Ben Cohen, den ene halvdel af makkerparret bag Ben & Jerry's, ser tilbage på en episode, hvor han ragede alvorligt uklar med bosserne i den internationale fødevaregigant Unilever.
Coca-Cola havde netop købt sig ind i firmaet Innocent Drinks, en lille britisk producent af smoothies med et ry for at være en socialt ansvarlig virksomhed, og en britisk journalist ringede for at få en udtalelse fra Cohen, da han havde oplevet en lignende proces ved Unilevers overtagelse af Ben & Jerry’s.
Ben & Jerry's, der blev grundlagt i den liberale amerikanske stat Vermont i 1970'erne, var prototypen på en hippie-business-med-samvittighed, med liberale mærkesager trykt på låget af sine isbøtter og corporate social responsibility (CSR) i overflod; virksomheden giver årligt en procentdel af sit overskud til velgørende formål, og internt i organisationen må ingen ledere tjene mere end fem gange den laveste lønnede arbejdstagere.
Unilever, derimod, kunne nemt være et synonym for de ansigtsløse, multinationale selskaber.
"BBC ringede til mig og sagde, 'du har været i en lignende situation, hvor du ejede en lille socialt ansvarlig forretning der blev opkøbt af en international gigant. Hvordan tror du, at overtagelsen vil gå?".
"Jeg svarede, at 'i mine ører lyder det farligt’ ... Jeg tror, at ved en overtagelse af en virksomhed, der er bygget op om et fuldstændig anderledes værdigrundlag, da vil det være svært at sikre de oprindelige værdier i Innocent Drinks. Derefter foreslog jeg ydmygt... " siger han og begynder at grine, "at det måske ville have været godt for Unilever, hvis de havde overholdt deres aftaler med os i første omgang - og det var de høje herre bestemt ikke tilfredse med." Latteren i lokalet bliver højere.
"Vi har haft vores sammenstød tidligere," tilføjer Jerry Greenfield, medstifteren af selskabet, og fortsætter "hvert år mødes vi med de forretningsmænd, der ejer Ben & Jerry's butikker rundt om i verden. Inden mødet forsøger chefen for franchise-afdelingen altid at sætte sig ned med Ben og jeg selv, for at finde ud af, hvad Ben vil tale til butiksejerne om. Vi fortæller ham aldrig noget, mest fordi vi ikke selv ved hvad vi vil snakke indtil 10 minutter før alligevel, men deres folk er altid rystende nervøse for, hvilke problemstillinger Ben nu vil tage op. "
Venstreorienterede forretningssuccesser
Makkerparret, der begge er opvokset på Long Island, New York, og begge er 59, er i London for at markedsføre Ben & Jerry's omlægning til Fairtrade-produktion. Da jeg møder dem, introducerer de sig selv som "Ben" og "Jerry", som om de for længst er gået væk fra at anvende deres efternavne.
Begge bærer deres liberale synspunkter uden på tøjet. Alligevel er der stor forskel på de to, hvor Greenfield fremstår som den bløde og høflige, mens Cohen er den skarpe og mindre forudsigelig af de to; han synker dybt og griner vantro, da han kommer ind på forskellige emner lige fra det amerikanske militærbudget til Wal-Mart og forholdet til Unilever, som han beskriver som et "tvangsægteskab".
De to har været bedste venner siden skolen, og lyder som et gammel ægtepar; de færdiggør hinandens sætninger, og for konstant hinanden til bryde ud i latter.
Den daglige drift af Ben & Jerry's overgav de for år tilbage. "I dag er vi medarbejdere. Vi har intet ansvar i virksomheden, og ingen autoritet," siger Greenfield. Men de kan stadig virke som talerør, når selskabet gør noget de kan stå inde for. Såsom overgangen til Fairtrade, hvor Unilever utvivlsomt har haft øje for den positive medieopmærksomhed, som makkerparret kan skabe.
Jeg spørger, hvorvidt Cohen ville beskylde Unilever for såkaldt "greenwash" - ved hjælp af Ben & Jerry's som det socialt ansvarlig figenblad, som kan vises frem ud af til.
Greenfield svarer nej. "Men på den anden side," siger Cohen, der ikke helt kan holde igen, "er Unilever meget glade for at fremvise Ben & Jerry's som sit sociale ansigt ud af til”. Og når Unilever bruger Ben & Jerry's som "eksempel på, præcist hvor socialt ansvarlig, de er, så skal vi opfatte Unilever som hvad? Det er stadig en 40-50 milliarder dollar forretning, og vi er en lille bitte del af den forretning. Så er der tale om greenwash? Ja, det mener jeg".
Erhvervslivet kan skabe positiv forandring
Alligevel insisterer Cohen på, at erhvervslivet kan være en katalysator for positiv forandring. "Hvis der er noget håb for vores nationer og samfund i almindelighed, så er det igennem udviklingen af den måde vi fører forretning på. Hvor religioner og natinalstater tidligere var de mest magtfulde institutioner i verden, så ligger de i dag begge under for erhvervslivet."
Greenfield påpeger, at tilliden til selskaber "er temmelig lav" i øjeblikket, men understreger videre, at det kan være en god ting i forhold til udviklingen af den måde forretninger drives på. "Det samme kan siges om tilliden til regeringen," tilføjer Cohen og griner. ”Generelt er den institution, som amerikanerne har mest tillid til vel efterhånden Pentagon", siger han, med en anden stor latter.
I dag bruger Greenfield det meste af sin tid på arbejdet med selskabets velgørenhedsfond, mens Cohen har startet en kampagne for at flytte penge ud af Pentagon (han er i øjeblikket i gang med at færdiggøre en dokumentarfilm om emnet).
Selv om de to har stor tiltro til erhvervslivets forandringspotentiale, så udtrykker Cohen nærmest forundring over, at Ben & Jerry's har formået at bevare sin progressive identitet efter salget til Unilever.
I kamp for de homoseksuelle
"Virksomheden har taget stilling til spørgsmålet om homoseksuelle ægteskab. Det omdøbt sin Chubby Hubby smag til Hubby Hubby (amerikansk slang for ’ægtemand ægtemand’, red.) og folk elskede det. Okay, nogle mennesker hadede det. Men det klare flertal af vores kunder elskede det. Og det er interessant, at Unilever i sig selv er utroligt åbne og velkommende over for bøsser og lesbiske. "
"Ja, det har været en usædvanlig og positiv oplevelse," tilføjer Greenfield.
"Vi udviklede et nyt produkt ved navn American Pie (som havde et cirkeldiagram som en tærte på låget, der viser hvor stor en del af skatteydernes penge der bruges på militærbudgetter), og vi oplevede på intet tidspunkt at Unilever modarbejdede ideen.
Cohen beskriver overgangen til Fairtrade produktion som "det bedste, der er sket for Ben & Jerry's siden overtagelsen. Jeg tror, at det er en indikation om, at den tid hvor Vestens selskaber genererede kæmpefortjenester ved udnyttelsen af den tredje verden, en dag vil slutte.
"Det var endda vores daværende præsident, George Bush," siger han med et stort grin, "der sagde, at fattigdom er grobund for terrorisme. Jeg mener, hvis du ikke vil behandle verden retfærdigt, så vil du heller ikke en varig og retfærdig fred. "
Han tilføjer: ”det ville selvfølgelig være en meget stærkere erklæring, hvis Unilever i sin helhed sagde, at alt det vi sælger, alle $ 40 milliarder om året, fremover skal være fairtrade. Men Ben & Jerry's har aldrig været Unilever, og jeg aldrig har haft nogen illusioner."
Se Jerry Greenfield fortælle om omlægning til Fairtrade. Artiklen fortsætter nedenfor:
Cohen og Greenfield siger, at de valgte at lancere omlægningen til Fairtrade i 'Den gamle verden', fordi at Europa er nået meget længere med udbredelsen af ideen.
"Europa er meget mere civiliseret end USA. Det kan man f.eks. se på, hvor udbredt Fairtrade er her sammenlignet med i USA. I Amerika excellerer vi i stedet i at maksimere fortjenesten og eksportere våben", forklarer Cohen.
Samtalen driver uundgåeligt mod politik og makkerparrets skuffelse over præsident Barack Obama.
"Obama har haft utrolig hårde arbejdsbetingelser. Men det ændrer ikke på det absurde i, at vi har en demokratisk præsident der tror, at vi kan besejre terrorismen ved at føre en udsigtsløs global krig med bombardementer og drab på befolkninger som følge," siger Greenfield.
Jeg spørger til, hvad de mener om Sarah Palin, og lokalet bliver igen fyldt af latter.
"USA er et underligt land, er det ikke?", smiler Greenfield.
Copyright: Guardian News & Media 2010. Oversat af Mikkel Marienlund.
Hehe. Meget sjov artiikel, men jeg er nu tilbøjelig til at tilskrive den alle de samme problemer som Slavoj Zizek gør når han beskriver hippiekapitalismen, som i http://www.information.dk/159728 eller det han også generelt kalder "capitalism with a human face": http://transitionalexperiences.sheldonkreger.com/psychoanalysis/slavoj-z...
Jeg frygter mere denne "kapitalismens fortsatte succes" end noget andet. Man kan ikke ofre en fri og egalitær fremtid for humanitære vrangbilleder.