Læsetid: 3 min.

'Klimahjælp er ikke bistand, men kompensation'

Der foregår et fordækt spil med de rige landes klimaengagement, mener en amerikansk klimaaktivist som reaktion på den danske regerings klimapakke, hvor man fjerner penge fra den normale udviklingsbistand og forklæder dem som klimahjælp
Udviklingsminister Søren Pind og klima og energiminister Lykke Friis lancerede klimapakken på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Udviklingsminister Søren Pind og klima og energiminister Lykke Friis lancerede klimapakken på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Casper Christoffersen

29. april 2010

»Klimahjælp er ikke bistand, men kompensation,« siger Habtemariam Abate, der både repræsenterer et klimanetværk i sit hjemland, Etiopien, og et regionalt klimanetværk i Afrika.

»Udviklingsbistand er netop blot bistand, det er et humanitært spørgsmål. Man giver det villigt for at støtte udviklingslande. Men klimamidler er ikke bistand. De underudviklede lande lider pga. forhold, de ikke selv er skyld i, og klimafinansieringen er en kompensation for det, der er sket i fortiden, og derfor skal den lægges oven i den normale udviklingsbistand.«

Habtemariam Abate er sammen med NGO'er fra hele verden i Danmark for at deltage i en workshop om klimaindsatsen i udviklingslandene arrangeret af Folkekirkens Nødhjælp som optakt til præsentationen af regeringens nye klimapakke onsdag.

På COP15, klimatopmødet i København i december, forpligtede alverdens statsledere sig til at støtte klimaindsatsen i de udviklingslandene med »nye og additionelle« midler.

Men som Information skrev i går, tages de 1,2 mia. kroner, regeringen vil bruge på pakken, fra de penge, Danmark i forvejen bruger på udviklingsbistand.

»Der bliver spillet en masse fordækte spil med de rige landes klimaengagement,« siger en anden af workshoppens deltagere, amerikanske David Turnbull, der leder det internationale klimanetværk, Climate Action Network.

»Man siger, at 'vi holder den globale opvarmning under to grader,' og så sætter man sig et mål, der på ingen måde er i nærheden af det, der er nødvendigt for at nå ned under to grader. Man putter forsinkelser og smuthuller ind i aftalerne, som kun gør dem endnu mindre ambitiøse. I forhold til finansieringen siger man f.eks., at 'vi vil bidrage med 100 mio. dollars i 2020,' eller at 'vi vil bidrage med 10 mio. dollars om året de næste tre år,' og tager så pengene fra de puljer af penge, som udviklingslandene har så desperat brug for. Og så siger man, at det er klimafinansiering.«

EU er en udfordring

Det er ikke kun i Danmark, at det er svært at få underskriverne af COP15-klimaaftalen til at leve op til den, siger David Turnbull til Information.

»EU har generelt været en udfordring, hvad angår de additionelle midler. Man har ikke været villige til klart at formulere, at 'ja, dette bliver nye og additionelle penge.' I USA begynder vi et helt andet sted, og regeringen siger blandt andet, at lande, der ikke har tilsluttet sig aftalen under COP15, ikke har ret til at få del i klimapengene. Og det er en meget, meget svær position at forsvare, fordi der var så mange grunde til, at lande ikke ville have med aftalen at gøre. At sige, at de derfor er udelukket fra at modtage en meget tiltrængt klimafinansiering er virkelig problematisk.«

Ny finansiel struktur

Derfor gælder det nu om at skabe et nyt og bedre system til distribution af klimahjælpen og derigennem skabe tillid til systemet og de rige landes velvilje hos udviklingslandene, mener David Turnbull.

»Haptamariam Abate har en pointe omkring kompensation, og det at klimafinansiering på så mange måder adskiller sig fra udviklingsbistand pga. det historiske ansvar, at det kun forvirrer tingene, hvis man sælger det som én pakke,« siger amerikaneren.

Han bakkes op af Alejandro Alemán Treminio, der er fra Nicaragua og repræsenterer det centralamerikanske miljønetværk Sustainability Watch.

»Penge til klimaet skal ikke være underlagt de samme betingelser som den øvrige udviklingsbistand,« siger han til Information.

»Kanalerne skal være nogle andre, og arrangementerne mellem de enkelte lande skal være anderledes, eftersom udviklingslandene ser pengene som kompensation, ikke ulandshjælp. De to ting skal adskilles. Derfor forlanger vi i forhandlingerne en ny finansiel arkitektur under UNFCCC (FN's klimapanel, red.), hvor alle lande deltager på lige fod, når der skal tages beslutninger. Ét land, én stemme.«

Verdensbankens rolle

Både Alejandro Alemán Treminio og David Turnbull vil også gerne have, at Verdensbankens traditionelt vigtige rolle i forhold til udviklingsbistand bliver diskuteret i den nye struktur.

»Verdensbanken finansierer stadig kulkraftværker verden over, og beløbene, Verdensbanken investerer i fossile brændstoffer, er ufattelige set i forhold til de penge, den investerer i vedvarende energi,« siger David Turnbull.

»Hvis man virkelig skal få det til at fungere, har vi brug for en struktur, der er indrettet på den rigtige måde, er tilpas gennemsigtig og rent faktisk kan kanalisere pengene de rigtige steder hen. Det handler om at opbygge en tillid, og at de rige lande viser, at de kan leve op til de mål, de sætter sig«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Udviklingslandene må selv bidrage - i Europa står vi stort set stille m h t befolkningstilvækst, medens det går stærkt frem i en række mindre udviklede lande og ulande - bl a p g a i-landenes ulandsbistand.

Lige nu, hvor vi har sparerunder i DK med fyringer o s v, så er det politisk blandt vælgerne ikke lige sagen at forværre økonomien og arbejdsløsheden med yderligere gaver til andre lande ???

Vi giver allerede mere end FN-målet, så det må være de lande, der ikke opfylder FN-målet, der først lægger ud ?

»Verdensbanken finansierer stadig kulkraftværker verden over, og beløbene, Verdensbanken investerer i fossile brændstoffer, er ufattelige set i forhold til de penge, den investerer i vedvarende energi,«

Den vestlige verden er moralsk bankerot, hveken mere eller mindre, og det er ikke andet end en fis i en hornlygte, når dens klima-engagement proklameres.

Robert, du misser fuldstændig pointen. Hvis politikerne ikke vil give flere penge, så skal de ikke love det. Man lover ikke først, at man vil give nye penge, og så ikke overholder det bagefter. Så må man sgu melde klart ud.

Desuden er din "analyse" helt ude i hampen. Du tager slet ikke stilling til den massive ressource-plyndring der har fundet sted i snart hele den industrielle tidsalder, og som har holdt disse lande i fattigdom.
Det er beviseligt at jo rigere et land er, jo færre børn får indbyggerne, altså er det vores med-ansvar, at de føder så mange børn, da vi delvis er skyld i fattigdommen.

At pege på andre lande, og sige at de gør det endnu ringere end os, er ikke nogen undskyldning.

Hr Rober Kroll synes at lide under den udbredte
fejlopfattelse at vi "giver" noget til "U-landende" .
Det gør vi egentlig ikke, for "udviklingsbistand" har det med at havne i Danske virksomheders lommer, dobbelt op . Eller du tror måske det er fordi ko-mælk er en populær drik i Afrika at vi har bygget mejerier der i over 30 år ?
Udover det gider jeg ikke høre mere på det der "menneskeskabt global opvarmning" pladder ..

Peter:
Hvad "pladder" er der i dét? Er du benægter, eller gider du bare ikke høre om det mere?

Hvis det er det sidste, så kan vi ikke bare aflyse diskussionen fordi du ikke gider høre mere, det er ligesom når kongehuset dominerer en hel uge på grund af et eller andet åndssvagt bryllup - så må man bare slukke for fjernsynet en uges tid :)

Hasse Christensen

Pinligt at vi ikke lever op til løfterne, og vi er endda stadig værtsland... Danmark har på endnu et plan skuffet som vært for COP15...

Steen Erik Blumensaat

Udledning til lufthavet, Troposfæren,Stratosfæren, udledning i floder, søer, have, påvirkningen af omgivelserne, ikke omgivelsernes påvirkning af os, er det det handler om. Forurening og affald.
Opvarming af byer, asfalt, glas, betong, stål, Tokio bukten som det værste eksempel, +3 grader.
Alligevel fortsætter vrøvleordet klima, 100 gange bruges ordet klima, k. minnister, k. direktør, k. chef, K. ordfører. Slå op i en ordbog vrøvlehoder!
Klima betyder jordens skråning fra ækvator mod polerne.
Så hvad er det lige de klimareligiøse taler om når de taler i tunger.
Tal ikke filosofi med berusede kameler!

CO2-kvoterforhandlinger holdes dybt hemmelige plus uigennemskuelig additionalitet og klimaaftaler, sovset ind i EU- bureaukrati - milliarder og atter milliarder af eurodollar hvirvler rundt - Irak lige efter koalitionens overfald var den rene søndagsskole...

Man kunne tro nogen fra den politiske elite er ved at rejse midler til en rumrejse væk fra den ukontrollable situation de har begået her på jorden...

De vil ikke blive savnet...

Kære Rune Hjelm.

1) Jeg siger ovenfor, at der næppe blandt vælgerne er stemng for at give gaver p t - jeg mener det er korrekt (Om det er moralsk OK er en anden sag).

2) Danmark overopfylder sin bistandsforpligtelse i FN- regi - en række andre rige lande er derimod et stykke fra målet, og det er ikke Danmarks opgave at "betale det der mangler - det er også for dyrt for os).
3) Historien om "ressource-plyndring" er simpelthen falsk. Det, der skaber rigdom er ikke besiddelsen af olie, metaller og andre råvarer. Rigdomsskabelsen kommer , når man har en højt uddannet og velorganiseret befolkning , der kan forarbejde råvarerne til f eks computere, vindmøller, hospitalsudstyr , dybfryserer og alle de millioner andre ting, som indgår i vores produktion og forbrug.
Ma o er rigdom afhængig af god regeringsførelse , høj uddannelse o s v - Danmarks befolkning har ikke plyndret sig til sin velfærd.
4) Udvilkingslandenes vej til velfærd er at etablere god regeringsførelse og bruge så meget bistand m v som muligt på at uddanne så mange som overhovedet muligt.

Hasse Christensen

@Steen Erik Blumensaat: Ordet "Klima" har ganske rigtigt sin oprindelse fra græsk, hvor det betyder "hældning". Med hældning mente man jordens forhold til solstrålerne, det man også kalder solindstrålingens vinkel.

Men det er jo ikke relevant... For en moderne forståelse af ordet betyder de vejrforhold som en område har været udsat for over en størrere periode... Standart perioden man bruger rent statistisk er 30 år.

Så en stigning på f.eks. 2 grader i et klima (i et område) betyder en hel del for fordampningen i området, og vil forventeligt betyde mere ekstremt vejr, da varme er lig energi.

Summa summarum:
-Stol på forskerne når de siger at vi har alvorlige problemer... Viden og sandheden er deres område!
-Tænk på at politikkere desværre har mange andre forpligtielser end sandheden når de skal træffe beslutninger... kompromiser er deres område!

Steen Erik Blumensaat

Li kommer fra norsk,bakke, bjergskråning, derfra har vi det, hlid, oldnordisk .
Græsk, klitos, bjergskråning, klima, jordens) skråning ( fra ækvator mod polerne). egn ( jf. freon. klima) klimax stige, trappe, stigning, klimaks.
Det er et smart trick at undlade at tale om lufthavet, ved at undlade lufthavet, beviser vrøvlehovederne at de ikke er fagfolk, kender ikke fagudtryk om atmosfæren, og er kun ude efter penge.

Steen Erik Blumensaat

Jeg har gået iskole i 7,5 år pjækkede det sidste halve. Jeg er 60år gammel og har været en bedre husholder, økonom end de to der fik nobels freds pris og hvis teori krakkede økonomierne i 1990 erne, også bedre end de 5000 fra Wall Street, Londons børs 10,000 experter.
I dag er jeg glad for den tid jeg stod uden for døren eller i skammekrogen, så jeg slap for alt det løgn og bedrag man fyldte i de børn der var fanget i den social- darwinistiske frasorterings central, der for stat og erhvervslivet var oprettet for at finde de best tilpasningsdulige.