Nyhed
Læsetid: 4 min.

Danske pensionskasser støtter udvinding af olie fra tjæresand

Greenpeace og repræsentanter for Canadas indianske samfund forsøger at få danske pensionsselskaber til at bremse for Statoils planlagte udvinding af olie fra tjæresand i Canada. Men de danske investorer afviser at kritisere det planlagte projekt, der starter næste år. I dag holdes Statoils generalforsamling i Norge
Tjæresandsudvinding i Fort McMurray i Alberta-provinsen i Canada, som har sat sine meget dybe spor i landskabet. CO2-udledningen ved produktion af oliesand er op til 10 gange større end ved almindelig olieproduktion, da det f.eks. spules ud med damp. Samtidig har produktionen stor ødelæggende effekt på miljø og naturen.

Tjæresandsudvinding i Fort McMurray i Alberta-provinsen i Canada, som har sat sine meget dybe spor i landskabet. CO2-udledningen ved produktion af oliesand er op til 10 gange større end ved almindelig olieproduktion, da det f.eks. spules ud med damp. Samtidig har produktionen stor ødelæggende effekt på miljø og naturen.

Jeff Mc

Udland
19. maj 2010

»Det her projekt strider imod investorernes sociale ansvar. Det skader de oprindelige folk, og det skader klimaet.«

Ordene kommer fra Melina Labouca-Massimo, canadisk indianer fra Lubicon Cree-stammen i Alberta. Projektet er olieselskabet Statoils. Den norske olieproducent er i lighed med andre store olieproducenter som BP og Shell gået ind i den canadiske provins Alberta for at udvinde olie af de enorme mængder tjæresand under områdets skove.

Men Melina Labouca-Massimos ord er møntet på danske pensionsselskaber som Danica og Nordea Pension, der har betydelige summer investeret i Statoil. Melina er inviteret til Danmark af Greenpeace som repræsentant for First Nations, en organisation af oprindelige folk i Canada.

På vegne af organisationerne har hun forsøgt at overbevise de danske investorer om, at de bør stemme for et forslag stillet af Greenpeace og Verdensnaturfonden på Statoils generalforsamling i Stavanger i dag.

Greenpeace og Verdensnaturfondens forslag vil pålægge Statoil at trække sig ud af den meget klimabelastende oliesandsproduktion i Canada.

»Jeg håber, at de vil lytte til, hvordan forholdene er blandt os på jorden i Alberta,« siger hun. Pensionsselskaberne lyttede høfligt på et møde i DANSIF, der samler socialt bevidste investorer - men ingen vil stemme for forslaget.

»Vi er opmærksomme på de problematikker, der er forbundet med oliesand. Men det, vi har hørt om Statoils projekt, giver os ikke anledning til at støtte Greenpeaces resolution,« siger Thomas H. Kjærgaard, ansvarlig for socialt ansvarlige investeringer i Danske Bank-koncernen, der via Danica Pension har investeringer for 60 mio. kr. i Statoil.

I takt med at konventionelle oliekilder tørrer ud, har verdens oliegiganter kastet sig over det såkaldte tjæresand.

'Største miljøkatastrofe'

Det findes i rigt mål under skovene i Canadas Alberta-provins, hvor selskaberne i dag er involveret i verdens største energiprojekt. Statoil købte i 2007 retten til at udvinde olie på et område på størrelse med Lolland for 12 mia. norske kroner. Selskabets forsøgsanlæg står færdigt i år, og man regner med næste år at producere 10.000 tønder olie om dagen; et tal, der skal vokse til 200.000 tønder i 2015, hvis det står til Statoil.

Men olieprojekterne i Alberta er under skarp beskydning fra miljøorganisationer som Greenpeace.

»Udvinding af oliesand er verdens største planlagte miljøkatastrofe, som meget få kender til,«, siger Jon Burgwald, klimamedarbejder i Greenpeace.

Modsat andre firmaer vil Statoil dog ikke rydde skov for at få adgang til olien, men pumpe den op af jorden ved hjælp af damp. Men det vil stadig fragmentere skoven med rør, veje og seismiske linjer, og dermed vil både skov og dyreliv lide skade, siger Greenpeace.

»I oprindelige indianske samfund har mange den opfattelse, at ødelægger man vores jord, ødelægger man også os. Der er 2.600 oliebrønde i det område, hvor min familie bor, og det er blevet meget svært for min far at gå på jagt. Samtidig har vi oplevet fald i næsten alle dyrearter efter olieselskabernes aktiviteter,« siger Melina Labouca-Massimo.

Statoil selv forsvarer den klimabelastende produktion med henvisning til det, informationschef Kaj Nielsen kalder »energirealiteterne«:

»Frem til 2030 vil energiefterspørgslen stige med 43 procent. Når den nuværende olie rinder ud, efterlader det et gabende hul i energiforsyningen. Derfor bliver vi nødt til også at tage oliesandet i brug,«, siger han.

Desuden vil man ved investeringer for 200 mio. kr. i teknologi forsøge at reducere CO2-belastningen.

Afstod fra klyngebomber

Hvad angår skovene, henviser Statoil til deres forpligtelser til at genoprette skovområderne. En forpligtelse, som andre firmaer ikke har levet op til ifølge Greenpeace.

Sidste år støttede norske Storebrand Kapitalforvaltning, der ejer aktier i Statoil for over tre mia. norske kroner, et forslag fra Greenpeace om, at Statoil skal trække sig ud af Canada. Men selv om danske investorer som Nordea Pension og Danica Pension for andet år i træk har afvist at støtte et tilsvarende forslag, kan oliesandet blive en følsom sag for investorerne.

Det siger Steen Valentin, lektor på CBS med speciale i virksomheders sociale ansvar.

»Pensionsselskaberne er opmærksomme på, at de skal tage emnet alvorligt. Udvinding af oliesand er noget af det mest anløbne og miljøskadelige, som oliebranchen arbejder med,« siger han.

Han vurderer, at det kræver et vedholdende pres fra medierne, hvis investorerne skal reagere på problemet. Selv om klimaproblemer er højt på den offentlige dagsorden, kan det have større konsekvenser for selskaberne at fravælge oliesand end eksempelvis klyngebomber:

»Klyngebomber er en forholdsvis ukompliceret sag, da der er bred enighed om, at det er en problematisk våbenform. Med olie er det mere kompliceret, da vi fortsat har brug for fossile brændstoffer for at få hjulene til at dreje rundt. Der er store problemer med bæredygtigheden i energisektoren, men som langsigtet institutionel investor kan man ikke kun investere i de allermest bæredygtige virksomheder. De danske investorer kunne dog godt være kommet længere med at udvikle klimavenlige investeringsporteføljer,« siger han. Canadiske Melina Laboucau-Massimo er ikke i tvivl om konsekvenserne af investorernes tøven: »Det bliver vores børn, der kommer til at betale for disse olieprojekter,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Erik Nissen

Se dette link for at få en opfattelse af den miljøskade denne uhæmmede jagt på energiressourcer medfører.

http://oilsandstruth.org/maps-tar-sands-development

Benjamin Bro-Jørgensen

KlimaTV lavede for nogen måneder siden et program om emnet "Hvem finansierer klimakatastrofen med Greenpeace, Danwatch og Danske Bank: http://www.vimeo.com/9976591

morten Christensen

Det er ærgeligt at der kun er fokus på de miljø konsekvenser der er ved udvendingen af olie i Canada og at man glemmer de menneskelige konsekvenser som der - mange mennesker får ødelagt deres leve grundlag fordi der skal bores udvendes olie. Et sted hvor man kan opleve dette er i den lille by Conklin i Alberta, hvor 300 mennesker kæmper en umulig kamp for at overleve som samfund. En skænsel at sådan noget kan forgå. (jeg har selv besøgt Conklin, det er nogle super dejlige mennesker som lever i denne lille by)