Læsetid: 4 min.

USA's teselskab - magtfaktor eller døgnflue?

Over hele USA gik vrede Tea Party-aktivister i går på gaden for at skælde ud over skatten, regeringen og nationens kurs fremad. Spørgsmålet er, om de burde bekymre sig lidt mere for deres egen fremtidige indflydelse
'Tea Party'-aktivisterne har i de seneste dage været på gaderne i adskillige amerikanske byer. Her er det i Washington, hvor der blev protesteret i onsdags. I går aftes kom turen til New York.

'Tea Party'-aktivisterne har i de seneste dage været på gaderne i adskillige amerikanske byer. Her er det i Washington, hvor der blev protesteret i onsdags. I går aftes kom turen til New York.

WIN MCNAMEE

16. april 2010

NEW YORK - Hvis der findes en dag, hvor ingen amerikaner holder af posthuset, så er det 15. april. I går var det igen blevet tax day i USA; sidste frist for at indsende sin selvangivelse og betale skat for 2009. Og over hele landet gjorde aktivister fra den såkaldte Tea Party-bevægelse klar til at gå på gaden og protestere mod det, de opfatter som regeringens voksende magtovertagelse.

Også foran det store posthus ved Manhattans Penn Station var der afspærringer klar til aftenens protester, men i går formiddag var demonstranterne måske stadig ved at male færdig på deres skilte - eneste aktivistindslag på trapperne ved posthuset var i hvert fald en gruppe yogafans med skilte og foldere, der opfordrede alle til lige at trække vejret dybt og tage det roligt; tax day eller ej.

Lidt yoga kunne der måske godt blive brug for: I går aftes var der anmeldt demonstrationer i hundredvis af byer over hele USA; den største i Washington DC, og også adskillige demokratiske mod-demonstrationer. Hele dagen svirrede det i de amerikanske medier med eksperter og iagttagere, som målte og vejede teselskabets styrke: Er de amerikanske Tea Party-grupper en voksende politisk magtfaktor - eller en døende døgnflue?

Til højre i november

Sundhedsreformen har længe været Tea Party-gruppernes hadeobjekt nummer et. Det lykkedes også at forsinke reformen og give nyt liv til nej-fløjen. Men i sidste ende blev den vedtaget alligevel.

Og spørgsmålet er nu, om det forløb kan komme til at besegle bevægelsens skæbne også på længere sigt? Mange Tea-aktivister håber at sætte deres solide fingeraftryk på valgkampen og trække USA til højre ved midtvejsvalget i november. De er først og fremmest bekymrede for nationens kurs, viser en ny meningsmåling fra New York Times og tv-stationen CBS. Men spørgsmålet er, om de også bør frygte for deres egen fremtid? Om de har haft deres 15 minutters berømmelse, som Andy Warhol ville sige, og nu må vende tilbage til yderfløjen og råbe videre i relativ ubemærkethed?

Som kommentatoren Charles Cooper bemærker hos CBS, så er den seneste meningsmåling måske mest overraskende ved ikke at overraske ret meget. For hvis nogen gik rundt med den fordom, at USA's Tea Party består af gnavne nærige gamle mænd, der er sat af i en moderne, multikulturel verden - så havde de faktisk helt ret:

»Ikke alle, der kalder sig Tea Party-støtter er etnocentriske yderfløjstosser, som får deres information ind med ske fra talende hoveder i fjernsynet. Men de, der undskylder bevægelsen, får svært ved at bortforklare, at et betragteligt mindretal faktisk passer på netop den beskrivelse,« noterer Cooper og hæfter sig ved nogle af målingens mere spektakulære resultater: 75 procent mener ikke, at præsident Obama deler amerikanernes værdier. 88 procent mener, at regeringens vækstpakke ikke har haft nogen effekt, og 92 procent siger, at Obama fører nationen mod socialisme.

I den forkerte retning

Tea Party-tilhængerne ligner dog alle andre amerikanere på mange punkter: De betragter deres egen skat som fair, de sender deres børn i offentlige skoler, og de støtter sociale programmer som sygesikringen Medicare til de ældre.

Men de afviger også markant fra gennemsnittet på andre fronter: De er bedre uddannet, mere velhavende og også væsentligt mere konservative. I alt identificerer ca. 18 procent af amerikanerne sig med bevægelsen, og de er typisk hvide, gifte mænd over 45 år. Flertallet af dem betegner sig selv som »meget konservative« og præsident Obama som »meget liberal«, og flere end 90 procent mener, at USA er på vej i den forkerte retning - mod ca. 60 procent i befolkningen generelt.

I valgkampen kan disse vælgere blive lige dele fordel og ulempe for republikanerne. Ser man på de få valgkampe, hvor teselskabet allerede har spillet en rolle, så har der været tilfælde, hvor deres kandidater delte højre-vælgerne og sikrede demokratisk sejr - som i en ellers sikker republikansk kreds i staten New York i fjor.

Men der har også været tilfælde, hvor de blev en styrke - som da Scott Brown vandt sensationelt i Massachusetts i januar og forpurrede Obamas superflertal i senatet.

Organisation afgørende

De republikanske ledere var da også bemærkelsesværdigt fraværende ved gårsdagens arrangementer. Sarah Palin, som sammen med tv-værten Glenn Beck hører til teselskabets mest elskede helte, talte ved et arrangement i Boston onsdag, men var ikke programsat ved gårsdagens finale i Washington.

»De er uforudsigelige, usikre og kan ikke tages for givet,« siger den republikanske valgforsker Linda DiVall til avisen Los Angeles Times om Tea-aktivisterne.

Ned Ryun, der arbejder for organisationen American Majority med at træne og uddanne Tea Party-grupper, frygter i samme avis, at det hele kan være skønne spildte kræfter, hvis Tea Party-tilhængerne ikke begynder at gå mere målrettet efter indflydelse:

»Protest er en god ting, men den ændrer ikke noget fundamentalt,« siger han og tilføjer: »Efter torsdag er aktivisterne nødt til at gå hjem og tænke over, hvad der skal til for at vinde. Fra nu og til efteråret handler det hele om organisation.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Pedersen

Magtfaktor eller ej, faktum er at de fatter hat af hvad der foregår. Gamle mennesker der råber "dont let the goverment get its hands on my medicare". medicare er selvfølgelig en offentlig garanti for behandling af alle over 65 i USA.

Hvad der sker med hensyn til skatten, som er deres overordnede punkt, følger de heller ikke særligt godt med.
http://crooksandliars.com/john-amato/other-95-says-thanks-tax-cuts
http://crooksandliars.com/john-amato/new-tea-party-poll-they-hate-poor-live

Arthur Schopenhauer

Det kan godt være, de i medierne kan fremvise "folk fra begge sider af det politiske spektrum" og snakker om forfatningen osv., men det er ren propaganda. I virkeligheden er 99.9999% af gruppens medlemmer og støtter hyperkonservative kristne fundamentalister. Det er stort set bare Sarah Palins lille flok stjernepsykopatiske bonderøve, der har fået et catchy navn og påtaget sig en række dybt grinagtige metoder til at skabe opmærksomhed om sig selv, godt hjulpet på vej af Fox News.

Selvom jeg har været i kontakt med flere fornuftige mennesker fra thebevægelsen, så er det overordnede indtryk, fra både gadeinterview og deres lederes udtallelser, at bevægelsen viser resultatet af at for mange udelukkende får deres (mis)informationer fra fox news.
Det har altid været højrefløjens trumf kort at have en gruppe blandt de lavere klasser, der ligner dem, hvad enten der er samme religion, kultur eller hudfarve.
Denne gruppe kan så bruges som kamptropper mod venstrefløjens bevægelser og narres til at støtte op om forslag, der ikke kommer dem selv til gode. Blot fordi de tror, at de selv er en del af den herskende klasse.

Fuldstændig enig med Lasse Christensen.

Når først Obamas administration begynder at få momentum i løbet af det næste halve år, vil tebevægelsen, også indenfor GOP, og i særdeleshed Sarah Palin i bedste fald blot være genstand for et godt grin.

Det positive ved disse tefolk er, at de repræsentere et kæmpe politisk problem på den amerikanske højrefløj. Et problem der ikke bliver løst på denne side af det næste præsidentvalg. Og det er jeg personligt ret glad for, for det betyder endnu en præsidentperiode til Obama og dermed masser af muligheder for nytænkning.

Lad da bare GOP sejle rundt uden et reelt alternativ til den siddende præsident - jo længere jo bedre.

Mvh.