Læsetid: 4 min.

Det britiske valgs største taber er omsværmet

Der er ingen klar vinder efter torsdagens britiske valg - kun tre tabere hvoraf de to bejler til den tredje
Valgets st©™rste taber er Nick Clegg. Men valgresultatet har givet Gordon Brown en teoretisk mulighed for at give Liberal°©demokraterne °© og en r©°kke mindre partier °© et tilbud, de vil f? sv©°rt ved at afsl? og dermed beholde n©™glerne til Downing Street 10.

Valgets st©™rste taber er Nick Clegg. Men valgresultatet har givet Gordon Brown en teoretisk mulighed for at give Liberal°©demokraterne °© og en r©°kke mindre partier °© et tilbud, de vil f? sv©°rt ved at afsl? og dermed beholde n©™glerne til Downing Street 10.

Luke Mac

8. maj 2010

LONDON - De britiske vælgere har talt, men deres besked til politikerne er langt fra klar tale. For første gang i 36 år har intet britisk parti flertal alene - og det mudrede resultat har fået iagttagerne til at beskrive det som en 'lose-lose-lose'-situation.

»Det er sjældent, at et britisk valg producerer tre taberpartier, men dette valg er kommet tæt på,« siger Tony Travers fra London School of Economics (LSE), der på valgaftenen holdt valgfest for den udenlandske presse, hvor der blev serveret saftige politiske analyser af universitetets politiske eksperter i takt med, at exit polls og resultater kom ind.

De konservatives 'sejr'

På trods af at den konservative partileder David Cameron fremstår som valgets vinder både i faktiske stemmer og antallet af mandater, så er valgresultatet langt fra, hvad man havde håbet på i det blå hjørne. Partiets 306 mandater er nemlig - selv med nordirsk hjælp - ikke nok til at nå op på de magiske 326 mandater, der skal til for at danne en flertalsregering. Og samtidig fik partiet lige netop for få mandater til at fratage Gordon Brown muligheden for at danne en regnbuekoalition med en række mindre partier inklusive Liberaldemokraterne.

»Mange konservative støtter vil betragte dette resultat som en fiasko for partiet, hvilket det også er,« siger Tony Travers.

Hans kollega Patrick Dunleavy er enig i vurderingen.

»I går blev (den konservative parlamentariker) Lord Tebbit citeret for at sige, at hvis man tager den økonomiske krise og Gordon Browns upopularitet som premierminister med i betragtningen, så burde de konservative have været 15 procent foran Labour,« siger han og påpeger, at partiet siden valget i 2005 kun er vokset med fire procent.

»Det er ikke en imponerende præstation på trods af, at partiet har fået flere mandater,« siger han.

Labours katastrofe

For Labour er den gode nyhed, at partiet klarede sig bedre, end det var blevet spået i de fleste af de omkring 130 meningsmålinger, der var produceret igennem valgkampen. Ikke desto mindre tabte partiet omkring 90 mandater, hvilket betyder, at det kun lige fik flere stemmer end i det katastrofale 1983-valg, som igen det værste resultat siden 1931.

Valgresultatet har givet premierminister Gordon Brown en teoretisk mulighed for at give Liberaldemokraterne - og en række mindre partier - et tilbud, de vil få svært ved at afslå og dermed beholde nøglerne til Downing Street 10. Reelt vurderer eksperterne, at en sådan 'regnbuekoalition' er usandsynlig.

»Det vil være svært for Brown at hævde, at han har folkets tillid, og jeg kan se den konservative presse for mig gå til den med forsider om, at mandatet til at regere nu ligger hos Cameron,« siger professor Simon Hix fra LSE's afdeling for regeringsstudier.

Liberales tab

Valgets største taber - hvis man skal gradbøje begrebet - er imidlertid Liberaldemokraterne, der trods tv-debatter og Clegg-mania endte med en fremgang på kun 0,4 procent og en reel tilbagegang på fem mandater fra 62 ved sidste valg til 57 i det nye parlament.

For manden, der for kun få uger siden blev beskrevet som Storbritanniens Barack Obama og sammenlignet med Winston Churchill, bliver den kommende tid en brat opvågnen til virkeligheden, spår Patrick Dunleavy: »Clegg forkludrede det, og er i en meget svær situation nu. Han førte en tåbelig valgkampagne, hvor han blev ved med at opretholde illusionen om, at Liberaldemokraterne kunne gøre en helt masse alene,« siger Dunleavy og peger på, at Cleggs afvisning af det han kaldte for 'gammel politik', fik ham til at fremstå som om, han ikke kunne samarbejde med de to 'gamle' partier.

»Han afviste at indgå i en koalition med Gordon Brown, og det betyder, at han nu vil støde vælgerne fra sig, hvis han ender med at gøre det alligevel,« siger Patrick Dunleavy.

Slutspillet

Trods et skuffende resultat for de liberale, hvor fremgangen i meningsmålingerne aldrig materialiserede sig, var der dagen derpå imidlertid ingen tvivl om, at partiet alligevel er endt i den nøgleposition, som kan være dets eneste chance for at modbevise påstanden om, at en stemme på partiet er en spildt stemme. Det var Nick Clegg, der i går lagde ud med at pege på David Cameron som den leder, der - i modstrid med den forfatningsmæssige tradition - bør have første chance for at forme en regering.

Både Brown og Cameron gjorde tilnærmelser til de liberale i form af løfter om medindflydelse og indførelse af en række liberale mærkesager. Men mens Brown tilbød en reform af valgsystemet til et repræsentativt system, som de liberale ønsker, var tilbuddet fra Cameron blot at nedsætte en kommission, der kan kigge på muligheden for en reform.

»Partiet, der tilbyder proportionel repræsentation, er netop kommet ind som nummer tre i dette valg. Hvorfor skulle vi gå med til noget, som vælgerne har afvist,« siger en konservativ partisoldat til BBC.

Selv om både en konservativ mindretalsregering, en konservativ-liberal alliance og en Labour-Liberal-koalition fortsat er muligt sætter de fleste - men ikke alle - eksperter deres penge på, at det over weekenden ender med en regering ledet af David Cameron. Det eneste, som eksperterne synes helt enige om, er imidlertid, at den regering ikke vil komme til at sidde i fem år.

»Der er store risici for Liberaldemokraterne, ligegyldigt hvem de vælger at støtte. Endnu et valg inden for et års tid synes nu meget sandsynligt,« siger Tony Travers.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alle de LibDem vælgere jeg har snakket med herovre, vil ikke stemme på LD igen, hvis de vælger at samarbejde med Tory'erne i den her situation.
Hvis Clegg har mere end to hjerneceller, så går han til Brown og laver den valgreform han er gået til valg på, istedet for at ryste i bukserne over den konservative presse. Hvis den får lov at diktere hvad der skal ske nu, så har de konservative reelt vundet en kæmpe sejr - over demokratiet!