Læsetid: 3 min.

Højreradikale går frem ved ungarsk valg

Som ventet stormede Ungarns højreradikale parti Jobbik frem ved søndagens valg, og den socialistiske regering er sendt på pension. Valgets sejrherre, den konservative Viktor Orban, vil næppe kunne danne regering uden Jobbiks støtte, vurderer eksperter
13. april 2010

BERLIN - Ungarerne ville have forandring, og det fik de. Efter søndagens valg står det klart, at Ungarn har gennemgået en dramatisk højredrejning i form af en jordskredssejr til det højreradikale parti Jobbik. Hver sjette stemme gik til Jobbik, der har ført valgkamp på en hård linje over for romaer og korrupte politikere. Valgforskere og eksperter skønner, at den overvejende del af Jobbiks nye vælgere kommer fra det detroniserede socialistparti, der har regeret landet de seneste otte år. Socialisterne mistede over halvdelen af sine vælgere .

Ifølge Melani Barlai, ekspert i ungarsk politik ved det tekniske universitet i Chemnitz i Tyskland, har spørgsmålet om romaer og etniske minoriteter været udslagsgivende for Jobbiks succes:

»Ungarerne kan godt finde på at stemme i protest, men befolkningen som sådan er ikke ekstremistisk. Siden 2006 har ekstremismen imidlertid været voksende, og det har noget at gøre med minoritetsspørgsmålet, som Jobbik som de eneste har taget fat på. I alle de andre partier er problematikken med romaerne tabu. Heller ikke i valgkampen er der blevet taget fat på emnet,« siger Barlai til Information.

Jobbik opnåede 16,7 pct. af stemmerne og vil fremover være repræsenteret med 30 medlemmer i det ungarske parlament. Partiet har stort set uforstyrret fået lov til at sætte den nationale dagsorden, når det gælder spørgsmålet om etniske minoriteter.

»Et flertal af ungarerne vil ikke have noget med romaerne at gøre, og de føler sig hørt af Jobbik, der har taget akut fat på emnet,« siger Melani Barlai til Information.

Det ekstreme højre gik altså markant frem, men valgets egentlige sejrherre blev centrumhøjre-partiet Fidesz, hvis leder, Viktor Orban, også var regeringschef i perioden 1998-2002. Efter at have afgivet sin stemme søndag sagde han sejrssikkert:

»I morgen vågner vi op i et nyt land«.

Og da det utvetydige valgresultat sent søndag lå klar, forsikrede Orban, der har holdt sig væk fra medierne i valgkampens sidste fase, sine jublende tilhængere om, at han er klar til at påtage sig ansvaret for Ungarns fremtid.

»I hver en fiber i min krop fornemmer jeg, at jeg står over for mit livs største opgave.«

Om den opgave indebærer regeringssamarbejde med Jobbik, er indtil videre usikkert. Det nøjagtige mandattal kendes først efter valgets anden runde den 25. april. Melani Barlai fra universitetet i Chemnitz mener dog, at det er overvejende sandsynligt, at Orban vil være nødsaget til at gøre kur til Jobbik: »Hvis Fidesz ikke opnår totredjedeles flertal i parlamentet efter valgets anden runde, får de brug for en koalitionspartner. Og det vil med stor sikkerhed blive Jobbik.«

Holder Barlais vurdering stik, vil det vække bekymring på europæisk niveau. I den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung skriver kommentatoren Georg Paul Hefty: »Den kommende ministerpræsident har chancen for at bevise, at han er en politiker med et europæisk sindelag, hvis han tør vende sig imod Jobbik. Det skylder han sine venner i udlandet såvel som minoriteterne i Ungarn.«

Orban lover, at han vil styrke den økonomiske vækst i Ungarn, der plages af en arbejdsløshed på mere end 11 procent.

» Jeg er overbevist om, at jo bedre regeringen gør sit arbejde, jo svagere vil det yderste højre blive i fremtiden,« siger Orban.

Men at Jobbik er en magtfaktor i ungarsk politik, som Orban bliver nødt til at forholde sig til, hersker der næppe tvivl om, vurderer Østeuropa-eksperten Kai-Olaf Lang fra tænketanken Stiftung Wissenschaft und Politik i avisen Süddeutsche Zeitung. Modsat højreekstremistiske partier i andre lande som eksempelvis det tyske NPD har Jobbik nemlig rig mulighed for at fastholde sin folkelige opbakning:

»Jobbik har opbygget strukturer i hele landet. Ligesom det slovakiske nationalparti i nabolandet, kan de på længere sigt etablere sig som en politisk magt,« lyder vurderingen fra Lang.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu