Læsetid: 4 min.

Når undulaterne trækker atomkortet

Iran har strammet grebet om oppositionen sideløbende med en diplomatisk åbning mod Vesten. Tyrkiet står i en mæglerrolle, der skal sikre at sanktioner svækkes
22. april 2010

Foran sufifilosoffen Hafez' gravmæle-anlæg sælger to teenagere håb om en bedre fremtid til mylderet af besøgende: Deres tamme undulater trækker med næbet små kulørte kort fra en æske, der så udleveres med et blomsterpostkort til betalende sjæle.

»Det er en ældgammel iransk skik«, forklarer min guide fra Ministeriet for Kultur og Islamisk Vejledning, en yngre fyr med familie i Sverige. »Det vil tage lang tid at forklare om den, men der er tale om en slags ønsketænkning.«

Og nej, tid er ikke det, der ruttes mest med i den islamiske republik, hvor trusler om nye sanktioner har optrappet såvel det diplomatiske tempo som indgrebene mod den opposition, der stadig høres, omend i begrænset omfang efter regimets forholdsregler.

Senest er to partier lukket ned, nemlig 'Den islamiske Revolutions Mujahedin' med rod i 1979-revolutionen, der i dag støtter oppositionslederen Mir-Hossein Moussavi, og 'Islamisk Deltagerfront', der siden Mohammad Khatami blev valgt til præsident i 1997 har været hans reformpolitiske platform. Ekspræsidenten er nægtet udrejse til Japan, hvor han skulle deltage i en atomnedrustningskonference, men det er umuligt at få et svar på hvorfor. Dem, jeg spørger, ved det ikke, og dem, der ved det, kan jeg ikke få i tale.

Derudover er oppositionsavisen, 'Bahar', ifølge en reformhjemmeside, 'Parleman News', blevet lukket, og retssystemet kværner fortsat med fængselsdomme til folk, der er kendt skyldige som »fjender af Gud« og »fjender af den islamiske revolution«.

I et foruroligende parallelt forløb melder vestlige medier om Irans aggressive hensigter – eksempelvis var forsvarsministeren, brigadegeneral Ahmed Vahidi, i går ude med et dementi af en historie om, at Iran har et missilprogram, der skal gøre det muligt at ramme byer i USA.

»Vi har ikke noget program, der kan nå USA«, sagde han ifølge det statslige telegrambureau, IRNA. I et andet citat afviste han, at Iran arbejder på at fremstille langtrækkende S300-missiler – mellemdistancevåben der er på dagsordenen som forsvar mod angreb fra luften. Men at citatet var i modstrid med telegrammets overskrift, der fortalte det stik modsatte, nemlig at Iran rent faktisk arbejder på S-300-fremstilling, siger noget om den forvirring, det senest optrappede konfliktscenario afstedkommer.

I går kunne det statsdrevne tv således oplyse, at Revolutionsgarden »forbereder omfattende manøvrer« i det strategisk vigtige Hormuz-stræde, en flaskehals for olietrafikken i Den Persiske Golf, og som Iran truer med at blokere i tilfælde af en væbnet konflikt med Vesten og/eller Israel.

Ny iransk atomåbning

Men det konservative islamiske styre har ikke grund til nervøsitet, hvis man tager den åbenlyse idyl ved Hafez-gravmælet i Shiraz for pålydende: Unge kvinder fjanter og filmer hinanden i høje hæle, kropsnær beklædning med meget løse hovedtørklæder, øjensynlig uden andre bekymringer, end om frisatte lokker er korrekt arrangerede. Og selvom styret stadig føler sig under pres, synes det at have fået et skud selvtillid efter weekendens atomkonference, der tirsdag gav pote i form af et tilbud fra Tyrkiet om at mægle mellem Iran og '5+1' (sikkerhedsrådets permanente medlemmer plus Tyskland). Tyrkerne har selv sæde i sikkerhedsrådet, der tager stilling til nye sanktioner senest i juni.

At slagsmålet tages alvorligt i Ankara fremgår af, at udenrigsmister Ahmet Davutoglu tirsdag ankom til Teheran med erklæring om, at »kun en diplomatisk løsning er mulig« og med udtrykkelig tillid til Irans forsikringer om fredelige hensigter.

Som altså mandag viste sig med en ny åbning i den eneste uenighed, iranerne mener at have med IAEA, FN's atomvagthund, nemlig om udveksling af uranbrændsel fra 3,5 pct. til 20 procent, som er den fornødne opgradering til Teherans forskningsreaktor, der anvendes til medicinske formål.

Iran indvilger nu i at bytte brændselsstokke med Vesten, således landets lager af lavt beriget uran udveksles med 20 pct.-brændsel. Men iranerne har stillet den betingelse, at udvekslingen »finder sted på iransk jord« – IAEA har forlangt, at udvekslingen skal finde sted udenfor Iran, hvilket vil sikre, at der ikke er uran nok i landet til produktion af en atombombe, som kræver en berigelsesgrad på 90. Set fra Iran er dette krav et diskriminerende indgreb mod landets suverænitet som medunderskriver af traktaten om ikke-spredning af atomvåben, NPT.

Trestrenget strategi

Den tilsyneladende åbning ligner et led i en flerstrenget strategi, hvor nedrustningskonferencen nu følges op af initiativer, der kan skabe international støtte forud for sanktionsrunden i sikkerhedsrådet. Og at Ahmedinejad ikke ligger på den lade side viser sig ved, at han i morgen, fredag, er i Uganda, medbringende en hjælpepakke, der skal sætte det afrikanske land i stand til at etablere eget olieraffinaderi. Uganda er tilfældigvis også medlem af sikkerhedsrådet, og den iranske presse rapporterer, at udenrigsminister Manouchehr Mottaki vil besøge de 10 ikke-permanente medlemmer af sikkerhedsrådet i de kommende uger.

Således spilles der på tre tangenter – diplomatisk offensiv og nyt udspil til IAEA (og dermed USA og EU) udadtil og fortsat kontrol med oppositionen indadtil. Det hele fermt formidlet via massiv mediedækning, der her sælger budskabet til hjemmemarkedet om bred international støtte til Irans fredelige hensigter – og som ikke underspiller NATO-landet Tyrkiets rolle.

Det kortsigtede formål er at splitte sikkerhedsrådet, når nye sanktioner kommer til afstemning, og langsigtet at tvinge Vesten til at droppe kravet om styring af Irans atomprogram. Og i modsætning til de undulatspådomme, der forhandles ved Hafez' gravmæle i Shiraz, ligner det ikke ønsketænkning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu