Læsetid: 2 min.

Hvad kommer efter vækstøkonomien?

Sving kreditkortet, øg forbruget og bring væksten tilbage, råber panikslagne politikere i mange lande. Men fra en konference i Barcelona signalerer forskere og græsrødder fra 40 lande, at vækstøkonomien har overlevet sig selv, og at en ny økonomi i ligevægt må udvikles
6. april 2010

BARCELONA – CO2-udledningerne fra EU’s industrivirksomheder og energiselskaber faldt med hele 11 pct. sidste år. Det har EU-Kommissionen netop oplyst og dermed leveret den mest opløftende melding, siden FN’s klimakonvention blev vedtaget i 1992. Meldingen er imidlertid samtidig et klart vidnesbyrd om den tætte sammenhæng mellem den økonomiske vækst og klimakrisen: Det er først, når væksten går i stå, at de klimabelastende udledninger af drivhusgasser for alvor falder, sådan som klimaforskerne siger, de skal.

Dilemmaet er, at en ukontrolleret opbremsning af væksten som under den globale recession fra 2008 fører alvorlige problemer med sig for erhvervslivet, beskæftigelsen, nationaløkonomien og velfærdssystemet. Derfor arbejder verdens regeringer i øjeblikket intenst på at bringe væksten tilbage, herunder med appeller til deres befolkninger om igen at skrue op for privatforbruget.

»Vi har en økonomi, der er konstrueret til at virke ved vækst, og derfor er ikke-vækst i denne økonomi en katastrofe. Problemet er, at der er et bredt spektrum af miljø- og ressourcemæssige problemer, der udelukker, at vedvarende vækst er en farbar vej,« siger den canadiske økonom, professor Peter A. Victor, til Information.

I bedre balance

Peter Victor var en af talerne ved en netop afholdt international konference i Barcelona, hvor 380 økonomer, økologer, teknikere, sociologer, andre faggrupper samt græsrødder fra i alt 40 lande har diskuteret vækstøkonomiens indbyggede modsigelser og mulighederne for at udvikle en ny økonomi i bedre balance med miljøet.

I synet på den aktuelle økonomis begrænsninger er deltagerne på linje med nobelprisøkonomer som Joseph Stiglitz og Amartya Sen, der i samarbejde med finansmanden George Soros har taget initiativ til et internationalt Institute for New Economic Thinking, der skal ’genopfinde’ en pålidelig og mere jordnær makroøkonomi ud fra den erkendelse, »at den økonomiske disciplin i dag opererer løsrevet fra planeten og ikke længere afspejler den virkelige verden«.

I et af de forberedte oplæg til Barcelona-konferencen forudser den tidligere franske miljøminister Yves Cochet, at »kollaps, diskontinuitet og brud vil optræde i det globale system i det kommende årti« med stigende oliepriser som en udløsende faktor og voldelige konfrontationer som en uundgåelighed.

Konferencens deltagere var langtfra enige om alt og nærer ingen illusioner om, at et opgør med vækstøkonomien og omstilling til en ny økonomi i ligevægt er enkelt eller nært forestående. Man vil satse på at kombinere forskning om f.eks. nye økonomiske indikatorer og reguleringssystemer med praktiske eksperimenter med mere lokale økonomier, alternative rentesystemer, ændrede bystrukturer m.m.

Følg serien ’Drømmen om en ny økonomi’ i Information fra i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Det lyder ikke rart med al det drømmeri, når der er brug for handling. Lad os alligevel høre den, så må vi se om der er noget at tyde.

venlig hilsen

"den økonomiske disciplin i dag opererer løsrevet fra planeten", skriver Jørgen Steen Nielsen - og det positive er, synes jeg, at man nu har erkendt det - omsider.

Det negative er jo så, at man ikke aner, hvad man skal gøre ved det.

Set udefra ville man jo nok sige, at det er underligt, at denne planets mærkværdige tobenede og dominerende dyreart er så begrænset i sine evner.

M.v.h. Arne.

Travis Malmzon

Ja, der er ikke meget trøst at hente i den allerede startede danske valgkamp.

Ikke en eneste politiker vover at stille op og sige at der er en sammenhæng mellem vækst og velstand, og har n... nok til at sige, at begrænser vi den første, begrænser vi også den anden.

Og i den sammenhæng rækker det ikke med lidt skatter på benzin og el.

En enkel løsning kunne måske være, at pålægge alle produkter en afgift stor nok til at genoprette produkternes miljøskader - på globalt plan.

Skal det fungere, forudsætter det naturligvis, at afgiftsbeløbet bliver brugt på den rigtige måde.

Det ville bremse den mest miljøskadelige produktion, det ville bremse miljøskadeligt luksusforbrug, det ville skabe miljøgavnlige arbejdspladser, det ville generelt give færre penge til forbrug - og regner man dyrkning af jord som en miljøskade, ville det nok også bremse klodens overbefolkning - på en human måde forhåbentlig - såsom fødselsforebyggelse.

M.v.h. Arne.

Heinrich R. Jørgensen

Arne Thomsen,

fornuftige betragtninger. Hvis det kombineres med en global et-barns politik gennem et århundrede, så menneskeliv igen bliver noget værd, og det samlede antal kommer ned på et fornuftigt leje, kan det måske udgøre konturerne af en farbar vej.

Problemet i den slags tekniske betragtninger er -- som altid -- hvem skal sikre dets gennemførelse? Nationalstater vil næppe umiddelbart acceptere doktriner om hverken afgiftssystem eller befolkningsbegrænsning, og vil mene, at de bør være undtaget af forskellige grunde.

Hvis der blev etableret et internationalt system til at opkræve og fordele afgifter, ville alverdens gulddrenge og mafiosi straks få julelys i øjnene. Der vil næppe findes noget så lukrativt marked, hvor snyd, bestikkelse osv. kan skabe formuer til de magtfulde og de største slyngler.

Ligesom CO2-kvoter er en spekulativ handelsvare, der spindes guld på, snarere end at være et middel til menneskehedens redning.

@ Heinrich R. Jørgensen

Jo, det er da sandt at en så enkel løsning, som passende miljøafgifter - fornuftigt brugt - ikke uden videre kan gennemføres, ligesom der kan laves fup og fidus også her.

Men vi har jo da Forenede Nationer, som netop er skabt til, og er vant til, at håndtere bl.a. den slags formål - og som jo snart skal i gang med COP16.

M.v.h. Arne.

Heinrich R. Jørgensen

Problemet med FN er, at de jo ikke har nogen magt, når det kommer til stykket.

Det er blot et fællesskab af alverdens despoter og herskere, der i høj grad bruger medlemskabet til at forsøge at varetage egne nationale interesser.

Lars Løkke har jo givet svaret på hvad danskenes drøm er....

Ovenstående er helt i tråd med Lars Løkkes nytårstale, der var fyldt med drømmescener om et dejligt og fremgangsrigt Danmark - vi skal drømme os frem til en tiendeplads blandt verdens rigeste...