Læsetid: 5 min.

Engelsk injurielov truer fri forskning

Dansk forsker er én ud af tre højtprofilerede videnskabsmænd, der er blevet anklaget for injurier i England for at udtale sig professionelt. Selv om hans sag for nyligt endte med forlig, er han ikke i tvivl: Forskningen vil lide, indtil den britiske lovgivning ændres
Dansk forsker er én ud af tre højtprofilerede videnskabsmænd, der er blevet anklaget for injurier i England for at udtale sig professionelt. Selv om hans sag for nyligt endte med forlig, er han ikke i tvivl: Forskningen vil lide, indtil den britiske lovgivning ændres
28. april 2010

LONDON - Det tog knap to år af hans liv. Hans aftener og weekender. Og ferierne med. Men i slutningen af februar kunne Henrik Thomsen, dansk professor i radiologi fra Københavns Universitet, endelig ånde lettet op. En injuriesag - anlagt mod ham i april 2008 af det multinationale firma GE Healthcare - var slut. Et forlig var indgået, og det forskeren beskriver som »to års psykisk terrorisme« var langt om længe overstået.

»Jeg havde blot fortalt mine kollegaer om mine oplevelser som ledende overlæge, så de kunne lære af det,« siger Henrik Thomsen, der brugte al sin fritid på at finde frem til kolleger og forskning, der bakkede op om hans udtalelser.

I Storbritannien er der nemlig omvendt bevisbyrde, så den anklagede skal selv bevise sin uskyld.

»Til gengæld har jeg fundet mange interessante ting på min vej gennem junglen; ting som ingen radiolog kendte til,« siger professoren i et interview med Information.

Thomsens sag begyndte i 2007, hvor han holdt et 15-minutter langt foredrag for omkring 30 personer på et møde for radiologer med interesse for ledelse i Oxford, England. Han fortalte sine kolleger om sine erfaringer med MR-kontrastmidlet Omniscan; om hvordan han og kollegerne på Herlev Sygehus var blevet klar over, at der var en sammenhæng mellem brugen af Omniscan på nyresvage patienter og den alvorlige bivirkning NSF, der kan koste patienterne førligheden eller sågar livet.

Ingen optagelse findes af foredraget, og det blev ikke transskriberet. Men blandt tilhørerne sad en medarbejder fra GE Healthcare - et datterselskab til Generel Electric - og hun brød sig tilsyneladende ikke om, hvad hun hørte.

Da Henrik Thomsen modtog stævningen med posten, fattede han ikke en disse. Han havde fortalt sin egen historie. Stævningen var sort tale. Firmaet havde ikke henvendt sig, og inden hans advokat fik gennemset dokumenterne, var sagen i retten.

»Nu kan jeg se, at intentionen var at lukke kæften på mig,« siger professoren, der påpeger, at truslen om sagsanlæg ofte er nok til at opnå samme effekt.

»Mange andre siger undskyld, og så er den ikke længere,« siger Thomsen, der selv nægtede at bøje sig.

Kan ruinere folk

Henrik Thomsens sag er en ud af tre højtprofilerede sager i England, hvor videnskabsmænd er blevet anklaget for injurier efter at have udtalt sig professionelt. Den britiske injurielovgivning er berygtet, fordi den tillader udenlandske statsborgere og virksomheder at anlægge sag i landet mod personer, der ikke bor i landet. Det eneste krav er, at sagsøgeren kan dokumentere, at han har et omdømme at beskytte i England og Wales. Hvad der især gør et engelsk sagsanlæg ubehageligt er prisen. Ifølge Center for Socio-Legal Studies på Oxford Universitet koster en injuriesag i England og Wales over 100 gange mere end i andre europæiske lande. Alt i alt koster en sag sjældent mindre end 100.000 pund og løber ofte op i over en million pund. Selv om justitsminister Jack Straw i forrige måned fik gennemført en reduktion i sagsomkostningerne, vil en sag fortsat være cirka 70 gange dyrere i England og Wales end i andre europæiske lande.

Den britiske videnskabsskribent Simon Singh, der lige som Thomsen har brugt to år af sit liv foruden knap to millioner kroner af sin personlige formue på at forsvare sig i en injuriesag anlagt af den britiske kiropraktor forening, er den engelske injurielovgivning »så intimiderende, så dyr, så fjendtlig over for seriøse journalister, at det har en isnende effekt på alle debatområder«.

Det altoverskyggende problem ifølge Singh og Thomsen er, at forskningen lider under lovgivningen til skade for patienterne.

»Inden for Medicin alene betyder frygten for injuriesager, at god research ikke altid bliver trykt, fordi dem med økonomiske interesser måske vil lægge sag an, og at dårlig research, som burde trækkes tilbage ikke trækkes tilbage, fordi forfatterne måske vil lægge sag an mod magasinet, og i begge tilfælde er det offentligheden, der taber, fordi sandheden aldrig kommer frem,« siger Simon Singh, hvis sag endelig blev droppet i april.

Kiropraktorforeningen havde anklaget Singh for injurier, efter at han i en artikel i the Guardian havde kaldt dets behandlinger for »humbug«, men det ord var »en fair kommentar« og ikke fakta, konkluderede en appeldomstol tidligere på måneden.

GE Healthcare skrev i en udtalelse, efter at forliget med Henrik Thomsen var indgået, at det ikke havde haft til hensigt at »undertrykke akademisk debat« med sagsanlægget, og at det byder en »principiel debat« om sikkerhedsrelaterede emner velkommen. Thomsen er imidlertid ikke i tvivl om, at den britiske injurielovgivning har en »alvorlig effekt« på den videnskabelige debat.

»Man kan jo blive ruineret, hvis man taber en injuriesag. Folk bliver mere nervøse for at udtale sig, og det betyder, at diskussionen er flyttet fra det åbne forum til korridorerne - og det er ikke godt for patienterne,« siger han.

»Hvis man ikke kan have en åben debat om sin tvivl og usikkerhed med kolleger, så bliver det alvorligt.«

Vandt på trods

At sagerne mod Henrik Thomsen og Simon Singh begge inden for få måneder er blevet droppet, hilses velkommen i videnskabelige kredse, men det gør ikke en reform af den britiske injurielovgivning mindre presserende, understreger videnskabsfolk.

»På en pervers måde har Kiropraktorforeningen bevist en vigtig pointe ved at anlægge denne sag (mod Singh, red.): At vi har behov et forsvar for 'offentlighedens interesse' i loven, som kan beskytte diskussionen om beviser og forskning og mange andre typer diskussioner,« siger Tracey Brown fra foreningen Sense About Science.

»I øjeblikket har vi love, der gør det modsatte. Sager bragt under den nuværende lovgivning, inklusive den stadigvæk kørende sag mod kardiolog Peter Wilmshurst, flytter vigtige debatter væk fra offentligheden og ind i retssalene,« fortsætter hun med henvisning til den tredje sag anlagt mod en videnskabsmand.

Peter Wilmshurst blev sagsøgt af det amerikanske firma NMT efter at have kritiseret firmaets forskning på en konference i Washington i 2007. Dr. Wilmshurst har erklæret sig parat til at løbe den risiko, at han kan miste sit hjem, for at føre sagen til ende, fordi han mener, at sejr vil sætte en vigtig præcedens, som vil beskytte andre videnskabsfolk mod »juridisk tyranni«.

»Et fundamentalt videnskabeligt princip står på spil. Folk må føle sig fri til at udfordre forskning,« siger han til The Times.

Simon Singh, der ikke har arbejdet i to år og har helliget sig reformsagen 100 procent, håber, at de tre store britiske partier vil holde deres løfte og kaste sig over en reform af injurielovgivningen, så snart valget er overstået.

»Min sejr betyder ikke, at vores injurielovgivning er okay, for jeg vandt på trods af injurielovene - vi har stadigvæk de mest notoriske anti-ytringsfriheds-injurielove i den frie verden,« siger Singh.

Henrik Thomsen - der anses for at være en international kapacitet på sit område - er i sig selv et bevis for, at engelsk forskning vil lide, indtil injurielovgivningen bliver ændret.

»Jeg tager ikke til England og holder foredrag, før de laver loven om,« siger professoren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu