Læsetid: 3 min.

Sproget slår igen benene væk under belgisk regering

For tredje gang måtte Belgiens premierminister, Yves Leterme, torsdag bede kongen om sin afsked. Det underminerer ikke bare Belgiens økonomiske situation, men også landets plads i Europa og sammenhængskraft som sådan
24. april 2010

BRUXELLES - Kun to måneder før Belgien overtager det roterende formandskab for EU, måtte landets premierminister, Yves Leterme, torsdag for tredje gang i sin politiske karriere gå de tunge skridt til kongepaladset for at bede om lov til at forlade sin post i utide.

Foreløbig har Kong Albert II udbedt sig betænkningstid. I en erklæring skriver han, at en politisk krise på nuværende tidspunkt »ville alvorligt skade både den økonomiske og sociale velfærd for borgerne og Belgiens rolle i Europa«.

Men han skal gerne bestemme sig, inden weekenden er omme, mener Pascal Delwitt, dekan for fakultetet for politiske, sociale og økonomiske videnskaber under Université Libre de Bruxelles.

»Vi er nødt til hurtigst muligt at have svar på, om vi har en regering eller ej. Enten må Kong Albert skabe et kompromis, så regeringen kan blive siddende. Eller også må der udskrives valg i utide, hvilket jeg desværre tror er det mest sandsynlige udfald,« siger Pascal Delwitt.

Vil af med fransktalende

Ved et valg i starten af juni risikerer sprogkonflikten mellem den flamsktalende region Flandern og den fransktalende Vallonien at overdøve de reelle problemer, Belgien kæmper med. Separationslysten trives allerede, særligt i det mere vel- havende flamske samfund, hvor flere kommuner forsøger at dæmme op for fransktalende tilflyttere.

»De fransktalende, der bor her i Flandern, hævder deres ret. De slår sig ned her, men de accepterer ikke vores sprog og vores kultur,« siger Willy De Waele, borgmester i den flamske kommune Lennik i distriktet Halle-Vilvoorde, til den hollandske avis Trouw.

Stridens æble, der udløste regeringskrisen, skal netop findes i de flamske kommuner i udkanten af den officielt tosprogede, men hovedsageligt fransktalende hovedstad, Bruxelles.

Forfatningen tillader kun flamske partier at stille op i Flandern og omvendt kun vallonske i Vallonien. Men i Bruxelles og nabo-arrondissementet Halle-Vilvoorde må alle partier hente stemmer. Det selv om valgdistriktet ligger solidt placeret i Flandern.

Tilbage i 2003 erklærede den belgiske forfatningsdomstol, at valgdistriktet Bruxelles-Halle-Vilvoorde er forfatningsstridigt, men gav ingen bud på, hvad løsningen skal være. Flamske politikere vil have Halle-Vilvoorde på flamske vilkår, men vallonerne vil have andre indrømmelser til gengæld.

Deadline for at finde en løsning var sat til torsdag, og da Yves Leterme ikke på stående fod kunne skabe enighed om det forslag, der blev lagt frem på dagen, trak hans eneste flamske koalitionspartner, det liberale Open VLD, sin støtte til regeringen tilbage.

Tid til uafhængighed

Allerede torsdag benyttede det højreorienterede separatistiske belgiske parti Vlaams Belang sig af tumulten til at hænge et banner op i det nationale parlament med teksten »Tid til uafhængighed«. Og fredag opfordrede flere avisforsider også til, at landet nu lige så godt kan blive delt i to separate stater.

»Jeg tror ikke, det er en reel risiko, at landet splitter op i to. Det er sandt, at vi lever i to forskellige samfund allerede, men Belgien er jo med i EU, ja, Bruxelles er EU's hovedstad, så det er ikke let at se, hvordan det skulle lade sig gøre, hverken fra et juridisk eller politisk synspunkt,« siger Pascal Delwitt.

Han mener, det er mere sandsynligt med en stats- reform, der indskrænker den føderale regering til at stå for udenrigs- og forsvarspolitik, mens alt fra økonomi til socialpolitik lægges ud i de regionale parlamenter. Netop forsøget på at realisere en sådan statsreform var årsagen til ét af Yves Letermes tidligere besøg hos Kong Albert II.

Leterme stormede ellers ind i det nationale parlament ved valget i juni 2007. Han vandt en jordskredssejr til sit parti, de flamske kristen- demokrater i CD&V, men herfra gik det ned ad bakke. Stejlt.

Det lykkedes ikke at danne en regering før i marts 2008. I juli samme år søgte Leterme sin afsked på grund af konflikter om en stats- reform, men fik først lov at gå i december i forbindelse med en skandalesag om salget af belgiske Fortis Bank.

Dengang overlod han posten til partikammeraten Herman Van Rompuy, men da Rompuy et år senere, i november 2009, blev udnævnt til EU's præsident, faldt posten tilbage på Leterme. Og Rompuy skal være glad for, at han slap fra posten i tide, siger Pascal Delwitt, som mener, regeringskrisen var uundgåelig - omend uheldig.

»Det, der sker nu, er også virkelig skidt for Belgiens image som et land, der for alvor kunne facilitere europæiske kompromiser. I så svær en situation, som EU står i nu med økonomisk krise, ikke mindst i eurozonen, er det ikke særlig gode nyheder, at næste formandskab skal ledes af et land i dyb intern krise,« siger Pascal Delwitt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu