Videoen som Pentagon ville stoppe

»Tja, så kan de lade være med at tage deres børn med ind i en krigszone«. »Helt rigtig«. Ordvekslingen mellem de to amerikanske soldater stammer fra en video, optaget fra en amerikansk Apache-helikopter, mens to hårdt sårede irakiske børn bliver båret væk fra den bil, som de netop har sønderskudt. Nedskydningen i en forstad til Bagdad en sommerdag i juli 2007 efterlod mindst 12 døde. På båndet høres tydeligt, hvordan de amerikanske soldater i helikopteren griner og roser hinanden under nedskydningen - blandt andet da en tank kører over et lig. »Oh, yeah, se de døde røvhuller.« »Nice.«

Var der 'bare' tale om irakiske civile, ville soldaterne måske aldrig blive konfronteret med det. Men to af de dræbte viser sig at være ansatte ved nyhedsbureauet Reuters' Bagdad-kontor. Det, som ifølge helikoptermandskabets hurtige konklusion, er Kalasjnikov-geværer, viser sig nemlig at være kamerastativer. Det, som de antager er et raketstyr, er sandsynligvis et kamera med en telelinse. Og manden, de tager for at være oprører, er den 23-årige pressefotograf Namir Noor-Eldeen, der sammen med sin chauffør, 40-årige Saeed Chmagh, er på job i Bagdad-forstaden. Da Namir Noor-Eldeen efter nedskydningen dødeligt såret forsøger at kravle væk, holder skytterne telesigtet på ham. »Det eneste, du skal gøre, er at tage fat i et våben,« lyder det på videoen. Da bilen med de to børn, som er synlige på forsædet, stopper for at tage den hårdt sårede mand med, er ordren fra kommandocentralen den samme: »Skyd.«

Undersøgelsen

Efter krav fra Reuters bliver nedskydningen undersøgt. Det amerikanske militær konkluderer, at helikopterens aktion var helt i overensstemmelse med reglerne i væbnet konflikt, de såkaldte rules of engagement. Om nedskydningen af de to børn siger Major Brent Cummings til Washington Post, at han ikke ved, hvordan de blev såret. »Ingen civile blev med vilje dræbt af vores side,« fastslår han. Namir og Saeeds arbejdsgiver er nu ikke tilfreds, og Reuters har siden drabene uden held arbejdet for at få båndet udleveret i henhold til amerikanske lov om aktindsigt.

Grunden til, at det dramatiske, næsten 40 minutter lange videoklip nu cirkulerer på internettet og har nået topnyhederne verden over, er, at det søndag blev lækket af den amerikanske ngo og internetvagthund WikiLeaks.org, en internetside, der via fortrolige kilder offentliggør dokumenter, som stater, virksomheder og organisationer helst så forblev gemt for offentligheden.

WikiLeaks talsmænd fortalte på et pressemøde i Washington søndag, at organisationen havde modtaget optagelserne fra 'whistleblowers' i det amerikanske militær og derefter havde bakket oplysningerne op ved at sende to efterforskere til Bagdad og sammenholde båndet med oplevelserne fra en amerikansk journalist, der ankom til stedet efter nedskydningen.

WikiLeaks har i sin relativt unge alder allerede stået bag en række kontroversielle afsløringer - fra behandlingen af fanger på Guantanamo til afsløringer af den islandske bank Kaupthings forestående kollaps. Men aldrig har de oplevet samme opmærksomhed fra de amerikanske myndigheder, som efter at det rygtedes, at de arbejdede med helikopteroptagelserne. På organisationens side på det sociale medie Twitter har man kunne følge med i, hvordan folk tilknyttet WikiLeaks er blevet udspioneret og fotograferet, og en ung frivillig blev efter eget udsagn tilbageholdt i Island, hvor politiet bl.a. skal have spurgt detaljeret til helikopteroptagelserne. Wikileaks redaktør, Julian Assange, mener dog, at man skal være forsigtig med at tillægge den islandske frivilliges historie for stor vægt, men at flere medarbejdere, inklusiv ham selv, er blevet overvåget, er Assange ikke i tvivl om. Blandt andet blev han skygget af en række personer i den islandske hovedstad Reykjavik og af amerikanske agenter på en flyrejse til en konference i Norge.

»Vi er vant til et vist niveau af interesse fra efterretningstjenester og har fundet måder at ignorere det, men den intensiverede overvågning i den seneste måned er overdreven,« skrev Julian Assange i sidste uge. Presset fik WikiLeaks til at skrive på Twitter: »Hvis noget sker os, ved du hvorfor«.

Marginalisere dødeligt

Om nogen tilknyttet WikiLeaks direkte har været truet på deres person, er nok tvivlsomt. Men at de amerikanske myndigheder tager websiden endda meget alvorligt og gerne ser den gå i sig selv, er der nok ingen tvivl om.

Selvsamme WikiLeaks offeliggorde for nylig en hemmelig rapport fra Department of Defence Intelligence Analysis Program (DIAP) om truslen fra netsiden. WikiLeaks er ifølge rapporten en potentiel fare for amerikanske troppers sikkerhed, og udgør en fare mod »beskyttelsen af følsomme oplysninger og operationelle hemmeligheder«. Forfatterne konkluderer, at »muligheden for, at nuværende ansatte eller muldvarpe indenfor forsvarsministeriet eller andre steder i den amerikanske administration giver følsomme og klassificerede oplysninger WikiLeaks.org ikke kan udelukkes«. Der henvises til, at flere lande såsom Israel, Nordkorea, Rusland, Vietnam og Zimbabwe med succes har lukket siden, men da det ville være politisk og juridisk problematisk i USA handler det om, at; »marginalisere organisationen dødeligt.«

Gå efter kilden

Til det formål skulle myndighederne gå efter WikiLeaks akilleshæl: Tilliden til anonymiteten. Anbefalingen var at lægge kræfter i at identificere, udstille, afskedige, retsforfølge alle nuværende og tidligere whistleblowers for at afskrække alle fra at lække gennem hejmmesiden. »Da der er gået to år, siden rapporten blev udformet, uden at nogen WikiLeaks-kilde er blevet afsløret, tyder det på, at den plan var ineffektiv,« lyder den tørre kommentar på WikiLeaks.com.

Gleen Greenwald, menneskeretsadvokat og kommentator på netavisen Salon, er ikke spor overrasket over myndighedernes interesse.

»Det seneste årti har vi været vidne til en hidtil uset udvidelse af regeringens hemmeligholdelse og magtudøvelse. (...) Krigen mod terror har overbevist en stor del af amerikanerne om, at gennemsigtighed ikke bare er unødvendig, men også farlig,« siger han i et interview med nyhedsportalen AlterNet.

Og dem, der går imod det rationale, får det naturligvis at føle, siger Gleen Greenwald.

»WikiLeaks er dedikeret til at modstå den mentalitet, og faktisk har de været ret succesfulde.«

Så uanset hvad myndighederne end gør, er det nok ikke sandsynligt, at de kan lukke munden på WikiLeak eller de mange mennesker, der ønsker at lette deres hjerter gennem siden. Og ifølge Julian Assange er det helt nødvendigt for at synliggøre grusomheden i den moderne krigsførelse og for at give Namir Noor-Eldeen, Saeed Chmagh og alle de tusinder andre ansigter. Som han sagde til australsk fjernsyn efter offentliggørelsen:

»I dette tilfælde kender vi to navne, men der er alle de navnløse døde. Vi ved ikke, hvem de er, men vi ved, at de har familier, der sørger over dem.«

http://wikileaks.org