Læsetid: 3 min.

USA vil ud, men er Irak klar?

Forhåbningerne om, at amerikanske tropper efterlader sig et stabilt, sikkert og demokratisk Irak, når de trækker sig tilbage, er urealistiske
Forhåbningerne om, at amerikanske tropper efterlader sig et stabilt, sikkert og demokratisk Irak, når de trækker sig tilbage, er urealistiske
29. april 2010

Hvis Barack Obama håber, at de amerikanske tropper efterlader sig et stabilt, sikkert og demokratisk Irak, når størstedelen af dem trækkes tilbage til august, må han forberede sig på en skuffelse. I mange henseender befinder landet sig på en knivsæg og kunne igen falde tilbage i sekteriske og interne lokale stridigheder. Tager man mængden af blod og udgifter, som USA har ofret siden 2003, i betragtning, er det ikke et imponerende resultat.

Intensiverede stridigheder om marts måneds valgresultater, vedvarende indblanden fra Iran og Syrien og nye bombeangreb mod civile mål og shia-moskeer skaber frygt for, at landet igen kunne falde ned i den sekteriske krig, der fulgte i kølvandet på 2005-resultaterne. Tre nylige hændelser tydeliggør faren for voldshandlinger, som endnu engang kunne tvinge amerikanerne til at udskyde deres tilbagetrækning.

Sidste fredag var der bombeangreb mod shiamål i Bagdad og Anbar i Sunni-trekanten. Dele af blodbadet blev tilskrevet al-Qaeda i Mesopotamien, efter sigende som hævn for amerikanske styrkers drab på to af al-Qaedas mest højtstående ledere. Men grusomhederne gav mindelser om moskebombningerne i 2006, som satte gang i den sunni-shia-sekteriske krigsførelse.

Irakiske soldater, som ankom til stedet for bombningen, blev stenet af vrede sunnier, der bekæmper den shialedede regering. Moqtada al-Sadra, den iransk baserede fjende til premierminister Nouri al-Maliki, har ildevarslende sagt, at hans shia-mehdi-hær, som blev demobiliseret under en våbenstilstand i 2008, er klar til at træde ind for at beskytte tilhængere. Hans 'tilbud' genoplivede genfærdet fra tidligere militskampe.

Tæsk og tortur

I sidste uge i en anden hændelse blev familien til en sunnistammeleder, som støttede et program initieret af USA om at opbygge en sunni-alliance mod al-Qaeda, slagtet, efter at bevæbnede mænd stormede deres hjem i Tarmiya nord for Bagdad. Politiet sagde, at mandens tre unge sønner havde fået skåret halsen over, mens hans kone og datter var blevet skudt i hovedet.

Samtidig kunne the Washington Posts Leila Fadel berette, at tropper fra Iraks shia-dominerede hær tæskede og torterede adskillige sunni-mænd i Radwaniyah vest for Bagdad, efter at fem soldater var blevet dræbt. Hændelsen siges at have sat en tyk streg under den enorme mistillid mellem de to samfund.

Støtter til Iyad Allawi, hvis sekulære shia-sunni-alliance påberåbte sig en snæver valgsejr over al-Maliki, siger, at beslutningen om at tælle stemmerne op igen og diskvalificere nogle kandidater udsprang af sekteriske hensyn. Nogle kræver nye valg, som overvåges af FN. Analytikere advarer om, at hvis næste uges omtælling i Bagdad resulterer i, at al-Malikis koalition bibeholder magten, kan afhændelsen fra sunnierne udvikle sig til voldelig modstand.

Optimister argumenterer for, at Irak har ændret sig markant siden 2006. De siger, at al-Qaeda-truslen, trods de seneste bombninger, er blevet mindre, at hverken sunnier eller shiaer har lyst til at vende tilbage til, hvordan tingene var engang; at færre mennesker stemte i sekterisk retning, og at en shia-sunni-kurdisk koalitionsregering før eller siden vil opstå fra uroen. Ifølge UAE's nationale avis »vil det næsten blive det samme som med den forrige regering. Mr. al-Maliki synes at være den, der står i vejen for dette, ene og alene på grund af hans ønske om at forblive ved magten«. Det tilskyndede premierministeren til at træde tilbage »for landets skyld«.

Iran underminerer

General Ray Odierno, den amerikanske hærfører i Irak, sagde i denne måned, at han havde tiltro til, at tilbagetrækningen ville finde sted som planlagt, dvs. hvor de tilbageværende 50.000 tropper forlader landet i 2011. Men han advarede om, at Iran forsøgte at underminere Iraks vaklende demokrati yderligere.

»De (Iran) bidrager stadig med støtte til våben. De støtter træning til dem, som fortsat forsøger at skabe ustabilitet i Irak. De respekterer ikke Iraks suverænitet,« sagde Odierno.

I samme retning anklagede al-Maliki Syrien for at dække over og hjælpe militante baathist-sunnier i forsøget på at manipulere forskellige begivenheder. Damascus nægter at have gjort noget i den retning.

»Irak er ikke uden for fare, og USA må ikke overlade det til landet alene at stå over for den uro og ondsindede regionale indblanden, der er uundgåelig,« sagde Zalmay Khalilzad, den tidligere amerikanske ambassadør i Bagdad til Financial Times. Efter syv år, med George Bush, Dick Cheney, Donald Rumsfeld og de øvrige ude af regeringen, vil USA bare ud af Irak. USA vil have det til at slutte. Men Irak er ikke færdige med USA.

The Guardian og Information Oversat af Lise Nielsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu