Læsetid: 3 min.

EU-vismænd: Europa kan være på vej mod global irrelevans

Fremtiden vil bringe flere chok og kriser, og EU kan kun klare sig, hvis der sker en stærkere fælles styring af økonomien, siger refleksionsgruppe i rapport til EU-lederne
En mand passerer en skærm på gaden i Paris, der konstaterer, at euroen er faldet i værdi igen. Eurozonens enorme hjælpepakke i sidste uge på 5.500 mia. kr. gav en svag stigning i valutaens kurs, men den globale økonomi kan stadig køre af sporet.

En mand passerer en skærm på gaden i Paris, der konstaterer, at euroen er faldet i værdi igen. Eurozonens enorme hjælpepakke i sidste uge på 5.500 mia. kr. gav en svag stigning i valutaens kurs, men den globale økonomi kan stadig køre af sporet.

Thomas Coex

15. maj 2010

Krisen kom fra USA, men den har ramt Europa hårdest og udstillet alvorlige strukturelle svagheder i EU's økonomi, som nok har været kendt, men også ignoreret længe.

Hvis ikke EU får styr på sine grundlæggende styringsproblemer, vil fremtiden blive præget af flere kriser og chok, og EU's rolle i verden vil blive stadig mere marginal.

Sådan advarer en vismandsgruppe - som rummer ni mænd og tre kvinder - i en ny rapport, afleveret til EU's stats- og regeringschefer midt under den nye økonomiske krise, der i disse dage fordrer det ene hasteindgreb efter det andet fra EU's politiske ledere. Den såkaldte Refleksionsgruppe, der har Spaniens tidligere premierminister Felipe Gonzalez som formand, drager i rapporten Project Europe 2030 konklusioner, »som ikke er beroligende, hverken for Unionen eller vore borgere.«

Rapporten beskriver, hvordan EU i første del af sin historie først og fremmest har kigget indad og været »et anker af intern stabilitet og skabt fred, demokrati og en fair fordeling af velfærden« - alt sammen forudsætninger for, at EU kunne blive »verdens største økonomiske magt.«

Men efter Den Kolde Krigs afslutning har alt været i hastig, uventet og uoverskuelig forandring. Og i de næste årtier bliver ændringerne endnu mere dramatiske.

»Hvis de seneste 20 år har været omvæltende, tegner de næste 20 til at blive endnu mere foruroligende«, siger rapporten i konsekvens af en ny global økonomisk, demografisk og magtpolitisk dynamik, hvor EU's andel af den globale velstand uundgåeligt vil skrumpe.

»Når Europas borgere i dag skuer ind i en endnu mere kompleks og usikker fremtid, så gør de det uden det fælles formål, der karakteriserede årene efter krigen,« skriver Refleksionsgruppen.

»Efter 50 års konsolidering, både i dybden og bredden, står EU over for et fundamentalt valg. 2010 kan markere begyndelsen på en ny fase for EU, og de næste 50 år kan komme til at handle om EU's rolle som en selvsikker global aktør. Alternativt kan Unionen og dens medlemsstater glide ud i marginalisering og blive en stedse mere irrelevant vestlig halvø på det asiatiske kontinent,« lyder den barske konklusion fra Refleksionsgruppen, der har arbejdet i godt to år og angiveligt haft mange kontroverser og besværlige diskussioner bag lukkede døre.

Blandt de 12 medlemmer har været Polens tidligere præsident Lech Walesa, tidligere EU-kommissær Mario Monti, den hollandske arkitekt Rem Koolhaas samt - indtil sin tiltræden som minister - Lykke Friis, daværende rektor for Københavns Universitet. Rapporten lægger ikke mindst vægt på EU's økonomiske styringsproblemer, aktualiseret af store underskud på de offentlige budgetter og stor statsgæld i langt de fleste lande i og uden for eurozonen.

Økonomisk union eller?

»Der er et presserende behov for at styrke den økonomiske ledelse, hvis vi skal undgå de asymmetriske chok, der udspringer af sameksistensen af vor monetære union og indre marked med divergerende økonomiske politikker,« påpeger vismændene og rammer i centrum af disse dages europæiske diskussioner om, hvor meget mere den økonomiske politik i medlemslandene bør koordineres og integreres for at værne mod underskud og gældskriser, der kan starte ét sted og trække hele den europæiske økonomi ned.

Konkret foreslår Refleksionsgruppen bl.a.:

• Udvidede beføjelser for EU's stat- og regeringschefer og eurozonens ledere til at koordinere EU's økonomi.

• Styrkede procedurer for overvågning af de nationale budgetter.

• Udvidet økonomisk koordinering, så den også omfatter privat gæld og betalingsbalanceforhold.

• Øget overvågning af finansinstitutionerne for at hindre overdreven långivning og risikotagning.

Forslagene i denne del af rapporten er tæt på EU-Kommissionens udspil i onsdags, som bl.a. lægger op til, at medlemslandene fremover skal aflevere nøgletal til hver deres kommende finanslov til Bruxelles, så Kommissionen kan give gode råd eller advare, hvis et land er på vej ud på et skråplan med f.eks. for store underskud på statsbudgettet.

Det skal bidrage til at undgå en situation som den, den danske regering kom i onsdag, hvor Kommissionen sendte en advarsel om, at Danmark er på vej mod et offentligt underskud på 5,4 pct. af BNP i år - ude af trit med Maastricht-traktatens krav om højst tre pct.

23 andre af EU's 27 medlemslande modtog en tilsvarende advarsel om manglende budgetdisciplin. I gennemsnit er EU-landenes budgetunderskud nu på syv pct., mens gennemsnitsgælden ifølge Kommissionen svarer til 80 pct. af BNP, langt over traktatens krav om højst 60 pct.

Rapporten fra Refleksionsgruppen taler ikke direkte om en egentlig økonomisk union med en fælles økonomisk politik. Det gjorde til gengæld EU-kommissionsformand José Manuel Barroso, da han fremlagde kommissionsudspillet.

»Medlemslande skal have modet til at sige, om de vil have en økonomisk union eller ej. Hvis de ikke vil have det, er det bedre at glemme den monetære union fuldstændigt,« sagde Barroso.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu