Læsetid: 3 min.

Våbenkapløbet i Mellemøsten optrappes

Scudmissiler forrykker terrorbalancen i Mellemøsten, men det er Israels våbenarsenal, der skaber den største frygt i den arabiske verden
Israels præsident, Shimon Peres, påstår, at Hizbollah har fået missiler med spræng-hoveder fra Syrien. Men for mange i regionen er det ikke det mest skræmmende. Det er i stedet Israels våbenlagre, som de internationale inspektører ikke har adgang til, men som menes at indeholde hundredvis af atomsprænghoveder, der virker meget mere truende end et par vognlæs Scud-missiler.

Israels præsident, Shimon Peres, påstår, at Hizbollah har fået missiler med spræng-hoveder fra Syrien. Men for mange i regionen er det ikke det mest skræmmende. Det er i stedet Israels våbenlagre, som de internationale inspektører ikke har adgang til, men som menes at indeholde hundredvis af atomsprænghoveder, der virker meget mere truende end et par vognlæs Scud-missiler.

Baz Ratner

Udland
16. april 2010

Israels præsident, Shimon Peres, påstod i denne uge, at Hizbollah, den shiamuslimske milits i Libanon, har fået missiler med sprænghoveder fra Syrien. Det blev hurtigt afkræftet fra Damaskus og Beirut, men denne udmelding blev lige så hurtigt draget i tvivl. Fra et israelsk perspektiv er terrorbalancen i Mellemøsten blevet forrykket på faretruende vis. Og det skaber flere problemer for præsident Barack Obamas fredsbestræbelser i Mellemøsten:

»Syrien hævder, at landet ønsker fred, men leverer samtidig Scud-missiler til Hizbollah, der konstant truer Israels sikkerhed,« sagde Peres. Han anklagede Syriens præsident, Bashar al-Assad, for »dobbeltstandarder« ved at tale om fred, samtidig med at han bevæbner Israels fjender. Det vides ikke, hvilken type Scud-raketter Hizbollah angiveligt har fået leveret. Selv de ældre Scud C-missiler har en rækkevidde på 600 km og kan således nå alle Israels større byer og atomanlægget i Dimona. Scud C bærer en sprængladning på et ton, mens de mere avancerede Scud D-missiler har en større nøjagtighed.

»Scud-missilerne er våben i en klasse for sig. Det vil være første gang, at en terrororganisation kan prale med at være i besiddelse ballistiske missiler af den slags, som normalt kun indgår i organiserede hæres våbenarsenaler,« skriver sikkerhedseksperterne Amos Harel og Avi Issacharoff i avisen Haaretz.

Selv om det påståede salg i nogle kredse beskrives som en grundlæggende ændring i spillet om Israels sikkerhed, påpeger Harel og Issacharoff, at disse våben kun vil blive brugt som en sidste udvej, og at Israels antimissil-system Arrow er i stand til at skyde Scud-missiler ned.

Syrisk fjendtlighed

Men de politiske konsekvenser af denne udvikling er potentielt større. I Israel kan opfattelsen af en øget fjendtlighed fra syrisk side genoplive de spændinger, der nåede et højdepunkt i januar, da Assad, som stadig føler sig krænket over Israels bombning af en formodet atomreaktor i 2007, anklagede premierminister Benyamin Netanyahu for at forberede en krig.

Netanyahu er under beskydning i hjemlandet for angiveligt at skade Israels forhold til USA med de jødiske bosættelser i Jerusalem. Men hvis han kan pege på en øget trussel fra Syrien og Hizbollah, som støttes af regimet i Teheran og den hårde kerne palæstinensiske organisationer, vil det være lettere at affærdige kritikken.

Netanyahu, som aldrig har været begejstret for imødekommenhed over for Syrien, kan også føle sig opmuntret til, ligesom republikanerne i USA, at fortælle præsident Obama, at hans forsøg på at engagere sig i Damaskus er forkert.

Assads motiver

I dette tilfælde er Assads motiver måske ikke så uigennemskuelige, som det ofte påstås. På trods af Israels forsikringer frygter Syriens leder endnu en militær ydmygelse.

Han betragter muligvis Scud-missilerne som en forsikring eller et afskrækkelsesvåben. Det gør hans allierede i Iran, som også frygter fremtidige israelske angreb, helt sikkert.

Set med syriske øjne har Obama for det andet ikke formået at få Israel til at rette ind, genstarte fredsprocessen eller fremskynde genoverdragelsen af de besatte Golan-højder. På nuværende tidspunkt opnår syrerne ingen fordele ved Obamas holdninger og de medfølgende risici.

For det tredje er et tættere samarbejde med Hizbollah også en del af Assads succesfulde bestræbelser på at genetablere Syriens indflydelse i Libanon efter den tvungne tilbagetrækning i 2005.

De seneste møder med traditionelt antisyriske ledere i Libanon viser, hvor langt Assad er kommet siden mordet på den tidligere libanesiske premierminister, Rafiq al-Hariri.

Sidst men ikke mindst kan Assad pege på de dobbeltstandarder, som mange i den arabiske verden finder dybt kritisable: Israel har stadig masseødelæggelsesvåben, hvilket ikke blev anfægtet på denne uges topmøde i Washington, der netop handlede om ikke-spredning af atomvåben.

For mange i regionen virker Israels våbenlagre, som de internationale inspektører ikke har adgang til, men som menes at indeholde hundredvis af atomsprænghoveder, meget mere truende end et par vognlæs Scud-missiler af nordkoreansk fabrikat.

Så længe det er tilfældet, er der ingen grund til at tro, at våbenkapløbet i Mellemøsten vil stoppe.

© Guardian News & Media 2010 Oversat af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Våbene bliver stærkere og stærkere, og vi bliver i højere grad i stand til at skade hinanden. Måske kan sådan et missil snart lades med et iransk atomsprænghoded?

Måske ville løsningen istedet for voldsomt at undertrykke, true og terrorisere, som Israel med opbakning fra USA nu har gjort siden sin fødsel, være at løse problemerne istedet?
For lige pludselig vil Israel ikke kunne styre hele mellemøsten mere, og så siger det sgu bang - minus Israel.

Løs nu det satans palæstina-problem og normalisér forholdet til naboerne! Jeg vil vædde på, at at Al-Queda vil så godt som forsvinde, hvis ikke den arabiske verden var så undertrykt.