Nyhed
Læsetid: 3 min.

Britisk regering vil spare milliarder

Den nye britiske regering offentliggjorde i går de første milliardbesparelser. Eksperter påpeger, at det kun er en dråbe i havet
Udland
25. maj 2010

LONDON - Den nye britiske koalitionsregering gennemførte i går et kursskifte i Storbritanniens håndtering af den finansielle krise. Den konservative finansminister, George Osborne, og den liberale chefsekretær, David Laws, annoncerede på et fælles pressemøde, at Storbritannien vil være en »førende stemme for finansiel ansvarlighed« i Europa, da de fremlagde de første milliardbesparelser på de offentlige budgetter.

»I løbet af kun en uge har vi fundet og er blevet enige om nedskæringer på 6,25 mia. pund i spildte udgifter rundt omkring i den offentlige sektor,« sagde Osborne i går i tråd med de konservatives valgløfte om at gøre reduktionen af landets budgetunderskud til en absolut førsteprioritet for regeringen.

»Vi har ganske enkelt ikke råd til at øge den offentlige gæld med tre mia. pund om ugen. Det ville være dybt uansvarligt at fortsætte med at akkumulere gæld, som skal afbetales af vores børn og vores børnebørn,« fortsatte han. Nedskæringerne vil inkludere besparelser i Transportministeriet på 683 mio. pund, Ministeriet for Lokalstyre skal spare 780 mio. pund og Handelsministeriet skal spare 836 mio. pund. Der skal skæres 670 mio. pund fra uddannelsesbudgettet og 324 mio. pund fra Justitsministeriets budget.

Ny strategi

Den forrige regerings krisestyring gik ud på at investere og stimulere økonomien, indtil den igen var i plus. Det er den netop kommet, men genoprejsningen er stadigvæk skrøbelig. Labour og Liberaldemokraterne advarede derfor under valgkampen om, at der er en risiko for at sætte den økonomiske genoprejsning over styr ved for tidligt at trække penge ud af økonomien. Liberaldemokraterne har imidlertid accepteret det konservative argument som en del af koalitionsaftalen og henviser til den græske gældkrise som en af årsagerne til, at partiet nu mener, at det er vigtigt at komme i gang med at skære i budgetunderskuddet. Koalitionen peger på, at der er sket et »afgørende skifte« rundt om i verden mod at gøre håndtering af budgetunderskud til en prioritet.

David Laws såvel som George Osborne understregede på gårsdagens pressemøde, at de fundne besparelser er blevet gennemført under »økonomisk rådgivning« fra Bank of England og Finansministeriet. Den forhenværende chefsekretær i finansministeriet, Labours Liam Byrne, sagde i går, at han frygter, at regeringen løber en risiko med økonomien. Byrne - der efterlod et brev til sin efterfølger med indholdet: »Kære Chefsekretær, Jeg er bange for, at der ikke er flere penge« - sagde, at der er forskel på en »dårlig vittighed og en dårlig beslutning«.

»Der er en rigtig og en forkert måde at skære underskuddet, og jeg frygter, at regeringen nu er i gang med at træffe en dårlig beslutning, der vil placere os i den langsomme bane ud af krisen,« sagde han til BBC.

Den britiske finansminister og hans liberale partner understregede i går, at de som lovet har beskyttet sundhedsvæsnet, forsvaret og udviklingsbistanden, og de sagde, at folkeskolen og Sure Start, et støtteprogram for småbørnsfamilier, også vil blive beskyttet fra dette års nedskæringer.

Kun begyndelsen

Denne første runde fokuserer i stedet på det, regeringen kalder for »lavprioriteter« og inkluderer blandt andet et ansættelsesstop i den offentlige sektor, it-budgetter, ejendomme, bonusser og rejseudgifter - for eksempel kan der spares 10 mio. pund alene ved at give embedsmænd billetter på anden i stedet for første klasse, når de rejser.

Mens de første besparelser dermed ikke i større omfang vil blive følt af manden på gaden, så påpeger eksperterne, at de seks mia. pund kun er en dråbe i havet. I sidste uge alene blev det forventede budgetunderskud på 156 mia. pund nedjusteret med 7.5 mia. pund, hvilket viser, hvor store tal der er på spil.

Kommentatorerne kalder gårsdagens besparelser for de »lette, åbenlyse besparelser«. Den svære opgave bliver at justere budgetterne på længere sigt. Gårsdagens 'flæsk' omfattede f.eks. konkrete opgaver som vedligeholdelse af vejnetværket, 10.000 ekstra universitetspladser og et Labour-løfte om at finde arbejde eller uddannelsesmuligheder for alle, der har været arbejdsløs i mere end seks måneder. Den nye koalition har lovet at fremlægge en »nødfinanslov« den 22. juni, og har planlagt en gennemgang af de forskellige afdelingers langsigtede udgifter til efteråret, og iagttagerne siger, at det er på dette tidspunkt, at det fulde omfang af de planlagte nedskæringer vil stå klart.

»Dette er første runde, i hvad der vil blive en lang og smertefuld kamp. Utilfredse ansatte bør gemme deres jammerhistorier til senere, hvor de virkelig får brug for dem,« siger BBC's økonomiredaktør Stephanie Flanders.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her