Baggrund
Læsetid: 3 min.

EU åbner døren for direkte borgerindflydelse - men ikke helt

Nyt initiativ skal give almindelige europæere bedre mulighed for at påvirke lovgivningen i EU. Men de bureau-kratiske regler, der skal sikre mod misbrug, dræber ifølge kritikere projektets idealisme og giver lobbyister bedre chancer end græsrødder
Udland
7. april 2010

BRUXELLES - Med én million underskrifter i hånden, kan europæiske borgere fremover få direkte indflydelse på EU's lovgivning - hvis de vel at mærke lever op til en række krav.

Kommissær Maroš Šefčovič, der onsdag fremlagde sit udspil til, hvordan Lissabontraktatens borgerinitiativ skal udmøntes, understregede sin begejstring for initiativet, som, han mener, »vil indføre en helt ny form for deltagelsesdemokrati i EU.«

Men han gjorde det hurtigt klart, at der vil være omfattende og bureaukratiske regler for at hindre misbrug. Underskriftsindsamlingerne skal være samlet inden for ét år, tælle et større antal underskrifter fra mindst ni forskellige EU-lande og indeholde ID-nummer, postadresse, nationalitet samt fødselsdato og -sted på samtlige medunderskrivere.

Desuden afviser EU-Kommissionen på forhånd blankt en række ideer trods mulig folkelig opbakning. Heriblandt flyttecirkusset på grund af manglende beføjelser, minaretforbud og dødsstraf, fordi det konflikter med EU's grundlæggende værdier, samt fri hash og diverse kendispræsidenter, da det ikke anses for at være seriøst.

Men lever en underskriftindsamling op til disse krav og flere til, ja, så forpligter EU-Kommission sig fra næste år til at overveje at fremsætte lovforslag på baggrund af borgernes opfordringer.

Bureaukratiet, de omfattende krav til personlige oplysninger og afgrænsede emner møder dog kritik fra flere sider. Den lobbykritiske organisation Corporate Europe Observatory er særligt bekymret for, at bureaukratiet stik mod hensigten vil komme lobbyisterne til gode.

»Industrien har i modsætning til almindelige græsrødder råd til at betale sig fra den slags hos de store konsulentbureauer, der har kontorer i alle medlemslandene,« siger Olivier Hoedeman fra Corporate Europe Observatory.

Han påpeger, at såkaldt græsrodsmobilisering allerede er en udbredt service hos konsulentfirmaer, der tilbyder at organisere, hvad der ligner et krav fra befolkningen, som understøtter industriens interesser.

»Når jeg besøger de store konsulentfirmaers hjemmesider, er det da også bemærkelsesværdigt, at mange af dem følger det her initiativ tæt, selvom de repræsenterer industrien og ikke de græsrødder, som initiativet er rettet mod,« siger Olivier Hoedeman.

Han så hellere, at en grundigere kvalitativ analyse af hver enkelt sag skulle fastslå, hvorvidt der er tale om en frontgruppe for en lobbyvirksomhed eller et reelt borgerinitiativ.

De nye regler møder også kritik hos folkene bag en af de hidtil mest omtalte underskriftsindsamlinger i EU-regi, One Seat-kampagnen. De milliarder af kroner og millioner af tons CO2, det hvert år koster, at EU-Parlamentet flytter frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg, har fået 1,27 millioner europæere til at skrive under.

Kampagnen mangler dog en række af de personlige oplysninger og hører i øvrigt under de emner, EU-Kommissionen på forhånd afviser. Det vidste folkene bag bare ikke, da de begyndte indsamlingen.

»Hvis folket har et ønske, bør politikerne lytte, uanset om alverdens regler er overholdt. De her regler dræber idealismen. Som det ser ud nu, har kun fagforeningerne og den katolske kirke ressourcerne til at være med,« siger Anders Ekberg, suppleant til EU-Parlamentet og en af de ledende kræfter bag One Seat.

One Seat-kampagnen lykkedes ifølge Anders Ekberg primært på grund af massiv medieomtale, samt fordi initiativtagerne var en række EU-parlamentarikere, som kunne betale de over 20.000 euro, kampagnen kostede, foruden det kolossale antal medarbejdertimer deres assistenter lagde i projektet.

Nu er det op til EU-Parlamentet og medlemslandenes regeringer at beslutte, om reglerne er i orden. Det mener fløjene i EU-Parlamentet ikke, de er.

»Jeg vil have alle begrænsninger fjernet. Ellers er sådan et initiativ jo ikke meget værd. Det skal desuden være en pligt, at Kommissionen fremsætter forslagene og ikke bare overvejer det,« siger Morten Messerscmidt (DF), der er såkaldt skyggeordfører på borgerinitiativet for Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati (EFD) i EU-Parlamentet.

Også Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU kritiserer udspillet, men det parlamentariske flertal forventes i vid udstrækning at støtte EU-Kommissionens udspil.

EU-forsker ved Københavns Universitet Marlene Wind har fulgt initiativets tilblivelse tæt og mener, kritikken er uberettiget.

»Formelt set er det rigtigt, at EU sagtens kan ignorere de forslag, der kommer, men se lige avisoverskriften for dig: EU ignorerer en million europæiske borgere. Det ville jo underminere hele foretagendet,« siger Marlene Wind, og påpeger, at folk i disse facebook-tider generelt er villige til at lægge alle mulige oplysninger ud på nettet.

»Skulle det nu være et kæmpe problem, at man skal oplyse sit pasnummer mod til gengæld at få muligheden for at presse EU til bedre dyrevelfærd? Det tror jeg næppe.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her