Læsetid: 3 min.

BP bruger millioner på at jage sort guld ... og på at pleje sit grønne image

Energikoncernen investerer store summer på at købe sig til indflydelse på politik og tilsynsmyndigheder i USA - og vil mange mene: til imødekommenhed
4. maj 2010

Eksplosionen på BP's Deepwater Horizon-olieboreplatform var en rædselsfuld begivenhed. Men den var hverken overraskende eller uventet.

BP er et af de mest magtfulde selskaber, der opererer i USA. Med en omsætning i 2009 på 327 milliarder dollar har vi at gøre med landets tredjestørste virksomhed, og BP bruger stærke og aggressive midler for at øve indflydelse på amerikansk politik og tilsynsmyndigheder.

I 2009 brugte det multinationale, men britisk hjemmehørende selskab næsten 16 millioner dollars på lobbyvirksomhed over for den amerikanske forbundsregering, hvad der bringer det ind i lobbyisternes top 20 for dette år og slår selskabets tidligere rekord på 10,4 mio. dollars fra 2008.

I valgåret 2008 brugte det endvidere 530.000 dollars på kampagnebidrag, hvilket placerer det blandt olieindustriens 10 største politiske sponsorer. Med disse penge har BP købt sig adgang til de politiske beslutningsprocesser og - vil mange hævde - til en høj grad af imødekommenhed.

»Jeg mener personligt, at BP-koncernen med sin kultur for grådighed og profit står bag mordet på mine forældre,« >udtalte Eva Rowe, da hun vidnede ved en kongreshøring i 2007 - kongressen granskede i den forbindelse den værste arbejdsulykke i USA i over 15 år, en enorm eksplosion på BP's Texas City-raffinaderi i marts 2005, der dræbte 15 personer, herunder begge Rowes forældre, og sårede 180.

Det amerikanske Chemical Safety Board, et uafhængigt forbundsstatsligt agentur, undersøgte episoden og rettede i sin konklusion en sønderlemmende anklage mod BP. »Texas City-katastrofen blev forårsaget af organisatoriske brist og sikkerhedsmangler på alle niveauer i BP,« hed det i CSB's 2007-rapport, der endvidere fastslog:

»Kombinationen af omkostningsbesparelser, produktionspres og manglende investeringer medførte en gradvis forringelse af sikkerheden på raffinaderiet.«

Ingen overraskelse

Samtidig med, at selskabet kunne notere de højeste overskud i sin historie, gennemførte BP budgetnedskæringer på 25 procent i 1999 og 2005 på hver af sine fem amerikanske raffinaderier. Tilsynsnævnet konstaterede i sin rapport »en omsiggribende eftergivenhed over for alvorlige sikkerhedsrisici« på dem alle.

Da den næste store eksplosion på en amerikansk oliearbejdsplads fandt sted, var der derfor ingen større overraskelse over, at det igen var på et BP-anlæg, og lige så lidt kom det bag på nogen, at dette var beliggende i Den Mexicanske Golf.

BP og hele olieindustrien har lobbyet intensivt for at åbne nye amerikanske farvande til offshoreboring og udvide den adgang, de allerede havde. I årtier skete de fleste olieboringer i Den Mexicanske Golf fra simple stilladser på vanddybder mellem ni og 60 meter. I de sidste 10 år er antallet af boringer i dybder på over 300 meter (de såkaldte dybe boringer) steget dramatisk, og det samme er tilfældet for de ultradybe boringer, der når dybder over 1.500 meter. Tendensen er problematisk af flere grunde, hvoraf en af de væsentligste er, at boring på vanddybder over 150 meter udleder metan, en drivhusgas, som yder et bidrag til den globale opvarmning, som er 20 gange stærkere end kultveilte.

Mange af felterne på de lavere dybder er tørret ud, men samtidig er oliebranchen blevet både mere velbeslået (i 2009, for første gang i historien, var syv af de 10 største selskaber i verden olieselskaber) og mere desperate efter olie end nogensinde. Som følge heraf går disse virksomheder - med BP i spidsen som den største olieproducent i amerikanske del af Den Mexicanske Golf - efter at slå alle rekorder og bore stadig dybere, så dybt, at teknologisk knowhow og sikkerhedshensyn ikke længere kan følge med.

I september 2009 nåede BP ned på det hidtil dybeste niveau i Tiberfeltet i Mexicanske Golf: 10.600 meter. Da den eksploderede, var BP's Deepwater Horizon borerig nået ned på lidt under 5.500 meters dybde. Alle branchefolk kan samstemmende fortælle, at boring på så store dybder er utrolig risikabelt, selv under iagttagelse af de mest samvittighedsfulde forskrifter. Som oliekoncernen Chevron Corporation skriver på sin hjemmeside: »På grund af navigering under usikre vejrforhold, i iskoldt vand og på vanddybder af knusende tryk, er dybtvandsboringer en af de teknologisk mest udfordrende måder at finde og udvinde olie på.« >Eller med Chevron-talsmand, Micky Drivers ord: »Det koster enormt meget, kræver mængder af udstyr, og er totalt hasarderet.«

Olieindustrien vil fortsætte med at bruge sine enorme rigdomme på at omgå regler, samt begrænsninger, tilsyn og håndhævelse. BP, som har stået bag de sidste to store olieeksplosioner i amerikansk olieindustri, burde nu have vist, at dette cirkus simpelt hen ikke kan tillades at fortsætte.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Antonia Juhasz er forfatter til bogen 'The Tyranni of Oil: The Worlds Most Powerful Industri - and What We Must Do to Stop It' og leder af menneskerettighedsorganisationen Global Exchange

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Det har aldrig været et spørgsmål, om noget sådant vil ske - kun hvornår.
Og om der er investeret lige så meget i at hindre, at et uheld bliver en katastrofe for mennesker, dyr og planter, som der er investeret i at tjene penge på olieudvindingen og transporten.