Læsetid: 4 min.

Iran har fået ny luft og frygter ikke sanktioner

Kina støttede Irans sluterklæring som en indikation på, at nye sanktioner ikke vil ramme voldsomt - og som i øvrigt omgås via iranernes største handelspartner
20. april 2010

TEHERAN - Før vi kommer til de tørre tal for eksport og import, husker handelsminister Dr. Mahdi Ghazanfari at minde pressemødet om, at hans land er målområde for »en kaskade af negativ propaganda i de udenlandske medier«. Med tilføjelsen om, at den uden tvivl »har relation til det fredelige budskab fra i går«.

Hvormed han mente sluterklæringen fra den atomnedrustnings-konference, der er det hidtil mest vellykkede modangreb på »den negative propaganda«.

Som min libanesiske ven og kollega, Elie Chalhoub, observerede, da jeg mødte ham efter pressemødet: »Iran og USA er enige om, at en militær løsning på atomstriden er udelukket. Fra nu af gælder det kampen om verdensopinionen.«

Konferencen var i Elies optik en delsejr i denne kamp, når man ser hvilke lande, der tilsluttede sig konferencens sluterklæring om at »mangedoble bestræbelserne på at overvinde den aktuelle blokering af atomnedrustning« og kræve »adgang for det zionistiske regime til ikke-sprednings-traktaten og underkaste sine kernefaciliteter IAEA's kontrol«. Sluterklæringen fik støtte af først og fremmest Kina, og dernæst Brasilien, Tyrkiet, Indonesien, en række afrikanske lande og dele af det arabiske Mellemøsten. Ifølge Elie blev konferencen et nyt pejlemærke for den reelle politiske situation: »Iran var uden venner, da dette slagsmål begyndte. Nu har iranerne etableret deres egen logik overfor USA's - nemlig ved at opsamle mange af de lande, der er på vej opad i verdenshierarkiet, men ikke har nogen plads i den verdensorden, der blev etableret efter Anden Verdenskrig. Nu er det evident, at Iran har bred international støtte. Og Kina vil ikke gå med til virkeligt hårde sanktioner, så iranerne tager det roligt.«

Økonomisk omlægning

Men konferencen blev kun lige nævnt i det iranske handelsministeriums mødelokale med dadler, kokosmakroner og rosiner ad libitum. På forhånd var det gjort klart, at ministeren vil tale om Irans økonomi - underforstået at de hundredvis af sager, der stadig verserer ved domstolene, og hvor kontoen fra junidemonstrationerne opgøres med fængselsdomme og i nogle tilfælde henrettelser, ikke er Dr. Mahdi Ghazanfaris bord.

Hans bord er sanktionernes virkning på den iranske økonomi, og han virkede fornøjet ved at fortælle, at de godt nok har givet problemer, men at de også virker positivt, da de tvinger den regering, han er medlem af, til at intensivere arbejdet på at gøre Iran uafhængig af olieeksporten. »Så vi har faktisk grund til at takke '5+1-gruppen' (USA, Frankrig, Storbritannien, Rusland, Kina og Tyskland, red.) for sanktionerne, for de tvinger os til at omlægge vores økonomi«, som han sagde med et stænk af den ironi, der er typisk for den officielle tilgang til udlandets pres.

De tørre tal er underskud på handelsbalancen, som er nedbragt til to en halv gange eksporttallet, hvis indtægter fordelt på halvdelen fra olien og den anden halvdel fra andre eksportvarer, bl.a. tekstiler og landbrugsvarer. Ministeren tilføjede, at Iran forsat handler med f.eks. Tyskland, at samhandlen med Kina er voldsomt stigende, og at Iran »aldrig vil bøje sig for noget sanktionspres«, uanset om sikkerhedsrådet vedtager en fjerde sanktionsrunde i den nærmeste fremtid.

Sanktionerne ventes at ramme importen af benzin, som det olierige land er afhængig af, og hertil var kommentaren: »Vi vil prioritere at blive selvforsynende«.

Men en enkelt oplysning var mere sigende end de mange cifre, Dr. Ghanzanfari jonglerede med: Nemlig at De Forenede Arabiske Emirater er Irans største handelspartner.

Hva'be'har? Emiraterne har ikke andet at sælge end olie, sand og solskin - plus lidt luksusprostitution til trængende saudier. Forklaringen er, at Dubai er center for Irans omgåelse af de sanktioner, der allerede er i kraft. En stribe iranske firmaer - mange ejet af Revolutionsgarden - har etableret sig i emiraterne og importerer lystigt varer fra USA og Europa - lige fra chokoladekiks over fladskærme, computere og biler til avanceret teknologi, der kompenserer for blokade af reservedele til bl.a. flytrafikken. Ligeledes er emiraternes største udlændingegruppe iranere. Det blev naturligvis ikke nævnt på handelsministerens pressemøde, men kan sagtens være årsagen til, at han virkede fornøjet.

Vil være ligeværdige

En anden af morgendagens nyheder på internet-tapetet var en iransk åbning mod at genoptage forhandlingerne med IAEA, der sidst brød sammen på grund af uenighed om kontrollen over Irans produktion af beriget uran: »Den egentlige kontrovers er ikke så meget selve det tekniske problem«, observerede en vestlig diplomat, Information talte med i Teheran, »men iranerne insisterer på ligeværdighed - de vil tages alvorligt som den betydelige magt, der er i Mellemøsten. De vil sidde med ved bordet, når regionens fremtid drøftes. Og så længe de ikke har plads ved dette bord, hvor USA stadig sidder for bordenden, vil de føle sig isoleret og diskrimineret.«

Der synes at være mere end et gran af sandhed i den iagttagelse.

Serie
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer