Læsetid: 4 min.

Politiske spændinger kan udløse voldsbølge i Haiti

Haitianerne oplever, at hjælpen efter jordskælvet tilfalder landets velhavende elite. Bander, der tidligere støttede præsident Rene Preval, er parate til væbnet kamp mod regeringen
Der er en stigende opfattelse af, at den internationale hjælp går til landets veluddannede elite. Det øger de politiske spændinger i Haiti.

Der er en stigende opfattelse af, at den internationale hjælp går til landets veluddannede elite. Det øger de politiske spændinger i Haiti.

Carlos Barria/Ritzau Scanpix

20. april 2010

PORT-AU-PRINCE - Trusler fra personer, som er knyttet til bandeledere, der før stod under den tidligere præsident Jean-Bertrand Aristides beskyttelse, skaber bekymring blandt diplomater og nødhjælpsarbejdere over en stadig farligere situation i Haiti .

Parlamentets mandat udløber i næste måned, men da der ikke er noget valg i horisonten, har Preval benyttet situationen til at konsolidere sin kontrol over genopbygningen af landet. Senatet stemte i sidste uge for en 18 måneders forlængelse af undtagelsestilstanden og har nedsat et genopbygningsudvalg, der under Preval og USA's tidligere præsident Bill Clintons opsyn skal administrere de mange milliarder, landet får i international støtte.

Trods løfter om milliarder i støtte fra det internationale samfund efter jordskælvet i januar, hvor 230.000 mennesker mistede livet, er der stigende vrede og bitterhed mod Haitis regering og det internationale samfund. Tre måneder efter katastrofen er denne vrede drevet af den stadig mere udbredte opfattelse, af at pengene til genopbygning kommer landets veluddannede og velhavende mindretal til gavn, men ikke når ud til langt de fleste jordskælvsofre. Det har genoplivet de politiske og sociale modsætninger mellem landets fattige underklasse og den lille politiske og økonomiske elite. Observatører advarer om risikoen for sociale spændinger mellem dem, hvis hjem blev ødelagt, men som nu - ofte for første gang - får hjem med sanitet, hjælp til mad og børnenes skolegang, og de dybt forarmede beboere i barakbyerne, der ikke har mistet deres hjem, men hvis betingelser er lige så desperate som før.

Fornemmelsen af en truende politisk krise i det ødelagte land bliver også forværret af den hurtige nedbrydning af Preval-regeringens legitimitet og af manglen på en indlysende efterfølger, som ville kunne sikre en gnidningsløs overdragelse af den politiske magt i Haiti, som landet kun har oplevet to gange i sin historie.

Banderne vil slås

Advarslerne om en forværring af den politiske situation kommer samtidig med, at banderne optrapper deres aktivitet i Port-au-Prince, hvilket ifølge læger kan aflæses i en kraftig stigning i antallet af patienter, der bliver behandlet for skudsår på byens hospitaler. Risikoen for en tilbagevenden til den form for vold, der tidligere plagede Haiti, blev i sidste uge understreget på dyster vis. I en lejr med udsigt til det ødelagte præsidentpalads havde undertegnede arrangeret et møde med en gruppe anti-Preval-aktivister, hvoraf to er i familie med berygtede bandeledere fra slumkvarteret Cite Soleil. De bad om kun at blive nævnt ved deres øgenavne:

»Der er en større gruppe inde i lejren, som ikke ønsker at blive identificeret,« forklarede en mand, der bad om at blive kaldt 'Killer' og trak sine bukser ned for at vise et skudsår på hoften, som han havde fået under kampene mellem FN-tropper og bandemedlemmer i 2004:

»Vi vil bekæmpe Preval og regeringen. Vi har allerede skydevåben. Der er folk fra Cite Soleil, som vil slås. Vi vil ikke leve i denne elendighed.«

»Vi er ved at organisere mange grupper,« sagde en ældre mand, der kaldte sig 'Danger'. »Preval skal gå af. Det var os, der hjalp ham til at blive valgt.«

»Det største problem er, at Preval ikke har skabt arbejdspladser for de fattige efter katastrofen. Han er ikke kommet for at besøge os og har ikke haft noget at sige til os.« tilføjede 'To Bless'.

Alle mændene betegner sig som en del af Lavalas-blokken, der fik både Aristide og Preval valgt. De siger, at de er dybt skuffede over både Haitis regering og FN. Adpurgt om deres politiske dagsorden, siger mændene, at frem for deres egne ledere ville de foretrække »en besættelse« for at få landet på fode igen.

Det kan også aflæses af en meningsmåling foretaget blandt 1.700 haitianerne, som i sidste uge blev offentliggjort af Oxfam, hvoraf det fremgår, at færre end syv procent ønsker, at landets regering skal forvalte genopbygningen på egen hånd, hvorimod knap 25 procent mener, at regeringen ville kunne samarbejde med lokale myndigheder og foreninger. Næsten 40 procent ønsker, at en udenlandsk regering skal kontrollere genopbygningen. Men samtidig mener mindre end halvdelen af de adspurgte, at det internationale samfund vil holde sine løfter.

Vreden fremprovokeres også af indsatsen for at flytte flere af de større lejre, hvilket skaber harme blandt mange af beboerne, som siger, at de vil modsætte sig flytningen. Nogle internationale observatører er dog i tvivl om, hvorvidt dem, der truer med vold, vil være i stand til at organisere sig for at kunne udgøre en seriøs politisk udfordrer, mens andre mener, at Haiti efter jordskælvet risikerer at opleve en voldsspiral.

Reelle farer

De seneste store sociale kriser i Haiti har faktisk krævet meget lidt organisation, men er blevet næret af den udbredte følelse af dyb utilfredshed i den fattige nation. Nogle iagttagere mener også, at de, der truer med vold, er dem, der tidligere har haft størst fordel af de urolige forhold i haitiansk politik, og som er blevet hyret som lejemordere af ledende politikere. De er i de seneste år blevet marginaliseret og er nu blevet fordrevet af jordskælvet til byens elendige lejre. De er rasende over, at regeringen ikke længere forsyner dem med mad og anden støtte for at tvinge dem til at flytte fra de steder, hvor de har slået sig ned.

»Lige nu kan det gå begge veje,« siger en international tjenestemand, der ønsker at forblive anonym.

»Haiti står over for reelle farer på kort sigt. De fleste haitianerne oplever, at regeringen er forsvundet. Staten er i sig selv meget skrøbelig. Det eneste, jeg kan sige med sikkerhed, er, at alle forudsætningerne for social uro er tilstede. Vi ser nu, at banderne igen er trådt ind på scenen. Men det største problem er, hvordan folk opfatter situationen, navnlig i lejrene. Uanset om de har ret eller ej, føler de sig ladt i stikken.«

Guardian News & Media 2010 Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Efter min mening er dette indlæg om Haiti bedre til at omfatte flere af de forskellige aktører end sædvanlig i Information - skønt! Og bliv ved med det.

Herudover, kan vi tillige, selv holde øje med verdens bedste TV dækning af Latinamerika. Hvad angår Haiti, men også helt aktuelt de daglige rapporteringer fra Bolivia, hvor de fattige landes alternative klima konference nu finder sted - som man kan se døgnet rundt - og live hver dag kl. 14 dansk tid.

Klik på:
http://www.democracynow.org