Er der en fremtid efter vækstøkonomien?

Mens kriseskræmte politikere, finansfolk, erhvervsledere og medier skriger på fornyet vækst, mødes 380 fagfolk i Barcelona for at drøfte, hvordan man af hensyn til planeten og menneskers trivsel kan bane vej for en langtidsholdbar ny økonomi, der ikke vokser
Mens kriseskræmte politikere, finansfolk, erhvervsledere og medier skriger på fornyet vækst, mødes 380 fagfolk i Barcelona  for at drøfte, hvordan man af hensyn til planeten og menneskers trivsel kan bane vej for en langtidsholdbar ny økonomi, der ikke vokser
6. april 2010

BARCELONA - Søger man hos Google News på ordene 'Barcelona' og 'growth' - vækst - får man en håndfuld artikler om FC Barcelonas store, lille angriber Lionel Messi. P.t. verdens bedste fodboldspiller, hævder artiklerne. Det med vækst kommer ind med omtalen af Messis behandling med væksthormon, fordi han fra naturens hånd er endog meget lille. Men som fremstormende talent er han i dag så stor og ombølget af folkelig interesse, at man på Rambla'en, Barcelonas berømte gågade, kan møde en vellignende, boldjonglerende kopi af Messi og lade sig fotografere sammen med ham for en euro eller to.

Søger man på Google News i stedet på 'Barcelona' og 'degrowth' - det modsatte af vækst - får man ingenting. Det på trods af at der på Barcelonas universitet i byens centrum i fire dage har været samlet 380 økonomiprofessorer, miljøeksperter, biologer, sociologer, ingeniører og græsrødder fra i alt 40 lande til en opsigtsvækkende international konference om økonomisk vækst og det modsatte: economic degrowth. Kan hænde, at det simpelthen er for stærk kost for internationale medier, at en sådan gruppe af globale fagfolk mødes for at diskutere vækstens negative sider og behovet for at bremse den på et tidspunkt, hvor den faktisk er bremset op helt af sig selv. Og hvor bekymrede borgere, finansfolk, erhvervsledere, politikere og medier i det meste af verden skriger på at få den i gang igen. Hvis de da ikke foretrækker at lade sig distrahere fra krisevirkeligheden af fodbold og artikler om små talenter, der med vækststimulanser bliver big business.

»Det, vi oplever i øjeblikket, er en ikke-planlagt minusvækst i en vækstøkonomi, og det har frygtelige konsekvenser. Det, vi undersøger her, er en anderledes økonomi, der baserer sig på en frivillig og planlagt nedtrapning,« fortæller Giorgos Kallis, miljøforsker ved Institut for miljøvidenskab og -teknologi (ICTA) på Barcelonas Autonome Universitet og en af konferencens initiativtagere.

»Som alternativ til krisens kaos foreslår vi en kreativ proces frem mod en økonomi, der giver mennesker mulighed for at leve en bedre tilværelse med bedre og mere ligeværdige relationer, og samtidig en økonomi med mindre ressourceforbrug og mindre belastning af miljø og klima,« siger Kallis.

Han har selv studeret, forsket og arbejdet i Storbritannien, Californien, Grækenland og Europa-Kommissionen, men er nu en af dem, der er indfanget af det dynamiske forskningsmiljø om 'økologisk økonomi' skabt her i Barcelona omkring økonomiprofessor Joan Martinez-Alier, en af feltets internationale pionerer.

Ikke længere holdbar

De 380 deltagere i universitetets store, gamle mødesal har fælles afsæt i en udtalt krisebevidsthed. Bevidstheden om at økonomien i den obligatorisk voksende, konkurrencebaserede, BNP-fokuserede og selvregulerende form ikke længere er tidssvarende og holdbar. Ikke mere løser problemer, men skaber eller forstærker dem. Men folkene i Barcelona er langtfra alene. Med fokus på den økonomiske recession, det sammenbrudte finansmarked og den stigende arbejdsløshed skrev f.eks. det konservative nyhedsmagasin The Economist i sommer, at, »der er et klart behov for at genopfinde især makroøkonomien«.

Magasinet gengav kritikken af de traditionelle økonomer for at »have været med til at fremkalde krisen, have overset dens komme og være uden nogen ide om, hvordan man skal løse den«.

The Economist citerer 2008-nobelprisvinderen i økonomi, Paul Krugman, for, at meget af de seneste 30 års makroøkonomi »i bedste fald har været iøjnefaldende ubrugelig, i værste fald direkte skadelig«.

Ud fra en tilsvarende erkendelse har nobelprisøkonomerne Joseph Stiglitz og Amartya Sen sammen med en række kolleger og med 50 mio. dollar fra finansmanden George Soros i ryggen nu søsat et Institute for New Economic Thinking, der skal bane vej for et nyt økonomisk paradigme baseret på »en forståelse af, at den økonomiske disciplin i dag opererer løsrevet fra planeten og ikke længere afspejler den virkelige verden.«

Grøn vækst

For de forsamlede på universitetet i Barcelona skal et nyt økonomisk paradigme først og fremmest sikre, at økonomiens kollision med planetens bæreevne bremses.

»Mange forestiller sig, at løsningen alene er et spørgsmål om teknologi. Men for det første har teknologi både plusser og minusser, og nogle nye teknologier vil givetvis bidrage til, at vi sætter et endnu større økologisk fodspor på kloden. For det andet er det usandsynligt, at miljøvenlig teknologiudvikling i det uendelige kan hamle op med de skadelige virkninger af en økonomi, der fortsætter med at vokse,« siger økonomen Peter A. Victor, professor ved York University, Canada, og en af konferencens hovedtalere.

Han afviser således det mantra om 'afkobling' mellem på den ene side miljø- og klimapåvirkning og på den anden side økonomiens udvikling, som mange landes regeringer - også den danske - nu klamrer sig til i håbet om at få skismaet til at fortone sig via en 'grøn vækst'.

»Det er desværre ikke rigtigt, at initiativer, der sikrer mindre miljøpåvirkning pr. produceret enhed, gør væksten grøn. Den gunstige virkning af en sådan teknologi-optimering ophæves før eller siden af økonomiens vækst og samlede størrelse, og derfor er det en farlig forestilling at tro på 'grøn vækst',« mener Peter Victor.

Med henvisning til de statistikker fra bl.a. Nordamerika, som viser, at vækst i bruttonationalproduktet (BNP) over en vis grænse heller ikke formår at øge menneskers trivsel og lykkefølelse, siger den canadiske økonom en smule sarkastisk, at »amerikanerne har haft større succes med at afkoble BNP fra lykke end med at afkoble det fra forbrug af ressourcer og energi«.

Den respekterede hollandske økonom og pioner på dette forskningsområde, den nu 81-årige Roefie Hueting, taler også på konferencen og udtrykker sig således:

»Hvis vi vil nære omsorg for planeten, kan øget velfærd kun skabes via reduceret økonomisk vækst. Grøn vækst er minusvækst.«

Decroissance

Deltagerne på konferencen taler hele tiden om decroissance. Det franske ord er beslægtet med croissant, lang tillægsform af verbet croitre - at vokse, tiltage - og betegnelse for det populære stykke bagværk, som også kan nydes på Barcelonas fortovs- cafeer i dette tidlige forår. Decroissance - at aftage, vokse nedad - har derfor ikke nogen specielt negativ klang, og det er faktisk blevet nøgleordet for det, der i dag er en fremgangsrig netværksbevægelse i Frankrig, Spanien, Italien og flere andre lande. I Danmark deltager miljøgruppen NOAH i netværket med 'modvækst' som sin fordanskede version af det franske udtryk.

»Decroissance er ikke et mål i sig selv. Det er en proces af omstilling til en mindre produktion og et mindre forbrug, som fremmer menneskelig trivsel og forbedrer de økologiske forhold lokalt og globalt, på kort og på lang sigt,« forklarer Francois Schneider, fransk økologisk forsker tilknyttet ICTA, medarrangør af konferencen her i Barcelona og initiativtager til den første decroissance-konference i Paris i 2008 om strategier for en ny, bæredygtig økonomi.

Grundtanken bag det nye netværk er at kombinere akademiske studier af en ny økonomisk model med en praktisk og eksperimenterende bevægelse hen imod den. I 2004-05 tilbragte Schneider selv et helt år på de franske landeveje i selskab med æslet Jujube for at tale direkte med folk om deres syn på menneskelig trivsel, bæredygtighed og økonomi.

På Barcelona-konferencen arbejder i alt 27 arbejdsgrupper med forskellige aspekter af en strategi for omstilling til bæredygtig økonomi uden vækst. Her diskuteres BNP versus andre indikatorer, frihandel, lokale valutaer, ny infrastruktur, forholdet til arbejde, rentepolitik, ny energiforsyning, befolkningsvækst m.m. Deltagerne sidder timevis i små rundkredse og taler under mandarintræerne i universitetets solbeskinnede gårdhaver.

En af brudfladerne går mellem dem, der kommer fra den skole af primært angelsaksiske steady state-økonomer inspireret af bl.a. pioneren Herman Daly, som taler for en nedtrapning af selve vækstraten til nul, så økonomien ender på stabilt niveau på eller måske lidt over dagens, og så dem der med fransk og sydeuropæisk forankring taler om decroissance eller degrowth og altså anser en egentlig indskrænkning af økonomiens størrelse for nødvendig.

Let at håndtere

Peter Victor har for Canada lavet modelbaserede scenarier for både en steady state-økonomi og en egentlig decroissance-økonomi med negative vækstrater i en periode.

»Jeg blev overrasket over at se, hvor meget der skal ændres i økonomien for at stabilisere på et lavere niveau end dagens. Smerten ved at omstille og stabilisere økonomien på et indkomstniveau noget over det aktuelle er til gengæld let at håndtere. Canada er et rigt land, hvor vi ikke har behov for at blive rigere, og vi kan se, hvordan omstillingen til en stabil økonomi med et mindre økologisk fodspor kan gennemføres,« påpeger Victor.

»Recessionen giver os en mulighed for at ændre økonomiens retning og omstille bl.a. energisektoren. Derfor er det uheldigt, at de fleste nu af al kraft prøver at komme tilbage på det gamle spor så hurtigt som muligt,« siger han med henvisning til de politikere, der taler som Danmarks finansminister Claus Hjort Frederiksen (V):

»Jeg så gerne, at danskerne går ud og køber et hus, køber nogle forbrugsgoder - svinger dankortet - for det er det, som vi har brug for.«

Den amerikanske økonom Richard Norgaard, Berkeley University, der har deltaget i den økologiske debat og forskning i fire årtier, fanger meget godt stemningen på Barcelona-konferencens første dag, da han taler i fællessalen:

»Jeg oplever mig selv spændt ud mellem opstemthed og fortvivlelse. Vi er med fuld fart på vej ind i en anden verden karakteriseret ved forandring, forandring, forandring. Spørgsmålet er, hvordan vi kan holde trit og være på forkant, så det ikke bliver en forandring til det værre. Jeg tror, det bliver både svært og meget, meget spændende.«

Uden for det gamle universitets tykke, afskærmende mure, oplever Barcelonas indbyggere spændingen på deres egen måde. Med den højeste arbejdsløshed i eurozonen - omkring 20 pct. - er hverdagen et nervepirrende drama for mange spaniere. Så nervepirrende, at man fra byens tavernaer, barer og caféer kan høre, hvordan der søges adspredelse i mere overskuelige, men ikke mindre skæbnesvangre dramaer. Der tales allerede om den forestående storkamp mellem FC Barcelona og Real Madrid og om, hvad lille Messi mon kan præstere af mirakler på den grønne bane.

Seneste artikler

  • Hvordan måles økonomisk vækst?

    5. maj 2010
    Hvis man ikke kan konkretisere, hvad der menes med økonomisk vækst, bliver diskussionen hurtigt til en ufrugtbar markering af holdninger til nulvækst og lignende begreber, som taler stærkt til følelser og holdninger, men som næppe får politikerne til at tænke mere langsigtet
  • Klimapolitikkens blinde vinkler

    3. maj 2010
    Samfundet har et klimaproblem. Så meget er anerkendt af samfundets centrale aktører. Spørgsmålet er, om der bag denne spæde erkendelse ligger en sagligt funderet og løsningsorienteret analyse af problemet, eller om klimaet behændigt puttes ind i vores hidtidige forståelse af samfund, natur og udvikling?
  • BNP: Så glem det dog

    13. april 2010
    Bruttonationalproduktet, det officielle velfærdsmål, siger meget lidt om velfærd, trivsel og bæredygtighed. Det er blevet kritiseret af økonomer fra starten, men alligevel fast-holder både de og politikerne det. På en vækstkonference i Barcelona anbefaler økonomer at vende ryggen til BNP og måle ud fra noget andet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

En ny alliance af forskere og græsrødder fra 40 lande vil søge veje til en stabiliseret økonomi, der ikke som dagens vækstøkonomi undergraver sit eget naturgrundlag. Flere af talerne på den aktuelle konference på Barcelonas Universitet advarer direkte mod mantraer om 'grøn vækst', der foregiver, at konflikten mellem vækst og bæredygtighed kan trylles bort med teknologi.

Foto: 
Jørgen Steen Nielsen

Fakta

Information har fulgt diskussionerne på en netop afholdt konference på Barcelonas Autonome Universitet om alternativer til den internationale vækstøkonomi, der er havnet i dyb krise og truer med at ødelægge planetens klima- og økosystemer. Fra 26. til 29. marts drøftede 380 fagfolk og aktivister fra hele verden mulighederne og barriererne for en ny økonomi, der erstatter BNP-vækst med fokus på menneskers trivsel og miljømæssig bæredygtighed. Håb, bekymring, faglige uenigheder og vilje til at eksperimentere fyldte auditorierne.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for John Fredsted

I selvrealisationens tidsalder, hvor det moderne menneske ikke længere tror på, at livet er mere end det, som det selv kan skabe (*), og hvor modet til med åbne øjne at turde gå glip af noget, altså frivilligt at afstå fra noget, således er meget ringe, er degrowth formodentlig en umulighed. De umodige mennesker vil formodentlig fortsætte med at krænke de modige mennesker.

(*): Her taler jeg ikke først og fremmest om (klassisk) religiøsitet, men om åndelighed: jeg er selv ikke-religiøs, men tror på - ja, jeg ved, at livet er større end mig selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter jensen

"Er der en fremtid efter vækstøkonomien?"

Nix, det tror jeg ikke.
Både højre og venstre-fløj baserer sig pt på vækstøkonomi i deres argumentationer.

Højrefløj har indset de ikke kan få magten uden at lokke vælgerne med velfærdsstatens fortsættelse. Og højrefløj argumenterer kun vækstokonomien kan redde velfærdsstaten.

Venstrefløj ønsker øget indvandring til Dk. Argumentationen for denne øgede indvandring er påstanden om at indvandringen giver økonomisk vækst og Dk har brug for på den vækst hvis velfærdstatens skal bevares.

Er der håb om en bæredygtig fremtid?
Tja, kan jo være DR2's populære Bonderøv går ind i dansk politik!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Jeg havde engang en fundamentalistisk, kristen bekendt, der tillige var driftig forretningsmand. Han kunne ikke forestille sig andet end vækst, ikke fordi det var godt, men fordi verden var sådan. Det ville få en brat afslutning ved Jesu genkomst. Han arbejdede støt frem i den verden, som hans gud havde skabt vel vidende, at det ville gå galt.

Jeg ved ikke, om vi kan vende på en femøre (som vi jo skal), for vi skal i så fald bryde med hele vores indkodning af uansvarlighed. Vi skal gøre os selv til guder (som skulle være noget af det værste), og tage verden i vores egen hånd. Psykologisk/religiøst er det det værste, ja, den rene hybris, men ikke desto mindre nødvendigt. Klimakrisen er derfor mere end en krise om klimaet, den er selve opgøret med en årtusind lang tradition. Vi skal helt tilbage til jæger og samlerstadiet (hvor man altid gav noget af byttet tilbage til jorden for at livet kunne fortsætte) for at finde en ansvarlighed for helheden.

Man kan få lån til en udbygning, men endnu ikke til en frabygning. Man skal virkelig slå knude på sig selv for at gå kontra – men vi skal. Det er en totalvending, der skal til, et nyt menneske med en helt ny mentalitet. Intet mindre!!!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel Gasbjerg

Vækst er hjertet i kapitalismen. Ingen vækst ingen kapitalisme. Så længe vi baserer hele vores væren på et kapitalistisk, markedsbaseret system vil vækst være svaret på alle spørgsmål. Vækst skal kurere alle sygdomme og skavanker rundt om i systemet.

Hvilken direktør vil til firmaets generalforsamling stille sig op og frydefuldt erklære at firmaet sidste år havde en degrowth på -10%? Og vil generalforsamlingen klappe ad den meddelelse, samtidig med at, deres aktier dermed er blevet 10% mindre værd?

Vil de store multinationale firmaer, som jo alle har som vækstmål, at blive blandt verdens ti største indenfor deres respektive branche, pludselig skifte mål, og nu stile efter at blive blandt markedets 10 mindste aktører?

Nej selvfølgelig ikke, vil alle hævde. Oprøret skal komme nede fra. Vi skal forbruge mindre.

Men det kan det kapitalistiske system heller ikke klare. Slet ikke i et enkelt land. Det skaber arbejdsløshed og krise. Velfærden forringes. De syge, de ældre, de unge, de arbejdsløse, de svage vil ikke kunne hjælpes. Skræmmebilledet er nok til, at væksten genindføres.

En første forudsætning for et fremtidigt bæredygtigt samfund er afskaffelse af kapitalismen. Men dette kan kun ske på verdensplan - ikke i et enkelt land. Og med den kolossale økonomiske magt, som de kapitalistiske firmaer kan mobilisere, herunder ikke mindst opinionsdannelsen via de private medier, er jeg ikke optimist.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Aksel: Det er nogle lidet opmuntrende regnestykker, vi sidder og laver med facit: Det kan kun gå galt.
Det komiske i det er, at vi ikke kan bruge vores resultat. Det minder om disse regeringsnedsatte kommissioner, der får kasseret deres videnskabelige arbejde, fordi politikerne ikke bryder sig om konklusionerne. Vi kan ikke leve med et negativt perspektiv.

Mennesket ser ud til at være født som kapitalist. Gennem personlig udvikling kan vi nå et par små skridt videre. Det, vi nu skal, er at gøre op med egoismen og begæret, og det er for mig at se den største udfordring, vi nogen sinde har stået over for. Vi kender det godt fra forskellige vismænd og profeter, endog fra dem som advarede os med et kommende helvede, men nu står vi foran en afgrund, som bliver vist i TV for os. Vi mangler ikke rædselsscenarier. Selv en abe kan forstå det, hvis den vil. Det vil den bare ikke, eller kan ikke, for den vil have noget at spise, have fat i en kone, en lun rede, være alfahan.

Vi skal gå fra at være dyremennesker til det næste stade – i løbet af ti år. Man kan begynde med sig selv, sådan har opfordringen altid lydt, men det er for lidt nu. Vi skal løfte os kollektivt. Om det kan lykkes er irrelevant, for det er det, vi skal. Punktum!

Ellers må man bare nyde udsigten til afgrunden, og det kan vi jo heller ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel Gasbjerg

@ Niels-Simon

"Mennesket ser ud til at være født som kapitalist".

Det tror jeg, at du - heldigvis - ikke har ret i. Ellers ville vi ikke blot stå over for en afgrund. Vi ville også begynde at sælge udsigten.

Vi skal tilbage (eller rettere frem!) til nogle latente værdier, som ikke er materielt baserede. F.eks afskaffelse af den private ejendomsret, som blot medfører ulighed og hierarkiske undertrykkende systemer.

Vi skal have ægte demokratier, hvor kapitalen ikke - som i dag - har den reelle magt. Osv osv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Tilbage i 70'erne under oliekrisen ( de bilfrie søndage o s v) drøftede meget kloge mennesker en overgang det "faktum" at al olie ville være sluppet op ca år 2000, og at man derfor måtte indstille sig på en 0-vækst økonomi.

Der har i tidens løb været andre rædselsscenarier - bl a fra 1800 tallet om hvad man skulle gøre når skoven slap op, og der ikke var mere brænde til opvarmning.

Og hvad med de danske egeskove, som blev plantet for 200 år siden på kongens befaling, for at senere generationer kunne genskabe den krigsflåde , som vi mistede til englænderne i 1807?

Da egetræerne var modne til anvendelse, så byggede man skibe af stål !!!

Og havd med de superkloge eksperters bekymring for hvad der ville ske med verdens computere ved årtusindskiftet 2000 ?

Selvfølgelig har vi et klimaproblem og ubestrideligt bliver vi vel hen mod 11 milliarder mennesker i verden år 2100.

For eksperterne i 1970 - hvor jordens befolkning var knap 4 mia mennesker - var det utænkeligt, at man kunne klare at være ca 6,8 mia, som vi faktisk er idag.

Altså - vær opmærksom på udfordringerne , lad være med at gå i panik, og se på hvor mange nye teknologier der er på vej inden for alle felter - teknologier, der giver CO2 fri energi og sikrer genanvendelse af de ressourcer, som ikke kan erstattes af nye stoffer.

Mennesket er en sej størrelse - det breder sig og er så ganske småt endda begyndt at tænke i udnyttelsen af andre planeter. Vi kan ikke stoppes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Kroll,
Optimisme kan være en god ting, men hvis man sidder i en robåd samme to andre i et uvejr midt Atlanten uden åre, så tror jeg man skal holde sin optimisme lidt for sig selv.....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Mennesket ser ud til at være født som kapitalist.

Nu er kapitalisme jo mange ting - blandt andet udnyttelse af statsapparatet til undertrykkelse af arbejdstagerne...

Der findes systemer der fratager kapitalismen denne mulighed for undertrykkelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Madsen

Mere end nogensinde er chancen nu for at starte der hvor vi slap i 2001. Med murens fald og den økonomiske genrejsning op gennem 90érne og de forholdvis stramme reformer som blev gennemført af centrumvenstre partierne, men også støttet af dele af højrefløjen, var vi på rette vej. Tilskud til alternativ energi og stor beløb til samme forskning viste vi vejen for omverden. Vi var dengang på forkant som banebrydende på energi, diplomati, arbejdsmarkeds struktur og socialvelfærd.
DET BLEV TOTALT SMADRET 2001.
Tænk hvis vi havde fulgt linjen fra 90érne. Det er den ånd vi kan (nogle) føle når man hører USA´s nye præsident. Et hul i den forstokkede højrepolitik, der kun har et formål og har altid haft som mål at træde på dem der ligger ned eller som barmhjertige samaritanere (Frimurer ...) dele almisser ud (skattestop) til den manipulerede pøbel (x-faktor, spin, fordummelsens amatør underholdning).
Et land så rig som Danmark (var) skulle forlængst være nr. 1 på de ovennævnte emner.
Men vi venter.
Jeg nægter at tro på 4 år mere med denne dybt gammeldags og mørkemændsagtig regering.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Langholz

Hvorfor er det i en periode med negativ vækst i de vestlige lande denne debat (gen)opstår. Samtidige er der vækst i Kina og andre relativt fattige lande.

Helt generalt kan fattigdom i de fattige lande ikke fjernes uden der kommer vækst i lande som Kina, Indien og Afrika.

Det skyldes vel også vesten frygt for at blive overhalet af de fattige lande, og en ny verdensorden.

Men når det er sagt, er der reele problemer med den kapitalistiske struktur, der kvæler mere bæredygtige initiativer. F.eks kan det ikke betale sig at producere jordvarme anlæg i større målestof, bare fordi de ikke nu giver så meget profit som olie/kul opvarmning giver.

Der skal også være plads til teknologier mm , der ikke kun er økonomisk fordelagtige men også har fordele i forhold til andre parametre som bæredygtighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Med murens fald og den økonomiske genrejsning op gennem 90érne

Hvilken økonomisk genrejsning?

Der er underligt at alle ser murens fald som begyndelsen på en ny verdensorden...

Det var en tilbagevenden til en verdensorden fra før anden verdenskrig. Samtlige russiske randstater - det tidligere østerupa - er ved at etablere semifascistiske partier... Samtlige randstater modtog Hitler som en befrier ... det hele står i historiebøgerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

En lille opgave:
Hvem skrev således og hvornår er det cirka skrevet:

“Man lives from nature, i.e., nature is his body, and he must maintain a continuing dialogue with it if he is not to die. To say that man’s physical and mental life is linked to nature simply means that nature is linked to itself, for man is a part of nature.”?

Venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Et nyt vækstboom i økonomien, som vi kender den er kun en stakket frist. Læs fx. her:
Increasing Global Nonrenewable Natural Resource Scarcity—An Analysis
by Chris Clugston

Spørgsmålet er om kapitalismen skal have lov til at smadre klodens klima i denne sidste hovedløse rus?

"Fortiden er en kær gammel slægtning, som ikke kan finde ud af hvornår det er tid at bryde op." Piet Hein (efter hukommelsen)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Konferencedeltagerne i Barcelona har ret i, at en ny økonomi ikke ligger lige om hjørnet. Der er megen inerti i et globalt system af de nuværende dimensioner, og spørgsmålet om hvorledes vi gearer ned kan vist ikke undgå at tage form af langvarig klassekamp (så er I advaret;-). Ikke desto mindre vil det dummeste vi kan gøre lige nu være at sidde på hænderne. Klimaet har ikke tænkt sig at vente til vores svineri ophører af mangel på tilgange. Derfor kræver situationen øjeblikkelig handling for at indføre reformer, som er egnet til at tage farten af skuden, så vi sidenhen kan få vendt den uden at kæntre. I dette spørgsmål er der ikke så lidt inspiration at hente her:

Published on Monday, April 5, 2010 by Huffington Post
Hansen: Obama's Second Chance on the Predominant Moral Issue of This Century
by Dr. James Hansen

At en løsning først og fremmest er afhængig af USA og Kina, betyder jo ikke, at vi andre intet kan gøre, vel?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

I Danmark deltager miljøgruppen NOAH i netværket med ‘modvækst’ som sin fordanskede version af det franske udtryk. Hvorfor ikke kalde en spade for en spade? Det modsatte af vækst er skrump.

Apropos DR2’s populære Bonderøv - har de lagt mærke til hvordan hans maskinpark til stadighed udviddes med elektiske og benzindrevne apparater? Bare for at sige, at selv for folk som har erkendt at vækst er værst, kan det være svært at klare sig uden moderne hjælpemidler, Så måske er bylivet alligevel løsningen, altså mange mennesker i små enheder, i modsætning til landlivet, hvor der er få mennesker i store enheder?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

Det er altså morsomt at læse at debatørerne på disse sider til stadighed drømmer om at aflive "kapitalismen" på den ene eller anden måde og erstatte den med noget, som for eksempel Aksel - uden at fortrække en mine - kalder 'latente værdier".

Mennesket har altid udvist en fabelagtig tilpasningsevne når det kom til at skifte forbrugsmønster baseret på ressourceknaphed. Det kapitalistiske system har dertil drevet mennesker til stor opfindsomhed når det gjaldt at udnytte ressourcer mere optimalt end tidligere - og, til at opfinde kunstige og forbedrede erstatninger for gammeldags ressourcer. Intet andet system har gjort det samme og intet andet vil.

Bill siger at Kroll skal holde sin optimisme for sig selv. Bill ser det som mere konstruktivt at gå i panik der ude midt på havet uden årer. I det tilfælde vil jeg hellere sidde i båden med Kroll.

Prøv I bare at forhindre Indere og Kinesere i at ville være ligeså materielt rige som vi er. Det er to af de mest materialistiske folkeslag i verden - det er bare først nu de for alvor har fået muligheden.

Det bliver spændede at se hvad alle disse kloge hoveder I Barcelona kommer frem til som en løsningsmodel for skrump... Skal vi vædde en dagsration ris på at det bliver en tynd kop te ..?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel Gasbjerg

@Niklas Monrad

Jeg er da glad for at have bibragt dig noget morskab. Ville blot ønske det var sket på en noget anden baggrund.

Du skriver:
"Det kapitalistiske system har dertil drevet mennesker til stor opfindsomhed når det gjaldt at udnytte ressourcer mere optimalt end tidligere - og, til at opfinde kunstige og forbedrede erstatninger for gammeldags ressourcer".

Kapitalismen kan skabe vækst - enig. Men den skaber desværre mange problemer i sin slipstrøm. Problemer, der desværre langt overgår fordelene. Lad mig blot nævne nogle få:

1) Kapitalismen kan ikke stoppe væksten. Kun økonomer og landsbytosser tror, at væksten kan fortsætte ubegrænset på en begrænset klode.

2) Kapitalismen skaber forurening af miljøet. I jagten på profit skabes mange nye kunstige stoffer, som forurener vores natur.

3) Kapitalismen skaber ulighed. Den ressourcestærke elite dominerer over det ressourcesvage flertal. Store kapitaldannelser samles på stadig færre hænder.

4) Kapitalismen skaber kriser, så selv menneskers mest fundamentale behov (mad, arbejde, bolig) bliver sat på spil.

5) Kapitalismen skaber krige gennem jagt på råstoffer, markeder og investeringsomuligheder.

6) Kapitalismen reducerer mennesket til et udbytteobjekt og forbruger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

Aksel,

a) Socialisme kan ikke brødføde sin befolkning.

b) Socialimen skaber forurening af miljøet I kraft af mangel på ressourcer til forbedrig og vedligeholdelse af produktions elementer.

c) Socialisme skaber ulighed. Den ressourcestærke elite dominerer over det ressourcesvage flertal. Store kapitaldannelser samles på stadig færre hænder.

d) Socialisme skaber kriser, så selv menneskers mest fundamentale behov (mad, arbejde, bolig) bliver sat på spil.

e) Socialismen skaber krige gennem jagt på råstoffer, indflydelse og magt.

f) Socialismen reducerer mennesket til et udbytteobjekt og en forbruger der er nødt til at stå i kø for at få de mest basale varer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Pedersen

Artiklens overskrift er så forvrøvlet som noget kan være. "Vækst" er ikke et afgrænset koncept. Vækstøkonomi kan lige så vel dække over vækst i antallet af mennesker der tager hånd om vores natur. Og så er begrebet om vækst ikke længere af det negative. Vækst er et relativt begreb.

Det handler om at få vækst i en økonomi, som anerkender at de frie markedskræfter har sine fordele og sine ulemper. At få markedskræfterne reguleret så ulemperne bliver så små som overhovedet muligt.

http://www.nytimes.com/2010/04/11/magazine/11Economy-t.html?pagewanted=2

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mark Andersen

Syntes dette quote siger alt om vores nuværende system -

”Greed and competition are not the result of immutable human temperament, greed and fear of scarcity are in fact being continuosly created and amplified as a direct result of the kind of money we are using.. We can produce more than enough food to feed everybody, but there is clearly not enough money to pay for it all. The scarcity is in our national currencies. In fact, the job of the central banks is to create and maintain that currency scarcity. The direct consequence is that we have to fight with eachother in order to survive” - Bernard Lietaer (yes magazine interview)

Desuden nærmer vi os mere og mere plutonomi som intet har med demokrati at gøre..

http://www.investopedia.com/terms/p/plutonomy.asp

What Does Plutonomy Mean?
Economic growth that is powered and consumed by the wealthiest upper class of society. Plutonomy refers to a society where the majority of the wealth is controlled by an ever-shrinking minority; as such, the economic growth of that society becomes dependent on the fortunes of that same wealthy minority.

This buzz word was initially coined by analysts at Citigroup in 2005 to describe the incredible growth of the U.S. economy during that period despite increasing interest rates, commodity prices and an inflated national debt. Citigroup analysts argued that as such an economy continues to grow in the face of contradictory elements, the more important the society's ultra rich become to maintaining such growth. The analysts also believed that in addition to the U.S., Canada, Great Britain and China are also becoming plutonomies.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

drømmer om at aflive “kapitalismen”

@Niklas Monrad

Det er dig der taler om at 'aflive'. Du opfatter muligvis kritik af det kapitalistiske samfund som en dødssynd men det er dit problem.

Det jeg taler om er en regulering af den private ejendomsret og en styring subsidiært en statskontrol af kapitalismen.

Jeg ved at det kapitalistiske system kan leverer dygtige iværksættere, gode entreprenører er, drifts- og administrations kapaciteter - og jeg ved også at disse folk skal have et personligt enticement som drive - men kapitalismen behøver ikke udvikle sig til det forslugne alt opædende system som tilfældet er.

Kapitalismen nærer en lang række parasitter som sidder som lus på række og venter på det næste offer. Disse parasitter eller finansspekulanter, griber magten over virksomhederne med kortsigtede profitter som mål. Profitter som de opnår gennem opsplitning og frasalg, opskruning af priser, udnyttelse af monopolstatus, rationaliseringer, udnyttelse af huller i skattelovene - men absolut uden udvikling af den virksomhed de har fingrene i.

Finansspekulanterne piller rosinerne ud af brødet og kun smulerne er tilbage.

Det jeg foreslår er, at socialisterne straks efter magtovertagelsen opbygge et statsdrevet revisionsinstitut i nært samarbejde med skattevæsenet.

I samtlige de kollaps vi ser her under finanskrisen har revisorerne svigtet deres opgave, og aktionærerne, skattevæsenet og de ansatte står tilbage med tabet - og finansspekulanterne, de spiller med rovet et andet sted med blandt landets vigtigste aktiver.

Keynes sagde om finansspekulanterne nogenlunde således: De udgør den mest grådige del af befolkningen - og så sætter man dem magten over landets vigtigste aktiver.

Tubinskat nu. Statsrevision nu. Åbne regnskaber nu.

Så nej! Jeg vil ikke aflive kapitalismen, men give den en beskyttelse mod den finanskapitalisme som den ikke selv kan bekæmpe.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel Gasbjerg

Niklas.

Socialisme er mange forskellige ting og socialismen har endnu ikke fundet sin rigtige samfundmodel...

Du kan ikke sætte lighedstegn mellem socialisme og så den Sovjet-model, som du åbenbart har i tankerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

Aksel,

Nej, jeg havde ikke kun den Sovjetiske model i tankerne. Jeg tænkte også på Kuba, Kina, Nord Korea, Albanien, Venezuela etc etc

Lad os så samtale når socialismen har fundet sin rigtige samfundsmodel ... imens synes jeg vi skal lade det social-liberale samfund udvikle sig, gennemgå sine kriser og komme videre...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Sovjet modellen var lige netop så stærk, at den kunne smadre Nazismen, sætte gang i koloniernes befrielsesproces, og sikre en overlevelsesdygtig socialisme i Europa...

Nu er det op til os selv at sikre at Sovjets ofre ikke var forgæves...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Igen deler vi os i to lejre for mig at se:

1. Kapitalismen er det mindst ringe system, vi kan leve under, og klodens ressourcer er uendelige og mennesket opfindsomt til at finde udveje også uendelige.
2. Der er grænser for vækst. Derfor må vi tvinge en økonomi igennem, der gør en fremtid mulig.

Jeg har ikke navnet på den økonomi. Den skal først opfindes. Jeg kan bare ikke se, hvordan vi kan fortsætte i samme spor som nu, hvor alle bare glæder sig til, at krisen bliver overstået, så vi kan gå frem mod en ny krise og så fremdeles. Skulle der ikke være noget mere intelligent end det? Det nægter jeg at tro på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

Bill,

Hvorfor tror du parasitter eksisterer i naturen? De eksisterer i samspil med deres værter. Fjern alle parasitter og du vi få en verden i økologisk ubalance.

De finansielle parasitter (og jeg er fuldstændig enig med det sysnpunkt at de er grådige, pengefikserede og formodentig også anale) har faktisk en funktion. De udnytter svagheder. De ødelægger det uholdbare eller uøkonomiske. De flytter resourcer til steder hvor de kan udnyttes mere optimalt. From ashes to ashes, from dust to dust.

Men det som drev verden ud i den seneste krise var ikke den slags parasitter, som du henviser til og som en tysker så berømt kaldte "locusts". Det var ikke "raiders", det var "traders". Det var folk som gearede deres investeringer op til 60 gange, og som blev rige mens det gik godt og bankerot da det som de troede ikke ville ske skete.

Det blev muliggjort gennem korrumperet inkompetance, ligegyldighed og grådighed på alle niveauer af samfundet. For at krisen kunne ske krævedes en køber af et hus han ikke havde råd til, en sælger af huset som ikke havde nogen risiko ved salget, for han var på kommision, en aftagerinstitution som var ligeglad med hvem som havde købt hvad, for de solgte blot gælden videre til Sorteper, som ikke anede hvad han købte, men stolede på rating institutter. Og Sorteper var både danske banker og norske kommuner. Og ja, lad os ikke glemme de statslige institutioner som ikke gjorde deres arbejde godt nok med at revidere.

Jeg er dyb modstander af den form for simplificering af emnet og den demonisering af en enkelt gruppe mennesker du står for. Det er muligt at problemstillingerne står tydeligere for dig, når du hengiver dig til en oversimplificering, men det gør ikke dine konklusioner mere korrekte.

Der er een ting som er vigtig at forstå: Vi er alle medskyldige i den nuværende krise. Som forbrugere, som husejere, som nydere af vores velfærdssamfund, og som grådige bankfolk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

Bill,

Sovjet modellen smadrede Nazismen? Du mener efter at have indgået en alliance med den selv samme Nazisme, og bagefter med lidt hjælp udefra. Og for siden at skabe et samfund der myrdede endnu flere af statens egne borgere end krigen have gjort. Er det den Sovjetmodel du hylder ..?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mark Andersen

Som jeg ser det for at undgå problemer i fremtiden, skal vi som nation opbygge en rygrad, så vi altid kan stå oprejst og aldrig ende i en krise...og som kan forebygge mange problem stillinger som vi har i samfundet i dag, så som sult, hjemløshed, fattigdom, kriminalitet osv..

En rygrad vil bestå af de basale behov vi alle har her i livet, og som giver alle adgang til mad, tag over hovedet, energi, offentligt transport, man skal se sit land som sit hjem og ikke som en stats magt, vi er alle lige når vi fødes hvorfor skulle det være anderledes når vi vokser op sammen? derfor vil jeg mene at vi skal begynde at fokuserer på vores ligheder frem for vores uligheder som vi tydeligt gør i dag, vi er så bange for at dele og samarbejde om de essentielle behov i daglig dagen, at vi hellere vil slås om nogle små ting, som blot skaber flere konflikter imellem os.. desuden ville et system som dette kræve at alle i deres opvækst blev en del af disse processor, akkurat som skulle du tjene værnepligt i dag.. og på denne måde lærer diverse processorer at kende og forstå betydningen af.. I dag kan værne pligtige stå i en musik cafe og daler den af, i stedet for at blive en del af rygrads produktionen i landet, i hjemmet. Desuden skulle vi kun have et forsvar til forsvar og ikke til at løbe andre landes agendaer.

Når denne rygrad er på plads, kan vi sagtens have et frit marked ved siden af, hvor vi kan konkurrerer med andre lande om produktion og produktivitet, og vi vil stå meget stærkere som nation da vi har sørget for alle de basale behov er på plads, og dermed kan vi fokuserer på at forske, skabe, uddanne, osv.. og på denne måde skabe flere muligheder ikke bare for os selv, men også for andre lande, da vi har frigjort os fra de basale ting her i livet så som at skulle stresse rundt for at betale de basale regninger vi har i dag.. vi skal være et team og ikke en nation der konkurrer imod hinanden, men et familie der tager vare på hinanden, med uddannelse, sundhed, tryghed og sikkerhed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

Niels-Simon,

Ja er det ikke trist, som livet i bund og grund udvikler sig fra krise til krise ..? Drømmer du om et samfund uden kriser? Om et menneske uden fejl? Om et liv fyldt med glæde og ingen sorg? Om evig retfærdighed og ingen konflikter? Om en uforanderlig verden uden sårskorper? I et godmodigt univers der svøber sig om jorden som et beskyttende tæppe?

Tja, jeg kan bare håbe for dig at du er dybt religiøs og tror på intelligent kreationisme ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Monrad,

Jeg kan læse at du påpeger at finansspekulanterne også har indraget jord og ejendom i deres profitspil - grunden til at jeg ikke harcelerer så meget over den side af deres gesjæft er at jord og ejendom - i modsætning til virksomheder og arbejdsplaser - bliver liggende uanset hvordan disse samfundets parasitter gebærder sig.

I øvrigt er det sådan at selv i den totalt balancerede Gaia, kan parasitterne blive for overvældende og værterne finder andre steder hen - i øvrigt mener jeg ikke at finansspekulanter er omfattet af et eller andet menneskeretighedskodeks ... dertil er de for urørlige - blandt andet på grund af deres altid villige lakajer.

og Ja! Sovlet smadrede Nazismen uanset hvad du ellers har tilegnet dig af antisocialistisk propaganda

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel Gasbjerg

Niklas,
"Sovjet modellen smadrede Nazismen? Du mener efter at have indgået en alliance med den selv samme Nazisme".

Hitler-Stalin pagten var Stalins reaktion på Munchen-forliget året tidligere (1938). Ved Munchen-forliget indgik England/Frankrig forlig med Nazismen og sikrede, at Hitler gik mod Øst i stedet for mod Vest. Som modydelse fik Hitler til gengæld Tjekkolsovakiet, som altså blev ofret af England/Frankrig.

Stalin kunne ikke efter Munchen-forliget, blot vente på at Hitlers krigsmaskine kom væltende. Derfor indgik han pagten med Hitler.

En pagt, der til forveksling lignede Munchen-forliget, blot med modsat fortegn.

Historien har desværre "glemt" det forræderiske "Munchen-forlig", men husker kun Hitler-Stalin-pagten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mark Andersen

Sjovt at se i så mange debatter, folk er kun interesseret i at få ret i deres argumentationer, men aldrig nogen løsninger kun referencer til uddøde ideologier.. Kapitalisme, kommunisme, nationalisme, socialisme er det samme om man vil erkende det eller ej, alle disse systemer indeholder penge fra bunden af og op, derfor er der korruption, grådighed, konkurrence, frygt, ulighed og hvor identiteten i dag ligger i penge og ikke i menneskelige værdier.

Siden i er uenige, så start med at finde ud af hvor I har ligheder, og begynd derfra..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Problemet med at komme videre efter rovkapitalismen, er at vi skal til at diskutere begreber som 'den tredje vej' eller 'Resource Based Economy' - det det drejer sig om er 'kontrol af kapitalismens grådighed' også kaldet socialisme. Hvis størsteparten af befolkningen lider af berøringsangst i overfor begrebet socialisme, så er der sgu lang vej...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

M Andersen,

- "derfor er der korruption, grådighed, konkurrence, frygt, ulighed og hvor identiteten i dag ligger i penge og ikke i menneskelige værdier."

Jamen alle disse negtive aspekter som du fremhæver er jo netop ikke andet end menneskelige værdier ... Dyr er hverken korrupte, eller grådige. De er heller ikke grusomme. Det er kun mennesket som er det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Ja den med München-forliget er jo svær at ignorere, men jeg plejer at forklare Stalins forsigtighed med beskyttelse af egen befolkning...

Hvorfor skulle Stalin blande sig i kapitalismens krig?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

I relation til problemstilingen omkring vores nuværende krise en øvrigt interessant artikel på bloomberg.com

China, world’s third-biggest economy may need to keep up the pace of property investment because up to 60 percent of its gross domestic product relies on construction [...] Property prices in China rose at the fastest pace in almost two years in February [...] Chinese state and local governments are among the most leveraged to property-related borrowings and the nation will “ultimately” have to nationalize a lot of the bad loans that will arise from the end of the bubble

Sounds very familiar ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Stalin var den mititante kommunismes arkitekt, han smadrede slavekapitalismen, hvorefter rovkapitalismen opstod og nu er det op til jordens arbejdere og bønder at komme videre... Kina er igang med et kæmpe eksperiment - som jeg synes er mere spændende at følge, frem for gang på gang at skulle tilbagevise kapitalismen omskrivning af historien..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mark Andersen

Niklas - det er menneskelige værdier i dag ja, netop pga penge, men behøves der være penge involveret i alle processor? nej mener jeg.. ser du på dyr, så kan de jo godt samarbejde uden penge, det kan vi mennesker ikke.

Hvor der er status vil der altid være ulighed, og status kommer kun udfra man til deler en person en funktion, når man fjerner funktion og erstatter det med kapacitet, fjerner man pr automatik status, man har ikke længere status som lærer, statsminister eller gartner for den sags skyld, man er det fordi man indeholder det og der findes ikke længere misundelse af status, den er væk.

Kig på vores stats minister i dag, han har funktion som stats minister, han indeholder tydeligvis ikke kapaciteten til det, ud fra hans handlinger. Han har fået denne funktion kun pga stemmer og ikke pga kapacitet og dette er meget farligt for helheden i landet, fordi vi vælger har valgt ud fra hvad er bedst for os den enkelte og ikke hvad tjener os alle bedst i helheden, derfor kommer der splittelser og konflikter, vi skal væk fra mit og dit, os og dem, og over til dig og mig, vi og de.

anbefalede denne kommentar

Sider