Læsetid 5 min.

EU's frihandelsaftale truer de fattiges adgang til medicin

Den nye handelsaftale mellem EU og Indien kan betyde dødsstødet for den indiske produktion af billig kopimedicin. Indien er kendt som de fattiges apotek, og millioner kan blive påvirket. 'Dybt bekymrende,' siger Læger Uden Grænser, der må overveje, om de kan fortsætte hjælpen til aids-ramte i Afrika
Aids har mange steder knækket Afrika, så børn lades alene og passes af bedsteforældre. Ifølge udkast til frihandelsesaftale, vil EU nu bremse billig medicin til de fattigste.

Aids har mange steder knækket Afrika, så børn lades alene og passes af bedsteforældre. Ifølge udkast til frihandelsesaftale, vil EU nu bremse billig medicin til de fattigste.

Jan Grarup

29. april 2010

92 procent af alle hiv-smittede i behandling i de fattige lande får i dag medicin, der er produceret i Indien. Det er den såkaldte generiske medicin, altså kopimedicin, der er produceret uden patent og derfor er billig.

Men det kan snart være slut. Læger uden Grænser frygter, at EU vil forsøge at stoppe den indiske produktion som en del af de verserende handelsforhandlinger. Organisationens opråb kommer som følge af et udkast til aftale, der er lækket fra de ellers hermetisk lukkede forhandlinger.

I udkastet står ifølge Læger uden Grænser, at EU på en række områder stiller krav, der i praksis vil betyde, at medicinen til bl.a. aidspatienter i Afrika ikke længere vil være på markedet. Det vil påvirke millioner af verdens mest sårbare, advarer direktør for den danske afdeling af Læger uden Grænser, Michael G. Nielsen.

»Hvis det ikke lykkes at få undtaget medicin, får det meget alvorlige konsekvenser. Indien er en nøgleproducent af medicin til vores programmer med op mod 80 procent og er grunden til, at vi overhovedet kan behandle aidspatienter i de fattigste lande. Vi må i så fald overveje, om vi kan fortsætte behandlingen,« siger han.

Læger uden Grænser behandler i dag 120.000 hiv- og aidsramte. Det program var som udgangspunkt kun muligt, fordi den indiske kopimedicin fik prisen til at falde drastisk, siger Michael G. Nielsen og slutter: »Det virker jo også ret absurd, at danske skattekroner går til bistand, og EU så laver regler, der fordyrer indsatsen. Vi vil simpelthen få meget mindre behandling for pengene.«

Indien er kendt som 'De fattiges apotek', fordi landet, i modsætning til f.eks. den europæiske patentlovgivning, sætter patienternes behov for adgang til billig medicin over de farmaceutiske virksomheders økonomiske interesser. Ifølge de lækkede oplysninger vil udkastet til en frihandelsaftale gå videre end de restriktioner, som allerede findes i WTO's regler i forhold til den intellektuelle ejendomsret. Det er slet ikke ualmindeligt, fortæller Morten Emil Hansen, politisk medarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke (MS).

»Vi har set flere gange, hvordan EU og USA har strammet på WTO's regler, når det er kommet til bilaterale aftaler,« siger han.

Fattige gidsler

Jens Ladefoged, lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, fortæller, at dansen mellem EU og Indien om den intellektuelle ejendomsret langt fra er ny. Det blev i WTO-regi i 2001 vedtaget under den såkaldte TRIPS-aftale, at man ikke skulle håndhæve de samme skrappe regler, når det gjaldt medicin. Men det betød ikke, at kampene herom ophørte.

»På den ene side hævder de oprindelige producenter, at hvis deres viden ikke bliver beskyttet, vil det ikke kunne betale sig at gennemføre ny forskning, dermed vil der ikke blive produceret ny medicin, og vi kan derfor alle tabe i sidste ende. På den anden side siger lande som f.eks. Indien, at de ikke kan se på, at deres befolkninger ikke har adgang til medicin. Det har sandet de internationale handelsforhandlinger i WTO til, og det er oplagt, at det er verdens fattigste, der ender som gidsler,« siger Jens Ladefoged.

Morten Emil Hansen tilføjer:

»Inderne er kendt som hårde forhandlere. De skal nok få noget igen for det, de opgiver. Anderledes er det for de små lande, der i dag baserer sundhedssystemer på den billige medicin.«

Forhindringer

Morten Emil Hansen understreger, at der i tilfældet Indien ikke er tale om direkte brud på aftalerne i WTO.

»Hvis der var noget virkelig ulovligt, ville man jo lægge sag an i WTO. Når det ikke er tilfældet, forsøger man at gøre det gennem tekniske handelshindringer i en bilateral aftale,« siger Morten Emil Hansen. Og det er en velprøvet strategi. »EU er verdensmestre i handelshindringer. Miljøregler, sundhedsregler, importregler: Hvis den ene forhindring bliver umulig, opfinder man en ny.«

Og det er ifølge Læger uden Grænsers oplysninger netop spidsfindige teknikaliteter, der også nu er på bordet. For det første skulle EU forsøge at få forlænget den periode, hvor de europæiske medicinalvirksomheder kan hævde patentet. For det andet indeholder aftaleteksten punkter, der vedrører de europæiske toldmyndigheders mulighed for at tilbageholde medicin, der er i transit i EU - f.eks. på vej fra Indien til Latinamerika. For det tredje arbejdes der for at indføre nye regler, der betyder, at der i f.eks. Indien skal gennemføres nye medicinske forsøg på medikamenter, der allerede er godkendt. Det ville forhale og fordyre medicinen, men er også lægeetisk uansvarligt og strider mod reglerne for medicinske forsøg på mennesker, fortæller Michael G. Nielsen.

»Dem må man kun gennemføre, hvis der er formodninger om, at der kommer vigtige resultater ud af det. Det er jo ikke tilfældet for et allerede godkendt produkt,« siger Michael G. Nielsen, der ikke kan se en eneste medicinsk forklaring på EU's udspil. »Det er vel lobbyisterne, der argumenterer for, at når originalproducenterne har brugt tid og penge på at teste, er det groft, hvis de generiske producenter slipper.«

Politisk problematisk

Ifølge EU-Kommissionen venter man at slutte forhandlingerne til oktober. Hos Dansk Industri, hvor man følger forhandlingerne tæt, mener konsulent Joakim Larsen dog, at udsigterne er noget længere.

»Der er stadig en række helt grundlæggende spørgsmål, der er uafklarede, ikke mindst hvor stor en del af handlen, der skal dækkes af frihandelsaftalen. Målet om at lukke dem til efteråret virker meget ambitiøst,« siger Joakim Larsen.

Men måske er der slet ingen grund til, at Læger uden Grænser bekymrer sig. En historie som denne kan nemlig gøre handelsaftalen særdeles politisk problematisk, understreger Anders Ladefoged. »Det er jo ingen køn sag for EU. Og efter Lissabontraktaten skal sådanne aftaler igennem EU-Parlamentet.« En af dem, der til den tid skal godkende aftalen, Socialdemokraternes Britta Thomsen, tror da heller ikke, at de slipper en aftale igennem med Afrikas aidspatienter som gidsler.

»Ikke hvis den får sådanne konsekvenser,« garanterer Britta Thomsen.

Dansk appel

Læger uden Grænser er ikke kendt som en organisation, der blander sig i de store politiske sager. Men denne gang har man fundet det nødvendigt. Under en høring i EU-Parlamentet den 12. januar 2010 lovede EU's handelskommissær Karel de Gucht at sikre, at vilkårene i handelsaftalen med Indien ikke ville forhindre fri handel af generiske mediciner. Derfor har nødhjælpsorganisationen netop sendt et brev til udenrigsminister Lene Espersen, hvori den indtrængende beder hende om at kontakte EU's handelskommissær Karel de Gucht for at sikre, at aftalen ikke går ud over millioner af menneskers adgang til billig medicin. »Vi må jo prøve at råbe den danske regering op. Hvis der ikke sker noget, må vi bede om et møde med ministeren,« siger Michael G. Nielsen. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Lene Espersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er tale om medicinalvare-industriens lobby-virksomhed, når den er allerværst på helt ublu aktionærvilkår. Og et nyt skisma i EU, som drejer sig om konstruktiones håbløse internationale politiske ambitioner, som igen udstilles som værende i modstrid med sig selv indenfor i EU-regis.

Fordi den europæiske offentlighed endnu ikke er repræsenteret med nogen reel form for substans-mæssig indsigelse eller muligt præg på forholdet til resten af verden. Som derved er overladt til et minimum af interesser, hvis sociale engagement i relation til elitære økonomiske dogmer, kan beskrives på 5 sekunder...

Og samtidig et nyt eksempel på, hvor villige kommisærerne og minister-sammenhængene i EU ér i forhold til samme lobby. Og WTO. Og som dermed igen demonstrerer en magt-arrogant vilje til at sætte den europæiske offentlighed helt ud af spil...

Man må i høj grad håbe, at EU-parlamentet er parat til at sætte en stopper dette kyniske vanvid - og derved bringe et minimum af almen fornuft ind i sammenhængen. Som modvægt til det ensidige økonomiske udvalg af politiske magt-teknologier, der foreløbigt uimodsagt er på færde. Eksemplet er derfor udtryk for en anskueligheds-pædagogik, som burde gøre et større indtryk for et kommende alternativt politisk flertal. Må vi få en stillingtagen, opposition?

Og tak til Information og især fru Sperling, der endelig er ved at genfinde sin kritiske journaliske sans med hensyn til dén karakter, som den moderne offentlighed peger på nødvendigheden af. Så Sperling ud af TV2 og tilbage til offentligheden.

Med venlig hilsen

Der er desværre også en skyggeside til den indiske generika-produktion: landet er også verdens største producent af virkningsløse, stærk fortyndede eller i nogle tilfælde direkte giftige medicinforfalskninger.

Kære Thomas Holm,

jamen, du har da ret - indere er hverken mere eller mindre grådige end resten af verden. Og selv de indere der sælger effektiv generika, tjener kassen på det, - det er bestemt ikke nogle idealistiske middelklasseborgere, men mennesker der lever i en luksus, som vi har svært ved at forestille os.

Men det gør jo ikke problemet mindre absurd: det er altså muligt at tjene kassen på at have to prissætninger: én til de rige lande, og én til de fattige ... spørgsmålet er så, hvorfor de patentejende medicinalvirksomheder ikke selv vælger den løsning?

Sven,

fordi globaliseringen har ophævet hårde grænser.

Samtidigt koster det stadigt kassen at udvikle et medikament fra start til slut.

Christian Olesen

»Med aktieselskabet tog samfundet et stort skridt hen mod anonymiteten. Det blev muligt at handle uden at snavse sine hænder til, myrde uden at se nogen falde, udsuge uden at se nogen sulte. Det var det første skridt hen mod et samfund, hvor man trykker på knapper for at udløse krige og mekaniserer alle menneskelige funktioner. Aktieselskabet var begyndelsen til et liv i abstraktionernes verden …«

Peter Lauritzen

Uden udsigt til profit havde er slet været en medicin mod aids. Hvis patenterne ikke beskytter mod kopier og dermed sikrer at forskningsudgifter dækkes, og der kommer et vist afkast, er der ingen private firmaer, der gider forske i ny medicin.

Ole Gerstrøm

Man bør holde sig fra medicin. Gå den sunde vej i stedet.

Det hedder orthomolekylær medicin (læren om de sunde stoffer).

Michael Skaarup

Uanset hvilket argumentation man kan bruge i forsvaret for medicinalindustriens kapitalinteressere, så er det etiske korrekte at sætte patienternes behov for adgang til billig medicin over de farmaceutiske virksomheders økonomiske interesser.

Det burde da være indlysende....

Michael Skaarup

Kære Thomas Holm

Tror du selv at alt økonomisk overskud fra medicinal industriens patenter bliver geninvesteret i forskning.???

Der er masser af områder, hvor innovation skaber profit, og jeg har på ingen måde imod, at man profitterer på en dygtig indsats.

Men så er der lige den variation af den beskyttede ophavsret, som betyder at man pludselig har et de facto markedsmonopol, og det er åbenbart svært for en del mennesker at administrere.

At have magt over andre menneskers liv, betyder grundlæggende at man selv kan sætte sin pris, afmålt ud fra de menneskers betalingsformåen.

Og lad mig så lige springe engang: hvis jeg udnytter min magtposition overfor en kvindelig medarbejder til at forlange sex af hende, så har de fleste vestlige lande en lov imod det.

Regn selv sammenhængen ud, - jeg gider ikke at pensle det ud!