Læsetid: 7 min.

Demokrati er ikke en tilskuersport

Mens kammeraterne fra Harvard gik efter penge og prestige, flyttede Cory Booker ind i et slumbyggeri i det narkohærgede Newark. I dag er han byens borgmester og tager stadig utraditionelle midler i brug for at forvandle Newark til en by, man kan være stolt af at bo i. Så i Newark møder man ikke bare borgmesteren ved den årlige byfest, man møder ham også på natpatrulje med politiet, på gaden med sneskovl i hånden - og på Facebook og Twitter
Borgmesteren i Newark, Cory Booker, ser det som sin mission at rydde op i sin bydel - både hvad angår mord, bandekriminalitet, vold og narkohandel. Men borgmesteren skovler skam også sne for borgerne, når det er nødvendigt. 'Jeg forsøger at udfordre borgerne i Newark til at tage ansvar for byens skæbne, ikke spekulere over hvem de kan give skylden,' siger han.

Borgmesteren i Newark, Cory Booker, ser det som sin mission at rydde op i sin bydel - både hvad angår mord, bandekriminalitet, vold og narkohandel. Men borgmesteren skovler skam også sne for borgerne, når det er nødvendigt. 'Jeg forsøger at udfordre borgerne i Newark til at tage ansvar for byens skæbne, ikke spekulere over hvem de kan give skylden,' siger han.

Mike Derer

10. maj 2010

Newark, New Jersey -Cory Bookers arbejdsdag begynder på en støvet byggegrund, hvor han griner og smiler og giver knus til både naboerne og de hjemløse damer, som en dag skal bo og leve her. Fra en klapstol i et plastictelt lytter han opmærksomt til deres historier. Holder siden selv en af sine blændende taler - uden manuskript, og får noget så kommunalt som hjemløse og lokalplaner til at lyde som en flammende baptist-prædiken:

»Jeg ser håbet! Jeg ser lyset! Der sker fantastiske ting i Newark,« råber han, mens alle klapper. Så lader han sig forevige med gylden spade i hånden og hjelm på hovedet for at fejre det første spadestik til en ny boligblok. Giver interview til den lokale presse om både hjemløse og alt muligt andet, trykker flere hænder og stiger ind sin ventende firhjulstrækker igen. Det hele er klaret på en time, og fra bagsædet når han at opdatere Twitter og Facebook, inden næste punkt i kalenderen, lokal-tv, og derefter fejring af et hold unge sygeplejepraktikanter.

Kræver aktiv deltagelse

En dag med borgmester Booker i Newark, New Jersey er en hæsblæsende affære. Information har de seneste uger opsøgt fire amerikanere, som hver især arbejder for at skabe forandring i USA. Booker er nummer fire og historien om ham kan begynde på flere måder: I kampen mod kriminalitet har han sat nationale rekorder. I sin hverdag tester han de nye sociale mediers rækkevidde. I sit politiske liv tilhører han en generation af unge, karismatiske, sorte ledere i Obamas fodspor - og skygge; faktisk blev Booker selv for sjov kaldt »USA's første sorte præsident«, før Obama snuppede titlen. Men først og fremmest har han givet sig selv det, mange ville kalde en umulig mission: At forandre et nedslidt, narkohærget Newark til en blomstrende middelklasseby, som borgerne igen kan være stolte af - og selv bidrage til:

»Mange vælgere er ramt af en kynisme, som skyldes den dobbeltmoral, en del politikere praktiserer. Vi har en skygge hængende over os i Newark, fordi mange politiske ledere er blevet fængslet,« siger han: »Jeg har ingen hurtig opskrift på, hvordan man ændrer det, men her i byen har vi set en bølge af aktivisme, og det er vigtigt. Man kan ikke sidde og vente på, at politikerne handler. Vores demokrati er ikke en tilskuersport, det er en øvelse, der kræver aktiv deltagelse og fuld kontakt!«

Forandring er mulig

Selv er Booker i den grad i kontakt: Han har kørt natpatrulje med sine vagter, selvom hans egen politichef indtrængende bad ham blive hjemme. Han arbejder seks-syv dage om ugen, og bruger Facebook og Twitter som få i lokalpolitik - hvis nogen overhovedet. På Twitter har han godt en million, der følgere ham, og på Facebook knap 23.000 fans (dvs. langt flere end der bor inden for bygrænsen), som hver dag kan læse hans spirituelle, sentimentale, opmuntrende, indimellem religiøse citater og også se hans videoklip om ugens gang i byen. Altid kredser borgmesteren målrettet om samme budskab: Forandring er mulig, Newark er et godt sted at bo, langt bedre end sit rygte, og bliver endnu bedre i fremtiden. Selv siger han om de nye medier, at »vi står ved foden af et bjerg af muligheder. Det hele handler om at give magt til individet til gavn for fællesskabet, og om hvordan vi kan bruge de nye sociale medier til at skabe social forandring«.

Nej til Washington

I vinter kunne borgerne tweete til ham, hvis der lå sne i deres gader - så mødte Booker og hans folk op og skovlede. Intet er tilsyneladende for småt eller ufint, ingen metode for alternativ. Som ung byrådskandidat sultestrejkede han foran byens slummede boligblokke, og flyttede selv ind i en af dem. Som borgmester tøver han ikke med at stoppe bilen og samle op, hvis han ser skrald flyde på gaden. Booker ser ud til at råde over en næsten overmenneskelig energi, men Newark er heller ikke for begyndere: Engang en livlig industriby, og siden ramt af en nedtur, der for alvor tog fart med voldsomme raceuroligheder i 1967 og endte i flugt og forfald. Til sidst var byen stort set kun kendt for sin kummerlighed og så for lufthavnen, som man landede i og helst forlod igen hurtigst muligt.

Booker blev valgt til byrådet som 29-årig og forsøgte første gang at blive borgmester i 2002, men tabte en hård valgkamp til den gamle garde, anført af borgmester Sharpe James, der i dag sidder fængslet for korruption (slaget kan genopleves i den Oscar-nominerede dokumentarfilm
Street Fight). Fire år senere vendte Booker tilbage og vandt stort. Og så var han 37 år og borgmester.

Hans personlige historie er lige så exceptionel: Forældrene kæmpede for ligestilling og borgerrettigheder og faren var blandt de første sorte mellemledere hos IBM. Selv har han været stjerne i college-fodbold og er uddannet fra Stanford, Oxford og Harvard. Men i stedet for at rykke til Wall Street eller Washington som andre topuddannede, så flyttede Booker til Newark og begav sig ind i lokalpolitik.

Konstant nye mål

I dag har han celebre venner, optræder jævnligt på nationalt tv, og er som vegetar, troende kristen og 41-årig ungkarl gjort af et stof, få medier kan modstå. Efter Obamas sejr kom der følere fra Det Hvide Hus, men Booker takkede nej til posten som chef for urban udvikling. Der er sket meget i Newark, men han har også stadig meget at gøre, siger han. Det første, han gjorde som nyvalgt, var at hyre en hårdkogt politichef fra Manhattan. Derefter samlede han alle byens aktører, fra kirker og skoler til sundhedsklinikker og meddelte: Hvis ikke alle arbejder for sikkerhed, så kan intet andet lade sig gøre. Da tre lokale teenagere blev likvideret på en parkeringsplads, svarede Booker ved at rejse godt tre mio. dollar fra byens virksomheder og indkøbe over 100 overvågningskameraer.

Resultaterne er spektakulære: Fra 105 drab i 2006 til 67 i 2008 eller et fald på 36 pct. Skudepisoderne er reduceret med 41 pct., voldtægterne med 30 og biltyverierne med 26 pct. I år blev marts den første kalendermåned i over 40 år helt uden drab. Alligevel sætter borgmesteren konstant nye mål og hænger dem op over sin seng. Men han har også travlt med meget andet. Han åbner parker og forsøger at trække nye virksomheder til byen; Åbner friskoler, taler om økologisk mad og motion. Under hans ledelse har borgerne i Newark fået både familie- og finansrådgivning.

Skuffelser og nederlag

Er livet så lutter lagkage i Bookers nye Newark? Langt fra. Forandring tager tid, og finanskrisen har ikke gjort det nemmere: Endnu flere arbejdsløse, endnu flere på tvangsauktion. Der er stadig børn og teenagere, som bliver ramt af skud på gaden. Og Booker har også kritikere, der ikke tror på hans vision. På vej hjem fra sygeplejefesten får jeg et lift af en lokal direktør, som ikke har megen tiltro til projektet. Fra bilen udpeger han et gadehjørne, hvor der stadig åbenlyst bliver handlet narko. Han viser mig tomme grunde og efterladte huse:

»Sagen er, at man kan ikke genskabe fortidens Newark, uden at middelklassen og nogle af de velhavende flytter tilbage. Der skal mange forskellige typer til at skabe en harmonisk by, og der er ingen, der flytter tilbage, så længe der er fattigdom og kriminalitet. Det er som hønen og ægget,« siger han og ryster på hovedet: »Jeg har respekt for Booker, men jeg spørger mig selv, hvor længe han holder? Han er ambitiøs og vil nok gerne være senator eller guvernør en dag. Han er en stor taler, men jeg ved ikke, om han virkelig er interesseret i at lede en by. Har han, hvad der skal til for at afveje interesser og nå sine mål? Der er ikke noget galt med idealisme, det er en styrke, men jeg frygter, at han også forsøger at være venner med alle.«

Selv indrømmer Booker gerne, at han bliver træt, og at han selvfølgelig møder skuffelser og nederlag: »Så må man rulle sig sammen på sofaen og lukke sine øjne, stå op næste morgen og vende tilbage til kampen. Man må minde sig selv om, at der var mennesker før os, som arbejdede under forfærdelige forhold, eller var lænket i slaveri. Der var mennesker, som åbnede døre og ydede større ofre end noget, vi oplever nu. Så hvor vover vi at lade os opsluge af pessimisme og fortvivlelse?«

De vigtige visioner

Man kunne også stille dette spørgsmål til Obama: Er det altid en god ting at indgyde håb og nye drømme i vælgerne? Eller skaber det endnu mere kynisme, når man senere kun kan indfri halvdelen eller færre af løfterne? Bookers svar lyder:

»Jeg tror på Gandhis ord: At vi bør være den forandring, vi gerne vil se i verden omkring os. Jeg forsøger at udfordre borgerne i Newark til at tage ansvar for byens skæbne, ikke spekulere over hvem de kan give skylden,« siger han: »Jeg er ikke perfekt, jeg har fejl, men jeg forsøger at udrette noget og leve i harmoni med mine værdier. Vision er en vigtig ting, og jeg tror, vi alle har det lys i os. USA's historie er historien om at skabe en vej ud af en vildvej. Vi er en nation skabt af umulige drømme, og hvis vi erkender det, så er der ingen grænser for, hvad vi kan nå.«

Serie

Seneste artikler

  • Dommer Schack tager over, hvor Barack Obama slipper

    19. april 2010
    De stemte for forandring i '08, men indtil videre har amerikanerne kun få markante resultater. Hver måned ryger tusinder af boliger fortsat på tvangsauktion; familier må forlade deres hjem, og det smitter af på børn, skoler, naboer og hele kvarterer. Men i Brooklyn, New York, har en dommer sat sig for at nærlæse papirerne fra Wall Streets banker og deres hær af advokater - og opdaget at op mod halvdelen af dem er fyldt med sjusk og fejl
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu