Mobilen er blevet Afrikas kreditkort

Mobiltelefonen har revolutioneret mange afrikanske landes økonomi, og de er langt foran Vesten med at bruge mobilen som betalingsmiddel. Mens vi stadig taler om netbank og internet-baseret 'e-business', er Afrika hoppet til mobilbank og m-business
Mange afrikanske lande er meget længere fremme med at bruge mobilen som bank og betalingsmiddel end os i Vesten. Kontinentets mobile finansrevolution åbner helt nye muligheder for de millioner, der aldrig før har haft adgang til banker, betalingskort og elektroniske penge
22. april 2010

»Jeg skal have en pose majsmel.«
»Det bliver 60 shilling.«
»60? Du kan få 40!«
»Hmm ... så siger vi 50. Ok?«
»50? Ok, så ... hvad er dit nummer?«

Ordvekslinger som denne kan dagligt høres på markeder overalt i Kenya. Mobiltelefonen er på ganske få år blevet både betalingsmiddel og bankkonto for millioner af kenyanere via systemet M-Pesa - hvor 'M' står for 'Mobile', mens 'Pesa' betyder penge på swahili.

Alene sidste år kom 4,5 mio. nye brugere til, og i dag kan mere end ni mio. kenyanere overføre penge til hinanden via mobilen. Hver måned sender de 1,7 mia. kr. rundt mellem sig - hovedsageligt ved mindre transaktioner, i gennemsnit omkring 175 kr.

Pengene kan indbetales og hæves hos teleselskabet Safaricoms 17.000 'agenter', der er spredt rundt i hele landet. M-Pesa bruges især af kenyanere i byerne, som overfører penge til fattigere slægtninge på landet: Hvad der før indebar en lang og risikabel rejse med kontanter gemt under skjorten kan nu klares med et par tastetryk.

Men systemet kan også bruges til at betale regninger, og danske Grundfos har f.eks. haft succes med at installere vandpumper i landsbyer og kræve betaling for vandet via M-Pesa. Generelt har systemet revolutioneret måden, mange kenyanere tjener penge på:

»Folk sender bananer afsted med en bus, og så bliver der betalt via telefonen, når bussen når frem. Før måtte køberen bare give buschaufføren kontanter med tilbage i en konvolut og håbe på det bedste,« siger Simon Batchelor, medforfatter til bogen M-banking - An African Financial Revolution, som netop er udgivet af FN's Økonomiske Kommission for Afrika (UNECA) i samarbejde med Center for Afrikastudier ved KU.

Efter 30 år i udviklingsbranchen har han via sit selskab Gamos gjort sig til varm fortaler for at sætte endnu mere fart i den finansrevolution, som er i fuld gang med at transformere millioner af afrikaneres forhold til penge.

Bankrevolution

Udviklingen går så stærkt, at ingen har det fulde overblik, men eksemplerne er talrige: Fra Uganda, Mali og Burkina Faso til Ghana og Nigeria kan mobilkunder betale og overføre penge via mobilen - i adskillige tilfælde på tværs af landegrænser og ind og ud mellem mobil- og bankkonti. I Rwanda og Tanzania kan man ligesom i Kenya betale sin elregning via sms, og i Sydafrika har den virtuelle mobilbank Wizzit udstyret 150.000 mennesker - primært fattige uden almindelig bankkonto - med både konto og betalingskort. Også de almindelige banker tilbyder nu i stor stil overførsler, konto-tjek og andre ydelser direkte på mobilen.

»SMS-banker er alle steder nu: Bankerne tilbyder det endda i Etiopien, som ellers er en af skurkene med hensyn til ikke at benytte sig af kapitalismens fordele,« siger Aida Opoku-Mensah, leder af UNECA's division for informations- og kommunikationsteknologi med base i Addis Ababa.

Pengeoverførselsgiganten Western Union har også set potentialet og lancerede sidste år et samarbejde med telegiganten Zain, som er tilstede i 17 afrikanske lande: Nu skal de to selskaber levere overførsler fra Western Unions butikker rundt om i verden direkte til Zain-kundernes mobilkonti. Et lille tankeeksperiment illustrerer markedets størrelse: Ifølge Verdensbanken sender afrikanere uden for Afrika hvert år 116 mia. kr. hjem til deres slægtninge. Hvis de blev overført 1500 kr. ad gangen via mobiltelefon mod et gebyr på 40 kr. pr. overførsel - omtrent hvad kenyanere i Storbritannien siden sidste år har kunnet overføre penge til slægtninge i Kenya for via M-Pesa - ja, så giver det mere end 3 mia. kr. årligt.

Gavner fattige

Hertil kommer de penge, der kan tjenes på lokale overførsler - lidt som et dankortgebyr: I Østafrika opkræver Zain omkring 60 øre pr. transaktion for sin »Zap«-overførselsservice, mens M-Pesa i Kenya alt efter beløb koster mellem 60 øre og 15 kr.

Men Afrikas mobile finanser er ikke bare en pengemaskine - det er også et kæmpe fremskridt for de tre fjerdedele af afrikanerne, som aldrig har haft adgang til en bankkonto. Forud for de mobile penge er nemlig gået 10 år med en eksplosion i udbredelsen af mobiltelefoner: I lande som Sydafrika, Gabon, Namibia og Botswana er der i dag mere end 40 mobilnumre pr. 100 indbyggere.

»Med en gennemsnitlig afrikansk familiestørrelse på fem mennesker, hvoraf de tre er under 15, betyder det, at groft sagt alle voksne har adgang til en mobiltelefon,« siger Simon Batchelor, og Aida Opoku-Mensah supplerer:

»Et hav af mennesker, som aldrig ville have drømt om en bankkonto, har pludselig fået én via deres telefon. Tidligere skulle man have en adresse, en forretning og alt muligt andet for at blive fundet værdig til en bankkonto, men pludselig er folk blevet bankværdige, blot fordi de har en mobiltelefon. Det er den allermest gennemgribende konsekvens.«

Aida Opoku-Mensah er overbevist om, at udviklingen vil skabe job og økonomiske forbedringer for millioner af afrikanere: I stedet for at gemme en beskeden formue i kontanter under madrassen, hvor den let kan blive stjålet, kan man nu lægge den på mobilen, beskyttet bag en pin-kode. Og hvor man før kunne bruge dage i køer for at indløse checks eller betale regninger, kan overførsler og betalinger nu klares på sekunder, endda over store afstande. Det åbner muligheder for de driftige:

»Hvor I i Europa taler om e-handel, e-entreprenører og e-alt muligt andet, prøver vi at se på det fra m-siden: Hvordan kan vi skabe arbejde inden for de nye områder? Hvordan kan vi styrke mulighederne for m-entreprenører?« siger Aida Opoku-Mensah, der er særligt optaget af, at afrikanske ledere skal sænke skatten på mobiltelefoni og holde op med at betragte det som et luksusgode.

Støj på senderen

Der er dog andre udfordringer end skatten: Simon Batchelor fremhæver, at reguleringen af de mobile produkter - som ikke er traditionelle bankkonti, fordi de ikke kaster renter af sig - i mange lande har sænket processen. Og så er der endnu problemer med at få finansrevolutionen ud til de allerfattigste, påpeger en anden af forfatterne på bogen M-Banking - An African Financial Revolution: »Mangel på infrastruktur og mangel på opmærksomhed begrænser udbredelsen, og det samme gør manglende adgang til elektricitet. For mange på landet er priserne stadig høje, og så er det altså svært at sende en sms, hvis man er analfabet,« siger senegalesiske Fatimata Seye Sylla, ekspert i sammenhængen mellem uddannelse og IT.

Endelig er der et lidt mere delikat problem, som yngre læsere måske genkender: Når man som ung, stræbsom mand i Kenyas slum har fået en mobiltelefon med M-Pesa, behøver man som nævnt ikke længere rejse hjem til mor med penge i tide og utide. Men til gengæld forventer hun, at man ringer - og det bliver hurtigt dyrt:

»I nogle slumbyer bruger folk helt op til 15 pct. af deres indtægt på mobiltelefoni,« siger Simon Batchelor.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Mobiltelefonien er eksploderet i Afrika, hvor forbruget også er nået ud i de fattigste dele af befolkningen. Det giver afrikanerne en uventet fordel, fordi operatørerne også i høj grad er begyndt at udvikle betalings- og banksystemer via mobiltelefonen til folk, der ikke tidligere har haft adgang til elektroniske overførsler, men nu kan betale via deres mobil. Her er det i Abidjan i Elfenbenskysten.

Foto: 
ISSOUF SANOGO

Fakta

Allerede inden afrikanske mobilselskaber som Kenyas Safaricom opfandt de betalingssystemer, der nu breder sig overalt i Afrika, havde driftige afrikanere fundet ud af at overføre penge via mobiltelefonen:

»Folk i byerne købte taletidskort og skrabede koden, men i stedet for at bruge taletiden selv, sms’ede de koden til slægtninge på landet,« siger Simon Batchelor, medforfatter til en ny bog om Afrikas mobile finansrevolution.

»Slægtningene kunne så vælge at bruge koden til at snakke for, eller de kunne sælge værdien af taletiden videre til gengæld for kontanter.«

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Lars Hansen

Moderne slaveri. Ingen mobil, ingen småkager...
Hvorfor skal Afrika pinedød blive et ligeså syntetisk og digitalt samfund som det vestlige? Kan de ikke få lov at være analoge?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claes  Pedersen

Lars Hansen du har ret i det de fattige ikke har penge til en mobil telefon eller at have en bank konti eller hvis de har en so har de problemerne med at få den ladet op.

Men dog er det noget godt i det, og jeg selv igennem orene brugt omkring 5000 kr. po at overfore penge her til Philippinerne igennem Vesten Union Bank og det milliarder af kroner som imigrant arbejder betaler til bankerne for deres penge overforelse hjem til deres slagtninge, om det er i Afrika eller her po Philippinerne, så taler vi om milliarder af kroner bankerne tjener på den konto.

Samt er det klart nor man ser Vesten Union Bank go ind i dette projekt, så er det klart det er fordi de godt er klar over det rammer deres forretning.

Men her nu hjalper det po ingen mode de fattige i Afrika men det kort godt at fo vand ud i landomroderne so den forsatte affolkning forgor fra landet til byerne, hvor de kommer til bo under krummerlige forhold og i mange tilfalde ender i kriminalitet eller må sælge sex og af den årsag kan fo AIDS.

Jeg ved om man bruger systemmet her po Philippinerne ud man kan overfore belob fra mobil til mobil til at tale og sms so systemmet er her.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Håber det bedste for Afrika, ingen fortjener et lorteliv i fattigdom.

Lars Hansen, jeg ser hellere de blive syntetiske og får det bedre, end de fortsat bliver udnyttet.

Men en fælles global indsats, for at rejse Afrika og de andre fattige lande i verden, havde været at fortrække. Desværre lever vi i en verden der ikke er perfekt. Der er lige så mange forhindringer, som der er mennesker.

Men jeg kan se mange fordele ved m-bankning i de lande der er ringe sikkerhed i, det er da en start til et bedre liv for nogen, men der er jo lang vej, for de mange.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Casper Knudsen

@ Lars Hansen: Tanken om at 'de fattige Afrikanere' skal 'forblive analoge' er både farlig og forældet.
Farlig fordi det er netop dén mentale model af forholdene i Afrika, der ligger bag ideen om at vi (den kloge, rige hvide mand) skal tage afsted med vores projekter og redde alle de fattige, 'analoge'/inkompetente afrikanere.
Forældet fordi Afrika i realiteten er LANGT foran os når det gælder brugen af mobiltelefonen som et redskab til andet end bare at ringe. Selv i den mindste lillebitte flække langt ude på landet har nærmest alle mobiltelefoner. Det samme gælder slummen. Du har måske ret i at de absolut fattigste som er helt afhængige af nødhjælp (hårdest ramte flygtninge i Etiopiske flygtningelejre osv) ikke har adgang til mobiltelefoner. Resten har - og det giver dem, som artiklen så fint påpeger, helt nye muligheder for at gøre sig gældende på markedsvilkårene, som - uanset om vi kan lide det eller ej - også gælder for eksempelvis småbønder i Uganda.
Så tanken om det analoge Afrika udspringer af at vores selvforståelse her i vesten stadigvæk består af den gamle imperialistiske model, hvor vi, fordi vi er højerestående, har lov til at råde og regere over andres liv og laden. Det er måske nok ikke noget vi gør for at være onde, men en grim misforståelse, som er medtil (nb. ikke ene om) at holde de fattige stater i et jerngreb i form af en afhængighed af deres rolle som netop fattige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Casper Knudsen

@Jean Thierry:
Ganske rigtigt - gigantisk problem og fuldstændig forfærdelig situation! Dog mener jeg, at det er forkert at det skulle være "vigtigere end artiklens teknologi-snik-snak", for selvom vi naturligvis er nødt til at tage problemet med brugen metal fra ulovlig og (ekstremt) ubæredygtig minedrift alvorligt, så mener jeg ikke, at vi kan give mobiltelefonen skylden (det er derimod producenternes skyld). Derfor synes jeg, at vi - for at få en frugtbar diskussion - er nødt til at holde diskussionen om et totalt stop af de såkaldt 'blodige mobiler' adskilt fra mobilteknologiernes positive potentialer. Gør vi ikke det, adresserer vi ikke skurken (minedriften og mobilproducenterne), men en uskyldig (teknologien som koncept).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jean Thierry

Så mobiltelefoniens teknologiske potentialer er altså så vigtige, at 5-8 mio. tabte menneskeliv som en af konsekvenserne af produktionen er så ubetydelig at de skal holdes ude af debatten?...

Vi lader den stå lidt,
og kan overveje om det var det samme, hvis 5 mio. danskere havde mistet livet...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Skov

Fornyligt kunne man læse at verdens rigeste mand var en mexikansk telemagnat og at hovedparten af verdens rigeste kom fra verdens fattigste lande.
Nej jeg tror ikke på at mobiløkonomien er et gode for afrikanerne. Det er bare en anden måde at slavebinde mennesker på og det er det det drejer sig om. Så kan man med teknologiens hjælp nemmere gøre gode forretninger i fattige områder.
En analog måde kunne være at bestikke en præsident til at give retten til luften og derefter kræve 1 øre pr vejrtrækning!

anbefalede denne kommentar