Læsetid 5 min.

Kan studier og stoffer forenes?

Stadig flere studerende tager præstationsfremmende stoffer. Men er det risikofrit, og er det snyd?
Præstationsfremmende stoffer, der kan købes på bl.a. internettet, er blevet meget populære blandt britiske studerende.

Præstationsfremmende stoffer, der kan købes på bl.a. internettet, er blevet meget populære blandt britiske studerende.

Impact Photos
19. april 2010

Det er helt almindeligt: En flittig studerende opnår langt om længe en eftertragtet plads på Cambridge University. Men når presset bliver for stort, begynder han at tage stoffer. Det er dog ikke længere joints, men snarere præstationsfremmende stoffer:

»Mine forældre betaler 170.000 kroner om året i studieafgift. Det lægger et enormt pres på mig. Sidste sommer havde jeg to uger til at læse op til eksamen. Det var et afgørende øjeblik. Så jeg købte modafinil,« forklarer Raj Perera, som studerer fysik ved Cambridge University.

Modafinil er et af de nye præstationsfremmende stoffer, som bruges af et stigende antal studerende. Det blev oprindeligt udviklet til behandling af narkolepsi, men bruges nu af studerende til at bekæmpe træthed. Et andet populært stof er Ritalin, som blev udviklet til behandling af dampbørn. Begge stoffer øger dopamin-niveauet i hjernen og dermed brugernes evne til at koncentrere sig og holde sig vågne.

Disse stoffer er blevet så populære, at Barbara Sahakian, som er professor i klinisk neuropsykologi ved Cambridge University, har advaret om, at brugen har »store konsekvenser«, og at universiteterne måske bør teste de studerende.

Kognitiv doping

Barbara Sahakian er medlem af et udvalg under den britiske sundhedsstyrelse, som undersøger brugen af kognitiv doping blandt raske mennesker. Ifølge en amerikansk undersøgelse har omkring 25 procent af de studerende på nogle universiteter taget præstationsfremmende stoffer i løbet af det seneste år:

»Jeg læste en artikel om dem,« siger Lawrence Price, kunststuderende ved Sheffield Hallam University. »De blev kritiseret, men jeg synes, at det lød fantastisk.«

Raj Perera har også opdaget stofferne gennem medierne.

»Jeg læste en artikel om dem i Nature. Det lød som en ret god idé,« siger han.

De studerende mener, at stofferne gør dem i stand til at arbejde mere.

»Jeg tager dem, når jeg skal til undervisning med forfærdelige tømmermænd,« siger Lawrence Price.

Lucy Makepeace, som er ph.d-studerende ved Cambridge University, tager modafinil en eller to gange om ugen, fordi hun arbejder ekstremt hårdt:

»Jeg har et meget presset skema med studier, arbejde og sport. Modafinil hjælper mig til at kunne overkomme det hele.«

Perera begyndte også at bruge modafinil på grund af et ekstremt tidspres:

»Sidste år havde jeg problemer med at få visum. Da jeg endelig fik mit visum, var der kun to uger til eksamen, og jeg havde ikke forberedt mig.«

Øget motivation

De studerende kender stoffets virkninger:

»Modafinil øger min begejstring for at studere. Jeg mister lysten til at slappe af,« siger Perera.

Price er enig: »Modafinil giver mig en motivation, jeg ellers mangler.«

Makepeace, der tydeligvis ikke mangler motivation, tager derimod modafinil for at holde sig vågen:

»Når jeg har taget en pille, kan jeg arbejde hele natten uden pauser,« siger hun.

De studerende skaffer stofferne på forskellig vis. Nogle får dem fra venner, andre køber dem på internettet.

»Jeg googlede dem,« siger Perera. »Inklusive forsendelse koster de omkring 17 kr. pr. stk. Du skal bare underskrive en erklæring om, at du ikke vil sagsøge dem for salg af receptpligtig medicin uden recept,« siger Price.

Det er praktisk for forbrugeren, men det huer ikke Barbara Sahakian:

»Når man køber et lægemiddel på internettet, ved man ikke, hvad det er, eller om man lider af noget, som gør, at man ikke bør tage det. Når en praktiserende læge ordinerer et lægemiddel, bliver det først tjekket.«

Moralsk forkasteligt

Disse præstationsfremmende stoffer er relativt nye, og det er derfor for tidligt at sige, om det er risikofrit at tage dem, påpeger Sahakian, som har forsket i virkningerne af modafinil på raske forsøgspersoner:

»Vi kan ikke vide, om de er sikre på langt sigt,« siger hun.

Ud over betænkeligheder ved stoffernes fysiske bivirkninger er der også en moralsk problemstilling:

»Ønsker vi at løse alle vores problemer på den måde?« spørger Sahakian. »Der findes andre måder, som f.eks. fysisk træning eller søvn.«

Disse metoder er måske ikke kun bedre i fysisk forstand, men også psykisk:

»Det er dejligt at føle, at man har ydet en god præstation. Hvis du tager en pille, har du det måske ikke sådan,« siger hun.

Nogle mener, at brugen af præstationsfremmende stoffer er forkastelig:

»Studerende, der ikke bruger dem, føler, at det er snyd,« siger Sahakian. »De føler, at det måske er årsagen til, at nogle får en topkarakter i stedet for en halvgod karakter. Så begynder de studerende, som ikke ønsker at tage dem, at føle tvunget til at gøre det.«

Anklagen om, at det er snyd, afvises dog enstemmigt:

»Jeg snyder ikke,« siger Makepeace: »At tage en pille er ikke anderledes end at drikke en kop kaffe. Det er bare mere effektivt.«

Perera er enig:

»Jeg mener ikke, at det er snyd. Folk med dårlig hukommelse er ikke anderledes end folk, der har dårligt syn. Vi lader folk med dårligt syn gå med briller, så hvorfor ikke lade folk med dårlig hukommelse tage disse piller?«

Akademikeres vaner

Universiteterne i Storbritannien har ikke taget stilling til de præstationsfremmende stoffer, hvilket de ifølge Sahakian snart bør gøre:

»Universiteterne skal tænke over, om de ønsker, at de studerende er på stoffer eller ej, når de går til eksamen. Er det snyd? Ønsker vi, at vores samfund skal bevæge sig i den retning?«

Professor John Rallison, studieleder på Cambridge University, siger, at universitetet »ikke billiger brug af lægemidler, som ikke er lægeordineret«, og universitetets studievejledning siger, at de studerendes brug af præstationsfremmende stoffer vækker bekymring. Den holdning deles af de britiske universiteters fællesorganisation, som er »alvorligt bekymret for de studerendes brug af ikke-lægeordineret medicin«, fordi det »indebærer en sundhedsrisiko«. I stedet anbefales stressede studerende at søge hjælp hos studievejlederne eller egen læge.

Akademikeres vaner gør det til et følsomt emne. Ifølge en undersøgelse, som tidsskriftet Nature har foretaget blandt læserne, som består af studerende og forskere, har hver femte brugt præstationsfremmende stoffer. Det har Barbara Sahakian også personlige erfaringer med:

»Jeg var for nylig til en konference i USA. Jeg var lige ankommet med flyet fra England og opdagede, at jeg skulle holde foredrag samme eftermiddag. Jeg ville gerne gøre det godt, men følte mig meget træt på grund af jetlag. Jeg fortalte en kollega, hvordan jeg havde det, og han spurgte straks: 'Vil du have noget modafinil?'«

For en god ordens skyld skal det nævnes, at hun sagde nej tak.

Alle de studerendes navne er blevet ændret.

© Guardian News & Media 2010 Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Brian Larsen

"I stedet anbefales stressede studerende at søge hjælp hos studievejlederne eller egen læge."

Hvordan skulle det hjælpe? Her vil de jo bare få Benzodiazepiner. Eller en hyggelig samtale, over en kop kaffe.

Brugerbillede for Steen Uffe Tommerup
Steen Uffe Tommerup

For lang tid siden, efter Riis' dopingindrømmelse, havde WeekendAvisens bagside denne tekst stående.

"JA, jeg har brugt EGO!
Jeg har anvendt præstationsfremmende strofer, jeg har benyttet mig af tekstfremmere, jeg har brugt det hele, men jeg er stolt af mine resultater!
Originalmanuskriptet ligger hjemme i min garage og I er velkomne til at hente det."

Brugerbillede for Ole Thofte

Skal alle skæres over samme kam?

Der er stor forskel på om fx Ritalin bruges af 'almindelige' studerende uden specielle koncentrationsvanskeligheder eller studerende med ADD (attention dificit disorder). Det er muligt at den første gruppe kan hæve koncentrationsniveauet på den måde, hvilket jeg egentlig betvivler, mens ADDgruppen slet ikke kan tage sig sammen til at læse uden Ritalin eller lignende medikamenter.

Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat
Steen Erik Blumensaat

Peppiller, ferietabeleter, peplet, kært barn har mange navne.
Usa giver det til deres krigspiloter, krigen fra 1914- 45 var en krig på opkvikkere, langturschauffører, turister i Spanien i 60erne of 70erne, studenter i 70erne. Præsidenter, ministere alle er de på lykkeruset.
Frigiv stofferne, komedien fra medicinal industrien, med at flytte en atom hver gang et stof kommer på positivlisten, eller fra den lille kemiker, der kan sit hjemme arbejde, viser hvor let det er at bevare amfeteminen for industrien.
Fængslingen af forrbruger der vil financerer deres forbrug er et skuespil, og en skændsel.

Brugerbillede for Ole Thofte

Steen: hvilken del af det jeg skriver vil du kunne modbevise? At Ritalin virker koncentrationsforbedrende på mennesker, der ikke lider af ADD? Det er ellers en af kriterierne for diagnosen... så måske?