Læsetid: 5 min.

Ofre for hinduekstremistisk vold lever stadig som fordrevne

Nationalistiske hinduer dræbte i 2002 flere tusinde muslimer i den indiske delstat Gujarat, brændte deres hjem ned og voldtog kvinderne. I dag, otte år senere er mere end 25.000 muslimer stadig internt fordrevne i eget land under ekstremt fattige forhold
En indisk betjent kigger på resterne af den udbrændte togvogn og efterladenskaber på stationen i Godhra i februar 2002. Mindst 59 omkom, da muslimer angreb hinduerne i toget som brød i brand på grundlag af en opdigtet historie om et overgreb på en muslimsk pige. Delstaten Gujarat er muslimsk domineret.

En indisk betjent kigger på resterne af den udbrændte togvogn og efterladenskaber på stationen i Godhra i februar 2002. Mindst 59 omkom, da muslimer angreb hinduerne i toget som brød i brand på grundlag af en opdigtet historie om et overgreb på en muslimsk pige. Delstaten Gujarat er muslimsk domineret.

Sebastian D

8. april 2010

»Hvad vil en pæn hindu-kvinde som dig dér? Der er jo ingenting - bare muslimer,« siger teenagerdrengen og rynker panden undrende, da Informations tolk spørger om vej til Citizen Nagar - 100 tarvelige betonhuse på et hullet jordareal, og en af 80 flygtningelejre i delstaten Gujarat i det nordvestlige Indien.

Der er gået næsten otte år, siden områdets muslimer i 2002 blev ofre for hindunationalisters blodige angreb, kendt som 'massakren i Gujarat'.

Alligevel bor mange af de fordrevne stadig i lejre uden kloakering, hvor regnvand står i ildelugtende pytter omkring husene, og lugten af affald hænger som en kvalmende tåge. Stedet er en tidligere losseplads.

»Se, hvad der sker, når man drikker vandet. Vi får udslæt, og håret falder af,« siger Wahida Reheman og rækker en pose frem, som er fyldt med hendes eget hår.

Det giftgrønne drikkevand i vandhanen ved siden af stinker surt, og analyser har vist, at det er fyldt med tungmetaller og kemikalierester.

»Vi betaler skat, som alle andre,« siger Wahida Reheman og bladrer i kvitteringer for det, hun og hendes familie har betalt for vand, kloakker, veje, skoler og sundhed.

»Når vi går til myndighederne for at spørge efter asfalt til vejene, skoler til vores børn eller endda sundhedshjælp, får vi bare at vide, at området er illegalt, og at vi ikke hører til her i Ahmedabad,« siger hun, der bor i en af lejrens små betonkasser sammen med sin familie: 11 voksne og et toårigt barn.

Hævntogt

Før 2002 havde familien plads nok og boede i eget hus, men i februar 2002 udløstes en voldsrus blandt hinduer i Gujarat;

Et tog med hinduer holdt stille på en station i området Godhra, hvor der bor mange muslimer.

På perronen opstod et rygte: Hinduistiske vagter på toget skulle have forsøgt at bortføre en muslimsk pige.

Det fik flere hundrede muslimer til at angribe toget med sten. Vagterne låste dørene, og på et tidspunkt udbrød der brand i en af vognene. 59 hinduer omkom i flammerne.

I dag ved man, at branden i toget formentlig ikke var påsat af de muslimske angribere, men antændt af en familie, der lavede mad over åben ild inde i toget. De forkullede lig, som branden efterlod, ansporede til en hindu-national udrensning af muslimerne.

Derfor flygtede Wahida Rehemans familie den aften fra deres hjem, da de blev truet af væbnede medlemmer

af den hindu-nationale ungdomsbevægelse Bajrang Dal, der tilhører den hindunationale vifte af organisationer kendt som Sangh Parivar, der - som Information de seneste dage har kunnet berette - også arbejder i Danmark.

Seks dage senere havde kvarterets radikale hinduer stjålet alt, hvad familien ejede, brændt deres hjem ned til grunden, og med lynets hast opført to små hindu-templer oven på resterne.

Officiel forfølgelse

Massakren i Gujarat for otte år siden er en af flere episoder, hvor hindu-ekstremister har tyet til vold mod kristne og muslimer.

Episoderne har ikke fået megen plads i vestlige historiebøger, men nogle husker måske, at Ghandis morder var hindu-nationalist, og i 1992 fik voldsomme sammenstød hindu-ekstremister i verdenspressen, da de rev moskeen Babri ned, hvilket også udløste konfrontationer, der kostede flere tusind livet og har præget indisk politik siden. For et halvt år siden udkom 900 siders afdækning af Babri-katastrofen fra den såkaldte Liberhan-kommission, opkaldt efter den nu pensionerede højesteretsdommer M.S. Liberhan.

Rapporten konkluderede, at nedrivningen af moskeen var nøje planlagt af højrenationale kræfter fra Indiens store parti BJP (Indisk Folkeparti, red.) og RSS, partiets militante moderorganisation.

Retssager om massakren i Gujarat verserer netop nu, men Ashis Nandy, Indiens førende ekspert i politisk psykologi og professor ved Centre for the Study of Developing Societies i Delhi har studeret voldelige optøjer i årtier og tøver ikke med at fastslå, at BJP og RSS også var skyld i massakren i 2002 .

»Der findes en voldelig opstandskultur i visse byer i Indien. Men enhver indisk delstatsregering kan stoppe optøjer på maksimalt seks timer. I Gujarat tog det tre dage, før myrderierne standsede.«

På skjulte videooptagelser, lavet af magasinet Tehelka, fortæller medlemmer af RSS og højreradikale VHP - som også findes i Danmark - åbent om deres forbrydelser;

»En af vores brødre kom med en tankbil. Den blev sat i bakgear og kørt ind moskeen. Bilen blev ødelagt, og benzinen væltede ud. Der blev tændt ild. Dem, der var derinde ... de var alle færdige,« beretter en af mændene på videooptagelserne.

Fanatisme

Ashis Nandy er ikke tvivl om, at myrderierne var særdeles grundigt planlagte og udtryk for en kølig politisk kalkule:

»I Indien stammer voldelige optøjer som oftest fra politiske ambitioner. Hvis du tror, du er ved at tabe magten eller dit vælgergrundlag, så kan du arrangere en voldelig opstand. Det er en del af spillet om magten i Indien.«

Mukunde Deobamkhar har en noget anden opfattelse. Han er talsmand for RSS, partiets militante moderorganisation. og har to assistenter med sig, da Information interviewer ham om hindu-nationalisternes eget syn på sagen. Den ene filmer seancen på video, mens den anden tager notater - for en sikkerheds skyld.

Deobamkar fremstiller episoden i Gujarat som en naturlig reaktion på, at hinduer omkom i toget, og situationen i 1992 »skete bare«, men var ikke var nøje planlagt og orkestreret af RSS og de andre hindu-nationalister, som Liberhan-kommissionen ellers dokumenterer.

»Det er et spørgsmål om sund fornuft. Mand, det er jo sund fornuft, når den slags sker. Aktion giver reaktion. Det er ikke godt, men det sker - det er den menneskelige natur. Det foregår over hele verden,« siger han og påpeger, at hindu-nationalismen ingen onde intentioner har:

»Vi forsøger blot at skabe en national bevidsthed blandt folket og organisere dem til velgørende og gode formål (...). De, der vokser op i Indien skal være patriotiske over for landet,« siger han.

Men hindu-nationalisterne fremstiller altid deres aktiviteter som legitime og moderate. Ikke fordi de er det, men fordi de har behov for middelklassens støtte, siger Ashis Nandy:

»Middelklassen er åndeligt hjemløs. Især i et samfund som Indien, hvor den vokser med en så fænomenal hastighed. Det giver plads til glødende ideologier og fanatisme, som ikke ligner fanatisme.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu