Læsetid 6 min.

Direktørløn til skolelærere

Hvad er en god skole gjort af? Lækre lokaler og velopdragne børn, nye bøger og masser af computere? Nej, mener Zeke Vanderhoek, der står bag en ny friskole i et fattigt newyorker-kvarter. For ham er lærerkræfterne helt centrale, så på den nye skole er violinerne til deling, mens lærerne får 57.000 kr. om måneden
'I øjeblikket rekrutterer USA sine lærere fra den nederste tredjedel af college-studerende', siger Zeke Vanderhoek, der tog initiativ til en friskole, hvor lærerlønningerne er cirka det dobbelte af en typisk lærerløn i New York.

'I øjeblikket rekrutterer USA sine lærere fra den nederste tredjedel af college-studerende', siger Zeke Vanderhoek, der tog initiativ til en friskole, hvor lærerlønningerne er cirka det dobbelte af en typisk lærerløn i New York.

Charlotte Østervang
21. april 2010

WASHINGTON HEIGHTS, New York - Man skal ned ad vejen, ind ad porten og videre langs boldbanen, der egentlig hører til gymnasiet inde ved siden af. Lidt længere endnu og så til venstre mod en samling røde containere. Set udefra ligner de ikke noget specielt på nogen måde. Det er det, der foregår indeni, som er exceptionelt.

Hvem husker ikke en bestemt lærer, som var noget særligt. En lærer, der kunne gøre hver time til en rejse; som smittede med sin fascination af faget, og som altid kunne skabe ro i klassen. I newyorker-bydelen Washington Heights på Manhattans nordspids har en skoleleder taget drømmen om yndlingslæreren et skridt videre: Han drømmer om at skabe en hel skole fuld af yndlingslærere og se, hvad det kan give eleverne. Og han er parat til at betale.

Information har opsøgt fire amerikanere, der hver især forsøger at forandre nationen, også selv om det hidtil har været så som så med den forandring, som præsident Obama lovede at skabe fra Washington. Zeke Vanderhoek er nummer to i rækken, men hans skole, kaldet The Equity Project (TEP), er den første af sin slags.

Idéen fik han, mens han selv underviste i kvarteret, der er domineret af spansktalende beboere, især dominikanere, men også puertoricanere, cubanere og andre med latinamerikanske rødder. Fælles for eleverne er, at de typisk kommer fra den lavere middelklasse eller fra decideret fattige familier og ikke har tradition for de store akademiske udskejelser.

Bombarderet med breve

Vanderhoek var glad for børnene, men ikke tilfreds med lærerjobbet. Han følte, at han og kollegerne brugte alt for mange timer på bureaukrati og alt for få på eleverne.

Så i 2007 gik han i gang med at søge godkendelse til at drive en friskole med offentlig støtte. Og i foråret 08 begyndte overskrifterne at dukke op i de lokale medier: En skole, hvor en lærer kunne tjene 125.000 dollar eller godt 687.000 kr. om året (svarende til en månedsløn på den pæne side af 57.000 kr. eller knap dobbelt så meget som en typisk lærerløn i New York) - kunne det virkelig være muligt? Vanderhoek blev bombarderet med breve fra begejstrede lærere, så snart nyheden om hans TEP-projekt slap ud:

»Jeg tror, positiv-negativ-balancen var 90-10,« husker han: »Det lyder som en radikal tanke, men er faktisk enkelt: Vil man tiltrække talent, så må man sætte pris på det.«

I efteråret 2009 slog den nye skole dørene op, men selve idéen om de gavmilde lærerlønninger er hverken ny eller original, siger han beskedent:

»Det har længe været kendt, at gode lærere er en nøglefaktor i al uddannelse. Det eneste originale, vi har gjort, er at føre visionen ud i livet. I stedet for at sige: Ja, lærerne er vigtige, men forresten kan vi kun betale 40.000 (220.000 kr., red.), og selv om vi siger, at vi sætter pris på jer, så gør vi ikke rigtigt noget for at vise det.«

Hvilket stof er en frem- ragende lærer gjort af? Og kan det sættes på formel, måles og vejes ved en jobsamtale? Vanderhoek læste ca. 600 ansøgninger, havde 100 kandidater til samtale og rejste derefter rundt i landet for at se 35 af dem i aktion i klasseværelset. Et imponerende cv er ingen garanti, og heller ikke lønnen i sig selv gør en god lærer, understreger han:

»Målet med pengene er ikke at motivere nogen til at forbedre sig, men at anerkende lærere, som allerede er fremragende, og også tiltrække dem,« forklarer han:

»Der findes mennesker, som kunne blive fantastiske lærere, men som end ikke overvejer det, fordi lønnen umuligt kan forsørge en familie her i byen. I øjeblikket rekrutterer USA sine lærere fra den nederste tredjedel af college-studerende. Det er dem, der udgør vores lærerstyrke. Så et mål er at tiltrække gode kræfter, et andet er at fastholde dem og sætte pris på dem. Men hvis man tager en middelmådig lærer og giver ham dobbelt løn, så har man bare en middelmådig lærer, der tjener dobbelt så godt.«

Vanderhoeks drømmehold består i første omgang af otte lærere, blandt andet en anerkendt violinist, en idrætslærer, der har trænet basketstjernen Kobe Bryant, og adskillige fra USA's bedste universiteter (selv er Vanderhoek uddannet fra Yale og Columbia). I praksis har de både overrasket positivt og negativt:

»Nogle er præcis, som jeg forventede. Andre har vist både svagheder og styrker, men det er for tidligt at drage konklusioner, og en ting ved jeg: De er alle ekstremt dedikerede og har vilje og lyst til at blive endnu bedre. Enhver ansættelse er til dels et subjektivt valg, og selvfølgelig kan jeg tage fejl, men efterhånden som hver lærer indsamler data om elevernes fremskridt, så bliver det nemmere at vurdere.«

Den gode lærer

En god lærer skal mestre mindst tre discipliner, forklarer han: For det første at strukturere sin undervisning, så der er et klart formål, og så det er muligt at vurdere, hvad eleverne har lært, når timen slutter. For det andet at holde styr på 31 børn i et lille lokale og skabe ro og rutiner, for »ellers når man aldrig til undervisningen«. Og for det tredje at kende sit stof så godt, at man kan gøre det spændende og sjovt og »besvare spørgsmål klogt, ikke kun overfladisk«.

- Det bedste og det værste?

»Jeg synes ikke, der har været store overraskelser, men til daglig er der hele tiden udfordringer - operationelt, uddannelsesmæssigt ... Hvad gør vi, hvis en elev mobber? Eller når skolebusserne kommer for sent? For nylig havde vi en bølge af bandeord, indtil en lærer foreslog, at man skulle ringe hjem og gentage ordet for sin mor,« fortæller han:

»De fleste kan få en god ide, men det, der adskiller succes fra fiasko, er, hvordan du eksekverer og fører den ud i livet. Det handler om detaljer og tilpasning og om at løse mange små problemer hver dag.«

Heldigvis er der også lyspunkter:

»At gå ind i et klasselokale og se 31 elever helt og aldeles engagerede og entusiastiske omkring, hvad der foregår - det kan synes som en lille ting, men det er faktisk det allerstørste.«

Selv om interessen er stor, har Vanderhoek besluttet, at han ikke vil rejse private penge til TEP. Pointen er netop at inspirere andre og bevise, at det kan gøres på et helt almindeligt budget - præcis som det, andre folkeskoler har. I stedet har han droppet de fleste administrative medarbejdere, skåret i sin egen løn, ligesom lærerne arbejder flere timer og har 5-6 elever flere i hver klasse end på andre skoler. Eleverne er valgt ved en lodtrækning, der tog særligt hensyn til børn fra nabolaget og børn med lave karakterer. Vanderhoek har dog gjort en enkelt undtagelse fra reglen om nul fundraising for at samle ind til en ny skolebygning, så klasserne en dag kan skifte de røde containere ud med mere permanente rammer. Når skolen er oppe på fuld kapacitet, skal den have 28 lærere og ca. 480 elever.

Forandring nedefra

- Der findes mange amerikanere, som skaber forandring i deres egen hverdag. Hvorfor er det så svært at gøre det samme i Washington?

»Et godt spørgsmål,« siger han og tænker sig om:

»Jeg tror på, at virkelig succesrig og transformativ forandring kommer nedefra, ikke oppefra. Det er mest naturligt på den måde, f.eks. var der gode idéer i sundheds- reformen, som stammede fra enkelte hospitaler. Der skal arbejdes for forandring på det føderale niveau og på det individuelle - begge skal fungere, men det er nok nemmere at se succeshistorierne på det lokale niveau.«

Selv om det åbenlyst er langt sværere at forandre nationen end en enkelt skole, så tror Vanderhoek stadig på Obama og projektet, for »alene erkendelsen af, at der er brug for forandring, f.eks. på skoleområdet, er et stort fremskridt«. Selv fortæller han gerne mere om sit eksempel, hvis nogen fra regeringen eller Kongressen skulle finde på at spørge:

»Jeg tror på, at man er nødt til at mestre og perfektionere idéer i det små, før man indfører dem i stor stil. På den måde er det nemmere at file kanterne til. Det er svært at få en ide og sige: Den indfører vi straks i hele landet. Idéers succes handler meget om, hvordan man udfører dem - det er min erfaring, og derfor må man begynde i det små. Opnår man succes her, så kan man forsøge sig i større skala.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Vi elsker alle historien om den engagerede lærer der tør ...og lykkes

...man fornemmer bare at der ikke findes en formel

Brugerbillede for Alex Jensen

Det lyder fint, men man kan frygte at ideen giver en blanco check til spare på vedligeholdelse, rengøring etc. etc. Det er ikke den type tankegang vi (endnu en gang) har brug for i Danmark.

Brugerbillede for Christian Krohne
Christian Krohne

@Lars P. Simonsen:

Du er godt klar over, at Bertel ikke længere er undervisningsminister? Derfor ville det være spild af tid at sætte ham tilbage på skolebænken..

On topic:
Jeg synes tiltaget lyder ekstremt spændende og jeg håber, at Information OG undervisningsministeriet vil følge udviklingen tæt.

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Tja men i Danmark er en god lærer, en der er god til at udfylde formulerer og lave tests, så det har ikke nogen gang på jorden her i landet.

Brugerbillede for Cаsрer U

Det kan aldrig nogensinde lade sig gøre i Danmark. Lærere er nogle af de mest millimeter-agtige jante-borgere der findes. De og deres fagforening vil aldrig gå med til højere løn for elitelærere. Højst en lille fedterøvspulje. Og vi ved jo hvad sådan et tillæg går til - der er en grund til at det hedder fedterøvspulje.

Brugerbillede for Jesper Wendt

"Hvem husker ikke en bestemt lærer, som var noget særligt."

Enten husker jeg dårligt, eller også har jeg været uheldig.