Nyhed
Læsetid: 6 min.

På kant med Allah

TV-shows som 'X-Factor' går sejrsgang i den islamiske verden. Men her er showene en konstant udfordring af status quo. De gavner både kvinders rettigheder, den offentlige debat og giver endda en forsmag på, hvad demokrati dels handler om
Tv-og realityshows sætter islamiske kvinders rettigheder i det offentlige rum på dagsordenen, 
de rokker ved grænserne for, hvad der er privat og offentligt samt for hvad der kan debatteres. Og i nogle muslimske lande giver de endda borgerne en forsmag på demokrati
Udland
20. april 2010

X-Factor, Big Brother, Paradise Hote. Mere eller mindre underlødige talent- og realityshows går deres sejrsgang over hele verden. Men ikke alle steder med samme effekt.

I den islamiske verden er bølgen af talentkonkurrencer og reality shows med til at åbne ellers stærkt konservative samfund. Fra Afghanistan til Algeriet følger millioner af tv-seere med i showene, der udfordrer en lang række traditionelle tabuer. Først og fremmest sætter de spørgsmålet om kvinders rettigheder i det offentlige rum på dagsordenen, men de rokker også ved grænserne for, hvad der er privat og offentligt, hvad der kan debatteres i medierne, og i nogle lande giver de for første gang borgerne en forsmag på, hvad demokrati handler om.

»Reality-tv skaber debat om en hel række tabubelagte emner og har derfor en positiv effekt i mange konservative islamiske lande,« siger medieprofessor Marwan Kraidy, forfatter til flere bøger om medier i den islamiske verden, bl.a. Reality Televison and Arab Politics.

Kvinderettigheder

Det er først og fremmest kvinders rolle i samfundet, som sættes til debat, når superpopulære Star Academy, Superstar, Hvem vil være millionær, Big Boss, Poet for millioner, Afghan Star osv. sendes via satellit til millioner af tv-seere i den islamiske verden.

Flere af showene har været genstand for religiøse fatwaer, fordi mænd og kvinder optræder sammen og udfordrer eller overtræder grænserne for almindelig god opførsel. Det er især realityshows af Big Brother-typen, hvor deltagerne bor under samme tag , og seerne kan følge deres dagligliv.

Det mest kontroversielle tv-show er uden tvivl Star Academy, som nu på syvende sæson sendes fra det forholdsvist liberale Libanon til hele Mellemøsten, heriblandt de konservative golfstater.

»Reality-shows hævder jo netop at vise virkeligheden, og det er det, der mere end noget andet skræmmer de konservative kræfter,« siger Marwan Kraidy.

Selv om der ingenlunde er tale om en arabisk kopi af danske Paradise Hotel, giver deltagere i Star Academy hinanden knus, rører ved hinanden og går på besøg hos det modsatte køn. Der er ingen sex, men lige som i de vestlige shows er kærlighedsaffærer en vigtig ingrediens, som foreløbig har ført til to ægteskaber mellem tidligere deltagere. Et kindkys og et tilfælde, hvor en kvindelig og mandlig deltager faldt i søvn ved siden af hinanden på den fælles sofa, hører til de mest kontroversielle episoder, men også de libanesiske kvinders lårkorte kjoler har været genstand for voldsom debat.

»I første omgang er kvinderne sårbare over for kritikken, men på længere sigt har det en positiv effekt på opfattelsen af, hvad der kan debatteres i det offentlige rum,« siger professor Kraidy.

Kulturel invasion

Der er imidlertid meget stor forskel på, hvordan realityshows bliver modtaget i mindre religiøse samfund som det libanesiske, syriske, jordanske og egyptiske og så stærkt konservative lande som Saudi-Arabien, Qatar, Bahrain og Kuwait.

I Saudi-Arabien forsøgte det statslige teleselskab på et tidspunkt at blokere for de mange stemmer, som seerne sendte til Star Academy, men måtte opgive. Og sidste år nåede det saudiske stemmetal op på 30 millioner, selv om hver stemme kostede mere end 10 kroner. Programchef Mohamed Salam fra landets islamiske tv-station Iqra, forklarer, hvorfor det populære tv-show er så problematisk.

»Det er amoralsk fjernsyn, som skader alle de principper, som vores islamiske samfund bygger på. Det er ikke acceptabelt, at mænd og kvinder rør hinanden eller opholder sig i samme rum. Programmet nedbryder den adskillelse af kønnene, som vi mener er sund og rigtig. Den slags show får de unge til at efterligne det, de ser på tv, uden at tænke over, om det nu også er en del af vores kultur. Og det er det ikke,« siger han.

»Den slags reality-shows er en ideologisk invasion fra Vesten.«

Det samme mener han dog ikke gælder de rene talentshows, hvor det blot handler om at synge, vide, digte eller recitere Koranen, en årtusind gammel konkurrenceform i den islamiske verden, som bl.a. den algeriske tv-station Television Al-Djazair tog i 2008 i et forsøg på at modvirke de kommercielle tv-shows.

Under titlen Ridderne af Koranen kan man her konkurrere om, hvem der husker mest af den hellige bog, men nogen seerstorm som Star Academy har ridderne endnu ikke oplevet.

Demokratisering

I flere lande har realityshows for første gang givet den almindelige borger en forsmag på hvad demokrati handler om. Det er f.eks. tilfældet i Afghanistan, hvor de mange sms-afstemninger i den nationale talentkonkurrence Afghan Star for første gang har givet, ikke mindst kvinderne, en mulighed for at deltage i beslutninger.

I Kuwait var kvindernes deltagelse i tv-showenes sms-afstemninger et vigtigt argument for at give kvinder stemmeret i 2005. Marwan Kraidy bruger da også en del af sin bog om effekten af reality shows til at behandle netop det spørgsmål.

»Der er mange eksempler på, at debattører bruger tv-showene til at argumentere for eller imod demokrati« siger han, men understreger, at der jo ikke er tale om rigtig demokrati. Dem, der har råd, kan stemme 100 gange.

»Det er demokrati for dem, der har de dybeste lommer, det er ikke en mand en stemme.«

Samme pointe har Mohammed Salam fra Iqra-tv.

»Påvirkningen i retning af demokrati er indirekte, for det er jo ikke alvorlige spørgsmål, der stemmes om i showene, og det er ikke obligatorisk at deltage. Men der er ingen tvivl om, at folk senere vil huske, at de har været med til at tage beslutninger,« siger han.

Den mest direkte effekt af realityshowene ser man formentlig i Afghanistan, hvor den nationale version af lokal X-faktor Afghan Star har givet millioner af afghanere en stemme. Det mener i hvert fald Hana Marking, der har lavet dokumentarfilmen Afghan Star om showet og de konsekvenser, showet har haft, ikke mindst for de kvindelige deltagere.

En enkelt af sangerinderne, den 23-årige Setara, har været nødt til at gå under jorden i en periode efter at have danset på scenen og ladet sit tørklæde falde, men i det store hele har kvinderne klaret sig rigtig godt efter showet, siger Hana Marking.

»Afghan Star er selvfølgelig bare et tv-show, som ikke i sig selv kan tage æren af at ændre det afghanske samfund. Men det har helt sikkert givet afghanerne en vision af, hvordan fremtiden kan se ud. F.eks. bliver de forskellige etniske grupper, kønnene, rige og fattige behandlet ens, når de er på scenen. Det har bl.a. givet det etniske hazara-mindretal og kvinderne en plads i det offentlige rum,« siger hun. Det har været med til at opmuntre kvinderne til at deltage i det offentlige liv, også når det handler om politik og samfundsforhold.

»Afghan Starhar ændret det afghanske samfund mere, end nogen ngo kunne have gjort på et helt år,« >siger hun og peger på, at en af sangerinderne siden hen er blevet politiker.

Kulturrevolution

Jahed Mohseni, der er initiativtager til det afghanske show og leder af mediegruppen Moby Group, er enig.

»Vi har fra starten ønsket at være med til at forandre det afghanske samfund både socialt og kulturelt,« siger han og understreger, at Afghan Star først og fremmest har revolutioneret kulturlivet i det krigsramte land.

»Under Taleban var al musikudøvelse og filmproduktion forbudt, og Afghanistan kulturliv var derfor så godt som forsvundet. Efter Talebans fald blev vi oversvømmet af især indisk Bollywood-kultur, og vi havde intet at stå imod med. Det har vi nu. Afghan Star har været med til at puste liv i det afghanske musikliv,« siger han og afviser på det bestemteste, at der er tale vestlig kulturimperialisme.

»Både sangene og musikken er afghansk. Nogle sange er genfortolkninger af århundredgamle digte eller popsange fra tiden før Taleban. Og andre igen er ny afghansk musik skrevet til sangerne af vores egne afghanske sangskrivere og poeter. På den måde har Afghan Star givet os vores kultur tilbage,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

ja - jeg må også rose informeren for dette gennembrud i fotojournalistikken

Bjarne Hansen

Nu må vi simpelthen få afskaffet disse tåbelige religioner, der ødelægger udsigten for os;-)

Men en positiv artikel. Sjovt som noget vi kender som popkulturen i Vesten, som mange gerne vil bekæmpe - kan være i skridt i den rigtige retning i Mellemøsten.

Personligt har jeg altid synes at mange af de arabiske piger her i Danmark, bærer sig meget af bedre ud udseendes og påklædnings-mæssigt, i forhold til de danske piger.

Tænk hvad der kan gemme sig bag en burka.. ;-)

Ah den forfine vestlige kultur breder sig til de tilbagestående folk.

De dér kvinder trænger da vist også til at lære, hvordan rigtige mænd helst vil ha', at deres kvinder klæder sig og opføre sig. Kvindefrigørelse for fulde gardiner, ikke ?

Hvor blev iøvrigt helfigurfotoet fra imorges af ? Hun så "sød" ud, især der lige over bæltestedet, men nu er hun sgu blevet skåret ned ... en skam : Hun lignede elles en rigtig oplyst tidligere tilbagestående.

men er kernebudskabet ikke, at det påståede, uforanderlige, islamiske diktatur, ikke er så upåvirkeligt alligevel?

Og påvirkningen kommer, på samme måde som den ramte sovjetblokken i gamle dage: medier udbreder en glorificeret historie om livet i Vesten, og de undertryktes begær efter dette glansbillede kan ikke engang diktatorer eller ayatollaher tøjle.

Altsaa vort nye vaaben mod terrorisme og andet ondt ?

Et glansbillede i stedet for kanoner ? Ikke daarligt.

Den vigtigste pointe er vel egentlig, at Islam og de muslimske lande ikke er den entydige, uforanderlige størrelse, som SIAD, DF og alle de andre hetzere prøver at få os til at tro.

jens peter hansen

Øh er Libanon ikke et halvt kristent land ?

Martin Ledstrup

Vi bliver også nødt til at nuancere vores forestillinger om, at Islamisme og kønsadskillelse NØDVENDIGVIS er et problem for styrkelsen af kvinden i den arabiske verden. I Saudi Arabien er kvindernes muligheder på jobmarkedet og i det offentlige rum faktisk blevet markant styrket som en direkte følge af kønsadskillelse: man er eksempelvis ved at bygge en all-women industrial city i den vestlige del af landet. Adskillelsen mellem saudiske mænd og kvinder er med andre ord måske i stigende grad mere horisontal end vertikal - omend kvinder naturligvis stadig ikke har tilnærmelsesvis de samme karrieremuligheder som mænd.

I Yemen ser man, at andelen af kvindelige stemmeafgivere ved politiske valg har krybet sig op over 40 % som en direkte følge af politisk-islamistisk aktivisme.

Det er ikke ensbetydende med, at kønsadskillelse eller politisk islamisme som sådan er ønskværdig - i hvert fald slet ikke i en vestlig optik. Men det resulterer dog i et noget mere komplekst forhold mellem kønsadskilelse, islamisme og politisk modernisering.

Endelig bliver X-factor anerkendt som det våben det er.
Længe har vi lidt i stilhed.

@jens peter hansen

jo du har ret Libanon er et halvt kristent land .
Men hvorfor at forstyrrer artiklens projekt med fakta? ;-)

Og hvad har det faktum så med artiklen at gøre?

jens peter hansen

Det mest kontroversielle tv-show er uden tvivl Star Academy, som nu på syvende sæson sendes fra det forholdsvist liberale Libanon til hele Mellemøsten, heriblandt de konservative golfstater.

Jamen Per Vadmand er Libanon ikke og har Libanon ikke altid været en såkaldt liberal arabisk stat bl.a. fordi den jo har haft et overordentligt stort antal ikke-muslimer ? Er det ikke landet hvor især mandlige arabere kommer for at more sig ? Med kvinder og sprut, fordi de arabisktalende, men ikke nødvendigvis muslimske indbyggere har en lang tradition for en dekadent livsstil og blev Beirut ikke ænge kaldt for orientens Paris ?
Set i det perspektiv er der vel ikke sket så meget for de rettroende?

Nu handler artiklen jo faktisk om, at det netop er i de "rettroende" lande, disse udsendelser hr en virkning.

Men det er klart, at det ikke er rart at få rykket ved sine fjendebilleder. Din påstand om,, at Libanon er en liberal stat "fordi" den har et stort antal ikke-muslimer, gad jeg godt se dokumenteret. Man kunne lige så godt slutte det omvendte.

Martin Kaarup

Sikke noget forkvaklet vrøvl der står underneden overskriften.

Mener artiklens forfatter virkelig at demokrati dels handler om at udvælge en dårlig tv-kanal fremfor andre dårlige tv-kanaler som for-rpofit virksomheder har sammensat i tv-pakker, får at opnå den største lønsomhed til deres luddovne aktionærer?!

Sikke noget sludder. De to stakkels halvnøgne kvinder er udfaldet af kvinders selvrespekt i lyset af kapitalismens evindeligt jagt efter vækst. Blot fordi det er normnalt for kvinder at tage tøjet af hver gang de skal i fjersynet og synge, betyder det ikke at de har modtaget rettigheden gennem flertalsstyre (eller kvindekamp). Det er helt igennem kapitalismen som har givet dem den lyst og den gavner på ingen måder kvinder. Der er vel knappest nogle kvinder som gider at udføre det selvsamme sangjob afklædt, mens deres mandlige part kan beholde tøjet på.

Demokrati giver ikke kvinder ret til at stemme, få en uddannelse, vælge hvme de måtte gifte sig med e.lign. Det gør kvindekamp - og ingen kvindekamp startede med at klæde sig selv af til skinedt og synge "my hump my hump my hump"

Martin Kaarup

"check it out!"

Kaarup

Demokrati giver ikke kvinder ret til at stemme, få en uddannelse, vælge hvme de måtte gifte sig med e.lign. Det gør kvindekamp - og ingen kvindekamp startede med at klæde sig selv af til skinedt og synge “my hump my hump my hump”

Endnu engang demonstrerer du at du end ikke aner hvad du taler om. Det er jo ikke noget nyt, og selvfølgelig kender du hverken til Thy-lejrens venstreorienterede lesbiske feminisme, smid BH demostrationerne osv, men du er vel også en gammel venstreorienteret rødsok, der helt lever i din egen verden.

Og så den der med at det ikke er demokrati der giver stemmeret, ret til at gifte sig efter eget valg, og derud af. det er jo komplet spild af tid at snakke med dig. Ikke engang når HANA AL-KHAMRI fortæller om sin oplevelser lytter du....

Svend W. Jensen

Martin Kaarup,

Når nu kvindelig afklædthed og sang er udtryk for den skinbarlige kapitalisme, kan man så modsætningsvis slutte, at tildækning af kvinder og krav om tavshed er den skinbarlige socialisme?

Igen og igen hører man venstreorienterede og/eller selverklærede humanisters udnævning af burkaen og tilsløringen som den sande kvindefrigørelse !
At de selv kan få det til at hænge sammen er imponerende.

Nogen der har links til analyser af de mange venstreorienteredes og/eller selverklærede humanisters kærlighed til den totalitære gren af islam ?

Peter Jensen

Egentlige analyser kniber det vist med, for politik er jo ikke eksakt videnskab, men lærde idioter findes skam. Prøv eksempelvis at se dette fra Uriasposten, hvor tre religiøse professorer fra KBH's Universitet fremlægger deres "analyseresultater"

http://www.uriasposten.net/?p=13958&cpage=1#comment-976704

jens peter hansen

Men det er klart, at det ikke er rart at få rykket ved sine fjendebilleder. Din påstand om,, at Libanon er en liberal stat “fordi” den har et stort antal ikke-muslimer, gad jeg godt se dokumenteret. Man kunne lige så godt slutte det omvendte.

Det omvendte af hvad? At Libanon er en ikke-liberal stat fordi den har mange forskellige religioner eller at den er liberal fordi den har mange muslimer eller hvad ??
Jeg konstaterer blot at den libanesiske stat i en periode var meget kendt for sit " syndige" natteliv. Det er den godt på vej til at blive igen. Jeg tror det bl.a er fordi der en tradition for dette, som i alle tilfælde næppe har særlig meget at gøre med en specifik muslimsk indflydelse. At vestlige shows er med til at ændre visse holdninger i meget konservative muslimske lande er sikkert rigtigt. Hvad jeg påpeger er at sexindustrien i Libanon vel næppe er med til det og at afklædte piger på TV sælger også i vores del af verden. At smarte private tv-kanaler ved hvordan man tjener penge minder mest af alt om Berlosconis Italien.

Bjarne Hansen

Sharia skal aldrig have så meget som skyggen af en lillefinger i et Demokratisk samfund.

Så Sharia er ikke noget vi skal forholde os til.

Der er kun en gældende lov i DK.

Danmarks Riges Grundlov.

De tre tumpede Proffesore(som beskrevet i URIAS) er beviset på at høj uddannelse og intelligens ikke altid følges ad.

Jens Peter Hansen, jeg skal da gerne klippe det ud i pap: "Måske er der mange kristne og andre ikkemuslimer i Libanon, fordi Libanon er en liberal stat."
Jeg aner det ikke, men det gør du heller ikke.

Bjarne Hansen

Jens & Per

http://da.wikipedia.org/wiki/Libanon#Religion_i_Libanon

Så er det problem løst;-)

jens peter hansen

Det er da rart at konstatere at du Per Vadmand ikke ved det og at jeg kan jeg forstå at jeg heller ikke ved det. Hvad mine fjendebilleder angår så kan jeg forstå at du kender dem. Gider du fortælle mig hvilke fjendebilleder det er jeg har ? Når jeg påstår at der findes mange kristne og andre ikke islamiske religioner i Libanon er det vel et faktum eller hur ??Blodig borgerkrig har der også været.
Hver religion udøver kontrol over sine medlemmer i følge wikepedia. Og dog er der altså endnu plads til en vis mangfoldighed. Da overskriften lyder På kant med Allah, gør jeg forsigtigt opmærksom på at ikke alle libanesere er muslimer og at dette måske er med til at råderummet er større her. Tilsyneladende til glæde for mange, men raseri for andre. Derfor vel overskriften.

Farah Koronto

Pladder grænsende til det perfide at sammenkæde realityshows og afklædthed med nogen som helst's rettigheder og værdier.. når det nu bevisligt handler om "hvor meget hud" en kvinde er villige til at vise.

Símun Nolsø

Det vil sige at alle kvinder som viser lidt hud er "ofre"? Come on! Tag 200 år tilbage i tiden og se alle de danske kvinder som var NØDT til at tildække deres hår og krop på alle ledder og kanter lige meget hvor koldt eller varmt det var fordi den tids samfund forlangede det. Hvis man skal vælge mellem det og nutidens lårkort og miniskørt så vælger jeg sku' nutiden. Hellere et FOR åbent samfund end et FOR lukket samfund.

Majbritt Nielsen

@Jan madsen
"Personligt har jeg altid synes at mange af de arabiske piger her i Danmark, bærer sig meget af bedre ud udseendes og påklædnings-mæssigt, i forhold til de danske piger."

Du har ganske ret, og man kan sige det samme om arabiske mænd vesus leverpostejsfarvede joggingbuks mænner. ;)

jens peter hansen

@Jan madsen
“Personligt har jeg altid synes at mange af de arabiske piger her i Danmark, bærer sig meget af bedre ud udseendes og påklædnings-mæssigt, i forhold til de danske piger.”

Du har ganske ret, og man kan sige det samme om arabiske mænd vesus leverpostejsfarvede joggingbuks mænner. ;)

Skal det være dansk eller hvad??

Martin Vindum

Hej for ikke at gentage mig selv, en lidt mere seriøs indgang til artiklen
Det er vel ikke særlig mærkeligt at X-faktor bliver et hit i mellemøsten, som den jo er et hit her i Danmark og andre lande.
Om dette kan man vel kun sige at muslimske mænd og kvinder også kan li at se på henholdsvis smukke mænd og kvinder.
Om dette så medfører et pres på Sharia lovgivningerne i de forskellige lande, er næppe sansynligt.
Herregud min gamle far gemte altid ugens rapport under hynden i hans ynglingslænestol, det fandt jeg da hurtigt ud af...
Jeg har oplevet kollektivismen/bofælleskabet og fravalgte straks hønsestrik og andet pjat, det var jo ikke svært at gennemskue fælleskabets alfa-han og så se de andre mænd og deres påtagede frisind, eller alle de seje mostre, som sandelig havde bukserne på, altså lige indtil alfa hannen kaldte...
Og der er jo ikke sket den store skade ved det, man hører ihverfald ikke om det, Men det er dælme svært at forklare vores seksuelt bevidste unge piger af idag, meningen med afbrænding af BH'r uden at skulle rode sig ud i lange historiske kontekstafhængige udlægninger.
Ja jeg er gift, det eneste jeg gjorde klart overfor min kone var at jeg godt kan li at se på smukke kvinder, men at jeg selvfølgelig aldrig ville gå videre end det.
( og det har ja da overholdt !!)
Nå jeg vil hoppe i kanen ha en god nat drenge og piger, konen venter;o)

MVH
Martin Vindum

Denniz Bertelsen

Deltagerne i debatten burde gøre sig selv den tjeneste, at se filmen Afghan Star. Jeg tror det vil få artikelns, ellers lidt kludrede pointer, til at stå mere klart frem.
I Afghan Star er det tydeligt, at den afghanske befolknings interesse i reality-showet, til dels skyldes følelsen af indflydelse. Hele konkurrencen minder mere om en decideret valg-kamp, hvor alle støtter og advokerer for deres yndlings-kandidat.
Særdeles interessant.

Satelit-forbindelserne i den arabiske verden, har helt sikkert en kæmpe indflydelse. For hvor de enkelte landes respektive lovgivninger i nogle tilfælde kan være særdeles strikse, så har de fleste faktisk mulighed for at se mere liberalt tv igennem parabolen. Det er tyrkisk tv's udbredelse i Mellemøsten et bevis på. De tyrkisk producerede tv-serier er særdeles populære i den arabiske/persiske verden (selvsagt i dubbede udgaver).

Majbritt Nielsen

@Jan madsen

Nu var det så underforstået danske mænner. Mend et er nok for meget forlangt at forventer du fanger den. Så jeg undskylder jeg ikk fik det pindet ordent ud i forståeligt sprog. ;)

Altså jeg mente at arabisk udesende mænd bærer sig meget af bedre ud udseendes og påklædnings-mæssigt, end de danske mænner.
;)

Majbritt Nielsen

@Jan madsen

Nu var det så underforstået danske mænner. Mend et er nok for meget forlangt at forventer du fanger den. Så jeg undskylder jeg ikk fik det pindet ordent ud i forståeligt sprog. ;)

Altså jeg mente at arabisk udesende mænd bærer sig meget af bedre ud udseendes og påklædnings-mæssigt, end de danske mænner.
;)

Hans Hansen

Majbritt Madsen

Så tillad mig, i forbindelse med din generalisering, at tilføje at arabisk udseende kvinder er meget bedre klædt end danske kvinder, især når de render rundt i lagner.

Er det forståeligt nok til selv dig ;-)