Baggrund
Læsetid: 5 min.

Gud er på Irans side i atomstriden

Irans nedrustnings-konference mobiliserede regional opbakning forud for en eventuel konfrontation om iranernes ret til selv at bestemme farten i deres atomprogram - som USA nu erkender ikke at have noget modtræk mod
I går var det officiel militærdag i Iran, som blev fejret med storslåede militærparader akkompagneret af militærband. Ahmadinejad sagde i går, at Iran forstyrrer det plot, USA har for Mellemøsten, og som på bundlinjen handler om bevare hegemonien over klodens længst varende olieressourcer.

I går var det officiel militærdag i Iran, som blev fejret med storslåede militærparader akkompagneret af militærband. Ahmadinejad sagde i går, at Iran forstyrrer det plot, USA har for Mellemøsten, og som på bundlinjen handler om bevare hegemonien over klodens længst varende olieressourcer.

BEHROUZ MEHRI

Udland
19. april 2010

TEHERAN - Gud forbyder kategorisk kernevåben, hvis man skal tro Irans åndelige leder, storayatollah Ali Khamenei. Og da enhver officiel iransk meddelelse indledes med ordene »i Guds navn« - selv på en printet besked om at møde kl. 6.30 i hotellobbyen for at nå bussen til det kongrescenter, der i weekenden var ramme om regimets stort anlagte nedrustningskonference - siger det sig selv, at også Iran afviser kernevåben. Det var budskabet fra den islamiske republiks øverste åndelige leder, der dog ikke selv mødte op til åbningsceremonien med messingfanfarer og kornet Hiroshimafilm med paddehattesky og brankede børn, men sendte 'seniorrådgiver', Ali Akbar Velayati. Han messede tonløst chefens ord om, at »atomkraft er en af menneskehedens største landvindinger« - der imidlertid underløbes af USA. Og videre i den mol indtil den manende slutreplik: »Vi betragter brug af disse våben som haram (forbudt ved fatwa, red.), da det er pålagt alle at beskytte menneskeheden fra denne forfærdelige katastrofe.«

Man kan mene iscenesættelsen var patetisk og retorikken lovlig teatralsk, men det problem, konferencen drøftede, er reelt nok: Iran er under et stigende pres fra 'det internationale samfund' - læs: USA, EU og proselytter - som via FN-vagthunden IAEA (International Atomic Energy Agency) insisterer på fuld kontrol med landets atomprogram. Det omfatter berigelse af uran til 20 pct. til brug for produktion af isotoper i kræftbehandling, men kan i en noget større skala bruges til produktion af kernevåben.

Dersom Iran ikke adlyder ordren fra Washington - og ikke at forglemme: Jerusalem - er »alle optioner på bordet«, som det ofte siges med en eufemisme for det eventuelle angreb, der kan bombe den iranske atomudvikling flere tiår tilbage.

Parterne ved hvor de står

Men selv om såvel den åndelige leder som den pudsigt polemiske præsident, der i sin konferencetale takkede Gud mindst fire gange og mente, at USA skal smides ud af IAEA - anvendte et aggressivt tonefald bl.a. ved at kalde USA, der netop har aftalt en atomnedtrapning med Rusland, for 'verdens eneste atomkriminelle' (en henvisning til Hiroshima-Nagasaki), var det ifølge en iransk politisk iagttager, jeg løb på under konferencen, 'kun vinduespynt'.

»Begge parter ved nøje, hvad der er den reelle situation,« sagde han, »USA ved, at vi kan med vores atomprogram, og vi ved, at amerikanerne ikke vil angribe os militært, da det vil udløse dommedag i regionen. Det eneste usikre kort er israelerne, men de angriber næppe uden grønt lys fra Det Hvide Hus. Men udadtil vil denne konflikt fortsætte de næste 10 eller 20 år. Indadtil tvivler parterne ikke på, at de skal nå til en modus vivendi. Det eneste problem er Ahmadinejads retorik, men som sagt: Den er til internt brug«.

Ingen rygende pistol

Denne vurdering blev indirekte bekræftet i går morges, hvor The New York Times udkom med en nyhed om, at USA ikke har nogen plan B, hvis Iran fortsat nægter at lade IAEA overvåge alle detaljer i atomprogrammet. Et hemmeligt memorandum fra forsvarsminister Robert M. Gates til præsident Obama advarer om, at USA ikke har mulighed for at forhindre iranernes fortsatte forberedelse af kernevåben-produktion. Ifølge avisen har pentagon og Obama arbejdet på alternative planer, herunder også militære, de sidste 15 måneder, som kan træde i kraft, når Det hvide Hus skønner, at tiden er inde.

Iranerne føler sig forulempet af Vestens pres, der kan resultere i en fjerde runde af sikkerhedsrådssanktioner i juni, denne gang med mulig deltagelse af Kina, der ellers har holdt sig tilbage af handelshensyn. Kinesernes endelige holdning er dog ikke klar, og her i Teheran tror man ikke på, at kineserne vil støtte hårde sanktioner, der vil ramme Irans olie-eksport, finanssektor og internationale samhandel.

Iran, der var blandt de første lande, som underskrev NPT (Non Proliferation Treaty), den internationale ikke-spredningstraktat for atomvåben for 40 år siden, siger, at deres atomambitioner udelukkende har fredelige hensigter. IAEA har klaget over, at det ikke har fået oplyst alle detaljer.

Men trods ihærdigt efterretningsarbejde, kanonader af beskyldninger og fuld kraft frem på propagandamøllen er der hidtil ikke fundet nogen 'rygende pistol', altså beviser for, at præstestyret er fuld af løgn. USA og sikkerhedsrådets særligt nedsatte overvågningsenhed, kaldet 3+3 og bestående af USA, Frankrig, Storbritannien, Rusland, Kina og Tyskland, har sandsynliggjort, at Iran pønser på at blive verdens 10. kernevåbenmagt.

Ikkespredning revideres

Det har ikke hindret USA's præsident, Barack Obama, i at kundgøre en policy-liste over de lande USA vil afstå fra at bombardere med kernevåben, og hvor kun to er undtaget: Nordkorea og Iran. Listen kom efter det topmøde, Obama indkaldte til for en uge siden i Washington, hvis slet skjulte dagsorden var at forberede opinionen på et militært angreb på Iran.

Teheran-konferencen var ikke noget direkte svar på de amerikanske trusler - den var planlagt måneder i forvejen som forspil til den revision af NPT-traktaten i New York i næste måned, og som Irans udenrigsminister vil deltage i. Alligevel kom konferencen til at virke som et svar til Obama ved at cementere Irans afvisning af, at lade udviklingstakten i landets atomprogram diktere udefra - og heri fik præsident Mahmoud Ahmadinejad støtte fra Syrien, Libanon og nu også Irak, der dog understregede, at støtten var målrettet til civil atomkraft.

Og iranerne selv forsikrede de delegerede fra godt 40 lande, så vidt Informations udsendte kunne tælle flagene i kongrescentrets sal, herunder NATO-landet Tyrkiet, der ligeledes støtter Irans atomprogram til civile formål, at kernevåben aldrig har været formålet med atomprogrammet. Derimod gentog Ahmadinejad, at de store atommagter er de mest trevne til at opfylde den ikke-spredningstraktat, de selv har underskrevet. 'Det zionistiske regime' - den officielle omskrivning for Israel - blev rutinemæssigt fordømt for at »oplagre sprænghoveder på besat palæstinensisk land«.

»IAEA's krav handler ikke om teknik, men om politik,« sagde en iransk diplomat, Abbas Vaezi til Informations udsendte.

Og i går sekunderede Ahmadinejad dette synspunkt med at erklære, at Iran forstyrrer det plot, USA har for Mellemøsten, og som på bundlinjen handler om at bevare hegemonien over klodens længst varende olieressourcer.

Konferencens mest opsigtsvækkende forslag kom fra Iraks udenrigsminister, Hoshyar Zebari, der foreslog at IAEA nedsætter en 'fact finding mission', der skal undersøge Israels atomare kapacitet med henblik på at få israelerne ind under den internationale kontrolparaply. For som Khameneis seniorrådgiver, Ali Akbar Velayati, udtrykte sig: »Freden kan kun nås i troen på Gud.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mona Blenstrup

Atl det gude pladder.

Indre missions alt sammen: jorden er en jammerdal. Kun efter døden venter freden.

Og alt sådant vås tror veluddannede menensker stadigt på.

Vor frue bevares.