Nyhed
Læsetid: 4 min.

Russisk flåde på Krim skaber bekymring

Aftalen om den russiske Sortehavsflådes fortsatte tilstedeværelse på Krim, indgået mellem den ukrainske præsident Viktor Janukovich og den russiske præsident Dimitrij Medvedev onsdag, skaber bekymring hos ukrainerne
Den russiske præsident Dimitri Medvedev smager på et ukrainsk brød til en velkomstceremoni under besøget i Ukraine.

Den russiske præsident Dimitri Medvedev smager på et ukrainsk brød til en velkomstceremoni under besøget i Ukraine.

Vladimir Rodionov

Udland
23. april 2010

Omkring 460 russiske militærskibe i Pivadenny bugten og sortklædte russiske marinesoldater promenerende på Sevastopols hvide boulevarder bliver ved med at være en uadskillelig del af bybilledet i den ukrainske by Sevastopol på Krim. Den ukrainske præsident, Viktor Janukovich, og den russiske præsident Dimitrij Medvedev, indgik onsdag en aftale, som forlænger den russiske Sortehavsflådes tilstedeværelse på Krim frem til 2042. I bytte får ukrainerne billige gasleverancer, som ifølge landets præsident, Viktor Janukovich, er nødvendige for balancen i de ukrainske statsbudgetter. Aftalen får blandede følelser frem hos ukrainerne. Mens den hovedsageligt russiske og dermed russiskvenlige befolkning på Krim jubler, er andre skeptiske. Den ukrainske oppositionsleder og tidligere premierminister Julia Tymoshenko stiller sig kritisk over for aftalen.

»Viktor Janukovich har ved sin aftale med Medvedev groft tilsidesat den ukrainske forfatning«, siger hun til det ukrainske nyhedsbureau Interfax Ukraine og tilføjer, at hun nu har taget initiativ til at samle oppositionskræfterne i landet. »Vi er blevet klar over, at vi er nødt til at stå sammen. Det er en svær tid for vores land, vi er nødt til at harmonisere vores politiske aktivitet«, siger hun.

Frygt hos tatarerne

Leder af tatarerne på Krim, og medlem af det ukrainske parlament, Mustafa Jemilev, ser aftalen som en direkte trussel for Ukraine og hans eget folk.

»Det er en aftale imod den ukrainske forfatning. Aftalen vil reducere Ukraine til en russisk satellitstat og vil blive en direkte trussel for stabiliteten på Krim«, siger Mustafa Jemilev.

Mustafa Jemilev repræsenterer de omkring 280.000 tatarer, der i øjeblikket bor på Krim. Tatarerne blev efter Anden Verdenskrig anklaget for at samarbejde med tyskerne og deporteret af Stalin til Uzbekistan, men fik efter Sovjetunionens opløsning lov til at vende tilbage og bosætte sig på Krim igen. Etniske spændinger, konflikter om jordejerskab og politisk indflydelse har siden været dagligdag på den ukrainske halvø, og Mustafa Jemilev frygter, at aftalen kan forværre forholdet mellem tatarerne og den russiske befolkning på Krim yderligere.

Etniske spændinger

Information møder Mustafa Jemilev i hans lejlighed i Kiev. Lejligheden, som han benytter under parlamentsmøderne i byen, er indrettet delvis som et kontor og et overnatningssted og bærer et tydeligt præg af, at her bliver der arbejdet for tatarernes sag. Store bunker af brochurer, som skal skabe opmærksomhed om tatarernes levevilkår og om problemerne på Krim hober sig op alle vegne, og til trods for, at Mustafa Jemilev rundhåndet deler brochurerne ud til alle, der ønsker at forstå tatarernes livsbetingelser, er bunkerne fortsat tårnhøje. Senest har Mustafa Jemilev forsøgt at skabe opmærksomhed omkring tatarernes sag i Europaparlamentet i Bruxelles i marts, men måtte rejse hjem til Krim uden konkrete støtteaftaler med EU.

Mustafa Jemilev frygter, at aftalen indgået mellem Janukovich og Medvedev i går vil give tatarerne endnu flere problemer at kæmpe imod.

»Russisk tilstedeværelse på Krim vil bidrage til etniske spændinger på Krim og vil styrke pro-russiske separatistiske kræfter på halvøen, som vil opfatte den russiske Sortehavsflåde som deres støtte, siger Mustafa Jemilev.

Men det er ikke kun problemerne på Krim, der bekymrer Mustafa Jemilev. Han mener, at aftalen ligeledes får en langtrækkende effekt på forholdet mellem Ukraine og Rusland.

»Den russiske Sortehavsflådes tilstedeværelse på Krim er en klar hindring for etableringen af et normalt forhold til Rusland. Aftalen er en trussel for Ukraines territoriale integritet, og kan bringe landet direkte i fare. Den giver nemlig russerne mulighed for at operere militært på ukrainsk territorium«, siger Mustafa Jemilev og henviser til russernes invasion i Georgien i 2008.

Her var den russiske Sortehavsflåde direkte involveret i krigshandlinger mod Georgien, og Mustafa Jemilev mener, at Georgien havde ret til at beskyde ukrainsk territorium. Han er bange for, at en lignende situation vil kunne opstå i fremtiden og kan gøre Ukraine til en part i en eventuel krig.

»Et af argumenterne for russisk invasion i Georgien var, at russerne skulle beskytte deres egne statsborgere i Sydossetien og Abkhasien. Mange russere på Krim har et dobbelt statsborgerskab, så risikoen for at det samme kan ske på Krim er absolut til stede, siger Mustafa Jemilev.

Ulovlig aftale

Julia Tymoshenko og tidligere præsident Viktor Jusjtjenko forlanger et ekstraordinært møde i parlamentet lørdag samt en undersøgelse, der skal fastslå, hvorvidt aftalen er ulovlig i henhold til den ukrainske forfatning. Mødet bliver afholdt lørdag klokken 10, og vil ifølge oppositionen være med til at samle de demokratiske kræfter i landet.

På Uafhængighedspladsen i Kiev, som for blot seks år siden var skueplads for den ukrainske Orange Revolution, får aftalen ligeledes kritik. Hovedparten af borgerne i Kiev har ved det seneste præsidentvalg stemt på de politiske kræfter, som vil orientere Ukraine mod Vesteuropa og ser Janukovichs aftale som et udtryk for landets fremtidige orientering mod øst.

»Det er en sort dag for Ukraines historie og et klart bevis på, at Janukovich ønsker en politisk orientering mod Rusland«, siger Jevgenij Ihelzon, som Information mødte på pladsen i går.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjørn A. Bojesen

Hvornår ser vi overskriften

”Amerikansk base i Tyskland skaber bekymring”

eller

”Amerikansk base på Grønland skaber bekymring”

?

Det varer nok meget længe.
For som generalsekretæren siger ifølge AP, så er amerikanske baser og atomvåben ’vitale’ for Europa:

""Fogh Rasmussen told reporters here that U.S. nuclear weapons play a vital defensive role in Europe and should not be removed as long as other countries possess them.

"I do believe that the presence of the American nuclear weapons in Europe is an essential part of a credible deterrent," Fogh Rasmussen said.

Russerne har gennem sovjettiden ikke skabt sig venner i Ukraine, og det er ikke blevet bedre med den russiske opførsel siden da.

Det var godt USSR med sit KGB og fangelejre for politiske afvigere ikke fik magt som det havde agt - så havde vi alle stået i kø efter mad o s v ligesom i Sovjet.

Robert, hvis det ikke havde været for USSR, nærmere betegnet Krushtjov, så havde Krim altså været en del af Rusland!

Kære NIc Pedersen.

Det ved jeg godt, men man kan altså ikke tage en "gave" tilbage, når den er givet.

Krushtjov havde ikke forestillet sig andet end at USSRs imperium ville bestå for evigt , og at det derfor var ret ligegyldigt om Krim var en del af Rusland eller af Ukraine.

Vil Rusland have lavet om på Krims tilhørsforhold, så må vejen vel gå gennem forhandlinger og international mægling - ikke gennem pression og afpresning.

"så havde vi alle stået i kø efter mad o s v ligesom i Sovjet."

Svjv. havde Sovjet da en fin madforsyning. Jeg tager måske fejl her?

Michael Gudnæs

At kalde madforsyningen i Sovjet 'fin' er nok en overdrivelse, selvom de lange køer foran butikkerne nok mere skyldtes et stift distribueringssystem end egentlig fødevaremangel. Kontrasten til i dag er slående, de russiske supermarkeder er gigantiske og bugner af flotte og velsmagende varer.

Ukraine er et land med mange indbyggede komplikationer, ikke mindst etniske. At henved 25 % af befolkningen er etniske russere er kun et af dem, -at disse russere er blevet undertrykt af den nu afgåede regering, som blandt andet forbød det russiske sprog i skolerne, også i egne hvor der kun bor russere, er et andet. Nu er der så kommet en ny præsident til, og han forsøger at genskabe tidligere gode forbindelser til Rusland, hvor Juschenko havde blikket stift rettet mod vest. Efter mi mening er det en forståelig og nok mere lovende strategi, for Europa har vist fået mere end nok af vaklende og dybt korrumperede østlande på fallittens rand, mens Rusland har brug for partnere i 'mellemzonen' og derfor sikkert vil forekomme mere gæstfri og venskabeligt indstillet. Men den kulturelle splittelse i Ukraine mellem de russisk-orienterede i øst og syd, og de polsk-orienterede i vest og nord, samt alle de øvrige etniske forviklinger, herunder Krim-tatarene, gør opgaven med at skabe et levedygtigt land til en af de mere komplicerede. Der mangler noget kulturelt klister for at få skidtet til at hænge ordentlig sammen.

Men i mangel af kulturelt klister er der noget andet, som i virkeligheden virker lige så godt, nemlig økonomisk vækst. Sålænge folk føler at deres økonomi bliver bedre, kan de finde sig i meget uden at kny. Derfor har jeg et vis mål af forventning til at Janukovitch kan blive en gevinst for landet, idet han jo - i modsætning til sin forgænger - tilsyneladende er parat til at forhandle i begge retninger for at få skuden på ret køl. En sådan pragmatisk kurs virker mere troværdig end Juschenkos koldkrigeriske ideotosserier og længsel efter Nato-medlemsskab, noget som ikke engang den menige ukrainer ønsker. Hvis så Janukovich også kunne gøre noget ved den altfortærende ukrainske sot, som hedder korruption, kunne han nå langt som præsident, men det er nok at håbe på for meget.

Hvad angår Krim, må jeg indrømme at jeg personligt ser den som et stykke Rusland som ved en fejl er kommet til at ligge på den forkerte side af en grænse, og jeg ville kun finde det naturligt hvis den en dag kom hjem til Rusland, hvor den hører til. Men det er klart at den sag er yderst følsom, og det har russerne jo også ageret i forhold til, de kunne jo have krævet Krim tilbage ved mange lejligheder siden 1991, men har mig bekendt aldrig bragt spørgsmålet op.

Breschnev var i øvrigt ikke den eneste sovjetleder som skabte rod i forholdene ved at forære landområder til sit egen fødeland, -det ene af de to områder, som Georgien-krigen handlede om, nemlig Abkhasien, er også et gammelt stykke Rusland som blev foræret til Georgien af en vis Sovjetleder af georgisk herkomst, en fyr som blev kaldt Stalin.

Der kan man se, hvor farligt det kan være at modtage gaver!

Michael Gudnæs

Undskyld, det var naturligvis Khrusjtjov og ikke Breschnev, som var ukrainer og fik overført Krim-halvøen til sit fædreland i 1954.

Russerne har gennem sovjettiden ikke skabt sig venner i Ukraine, og det er ikke blevet bedre med den russiske opførsel siden da.

Det samme kan man jo så sige om vesten, i forhold til mellemøsten, Afrika, enkelte sydamerikanske lande og asiatiske.

Bjørn A. Bojesen

Enhver militærmagt der opererer uden for sin stats egne grænser, er grund til bekymring.

Jeg kan ikke se hvorfor amerikanerne af princip skal anses for at være mindre bekymringsvækkende end russerne (post-Sovjet) – andet end at Fogh og du og jeg har set en masse Hollywood-film og derigennem er blevet præsenteret for et positivt billede af amerikanske soldater osv.

Nå, men det var vist en afsporing! :-)

Kære Robert, lad mig i al stilfærdighed foreslå, at man lader Krims befolkning råde i spørgsmålet om hvilket land de vil tilhøre!

Søren Kristensen

Måtte Nic Pedersens forslag blive hørt hele vejen.