Læsetid: 4 min.

Obama omlægger amerikanske studielån

De amerikanske banker er rasende, men de studerende jubler over en tillægslov til sundhedsreformen, som vil gøre det billigere for dem at låne penge til studierne
Den 31. marts underskrev USA's præsident, Barack Obama, en række tillægslove til den nye sundhedsreform. En af nyskabelserne var en omlægning af lånemulighederne for studerende ved de videregående uddannelser.

Den 31. marts underskrev USA's præsident, Barack Obama, en række tillægslove til den nye sundhedsreform. En af nyskabelserne var en omlægning af lånemulighederne for studerende ved de videregående uddannelser.

Luke Sharrett

14. april 2010

WASHINGTON DC - Det er ikke nemt at være studerende under den økonomiske nedtur i USA. Ikke nok med at der er hård kamp om - også - de mange lavtlønsjobs i serviceindustrien, der før i tiden gav studenterne muligheder for at spæde lidt til privat- finanserne, mens de unge bogede den; samtidig har mange studerendes forældre mistet deres arbejde og har sværere ved at hjælpe økonomisk. Og endelig opgiver mange yngre forældre pt. helt at spare op til deres børns studier, hvilket på længere sigt truer en hel generation af kommende college kids.

På den dystre baggrund er det ikke så underligt, at præsident Obama for to uger siden kunne høste unisone klapsalver fra kyst til kyst på de amerikanske universiteter. Den 31. marts underskrev præsidenten en række tillægslove til den nye sundhedsreform, og en af de mest vidtgående nyskabelser var en omlægning af lånemulighederne for studerende ved de videregående uddannelser.

Fattige får hjælp

Den nye tillægslov gør det for det første langt nemmere og billigere at låne penge i bankerne til studiefinansiering, hvilket vil give millioner af unge råd til at læse videre. Derudover udvider loven det såkaldte Pell-legatprogram, for stipendier til lavindkomstfamilier med 36 milliarder dollar og inflationssikrer samtidig støttebeløbet, så værdien af det maksimale stipendium næste år låses fast på lige under 30.000 nutidskroner årligt pr. studerende. Og det vil særligt komme sorte og latinamerikanske studerende - der for manges vedkommende kommer fra mindre velstående familier - til gode, forventer analytikere.

De amerikanske banker kan heller ikke regne med at få deres penge lige så hurtigt tilbage i fremtiden, som tilfældet er nu. Den månedlige tilbagebetaling af de private studielån til bankerne er i dag fastsat til 15 procent af ens månedsløn (minus en bundgrænse på 150 procent af den føderale fattigdomsgrænse) når man begynder at arbejde efter studietiden. Men fra 2014 bliver tilbagebetalingstempoet sat ned til 10 procent af indkomsten, samtidig med at grænsen for, hvornår ens lån forældes, sættes ned fra 25 til 20 år. Bankernes risiko forøges med andre ord - om end langt hovedparten af universitetsstuderende naturligvis får arbejde længe før de når i nærheden af 20-års grænsen, hvorfor bankerne fortsat vil tjene penge på de studerende, bare ikke så mange og ikke så hurtigt.

Endelig tildeler den nye lov milliarder af dollar til institutioner, som specifikt støtter minoriteter, såsom universiteter med en høj andel af sorte studerende, hjælpe- og støtteprogrammer for etniske minoriteter samt mellemlange uddannelser og handelsskoler, der også har en højere andel studerende fra ikke-hvide samfundsgrupper.

Hvis Senatet ikke havde vedtaget den nye lov, ville en halv million studerende have mistet deres Pell-stipendier helt i 2011, og niveauet for studiestøtte som sådan ville være faldet med 60 procent, hvilket ville have ramt minoritets-studerende uforholdsmæssigt hårdt, ligesom det ville have ført til kraftige stigninger i studieafgiften.

Lobbyister på krigsstien

Præsident Obama var forinden blevet mødt med hård modstand fra den amerikanske bankindustri, som nyder godt af studielånene, der er garanteret af forbundsstaten.

»Men det er slut med disse 'sweetheart aftaler' for bankerne. Jeg er blevet mødt med en hær af lobbyister, der har brugt millioner af dollar på at bekæmpe denne lov, men lovgiverne i Kongressen har haft modet til at gøre det rigtige i denne sag, og USA har nu et stærkere fundament at bygge sin fremtid på,« proklamerede præsidenten - ikke uden en vis triumf i stemmen - over for en storklappende, syngende og svedende skare af cirka 10.000 unge, mestendels studenter - inklusive Informations udsendte medarbejder - der var mødt frem på Alexandria campus i staten Virginia på Virginia Community College forrige tirsdag for at bevidne lovens fødsel.

»Sundhedsreformen og studielånsreformen repræsenterer to betydelige sejre, som vil forbedre livet for generationer fremover,« sagde Obama.

Han understregede også, at studielånsdelen af loven, der går under navnet Education Reconciliation Act of 2010, vil spare de amerikanske skatteydere for i omegnen af 68 milliarder dollar over de kommende år. Især fordi bankerne bliver hevet ud af låneprocessen som mellemmænd, når de mange dollar i stedet for lån i stigende grad vil blive tildelt de studerende direkte fra staten gennem Pell-stipendierne, hvis funktion minder om den SU-støtte, som alle danske studerende i dag har ret til uanset indkomst eller familiebaggrund.

Den republikanske opposition i Kongressen har været arg modstander af loven. Mindretalsleder i Senatet Mitch McConnell fra Kentucky siger, at reformen vil have »ødelæggende konsekvenser« for de ansatte i bankindustrien. Op til 30.000 medarbejdere kan miste deres job, advarede han samme dag, loven blev underskrevet.

I samklang hermed meddelte USA's største studielåns-bank, SLM Corporation, da også, at den regner med at afskedige 30 procent af virksomhedens 8.600 amerikanske ansatte som en direkte følge af reformen.

Men andre er godt tilfredse med reformen.

»Jeg elsker ham. Han er den første præsident, jeg kan huske, som aktivt har gjort noget for os, der har arbejdet så hårdt og kommer ind her for at gøre vores bedste,« lød det lige efter mødet fra studerende Gillian Jackson til Information.

Hendes veninde Constance er enig:

»I dag føler jeg faktisk, at politikerne tænker på os, og det er helt nyt for mig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Op til 30.000 medarbejdere kan miste deres job, advarede han samme dag, loven blev underskrevet."

Der er en del ansatte i banker der har været stærkt medvirkende til at mange mennesker har mistet deres job, så på den måde kan man vel sige at kosmos er regeneret.

Man skal dog nok ikke regne med at det er de voldsomt rige der må holde hof.