Læsetid: 6 min.

Hindubørn på geled i Vanløse

På en københavnsk folkeskole står børn ret, messer i kor og beder til et gult flag. En kulturel spejderlignende forening, siger de selv. En hindunationalistisk forening med tilknytning til terrorlignende aktiviteter i Indien, vurderer eksperter
Hver søndag stiller børn og unge op i geledder foran et safrangult flag på Katrinedal Skole i Vanløse, mens leg blandes med militant disciplin og religiøs skoling. Søndagsskolen er arrangeret af den danske afdeling af Hindu Swayamsevak Sangh, en organisation med stærke bånd til den hindunationale bevægelse, der i Indien er sat i forbindelse med drab på tusinder af muslimer og kristne.

Hver søndag stiller børn og unge op i geledder foran et safrangult flag på Katrinedal Skole i Vanløse, mens leg blandes med militant disciplin og religiøs skoling. Søndagsskolen er arrangeret af den danske afdeling af Hindu Swayamsevak Sangh, en organisation med stærke bånd til den hindunationale bevægelse, der i Indien er sat i forbindelse med drab på tusinder af muslimer og kristne.

Kristine Kiilerich

3. april 2010

21-årige Narinder råber, og straks retter både børn og voksne ind i snorlige geledder. Deres hænder er knyttede, og de ser fast fokuserede frem mod det gule flag på den lille flagstang. Narinder begynder at messe på hindi, mens hans blik er rettet mod flaget. Han er den kommanderende kaptajn, og de andre gentager taktfast.

De kan remserne udenad, for gruppen af børn og unge mødes jævnligt her på Katrinedals Skole i den københavnske forstad Vanløse, hvor foreningen Hindu Swayamsevak Sangh Danmark (HSS) gennem Københavns Kommune låner gymnastiksalen til at afholde hinduistisk søndagsskole. Det har de gjort i årevis.

Søndagsskolens leder og formand for bestyrelsen i foreningen, 32-årige Anil Sharma, fortæller, at foreningen er et ukontroversielt fritidstilbud til børn.

»Formålet er at udvikle en stærk karakter og lederskabsevner hos de unge folk, fortælle dem noget om vores religion og traditioner og få dem til at være nysgerrige,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grølheim Hovgode

Det er ikke et retfærdigt billede artiklen giver af RSS/ HSS og Hindutva bevægelsen. Hindutva betyder ikke udelukkelse. Det omfatter alle åndelige retninger der findes i Indien; Buddhister, Jaiinister, Sikher, stammefolk, Zaratustrier og Jøder såvel som Hinduer. Alle er der plads til inden for Hindutvabegrebet.
Nåe Hinduerne forsvare sig over for kristen og muslimsk missonsvirksomhed så er det fordi disse to religioner har underlagt sig store dele af den verden der før i tiden var befolket af Hinduisme lignede religioner. Der er simpelthen tale om en eksistens kamp mod imperialistiske religioner.

"de beder til et gult flag"

Dette er en typisk nedladende fordom over for hinduister. Det svarer til at skrive at kristne tilbeder to pinde der er banket sammen.

De beder imidlertid ikke til flaget, men formentlig foran flaget.

I øvrigt er man i hinduismen fuldt bevidste om at en gudestatue kun er et billede, og at de mange guder er symboler på en højere magt. Faktisk er de på dette punkt langt mere abstrakte end katolikker, hvor mange helt bogstaveligt beder til en helgen i himlen og tror på relikvier.

Når artiklen slynger om sig med "højreideologisk", "fascisme" og "højrenational", så er de fleste af Informations læsere vel allerede overbevist.

Der står "et hindurent Indien og en universel hinduisme" - det lyder nu som to selvmodsigende begreber, for hvis man tror på en universel hinduisme, er man vel ikke en snæversynet nationalist? Og hvad med folk der vil udbrede en universel kristendom, jødedom, islam eller rationalisme?

Hindutva er en mangesidet idé og bevægelse. Jeg skal ikke kunne sige hvor HSS præcist står. Der er grund til at være meget kritisk mod de mere ekstreme fløje, men man kan ikke bare tage parti mod hindu-politik som sådan. Så fremmer man bare konflikten.

Modsætningerne i Indien har to akser:

1. Fra gammel tid modsætningen mellem islam og hinduisme.

2. I politik siden 1948: modsætningen mellem en rent sekulær-materiel, ofte marxistisk livsanskuelse (Kongrespartiet) - og et mere religiøst begrundet livssyn, typisk antimarxistisk (f.eks. BJP, der alt efter temperament kan beskrives som en pendant til de kristelige demokratier i Europa eller som nationalpopulistisk).

ad 1: Islam var historisk erobrerne og undertrykkerne, hvorimod hinduismen var og er den brede befolknings religion, og muslimerne er i dag en minoritet. Det giver et asymmetrisk forhold, hvor man ikke rigtig kan sige hvem der "har ret". Der er særlige domstole og familielove for de forskellige religioner. Hinduisterne mener ofte at muslimer får positiv særbehandling der strider mod almindelig anstændighed. Muslimer stemme oftest på Kongrespartiet, hvorfor nogle mistænker Kongrespartiet for at give dem særbehandling.

(F.eks. i sagen fra 1978 om Shah Bano, en muslimsk fraskilt kvinde, der blev nægtet hustrubidrag - http://en.wikipedia.org/wiki/Shah_Bano_case - jeg kan anbefale at læse artiklen. Det minder meget om debatten om sharia i europæisk ret).

ad 2: Hinduismen blomstrede op og blev nydefineret fra midten af 1800-tallet og frem til i dag, hvilket dengang var en modbevægelsen mod det britiske kolonistyre, mod kristne missionærer, og i dag måske mere mod islams fremgang. Den såkaldt hindunationale bølge skal ses på baggrund af at hinduerne faktisk er 80 % af befolkningen, og at magthaverne, tidligere briter, senere marxister, har forsøgt at nedgøre den indiske kulturarv som primitiv. Mange skolebøger fortæller ensidigt at Indien er en fra gammel tid primitiv kultur, som kun har udviklet sig via erobrere udefra. Denne marxistiske, postkoloniale propaganda har konservative politikere forsøgt at gøre op med. Men så beskylder udenlandske journalister dem for at omskrive skolebøgerne til hindunational propaganda.

Journalisten glemmer at fortælle at Babri-moskeen i Ayodhya er bygget oven på et gammelt hindutempel - fødestedet for hinduguden Rama - som blev sløjfet i 1527 af Babur, en af de muslimske erobrere. Der var i nogle århundreder en kombineret moské og hindutempel, fra ca. 1850 blev hinduerne igen smidt ud, derefter var der nogenlunde ro efter 1948, idet bygningen blev sat bag lås og slå.

I øvrigt er Rajiv Gandhi fra Kongrespartiet blevet beskyldt for at have startet Ayodhya-balladen, da han i 1989 indledte sin valgkamp på stedet. Det gjorde han fordi han ville bevise at Kongrespartiet ikke var så sekulært og pro-muslimsk endda.

Det svarer til at Jesu fødselskirke i Betlehem omdannes til moské, hvorefter en genfødt kristen Villy Søvndal indleder sin valgkamp med at demonstrere med dannebrogsflag foran denne moské. Dette kan måske blive til virkelighed om få år? I Europa går udviklingen også mod samfundskonflikter på to akser, en kulturel/religiøs og en politisk. Det ender med komplicerede konflikter, som politikerne så vil prøve at manøvrere igennem efter bedste evne - for at sikre sig stemmer fra diverse vælgergrupper.

Man kan altså i høj grad diskutere de forskellige parters motiver, men det er for billigt bare at kritisere hinduisterne ensidigt. Det er farligt at puste til konflikter, især når man kun puster til den ene side. Det er nativt at tro at Indien skulle kunne eksistere uden modsætninger mellem hinduer og muslimer, da der trods alt har været århundreder af meget blodig undertrykkelse.

Angående de kristne i Orissa, så er regionen præget af at vestlige missionærer går på strandhugst blandt de fattige, som de konverterer til kristendommen. Der er beretninger om konflikter fra begge sider.

Vestlig presse fortæller mest den kristne version. Selv om det er blevet ukorrekt at kritisere islam, så er det stadig politisk korrekt at være nedladende over for de "afgudsdyrkende" hinduister.

Kevin Berthelsen

Jeg er dybest set skuffet over artiklen da den giver et fuldstændigt forkert billede af virkligheden. Jeg kender mange indere i danmark hvoraf nogle har børn som deltager i HSS aktiviteter i vanløse. Aldrig nogensinde har de oplevet det artiklen beskriver.
Det lader til at befolkningen er bedre orienteret om det virklige billede end den journalisten tegner.