Baggrund
Læsetid: 5 min.

Liberale Clegg er nationens darling efter debat

Det er 46 år siden, at Labours Harold Wilson udfordrede den konservative premierminister Alec Douglas Home til en valgdebat - og blev afvist. Torsdag aften fik briterne langt om længe en direkte tv-debat mellem landets håbefulde premierministerkandidater
Udland
17. april 2010
Liberaldemokraternes leder, Nick Clegg, er den mere ukendte af de tre partiledere, der torsdag deltog i den første af de længe ventede tv-debatter før valget i Storbritannien 6. maj, og ifølge flere meningsmålinger gjorde han også den bedste figur.

Liberaldemokraternes leder, Nick Clegg, er den mere ukendte af de tre partiledere, der torsdag deltog i den første af de længe ventede tv-debatter før valget i Storbritannien 6. maj, og ifølge flere meningsmålinger gjorde han også den bedste figur.

Ken McKay

LONDON - Side om side står de ved hver deres lille talerstol. Tre på stribe. Ansigterne udtryksløse af nerver. Så lyder startskuddet. Og endelig kommer det, alle har ventet på: Angrebene.

»Du kan ikke airbrushe din politik, selv hvis du airbrusher dine plakater, David.«

»Hvis du er så utilfreds med overhuset, og du har haft 13 år, hvorfor har du så ikke gjort noget ved det, Gordon?«

»Jo mere de angriber hinanden, jo mere ligner de hinanden,« kommenterede Liberaldemokraternes Nick Clegg.

Torsdag aftens historiske tv-debat mellem lederne af de tre største britiske partier var topunderholdning, der blev fulgt af millioner af britiske seere, og er det tydeligste eksempel på det, iagttagere har døbt »amerikaniseringen af britisk politik«.

Med Obama-rådgivere fløjet ind fra Amerika for at coache både Labour og de konservative og den øgede interesse for politikernes hustruer er fokus skiftet fra partierne som helhed, deres politik og de lokale kandidater til partilederne og deres personligheder, siger kritikerne.

Men trods kritik af den mere præsidentagtige kampagnestil er der kun én grund til, at partierne langt om længe er gået med til debatterne, siger Tony Travers, valgekspert fra London School of Economics: Det er det, folk vil have.

»De britiske vælgere siger, at de ikke ønsker denne personificering af politik, som man ser i USA. Men det er klart, at de reagerer på det, og at politikerne ganske enkelt gør, hvad der virker,« siger han.

Gennemreguleret

Modsat hvad mange havde frygtet, blev torsdagens debat langt mere politisk end personlig, omend formatet gjorde forestillingen stiv og kontrolleret. De britiske tv-kanaler har i foregående valgkampe forgæves forsøgt at stable debatterne på benene, men først i år lykkedes det at blive enige med partierne og hinanden om formatet. Resultatet er blevet tre 90 minutter lange debatter på de tre tv-stationer ITV, Sky og BBC med ikke færre end 80 regler for, hvordan debatterne skal håndteres.

Alt fra hvornår publikum må klappe, over hvornår der må bringes nærbilleder til regler for et kammeratligt håndtryk, er nedfældet på papir. Hver debat har et emne - torsdagens debat var indenrigspolitik - og det er vælgerne, der indsender spørgsmålene.

Sky News' politiske redaktør, der er vært for den anden debat om udenrigspolitik, fastholder, at Sky har været motiveret af demokratiske snarere end populistiske motiver i dets kampagne for tv-debatterne.

»Den manglende politiske interesse viser, at folk er desillusionerede med politik. Kun 62 procent siger, at de vil stemme. Det er på grund af denne afkobling, at vi har ført en aktiv kampagne for debatterne. Tre fjerdedele af befolkningen får deres nyheder og analyser gennem tv,« siger Adam Boulton fra Sky News i en briefing til den udenlandske presse i London.

Spørgsmålet dagen derpå er, om debatterne vil påvirke ikke kun stemmeprocenten, men også hvordan befolkningen stemmer? Forud for debatten torsdag viste en måling fra Ipsos-MORI, at tre ud af fem britiske vælgere anser debatterne som meget vigtige, når de skal træffe deres valg. Dermed kan de være med til at afgøre udfaldet af det tætteste valg siden 1992.

Selv om de politiske kommentatorer var enige om, at der var tale om en reel politisk debat om emner som immigration, uddannelse, Af-ghanistan og sundhedsvæsenet var det alligevel de tre partilederes stil, der dominerer debatten i gårsdagens aviser og elektroniske medier.

»Når Cameron talte om 'mine' værdier, var det for amerikansk. Her i Storbritannien er folk ligeglade med 'hans' værdier - vi vil høre om 'vores' værdier,« siger Frank Luntz, der talte på baggrund af en fokusgruppes reaktioner.

Det pointeres, at Gordon Brown blev fanget i at smile selvtilfreds - noget som den amerikanske republikanske præsidentkandidat John McCain blev straffet for af seerne efter hans debatter med Barack Obama i 2008. Og socialpsykolog Patrick O'Donnell pointerer, at »Clegg lavede for mange eftergivende håndbevægelser. Han var for rar, for ung«, mens »Cameron virkede ængstelig og bekymret«, og Brown »havde mange aggressive håndbevægelser«.

Clegg klar vinder

En meningsmåling foretaget få minutter efter debatten af YouGov viser, at hverken konservative David Cameron eller premierminister Gordon Brown kan løfte armene i triumf. Derimod mener 51 procent af de adspurgte, at Liberaldemokraternes Nick Clegg klarede sig bedst - en sejr for partiformanden, som mange briter ikke anede, hvem var inden debatten.

På trods af, at kommentatorerne overvejende mente, at David Cameron - der anlagde en ikkekonfronterende stil - klarede sig dårligst, mener seerne, at han klarede sig bedre end Gordon Brown med henholdsvis 26 og 20 procent. Ifølge Skys Adam Boulton var det David Cameron, der ellers oprindeligt udfordrede Brown til tv-debatterne, som havde mest at tabe.

»Cameron er en person, som mange tænker på som blød og moderne, så han skal klare sig bedre for at gøre indtryk,« siger Boulton.

Nick Robinson, BBC's politiske redaktør, er enig, og han gætter på, at de konservative nu fortryder, at de gik med til at lade Nick Clegg, der ikke har en realistisk chance for at ende som premierminister efter valget, deltage i debatten.

»Cameron tænker sikkert lige nu: Hvorfor gik vi med til det? For Clegg formåede at ligne den unge, nye dreng i klassen - den rolle som Cameron har haft i forhold til Brown de sidste fem år,« siger han.

Om den umiddelbare reaktion på debatten vil ændre det overordnede billede for de tre partier, er endnu uklart, og det vil tage flere dage, før den første debat er fordøjet, siger Nick Robinson.

»Spørgsmålet er, om de første målinger, der viser, at han 'vandt' debatten, kan blive konverteret til øget støtte til hans parti. Og hvis det kan, så er det vigtigste, hvor den støtte kommer fra,« siger Robinson.

Han påpeger, at en stigning i støtten til Liberaldemokraterne kan give både de konservative og Labour problemer, alt efter hvor stor stigningen bliver.

»De konservative skal vinde en hel række valgkredse fra Liberaldemokraterne for at få absolut flertal efter valget, så en mindre stigning til de liberale vil være grimt for dem. Hvis de liberale skulle gå meget op, kan det true Labours andel af tilslutningen,« siger han.

Især i lyset af, at meningsmålingerne antyder, at resultatet efter 6. maj-valget kan blive, at hverken de konservative eller Labour har flertal alene, er Liberaldemokraterne blevet særligt interessante.

»Mange vælgere siger, at de godt kan lide ideen om, at partierne arbejder sammen, så Liberaldemokraterne kan være sikre på at blive bejlet til, angrebet og gransket med fornyet energi,» siger Robinson og forudser, at den mest hørte sætning i næste uges debat vil være: »Jeg er enig med Nick«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her