Læsetid 4 min.

Danmarksfilmen, som skabte panik

Den dansk-palæstinensiske instruktør, Awad Joumaa taler ud om sin dokumentarfilm om et København i racismens og bandekriminalitetens vold - en film, som var frygtet og blev kaldt fordrejet, endnu før nogen havde set den
15. april 2010

Et København i racistiske banders vold og utilpassede etniske unge, der drages mod kriminelle miljøer - det var det billede, som blev formidlet af dokumentarfilmen Confrontation in Copenhagen, som sidste år blev produceret for og vist på den arabiske tv-kanal al-Jazeera, hvilket ikke bare vakte røre og bekymring i den danske offentlighed, men også afstedkom bekymring i det danske udenrigsministerium for mulige ubehagelige mellemøstlige reaktioner.

I dag vil filmens instruktør Awad Joumaa, der selv er født i en palæstinensisk indvandrerfamilie, men dansk uddannet og opvokset i Jylland, være til stede ved en visning af filmen i Cinemateket i København, som afholdes i samarbejde med kunstneren Jakob Jakobsen og Overgaden - Institut for Samtidskunst, hvor publikum vil få lejlighed til at stille ham spørgsmål. Information har mødt ham og bedt ham kommentere de kontroverser, som hans film gav anledning til.

»De fleste kritikere af min film har kritiseret den uden overhovedet at have set den. I dansk presse, herunder Ekstra Bladet og BT, kunne man også læse, at jeg tidligere har lavet en anden film, der gav et positivt billede af Danmark. Men det var nu aldrig mit ærinde med den film.«

Hjemrejse, som Joumaas første film hedder, fortæller i tre dele om 'Nakba' (den arabiske benævnelse på fordrivelsen af palæstinenserne ved staten Israels oprettelse, red.). Filmen former sig som en ekstraordinær og dybt personlig rejse, hvor Joumaa ledsager sin far, Hussein, på vej tilbage til deres tidligere hjem i Palæstina, faderens fødeland.

»I filmen siger min far, at Danmark har givet ham og hans familie rigtig meget. Først og fremmest fik han sikkerhed, han lærte et demokrati at kende, han fik et hus, og hans børn fik en uddannelse. Og det er jo sandt, men den udtalelse gør ikke filmen til en dokumentar om Danmark.«

»Min anden film,« fortsætter Joumaa, » har ikke noget at gøre med den første. Hvor den første var en portrætfilm, sætter Confrontation in Copenhagen fokus på nogle problemstillinger. Jeg fik i mit studieforløb mulighed for at beskæftige mig grundigt med utilpassede unge fra indvandrermiljøer, og det gav mig lyst til at lave denne film. Det er problemstillinger, jeg også opfatter mig selv som engageret i. Som medborger i det danske samfund.«

»Mit mål var at forstå de unges situation. Min holdning til Danmark er forblevet uændret, men som i alle lande og samfund er der også problemer i Danmark. Dem må jeg så se det som min opgave at afdække, for jeg er først og sidst journalist. At jeg er politisk engageret betyder ikke, at jeg er ude på at tjene en bestemt politisk dagsorden.«

Ikke fordrejet

Joumaa afviser alle beskyldninger imod filmen for at være fordrejet.

»Jeg taler i filmen med mange forskellige personer. Der er talsmænd for Hells Angels og andre bander, unge med indvandrerbaggrund, en repræsentant for regeringspartiet Venstre og en journalist fra Berlingske Tidende. Så hvor ligger det fordrejede?«

Det meste af polemikken om filmen fandt da også sted før dens visning på DR1, >betoner Joumaa. »Reaktionerne bagefter var mere positive.«

Den 47 minutter lange dokumentarfilm, som blev optaget på fem dage, indeholder en del klip fra nyhedsmedier om den voksende vold, som har ramt Danmarks hovedstad. Adspurgt om ikke filmen anlægger en for generaliserende vinkel på indvandrerunge svarer Joumaa:

»Det er umuligt at lave journalistik uden en eller anden grad af generalisering. Inden for et så afmålt omfang vil man aldrig kunne inddrage alle vinkler og nuancer.«

Men er filmens budskab ikke primært at skildre unge kriminelle indvandrere som ofre?

»Bestemt ikke. Begge sider har deres andel i ansvaret for bandekriminaliteten. Men jeg har tilstræbt at give et præcist billede af den diskrimination, de unge oplever og de følelser, de har i den forbindelse. Og de føler jo, at de diskrimineres, i al fald i indirekte eller i 'symbolsk' forstand, som man taler om det i sociologien. Min dokumentaristkollega her i Danmark, Khaled Ramadan, påpeger også, at Danmark ikke har lært meget af indvandrererfaringerne fra andre vestlige lande. Indvandrere er blevet syndebukke for politikere og medier, og det er med til at skabe de problemer, vi oplever med unge fra indvandrerminoriteter.«

Awad Joumaa henviser også til, at menneskeretsgrupper som SOS Racisme har fremhævet diskriminationsproblemer, og også Det Europæiske Netværk mod Racisme og Det Europæiske Overvågningscenter for Racisme og Fremmedhad har tidligere været fremme med kritik af netop Danmark.

»Problemet er der altså, og vi må erkende det for at kunne løse det. Derfor handler det ikke om at skildre minoriteter som ofre, men om at skildre deres virkelighed.«

Påståede eksperter

Joumaa siger, at den arabiske tv-offentlighed har taget vel imod hans film, der har bidraget til at korrigere forfejlede forestillinger om Danmark som et meget harmonisk samfund. Han understreger, at al-Jazeera ikke har nogen danskfjendtlig dagsorden, og at han gerne vil lave andre film om Danmark, der stiller skarpt på andre dele af den danske virkelighed og lader andre stemmer komme til orde.

Ifølge Joumaa var det danske udenrigsministeriums bekymring i vidt omfang frembragt af personer, »som fører sig frem som eksperter på alt, hvad der har at gøre med islam og den arabiske verden.«

»De havde ikke engang set min film, før de advarede imod, hvordan den ville blive opfattet.«

Adspurgt om, hvem han sigter til, nævner Joumaa to navne: Jakob Skovgaard-Petersen (tidligere direktør for det dansk-egyptiske dialogcenter i Cairo) og det konservative folketingsmedlem Naser Khader.

»Khader påstod, at han kender mig personligt, og det er usandt - jeg har aldrig mødt ham i mit liv,« siger Joumaa. »Det her viser, at den danske regering gjorde klogere i at lytte til andre end panikmagere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Markus Lund

Jeg husker at jeg så filmen og syntes den var meget saglig endda, bortset fra introen hvor de viste nogle kampscener mellem politi og demonstranter som desværre ikke blev underbygget særlig meget i dokumentaren. Her har filminstruktøren 'lånt' fra andre minoritetsgruppers kampe og i dette tilfælde sociale begivenheder (Luk Lejren) uden at inddrage aktørerne i selve handlingen, hvilket er en smule beklageligt set fra en journalistisk synsvinkel om objektivitet.

Brugerbillede for Ole Munk

Hvilken panik ?

Den største panik, vi i forholdet til de islamiske fundamentalister har set, opstod, da den tidligere ægyptiske ambassadør Samira Akdawi fremkom med en række løgne i ægyptiske, syriske og libanesiske aviser.

En af løgnene var, at politiet bl.a. med anvendelse af vandkanoner på Nørrebro skulle have nedslagtet nogle få hundrede muslimer, der fredeligt protesterede mod en tusindtallig skares bålafbrænding af Koranen.

På det tidspunkt havde politiet faktisk ikke vandkanoner, så den tidligere ambassadør har været professionelt velorienteret om Danmark.
Gentager historien sig her ?

Dengang opstod panikken for øvrigt vist overvejende i en række mellemøstlige lande og ikke i DK.

For en orden skyld. Jeg har set filmen.

Brugerbillede for Bashy Quraishy
Bashy Quraishy

Jeg er altid forbløffet over at se, hvor følsomme, offentligheden, danske politikere, og danske journalister er når Danmark kritiseres for sin umenneskelige politik og racistisk praksis udefra.
Dette sker igen og igen på trods af det faktum, at de fleste danske medier og politikere aldrig holde tilbage i at bebrejde etniske minoriteter for alle dårligdomme i samfundet.

Min egen organisation ENAR har dokumenteret i sine årlige rapporter, hvordan Danmark som stat og samfund diskriminerer og selv udfordre EU-direktiver, hvis deres anvisninger ikke passer i den officielle danske politik.

Jeg tror, at Awad Joumaa film 'Konfrontation i København' var meget mild og burde have criticed landet mere hårdere.
Kun Name and Shame kan ryste den danske arrogance.

Venlig hilsen
Bashy Quraishy
Chair-Advisory Council-ENAR - Brussels
Senior Advisor - COJEP International- Strasbourg
Mobile; 0045 40 15 47 71
Phone; 0045 38 88 19 77
www.bashy.dk

Brugerbillede for Martin Lund

Bashy Quraishy skriver:

Jeg er altid forbløffet over at se, hvor følsomme, offentligheden, danske politikere, og danske journalister er når Danmark kritiseres for sin umenneskelige politik og racistisk praksis udefra.

Manden må da helt have overset Muhammed krisen som blev antændt da danske imamer rejste rundt i mellemøsten og advokerede for bål og brand.

Filmen var åbenlyst ikke objektiv, ej heller var den så grotesk fordrejet som man kunne frygte.

Brugerbillede for Bashy Quraishy
Bashy Quraishy

Herr Lund
Krisen om fornærmende karikaturer blev ikke fremstillet af disse imamer, men den arrogante adfærd af danske statsminister Anders Fogh Rasmussen. Hvis han var den rigtige politiker og en diplomat, ville han aldrig nægtede at møde ambassadører fra 11 store muslimske lande, der blot ønskede at diskutere måder at dæmpe situationen på.

Jeg har boet i Danmark længe nok og kan fortælle dig, at anti-islam propaganda og had er meget ældre end karikatur-krisen. Mange internationale organisationer har dokumenteret og advaret Danmark uden held.
Problemet er, at Danmark er et lille land men foregiver at være universets centrum. Så længe har danskerne denne uheldige holdning, ville denne dejlig land blive endnu mere isoleret end det er nu .
Det er en skam.

Venlig hilsen

Bashy Quraishy

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Isoleret og isoleret, Bashy

Danmark er vel ikke mere isoleret end Danmark nyder anseelse i alle væsentlige internationale og overnationale fora - hertil hører muppet NGO'ere som fx. det kontraproduktive European Network Against Racism ikke med.

Brugerbillede for Bashy Quraishy
Bashy Quraishy

Kære Lars Hansen

Gennem de sidste 10 år, har jeg rejst og talt med hundredvis af politikere, akademikere og ngo'er fra Indonesien til USA.
Tro mig, Danmark har mistet en betydelig del af sin gode vilje, omdømme og humanistiske navn. Det er ikke min organisation - som du kalder counter produktive - der har skylden. Det er ikke min person enten.
Det drejer sig om VORES Danmark og de negative ændringer, som den er blevet tvunget ind i af populistiske politikere i de sidste 2 årtier, og det er det som bekymrer mig, og de gode mennesker i hele verden. Hej, hvis fleste danskerne inklusivt nogle informations læser, ønsker at være ignorant af disse kendsgerninger, held og lykke.

Jeg er blot en budbringer. Anstændige mennesker bør lytte til beskeden og ikke skyde budbringeren.
Venlig hilsen
Bashjy Quraishy

Brugerbillede for Henriette Mentzel
Henriette Mentzel

At nogle vælger at fokusere på den marginalisering, der sker af unge med anden etnisk baggrund er positivt. Det hører til et demokrati at alle facetter trækkes frem. Religion og kultur som den forsimplede årsag til de unges kriminalitet ses næsten hver dag i medierne og hos politikere.
Derfor er en mere nuanceret debat det eneste fornuftige og det kan undre at mig at repræsentanter for Informations læserskare vælger at "gå efter én mand i stedet for efter bolden".

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Kære Bashy Quraishy

Jeg skal ikke afvise, at man i de kredse du færdes i Danmark såvel som i udlandet nære en fortsat voksende misbilligelse overfor Danmarks udlændinge- og integrationspolitik, men blot at disse kredse er uden nævneværdig betydning for Danmarks velstand og velfærd - de lande som Danmark har vigtige politiske, økonomiske, kulturelle og militære nationale interesser i at have gode relationer til er Danmarks anseelse fuldstændig uberørt af Danmarks udlændinge- og integrationspolitik samt danskernes påstået ondskabsfulde optræden overfor fremmede og etniske minoriteter.

Ingen troværdige videnskabelige undersøgelser antyder andet - men du kan måske bistå mig med en henvisning, hvori Danmarks anseelse over de sidste to årtier er mindsket i betydningsfulde segmenter.

Dertil vil jeg hævde, at når man som du helliger så store dele af sit liv til bekæmpelse af hvad du opfatter som islamofobi, etnisk diskrimination, xenofobi og racisme i Danmark og Europa at man, ligesom de interesseorganisationer man repræsenter og lever af, udvikler et tunnelsyn. Man ser racister alle vegne og bilder etniske minoriteter ind, at de er udsat for massiv racisme, hvorfor man dels fremmer offertænkning, og dels graver grøfter mellem befolkningsgrupperne.

Dernæst er din taktik "Name and Shame" håbløs pædagogisk og psykologisk set - især når danskerne, i forhold til så mange andre folkeslag, rimeligvis ikke kan betegnes som udtalte racister - det eneste du opnår med dine generaliserende angreb er modvilje.

Brugerbillede for Max Andersen

Jeg vil foreslå, at vi åbner grænserne - for modernitetsparate kvinder!

Mændene må vente et par generationer, eller tre, indtil de har fået raset æresbegreberne, kvindeundertrykkelsen og prinsementaliteten ud.

For selvfølgelig er denne problematik et spørgsmål om kultur. En kultur der har en (mildest talt) præmoderne, mande-favoriserende religion som et af sit vigtigste værdiresevoirer.

Dette er ikke en unik dansk problemstilling, viser erfaringer fra alle de immigrationstunge lande i Europa.

Mændene har utrolig svært ved at tilpasse sig et sekulært, ikke klan-baseret, demokratisk ligheds- og frihedsorienteret samfund, mens kvinderne indordner sig, og glider betydeligt lettere ind, både på uddannelser og, efterfølgende, arbejdsmarkedet. (man fornemmer at deltagelsen i samfundslivet ligefrem er en lettelse for mange af dem).

Der er tydeligvis tale om en smertefuld, men nødvendig, erkendelsesproces hvorunder mændene må give afkald på deres, i hjemlandene medfødte, herskerrolle og favne de europæiske oplysningsidealer og, ikke mindst, sekulariteten.

Der er lang vej hjem, og det fremstår ikke særlig produktivt, at dele af venstrefløjen har gjort det til sit adelsmærke, konsekvent at hviske disse modernitetsforvirrede mænd i ørerne at de er ofre for racisme, diskrimination etc. Hvad er kvinderne så "ofre" for?

Ovennævnte som led i et ganske kynisk og ideologisk motiveret forsøg på at tvinge anakronistiske, socioøkonomiske forklaringsmodeller nedover et falsk proletariat.

At man så indhenter udsagn fra ligesindede over hele verden, virker nu også ret utroværdigt. Og det samme gør filmen, for hvad er instruktørens agenda og udkomme egentlig? Forventer han et positivt resultat af sine generaliseringer og manipulationer?

For mig at se, hælder han benzin på et bål, der brænder uden berettigelse i virkeligheden. Han obstruerer integrationen, og planter nogle flere offer-frø i sindet på personer der, som alle andre danske borgere, står med ganske mange rettigheder og muligheder på hånden, og meget få pligter.

Mit råd må være, tør øjnene, udnyt jeres muligheder og potentiale og lad jer ikke ledes på politiske og religiøse vildspor af personer hvis verdensbillede kun hænger sammen, hvis I fejler.

Er dette éns inderste sjæl imod, bør man måske overveje om Danmark nu også er det rette sted at opholde sig.

Brugerbillede for Mustafa  Hussain
Mustafa Hussain

@Lars Hansen
Lars siger at ”Danmark er vel ikke mere isoleret end Danmark nyder anseelse i alle væsentlige internationale og overnationale fora - hertil hører muppet NGO’ere som fx. det kontraproduktive European Network Against Racism ikke med”.

Selvfølgeligt er Danmark ikke isoleret (ikke i den internationale sammenhæng). Og derfor har de ansete internationale organisationer (fx UNHCR, EUMC, FRA, ECRI, Europæsike Kommissionen, Europa Rådet, OSCE mv.) fra tiden til anden kritiseret Danmark for dets behandling af ikke-europæiske minoriteter.
Og kritikken fortsætter selv i dag – ikke kun fra ENAR, NGOerne og en del tænke-tanker af europæiske tilsnit. Det er et skam! I de sidste ca. 10 år, har jeg oplevet næsten hver gange jeg har befundet mig i et eller andet internationale (læse: europæiske) seminar eller konferencen, at folk ville komme hen til mig under kaffe pausen eller til frokost mv. og ville spørge; må jeg stille dig et pinlig spørgsmål: hvad er der gået galt i Danmark?
De er fakta. Og nu til noget følelsesmæssigt ; tænk at den statsminister der ville lære os indvandrerne at være loyal over for de danske værdier og kultur (inkl. Frihed til at håne og bespotte andres tro og hellige ikoner), at hans egen søn foretrak at blive amerikanske statsborger frem for at vedblive at være danske. I 2006 kom der en amerikanske forfatterinde af indisk-jødiske afstamning fra New York på et stipendiat fra det danske akademiet for at opholder sig i DK i et stykke tid for at få inspiration til hendes næste bog. Hun fik tilfældigvis kontakt med mig og blevet inviteret til en fest hos mig, for jeg ville jo gerne gøre indtryk på hende at her i Danmark er vi meget gæstfri folk. Nay! Hun skiftede kun tre dage efter hendes ankomst sit hotel fordi hun fandt personalet på hotellet ’racistiske’ i deres opførelsen. Og ca. 10 dage efter rejste hun tilbage til New York med et kort besked til mig: I always believed that there was racism in the USA, but what I have experienced in Denmark, it is beyond my comprehension.
Kære Lars, måske skal du udvide din horisont om Danmarks internationale anseelse, der rækker ud over Valby Bakke inden jeg bliver efterladte helt alene i Danmark: I den samme sidste årti har nogle af mine gode gamle venner forladte landet for England, USA, Sverige og Norge for aammen årsager som ENAR kæmper i mod.

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Kære Mustafa Hussain,

"De ansete internationale organisationer (fx UNHCR, EUMC, FRA, ECRI, Europæsike Kommissionen, Europa Rådet, OSCE mv.) har fra tiden til anden kritiseret Danmark"

Javist - men ikke på en måde som udskiller sig fra kritikken af alle mulige andre lande. Og igen har denne kritik ingen væsentlig betydning for Danmarks internationale agtelse.

"...næsten hver gange jeg har befundet mig i et eller andet internationale (læse: europæiske) seminar eller konferencen, at folk ville komme hen til mig under kaffe pausen eller til frokost mv. og ville spørge; må jeg stille dig et pinlig spørgsmål: hvad er der gået galt i Danmark?"

Det muligt - selv har jeg aldrig blevet mødt sådanne spørgsmål i forbindelse med Danmark udlændinge- og integrationspolitik - men vi færdes muligvis i forskellige kredse.

"tænk at den statsminister der ville lære os indvandrerne at være loyal (...) at hans egen søn foretrak at blive amerikanske statsborger"

Det tillægger jeg nu ingen betydning i denne sammenhæng - slet ikke når man stiller det op mod alle de indvandrere som hvert år søger og får dansk statsborgerskab - Danmark er jo et nettoindvandringsland.

"I 2006 kom der en amerikanske forfatterinde af indisk-jødiske afstamning (...) ca. 10 dage efter rejste hun tilbage til New York med et kort besked til mig: I always believed that there was racism in the USA, but what I have experienced in Denmark, it is beyond my comprehension"

Jeg skal ikke kunne sige hvad hun har oplevet, men jeg kan da konstatere at indvandringen til Danmark har sat rekord de sidste år - så der er i hvert fald andre som har en anden opfattelse af landet.

"Kære Lars, måske skal du udvide din horisont om Danmarks internationale anseelse (...) I den samme sidste årti har nogle af mine gode gamle venner forladte landet for England, USA, Sverige og Norge for aammen årsager som ENAR kæmper i mod.

Det er muligt - selv har jeg stiftet ven- og bekendtskaber med tlflyttere fra netop England og Norge i samme årti, men da også både familie og venner som er rejst udenlands dog ikke som følge af forfølgelse, men beskæftigelses og/eller skattemæssige årsager, men mon ik' vi ikke lades helt alene i Danmark foreløbigt? Det vil jeg tillade mig at antage så længe Danmark har en nettoindvandring.

Brugerbillede for Bashy Quraishy
Bashy Quraishy

Kære Lars Hansen
Tak for dit hurtige og lidt mere forklarende svar. Jeg kan se, at din viden eller forståelse for mit politiske arbejde kommer fra danske medier og ikke ud fra faktuelle oplysninger.
Her er nogle relevante oplysninger.
• Min politiske arbejde har givet mig mulighed for at møde mange europæiske ledere, EU-Parlamentets medlemmer, kommissærer, beaurucrats, europæiske ngo'er og internationale organisationer som USA State Department, OSCE, FRA, COE, OSI og selvfølgelig mange danske organisationer som IHR, Amnesty, DRC og mange flere. Disse mennesker og organisationer er ikke fra den tredje verden, men er fuldblods europæere og vestlig. At sige, at Danmark har gode forbindelser med sine venner er selvfølgelig rigtigt, men det er ikke, hvad jeg siger. Jeg taler om nyder respekt og være et model samfund. Dette er tabt. Selv i Sverige, UK og USA spekulerer mennesker, hvor Danmark er på vej hen. Spørg Mona Sahlin, Jack Straw og selv Obama som alle har kritiserer dansk politik.
• For så vidt angår undersøgelser og meningsmålinger om danske situation, skal du gå på Google og skriv; Undersøgelser for diskrimination i Danmark. Der kan du får 1.100.000 hits. Gå gennem en efter en og se, hvad der stå om Danmark, og hvad der bliver sagt. Der er en række rapporter, men tjek CERD Report 2006, en særlig rapport fra ECRI 2006, og Eurobarometer-rapporten 2008. Du er nødt til at gøre noget arbejde, og du vil finde svarene.
• Det er ikke kun mig, der mener, at Danmark er blevet islamofobiske, men der er mange internationale undersøgelser fra anerkendte organisationer og medier, som siger det. 2009 rapporten fra FRA i Wien kan give dig et meget klart billede. Jeg kan have en tunnel vision - som du så venligt har foreslået - fordi jeg bruger en masse af min tid på at arbejde mod racisme og diskrimination, men jeg gør en indsats for at bevæge sig rundt i verden og tjek de faktiske forhold. Jeg vil hellere arbejde mod racisme end at sidde hjemme og foregive, at alt er i orden. Det ville være uansvarligt.
• Jeg har aldrig modtaget en enkelt kroner for mit politiske arbejde. Det hele foregår for en gode sag og for at åbne lukkede øjne. Det interessante er, at i alle de lande og institutioner, har jeg diskuteret minoritetsspørgsmål, Danmark topper listen, hvor nationalisme og uvidenhed går så stærkt hånd i hånd.
Jeg håber, at jeg har givet dig nogle stof til eftertanke
Bashy Quraishy

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Kære Bashy Quraishy, du afslutter dit indlæg med:

"Jeg håber, at jeg har givet dig nogle stof til eftertanke"

Og det har du da, men jeg vil nu fastholde mit tidligere fremførte standpunkt.

Brugerbillede for Mustafa  Hussain
Mustafa Hussain

@Lars Hansen
Jo der har man den endelig logik for den vedvarende fremmedhad og selvforherligelser; netto indvandring. De skal nol lære før eller senere, hvor dumt har de været i deres valg.
Og endnu en rationale for den danske tilstand: også andre lande lægger øre til kritikken, ikke kun Danmark. Det er bare graden af forskelle, hvad man bliver kritiseret for, men pyt!
Det er muligt at Lars befærdes blandt BNP og Le Pens tilhængere når han omsider rejser internationalt og jeg havner altid i forkeret fora eller forsamlinger.
Fred være med dig Lars. Du er ikke alene. Hele regeringen og dens mikrofonholder i mediebranchen er mere eller mindre bag dig. Så nyd medvind og lad mig helst være alene.