Interview
Læsetid: 4 min.

Amerikanske universiteter lever højt på private gaver

I USA konkurrerer universiteterne om at have flest nobelpristagere og stærke idrætsudøvere, men de er gode til at sige nej, hvis et projekt er for useriøst. De fleste pengegaver får de af tidligere studerende
Ole Øhlenschlæger bor under sit ophold i New York i en lejlighed, som Bikuben har oprettet til forskere og kunstnere.

Ole Øhlenschlæger bor under sit ophold i New York i en lejlighed, som Bikuben har oprettet til forskere og kunstnere.

Charlotte Østervang

Udland
31. maj 2010

NEW YORK - Helge Sander ville gerne have et privat universitet i Danmark, da han var videnskabsminister. Hans afløser, Charlotte Sahl-Madsen har skrinlagt projektet indtil videre, men stadig rumler spørgsmålet i kulissen: Hvor meget indflydelse må erhvervslivet få på universiteterne, hvis de giver penge til forskning - senest aktualiseret ved Novo Nordisk Fondens gave til Københavns Universitet på 885 millioner kroner til et nyt forskningscenter?

Hele spørgsmålet om ikke-statslig finansiering er Ole Øhlenschlæger fra Aarhus Universitet rejst til USA for at undersøge i forbindelse med et forskningsprojekt. Derovre er mange universiteter langt hen finansieret af private gaver i de såkaldte endowment-fonde. Det gælder en række af de mest kendte universiteter som Yale, Princeton, Columbia og Harvard.

Forskningsprojektet skal belyse, hvordan stabiliteten sikres, når man er afhængig af gaver.

Loyal resten af livet

- Hvem giver gaverne?

»Først og fremmest tidligere studerende, som donerer store beløb til universiteterne. Ikke så meget virksomheder som sådan. Det kan være enkeltpersoner eller en hel årgang, som f.eks. ved et 25-års jubilæum går sammen om det. Herovre betyder det meget på visitkortet, hvilket universitet, man har fået sin grad fra, om det er fra Harvard eller et mindre kendt universitet i Midtvesten. Så er man loyal mod det resten af livet,« siger Ole Øhlen- schlæger

- Er beløbene øremærkede?

»De gives typisk til et bestemt formal f.eks. et professorat, som så får navn efter giveren. Det skal så helst være 'for altid'. Giveren kan trække beløbet fra i skat. Det kan man ikke i Danmark - højst 15.000 kroner, men der er fremsat et lovforslag, som handler om mere. Gaven kan også være en ny bygning. Et sjovt eksempel fik jeg på Yale, hvor en tidligere studerende, en kineser, donerede 8.888.888 dollar til en ny bygning. Det er nemlig et kinesisk lykketal. Der gives endvidere mange legater til studerende og til konkrete fem- og ti-årige projekter eller mere. Det kan være et skråplan, hvis nogen udefra vil bestemme, hvad der skal forskes og undervises i, men man skal også kunne sige nej til en gave, hvis formålet er for useriøst, og det er de gode til herovre. En professor i kemi på Cornell var således bekymret, fordi lidt for mange donationer handlede om at tiltrække gode sportsfolk. Man går jo meget op i at have et godt hold i football eller baseball. Især er man dog selvfølgelig opmærksom på, om der går for meget kommerciel tænkning i et projekt. På et amerikansk universitet er det ikke ualmindeligt, at donoren får rettighederne til forskningsresultatet i form af patenter. Det vil aldrig kunne ske i Danmark.«

Råd til det ekstraordinære

- Fordelene?

»De betydelige midler giver ledelsen frihed til at gøre noget ekstraordinært som at hyre nobelpristagere eller andre, som har potentialet til at blive det. Det er et stort nummer herovre at prale af, hvor mange pristagere man har eller har haft. Der er konkurrence om at tiltrække sig de bedste ved at give dem højere løn. Om det er en fordel, kan man selvfølgelig diskutere. På Harvard siger de, at de er så velhavende, at de slet ikke behøver have studerende. Nogle forskere vil måske mene, at det er en fordel, men det vil jo være grotesk med et universitet uden studerende. Sagligt set giver det ekstra forskningskapacitet.«

- Ulemper?

»At man risikerer at få tilført færre midler, end man havde regnet med.«

- Som under finanskrisen?

»På nogle af de rigeste har fondene tabt 25-30 procent af deres samlede formue, men de siger, det kommer tilbage over tid. Man har måttet udsætte nogle projekter. I en dansk fond investerer man typisk i børsnoterede aktier og obligationer, men derovre løber man højere risici. Det har man så et kontor eller et selskab til.«

- Har der været fyringsrunder?

»Man kan ikke fyre en endowment-professor, men nogle af dem har fået at vide, at de må klare sig for eksempelvis ni måneders løn. Så kan de tage ferie eller f.eks. undervise på et sommeruniversitet på Hawaii.«

Koster kassen

- Har vi endowments i Danmark?

»Carlsberg-fonden var oprindeligt en gave fra bryggeren, og Aarhus Universitets forskningsfond er baseret på en gave fra stifteren i form af alle aktierne i Cheminova, som stifteren donerede. Cirka 20 procent er eksterne gaver.«

- Kan du forestille dig et privat universitet i Danmark?

»I Danmark er det meget svært for enkeltpersoner at blive så rige, at deres gaver virkelig kan betyde noget. Det sker mest, hvis en person sælger en virksomhed, men i USA kan man blive over- ordentligt velhavende bare ved at spekulere på Wall Street. Jeg tror ikke, det vil være muligt at få så mange gaver, at det år efter år kan finansiere et privat universitet med international gennemslags- kraft, selv om nogle i erhvervslivet mener, man bør lave sådan et. De ved ikke, hvad det koster. Så skal der statstilskud til, og det skal tages fra de andre universiteter. Nej, det var en vildmand, Sander var ude med.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her