Læsetid: 3 min.

Amerikansk klimalov glider i olien

Flere demokratiske senatorer overvejer at stemme nej til klima- og energilovforslaget, der lægges frem i Senatetet i dag. Chancerne for vedtagelse inden klimatopmødet i Mexico er meget små
12. maj 2010

I dag ventes den demokratiske senator John Kerry og hans uafhængige kollega Joseph Liebermann omsider at fremlægge deres kontroversielle udspil til en amerikansk klima- og energilov.

På forhånd levnes lovforslaget meget ringe chance for at blive vedtaget inden det amerikanske midtvejsvalg i november og inden klimatopmødet i Mexico, COP16, i december. Olien i Den Mexicanske Golf kan være dråben, der får lovforslaget til at sejle til helt ind i 2011.

Præsentationen af lovforslaget sker med et par ugers forsinkelse, efter at den demokratiske flertalsleder i Senatet, Harry Reid, i april overraskende signalerede, at en ny immigrationslov burde have førsteprioritet på Senatets pressede arbejdsplan frem til midtvejsvalget. Det fik Kerry og Liebermann til at afblæse offentliggørelsen og samtidig deres republikanske samarbejdspartner, senator Lindsey Graham, til i vrede at forlade trekløveret. Graham fastholdt i en erklæring mandag, at han ønsker en klima- og energilovgivning, men i lyset af demokraternes adfærd og i lyset af oliekatastrofen anser han det for aktuelt umuligt at skaffe det nødvendige flertal for loven på 60 senatorstemmer.

»Jeg tror, der kan sikres mere end 60 stemmer for dette tværpolitiske projekt i fremtiden. Men der er langtfra 60 stemmer i dag, og jeg kan ikke se dem materialisere sig, før vi har håndteret uklarheden om integrationsdebatten og konsekvenserne af olieudslippet,« sagde Lindsey Graham, der derfor anbefaler en pause i lovgivningsarbejdet.

Udslippet fra BP-olie- boringen i Den Mexicanske Golf ligner umiddelbart et argument for en lov, der kan bevæge USA i retning af grøn, vedvarende energi. Al Gore, USA's tidligere vicepræsident, skrev således forleden, at olieforureningen i Golfen »skaber folkeligt raseri og kan måske også skabe en ny mulighed for at få lovgivningen vedtaget«.

Nye boringer

Kerry og Liebermans problem - og i høj grad præsident Obamas problem - er imidlertid, at lovforslaget i forsøget på at sikre ekstra senatsstemmer åbner for nye boringer efter olie i de amerikanske kystfarvande, hvilket ellers har været forbudt siden 1990.

Præsidenten meddelte forleden, at der ikke vil blive godkendt nye ansøgninger, før den aktuelle oliekatastrofe er overstået og analyseret, men lovforslagets afsnit om at åbne for nye boringer til havs er angiveligt fastholdt.

»Vi er nødt til fortsat at bruge vore hjemlige energiressourcer, fordi hver tønde olie, vi skaffer til lands eller til vands i USA, er én tønde mindre at betale for til USA's fjender rundt om i verden,« sagde Joseph Liebermann forleden på Fox News i et forsvar for olie-afsnittet i lovforslaget.

Flere demokratiske senatorer overvejer at trække deres støtte til klimaloven tilbage, hvis accepten af nye offshore-boringer fastholdes.

»Jeg vil have meget svært ved nogensinde at stemme for offshore-boring igen,« siger Jay Rockefeller, demokratisk senator fra West Virginia, som reaktion på udslippet i Golfen. Hans partifæller Bill Nelson, Florida, og Bob Menendez, New Jersey, har henholdsvis truet med at stemme nej og appelleret til regeringen om at omgøre offshore-politikken. Hvis bare én demokrat stemmer nej til klima- og energilovforslaget, og der ikke samtidig vindes mindst én republikaner over til ja-siden, så falder forslaget.

Den amerikanske chefforhandler i processen frem mod klimatopmødet i Mexico, Todd Stern, medgav i går, at USA måske møder frem til COP16 i samme position som ved COP15 i december: Uden en lovforankret forhandlingsposition.

»Jeg håber, vi får den i år. Får vi den ikke i år, vil vi presse på for at få den næste år,« sagde Todd Stern mandag om klima- og energiloven.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Worsøe

Ja, spørgsmålet er om et samfund som i praksis styres af særinteresser og lobbyisme (=penge) overhovedet kan kaldes et demokrati.