Læsetid: 3 min.

En dommer på anklagebænken

Undersøgelsesdommer Baltasar Garzón, som har bekæmpet forbrydelser mod menneskeheden i hele verden, er blevet suspenderet på grund af anklager om embedsmisbrug
Den spanske undersøgelses-dommer Baltasar Garcón blev fredag suspenderet.

Den spanske undersøgelses-dommer Baltasar Garcón blev fredag suspenderet.

17. maj 2010

Den spanske undersøgelsesdommer Baltasar Garzón blev fredag suspenderet fra sit embede. Domstolsstyrelsens kendelse var ventet, efter at højesteret i april godkendte et civilt søgsmål mod Garzón, der beskyldes for at have overskredet sine beføjelser i forbindelse med efterforskningen af forbrydelser under Den Spanske Borgerkrig og Francisco Francos styre. Hvis den 54-årige undersøgelsesdommer kendes skyldig, vil han blive suspenderet i 20 år.

Garzón udstedte i 1998 en arrestordre mod Augusto Pinochet, som fra 1973 til 1990 var leder af militærjuntaen i Chile. Det skønnes, at omkring 3.000 af regimets modstandere blev dræbt, og et stort antal chilenere blev tvunget i eksil for at undgå samme skæbne. På grund af helbredsproblemer blev Pinochet dog aldrig retsforfulgt, men sagen gjorde Garzón verdensberømt og banede vejen for anvendelse af princippet om universel jurisdiktion. Argumentet for at tilsidesætte almindelig juridisk praksis og nationalstaternes suverænitet er, at folkedrab, krigsforbrydelser, henrettelser uden forudgående retssag samt tortur er forbrydelser mod alle. Garzón har fået medlemmer af den militærjunta, der regerede Argentina fra 1976 til 1983, dømt for folkedrab. Spanieren har endvidere ytret ønske om at afhøre den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger om USA's støtte til en række latinamerikanske militærdiktaturer i 70'erne.

For et år siden indledte han en efterforskning af forholdene i det amerikanske militærfængsel i Guantánamo-bugten, og ifølge spanske medier overvejede Garzón at rejse sigtelse mod seks medlemmer af Bush-regeringen for at have produceret det juridiske grundlag for systematisk brug af tortur. Tidligere har han bekæmpet den baskiske terrororganisation ETA og de hemmelige dødspatruljer, der i 80'erne dræbte mindst 27 ETA-medlemmer og -sympatisører. Endvidere har Garzón ført en sag mod Italiens premierminister Silvio Berlusconi og udstedt en arrestordre mod Osama Bin Laden.

Europas fremtid

Franco-regimets forbrydelser er et tabubelagt emne i Spanien. Det skønnes, at nationalisterne dræbte mere end 100.000 spanske borgere under og efter borgerkrigen i 30'erne. Efter Francos død i 1975 vedtog parlamentet en amnestilov, som fritager gerningsmændene for strafansvar. Det var derfor kontroversielt, da Garzón i 2008 besluttede at åbne en række massegrave for at fastslå ofrenes antal og identitet. Efterforskningen blev hurtigt indstillet, men siden har dommerforeningen Manos Limpias (Rene Hænder), som er tæt forbundet med det højreradikale parti Falange Española, sagsøgt Garzón for at have overskredet sine beføjelser. Det var dette civile søgsmål, der lå til grund for dommerforeningens beslutning.

Garzón efterforskede imidlertid ikke kun brud på menneskerettighederne, men også økonomisk kriminalitet. Ifølge flere iagttagere er den såkaldte Gürtel-sag om korruption i det konservative oppositionsparti Partido Popular den egentlige årsag til forsøget på at stække Garzón:

»Efterforskningen af frankisternes forbrydelser fik medierne på den yderste højrefløj til at slå alarm, men det var afsløringen af Partido Populars indblanding i Gürtel-sagen, som udløste hans fald,« skriver El País.

Den italienske filosof Paolo Flores D'Arcais mener, at der er mere end en enkelt dommers karriere på spil:

»Det er ikke et internt spansk spørgsmål, men handler om, hvorvidt fremtidsudsigterne for hele Europa stadig vil være et liberalt demokrati, eller om fristelsen til en nytotalitær model i stil med Putins eller Berlusconis vil gøre sig gældende på ruinerne af den magtdeling, der er stadig mere ildeset af det politiske establishment,« skriver Paolo Flores D'Arcais i El País og påpeger, at disciplinærsagen kan medføre, at undersøgelsesdommere og offentlige anklagere for fremtiden vil tøve med at indlede politisk kontroversielle sager: »Hvis sagen trækker ud i nogle år, vil Garzón ikke længere være i stand til at 'gøre skade', dvs. udføre sit arbejde som undersøgelsesdommer med den uafhængighed og juridiske og moralske stringens, som hele den demokratiske verden anerkender og beundrer ham for. Og så vil vi alle i Europa være lidt mindre lige og mindre frie.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu