Læsetid: 6 min.

Hindubørn på geled i Vanløse

På en københavnsk folkeskole står børn ret, messer i kor og beder til et gult flag. En kulturel spejderlignende forening, siger de selv. En hindunationalistisk forening med tilknytning til terrorlignende aktiviteter i Indien, vurderer eksperter
Hver søndag stiller børn og unge op i geledder foran et safrangult flag på Katrinedal Skole i Vanløse, mens leg blandes med militant disciplin og religiøs skoling. Søndagsskolen er arrangeret af den danske afdeling af Hindu Swayamsevak Sangh, en organisation med stærke bånd til den hindunationale bevægelse, der i Indien er sat i forbindelse med drab på tusinder af muslimer og kristne.

Hver søndag stiller børn og unge op i geledder foran et safrangult flag på Katrinedal Skole i Vanløse, mens leg blandes med militant disciplin og religiøs skoling. Søndagsskolen er arrangeret af den danske afdeling af Hindu Swayamsevak Sangh, en organisation med stærke bånd til den hindunationale bevægelse, der i Indien er sat i forbindelse med drab på tusinder af muslimer og kristne.

Kristine Kiilerich

3. april 2010

21-årige Narinder råber, og straks retter både børn og voksne ind i snorlige geledder. Deres hænder er knyttede, og de ser fast fokuserede frem mod det gule flag på den lille flagstang. Narinder begynder at messe på hindi, mens hans blik er rettet mod flaget. Han er den kommanderende kaptajn, og de andre gentager taktfast.

De kan remserne udenad, for gruppen af børn og unge mødes jævnligt her på Katrinedals Skole i den københavnske forstad Vanløse, hvor foreningen Hindu Swayamsevak Sangh Danmark (HSS) gennem Københavns Kommune låner gymnastiksalen til at afholde hinduistisk søndagsskole. Det har de gjort i årevis.

Søndagsskolens leder og formand for bestyrelsen i foreningen, 32-årige Anil Sharma, fortæller, at foreningen er et ukontroversielt fritidstilbud til børn.

»Formålet er at udvikle en stærk karakter og lederskabsevner hos de unge folk, fortælle dem noget om vores religion og traditioner og få dem til at være nysgerrige,« siger han.

Ved nærmere research viser HSS sig at være en kulturelt orienteret del af den hindunationale bevægelse, der tager sit udgangspunkt i Indien, men opererer i hele verden gennem højreideologiske foreninger for hinduer.

»Det ser rimelig tilforladeligt ud med en flok tilfældige unge i fodboldtrøjer, men der foregår en ideologisk træning. Det er en integreret del af, hvad man gør både i København, i andre dele af verden og i Indien,« forklarer forsker ved Center for Udvikling og Miljø på Oslo Universitet Kenneth Bo Nielsen, da han ser Informations videooptagelser fra søndagsarrangementet.

Han er ekspert i politisk hinduisme og har igennem længere tid studeret det danske hindumiljø. Der er flere ting ved aktiviteterne i gymnastiksalen, der får Kenneth Bo Nielsen til at fastslå, at HSS ideologisk set er hindunationalistisk: Foreningens struktur, deres dyrkelse af det safrangule flag, de militærlignende ritualer og prioriteringen af intellektuelle aktiviteter kombineret med fysiske aktiviteter, er en klassisk model for hindunationalisternes arbejde.

Forhistorien

Ifølge både fagbøger og eksperter er hindunationalismens mål ikke at have det sjovt. Formålet er gennem en kulturel, politisk og i nogle tilfælde militant mobilisering af hinduflertallet at omdanne det multireligiøse Indien til én 'hindunation'. Tankerne har rødder i 1900-tallets hinduistiske reformbevægelser i Indien og kæmper for et hindu-rent Indien, hvor muslimer, kristne og jøder skal underlægge sig hindutva - den verdensomspændende hinduisme. Bevægelsen opstod i 1920'erne omkring den militante organisation Rashtriya Swayamsevak Sangh (RSS), der i dag har en underskov af relaterede organisationer, hvoraf HSS er en af dem. RSS har været forbudt tre gange siden 1947, og Mahatma Gandhis morder var et tidligere RSS-medlem. I 80'erne voksede RSS og tilhørende organisationer kraftigt i Indien, da deres parti BJP, Indisk Folkeparti, førte kampagne imod en moské i den indiske by, Ayodhya. En kampagne, der i sidste ende udløste blodige sammenstød mellem hinduer og muslimer i 1992, da hindunationalister rev moskeen Babri Masjid ned, fordi de ville bygge et hindutempel på stedet. Ti år senere blev mere end 2.000 muslimer dræbt i delstaten Gujarat under en blodig massakre planlagt og udført af hindunationalister, og i 2008 blev Indien rystet af en række angreb på kristne. Så selv om hinudnationalismen aldrig har indtaget nogen væsentlig rolle i vestens historiebøger, har den præget indisk politik gennem mange år.

Disciplin er alt

Så snart kaptajnen råber igen, bliver der øjeblikkeligt ro i gymnastiksalen. Pigen, der står på mål, lægger lynhurtigt bolden fra sig. I HSS adlyder man ordrer.

»Disciplin er meget stort her. Kommer du for sent, så skal du stå med begge hænder samlet mod flaget og så spørge, om du må komme ind, så kommer man ind,« fortæller en 11-årige dreng, der har været med i HSS i fire år. »Disciplin er vigtigt, for ellers bliver det alt sammen noget sjusk,« siger han

Anil Sharma erkender, at de mange ordrer kan virke »meget disciplinært ligesom i militæret«:

»Det kan jeg godt forstå. Da jeg første gang var med i det her, synes jeg også det, men løbende har jeg jo set, at de her kvaliteter er noget, jeg kan bruge i min dagligdag og på mit arbejde,« siger han.

Det er ikke tilfældigt, at der lægges vægt på disciplin til HSS's arrangement, forklarer Biju Mathews, der er medstifter af menneskerettighedsorganisationen Stop Funding Hate - en ngo, der har specialiseret sig i at eksponere overførelsen af penge fra Vesten til hindunationalistiske aktiviteter i Indien.

»Det er udviklet af nogle af de tidligste RSS-ledere, som tog til Italien og blev inspireret af Mussolinis fascisme. De imiterede strukturen og troede på, at de gennem en streng militærlignende disciplin kunne styrke den ideologiske oprustning. Præcis samme struktur har man bibeholdt i HSS,« siger han.

Det gule flag

Kenneth Bo Nielsen mener, det ville være meget kontroversielt, hvis børn i almindelige indiske skoler stillede op foran det gule flag, som børnene på Katrinedal Skole gør. Flagritualet er nemlig opfundet af RSS i 1928, og flaget er den såkaldte safranfane, der er den hindunationale bevægelses symbol.

På HSS Englands hjemmeside, som HSS Danmark ifølge dem selv samarbejder med og er inspireret af, finder man også klare udlægninger af tilsvarende aktiviteter.

Et billede af den hinduistiske gudinde Durga, hæfter Kenneth Bo Nielsen sig ved. Hun er illustreret med safranfanen i hånden, og billedet er sidste del i præsentationen af flagritualet og bønnernes betydning.

»På trods af, at hun ser gemytlig og fredelig ud, er hun the invincible goddess of war (den uovervindelige krigsgudinde red.), som tramper alle under fode, hvor end hun kommer hen i verden. Her står hun med safranfanen i hånden, og der er ingen tvivl om, hvilken krig vi taler om. Der er et meget stærkt og bestemt ikke uskyldigt symbol, når man kunne have valgt en hvilken som helst anden hindugud,« siger han og henviser også til, at gudinden på billedet triumferer på et landkort over Indien:

»Det er ikke et hvilket som helst kort over Indien, Durga poserer på, men et kort, der inkluderer Pakistan og Bangladesh. Det er det uddelte Indien og meget klart, politisk signal,« siger han.

Inspireret af England

Anil Sharma vil ikke forholde sig til RSS's historie i Indien.

»Vi ønsker ikke at blive sammenlignet med andre organisationer, som har gjort noget dumt, og som er blevet kritiseret andre steder,« siger han og afviser, at HSS er en del af bevægelsen.

Men »hvis man ville lave en helt uskyldig kulturforening, hvorfor vælger man så RSS som rollemodel,« spørger Kenneth Bo Nielsen og fortsætter:

»Det kan være, fordi det er det, deres forældres generation kender fra Indien, men det kan også være, fordi det er nogle organisationer, de har sympati med.«

Selv om HSS Danmark ikke vil sættes i forbindelse med RSS i Indien, påpeger Biju Mathews, at de små indiske miljøer uden for Indien ofte dyrker nationalismen endnu mere, end de gør i Indien: »Hindunationalismen dyrkes meget renere og har meget bedre vilkår i de små vestlige miljøer end i Indien, fordi der i disse små miljøer ikke er nogen, der tvinger dem til kompromiser,« siger han.

Når der findes en HSS-afdeling i Danmark, tyder det på, at nogen agter at videreudvikle deres organisation, vurderer han.

»HSS er den ideologiske moderorganisation, og oprettelsen af den er altid første skridt. Når den eksisterer, betyder det, at de vil forsøge at opbygge en velorganiseret hindunational organisation i Danmark og Nordeuropa.«

Pres mod de yngre

Der foregår ikke umiddelbart noget ulovligt i Katrinedals Skoles gymnastiksal. Ifølge Biju Mathews er der alligevel grund til bekymring. For noget af det, HSS gør, er »virkelig, virkelig ødelæggende for de unge mennesker,« mener han.

»Om det er HSS eller højreorienterede religiøse og konservative grupperinger fra andre religioner, så bidrager de til at presse især den yngre generation. De har ret til at eksistere i et frit demokrati, men et samfund har en pligt til at udfordre dem,« siger Biju Mathews og tilføjer, at aktiviteterne i Indien i vid udstrækning finansieres og legitimeres ved støtte fra hinduer i vesten.

Derfor er det ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt der foregår religiøse aktiviteter og rekruttering af børn, men også om at finde ud af, hvordan relationerne til Indien er, påpeger han.

Kenneth Bo Nielsen mener også, at fænomenet bør interessere andre end forskere som ham selv:

»Man bør følge med i, hvad de laver, og hvis de baserer deres arbejde på verdensopfattelser, som man synes, fortjener et kritisk engagement, bør man give sig i kast med det engagement. Det vil være i alles interesse og i allerbedste fald får man så afdækket, at de bare er en fredelig spejderforening,« siger han.

Børnenes navne er opdigtede, men deres rigtige navne er redaktionen bekendt. red.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grølheim Hovgode

Det er ikke et retfærdigt billede artiklen giver af RSS/ HSS og Hindutva bevægelsen. Hindutva betyder ikke udelukkelse. Det omfatter alle åndelige retninger der findes i Indien; Buddhister, Jaiinister, Sikher, stammefolk, Zaratustrier og Jøder såvel som Hinduer. Alle er der plads til inden for Hindutvabegrebet.
Nåe Hinduerne forsvare sig over for kristen og muslimsk missonsvirksomhed så er det fordi disse to religioner har underlagt sig store dele af den verden der før i tiden var befolket af Hinduisme lignede religioner. Der er simpelthen tale om en eksistens kamp mod imperialistiske religioner.

"de beder til et gult flag"

Dette er en typisk nedladende fordom over for hinduister. Det svarer til at skrive at kristne tilbeder to pinde der er banket sammen.

De beder imidlertid ikke til flaget, men formentlig foran flaget.

I øvrigt er man i hinduismen fuldt bevidste om at en gudestatue kun er et billede, og at de mange guder er symboler på en højere magt. Faktisk er de på dette punkt langt mere abstrakte end katolikker, hvor mange helt bogstaveligt beder til en helgen i himlen og tror på relikvier.

Når artiklen slynger om sig med "højreideologisk", "fascisme" og "højrenational", så er de fleste af Informations læsere vel allerede overbevist.

Der står "et hindurent Indien og en universel hinduisme" - det lyder nu som to selvmodsigende begreber, for hvis man tror på en universel hinduisme, er man vel ikke en snæversynet nationalist? Og hvad med folk der vil udbrede en universel kristendom, jødedom, islam eller rationalisme?

Hindutva er en mangesidet idé og bevægelse. Jeg skal ikke kunne sige hvor HSS præcist står. Der er grund til at være meget kritisk mod de mere ekstreme fløje, men man kan ikke bare tage parti mod hindu-politik som sådan. Så fremmer man bare konflikten.

Modsætningerne i Indien har to akser:

1. Fra gammel tid modsætningen mellem islam og hinduisme.

2. I politik siden 1948: modsætningen mellem en rent sekulær-materiel, ofte marxistisk livsanskuelse (Kongrespartiet) - og et mere religiøst begrundet livssyn, typisk antimarxistisk (f.eks. BJP, der alt efter temperament kan beskrives som en pendant til de kristelige demokratier i Europa eller som nationalpopulistisk).

ad 1: Islam var historisk erobrerne og undertrykkerne, hvorimod hinduismen var og er den brede befolknings religion, og muslimerne er i dag en minoritet. Det giver et asymmetrisk forhold, hvor man ikke rigtig kan sige hvem der "har ret". Der er særlige domstole og familielove for de forskellige religioner. Hinduisterne mener ofte at muslimer får positiv særbehandling der strider mod almindelig anstændighed. Muslimer stemme oftest på Kongrespartiet, hvorfor nogle mistænker Kongrespartiet for at give dem særbehandling.

(F.eks. i sagen fra 1978 om Shah Bano, en muslimsk fraskilt kvinde, der blev nægtet hustrubidrag - http://en.wikipedia.org/wiki/Shah_Bano_case - jeg kan anbefale at læse artiklen. Det minder meget om debatten om sharia i europæisk ret).

ad 2: Hinduismen blomstrede op og blev nydefineret fra midten af 1800-tallet og frem til i dag, hvilket dengang var en modbevægelsen mod det britiske kolonistyre, mod kristne missionærer, og i dag måske mere mod islams fremgang. Den såkaldt hindunationale bølge skal ses på baggrund af at hinduerne faktisk er 80 % af befolkningen, og at magthaverne, tidligere briter, senere marxister, har forsøgt at nedgøre den indiske kulturarv som primitiv. Mange skolebøger fortæller ensidigt at Indien er en fra gammel tid primitiv kultur, som kun har udviklet sig via erobrere udefra. Denne marxistiske, postkoloniale propaganda har konservative politikere forsøgt at gøre op med. Men så beskylder udenlandske journalister dem for at omskrive skolebøgerne til hindunational propaganda.

Journalisten glemmer at fortælle at Babri-moskeen i Ayodhya er bygget oven på et gammelt hindutempel - fødestedet for hinduguden Rama - som blev sløjfet i 1527 af Babur, en af de muslimske erobrere. Der var i nogle århundreder en kombineret moské og hindutempel, fra ca. 1850 blev hinduerne igen smidt ud, derefter var der nogenlunde ro efter 1948, idet bygningen blev sat bag lås og slå.

I øvrigt er Rajiv Gandhi fra Kongrespartiet blevet beskyldt for at have startet Ayodhya-balladen, da han i 1989 indledte sin valgkamp på stedet. Det gjorde han fordi han ville bevise at Kongrespartiet ikke var så sekulært og pro-muslimsk endda.

Det svarer til at Jesu fødselskirke i Betlehem omdannes til moské, hvorefter en genfødt kristen Villy Søvndal indleder sin valgkamp med at demonstrere med dannebrogsflag foran denne moské. Dette kan måske blive til virkelighed om få år? I Europa går udviklingen også mod samfundskonflikter på to akser, en kulturel/religiøs og en politisk. Det ender med komplicerede konflikter, som politikerne så vil prøve at manøvrere igennem efter bedste evne - for at sikre sig stemmer fra diverse vælgergrupper.

Man kan altså i høj grad diskutere de forskellige parters motiver, men det er for billigt bare at kritisere hinduisterne ensidigt. Det er farligt at puste til konflikter, især når man kun puster til den ene side. Det er nativt at tro at Indien skulle kunne eksistere uden modsætninger mellem hinduer og muslimer, da der trods alt har været århundreder af meget blodig undertrykkelse.

Angående de kristne i Orissa, så er regionen præget af at vestlige missionærer går på strandhugst blandt de fattige, som de konverterer til kristendommen. Der er beretninger om konflikter fra begge sider.

Vestlig presse fortæller mest den kristne version. Selv om det er blevet ukorrekt at kritisere islam, så er det stadig politisk korrekt at være nedladende over for de "afgudsdyrkende" hinduister.

Kevin Berthelsen

Jeg er dybest set skuffet over artiklen da den giver et fuldstændigt forkert billede af virkligheden. Jeg kender mange indere i danmark hvoraf nogle har børn som deltager i HSS aktiviteter i vanløse. Aldrig nogensinde har de oplevet det artiklen beskriver.
Det lader til at befolkningen er bedre orienteret om det virklige billede end den journalisten tegner.