Læsetid: 4 min.

Banen kridtes op til Labours formandsvalg

Mens det britiske arbejderparti i går smed håndklædet i ringen og opgav drømmen om en fjerde periode i Downing Street, er bestræbelserne på at finde en afløser for Gordon Brown allerede i fuld gang
Udenrigsminister David Miliband er bookmakernes favorit til at overtage formandsposten i Labour-partiet.

Udenrigsminister David Miliband er bookmakernes favorit til at overtage formandsposten i Labour-partiet.

Toby Melville / Ritzau Scanpix

12. maj 2010

LONDON - Ingen kandidater har endnu meldt sig på banen. Men tag ikke fejl. Kampen om at blive den næste formand for Labour-partiet er begyndt, allerede inden Gordon Browns stol i Downing Street 10 er blevet kold. Og med den kamp påbegyndes også diskussionen om, hvad der skal stå på Labour-partiets indholdsfortegnelse samt forsøget på at genopbygge vælgernes tillid efter Irakkrig, bilags-skandale og udvanding af borgerrettighederne.

Trods manglen på officielle kandidater er navnene og oddsene på bookmakernes tavler ganske konkrete. Navnene afslører, at der er to fronter i formandsvalget - en, der løber mellem generationerne, og en, der løber mellem Tony Blairs og Gordon Browns protegeer.

Bookmakernes favorit er den 44-årige David Miliband, der for tre år siden blev Storbritanniens yngste udenrigsminister i 30 år. David Miliband hører til Blair-fløjen og blev leder af Labours politiske afdeling i en alder af 29. Efter Labours jordskredssejr i 1997 fulgte han med Blair og blev hans politiske rådgiver, indtil han selv blev valgt til parlamentet i 2001. Både Blair selv og Labour-strategen Peter Mandelson støtter efter sigende David Milibands kandidatur. Hans svaghed er, at han to gange har vaklet og endte med at takke nej til en invitation fra støtter om at vælte Brown, hvilket ifølge kritikere vidner om mangel på beslutsomhed.

Vil udfordre sin bror

I det, der kan blive et interessant familiedrama, skulle lillebror Ed Miliband - afgående energi- og miljøminister - have fortalt sin mor, at han har tænkt sig at udfordre sin bror i kampen om posten som partiets formand. Ud over familie-aspektet vil det også åbne for en kamp mellem Blair-fløjen og Brown-fløjen inden for partiet. 40-årige Ed Miliband, der anses for at være mere folkelig og veltalende end den mere 'nørdede' storebror, er nemlig en af Browns allierede. Han startede sin karriere i politik som researcher for Brown, og hans stærkeste kort er, at han har støtte i fagbevægelsen.

En anden næsten sikker udfordrer fra Brown-fløjen er Ed Balls, skoleminister i den afgående regering og Browns tætteste allierede. Balls tilbragte 10 år i Finansministeriet, hvor han fungerede som Browns økonomiske rådgiver. Hans svaghed skulle være, at han har et ry for at være en 'klassekriger', samt at han har en meget konfronterende stil og deler vandene inden for Labour-partiet. Til gengæld har han Browns (uofficielle) støtte samt er bedste ven med den magtfulde fagforening Unites politiske direktør, Charlie Whelan.

Med cirka samme odds hos bookmakerne som de to Ed'er har vi nogle af de mere modne Labour-skikkelser fra Brown/Blair-generationen. Mens det kvindelige håb allerede er slukket med næstformand Harriet Harmans meddelelse om, at hun ikke agter at søge valg, er der stadigvæk den mulighed, at nuværende indenrigsminister Alan Johnson vil vælge at stille op. Det 59-årige tidligere postbud har den mest traditionelle Labour-opvækst i et socialt boligområde og med afbrudt skolegang. Hans bløde, humoristiske væsen tiltaler mange af Labours græsrødder, på trods af at han har været en af Blairs mest trofaste støtter og en varm tilhænger af moderniseringen af Labour. Hans svaghed er hans alder og det faktum, at han blev slået af Harman i kampen om at blive partiets næstformand. Han er dog ofte blevet nævnt som en mulig overgangs- og kompromisfigur.

Andre navne fra denne generation tæller finansminister Alastair Darling og justitsminister Jack Straw, mens den unge sundheds- minister Andy Burnham og Labour-filosoffen Jon Cruddas også er på bookmakernes lister.

Tiltrængt diskussion

Med den kommende formandskampagne vil Labours ledelse få en tiltrængt mulighed for at tage den diskussion med græsrødderne om partiets retning, som partiet ikke fik, da Brown uden udfordrer blev kronet efter Blairs afgang i 2007. Men fronterne mellem Blair og Brown - der ifølge iagttagere har været yderst hæmmende for Labour-regeringens præstation i de sidste år af Blairs tid som premierminister - er der stadigvæk.

Mens Blair-fraktionen vil ønske at fastholde og bygge videre på det, den ser som Tony Blairs modernisering af partiet, vil Brown-fraktionen og Labours venstrefløj forsøge igen at skabe større afstand til finansbyen.

Lang proces

Trods David Milibands favoritstatus hos bookmakerne er kronen langtfra hans endnu, og der er ingen tvivl om, at hvem der end måtte ende som formand, kommer denne til at arbejde for titlen. Kampagnen vil sandsynligvis tage måneder og skal blot være afgjort inden partiets konference i slutningen af september. Der vil sandsynligvis blive arrangeret hustings - eller debatter - så de stemmeberettigede kan lære kandidaterne at kende. Valgmandsforsamlingen er delt ind i tre lige store dele - parlamentarikere og medlemmer af Europa-Parlamentet, partimedlemmer og tilknyttede organisationer, bl.a. fagforeningerne.

Den næste Labour- formand skal kapre alle tre gruppers hjerter. Det eneste, der er sikkert, er, at det vil blive dramatisk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu