Læsetid: 7 min.

Europa holder vejret

Vil den græske krise puste euro'ens vaklende korthus omkuld og få den økonomiske, sociale og politiske stabilitet til at vælte i det ene land efter det andet?
Vil den græske krise puste euro'ens vaklende korthus omkuld og få den økonomiske, sociale og politiske stabilitet til at vælte i det ene land efter det andet?
7. maj 2010

Det var Verdensbankens chef Robert Zoellick, der for lige ét år siden sagde: »Hvis ikke vi handler, er der risiko for en alvorlig menneskelig og social krise med meget dystre politiske konsekvenser.«

Zoellick talte om en »x-faktor, som ingen kan forudse«, en uventet lokal begivenhed, der pludselig kan sætte tingene på en uventet, ukontrollabel katastrofekurs.

»Ingen ved reelt, hvad der vil ske, og det bedste, man kan gøre, er at forberede sig på alle eventualiteter,« lød advarslen.

Zoellick talte om den globale økonomiske krise, og i dag spørger kloge hoveder sig selv og hinanden om dét, der foregår i Grækenland lige nu - generalstrejke, social revolte, opstand med vold og død - mon er x-faktoren, der kan udløse kaos på tværs af grænserne: puste euro'ens vaklende korthus omkuld og få den økonomiske, sociale og politiske stabilitet til at vælte i det ene land efter det andet. Netop som der meldtes om begyndende stabilisering af den internationale økonomi og udsigt til opbremsning i arbejdsløsheden, ser det ud som om, en negligeret social x-faktor kan spolere spillet på ny - og værre end før.

»Mange ser Grækenland som den potentielt første dominobrik, der falder,« påpeger senioranalytiker Janis Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Centre i The Guardian.

»Den græske smitte spreder sig,« skriver finansmagasinet Forbes. Børsen i Shanghai noterede således i går den laveste kurs for kinesiske aktier i otte måneder, og de japanske aktiekurser rutsjede brat af bekymring over den syge, gældsplagede eurozone. På den anden side af Jorden faldt obligationskurserne i Argentina markant som konsekvens af uroen på gældsmarkederne, og i São Paulo raslede kursen på den brasilianske møntfod, real, til det laveste niveau i fem uger.

»Nervøsiteten i markedet er stærkt forhøjet. Folk flytter til dollar,« rapporterede en investeringsøkonom til finansmediet Bloomberg.

Herhjemme fastslog chefanalytiker Ulrik Bie, Nykredit, i Børsen tv:

»Vi er på kanten af en ny finanskrise. Det handler ikke længere kun om en græsk tragedie, nu er fokus rettet mod euroens overlevelse.«

Hestekuren

Trods de stærke folkelige protester og den blodige uro lykkedes det sidst på dagen i går premierminister George Papandreou at få parlamentet i Athen til at godkende det hårde reform- og nedskæringsprogram, som skal bringe landets økonomi på rette vej og sikre finansiel hjælp udefra.

Ingen tror imidlertid et sekund på, at faren dermed er drevet over. Mareridtsscenariet, som nu udpensles og diskuteres, tegner sig således:

I centrum Grækenlands enorme gæld på 300 milliarder euro - 2.232 mia. kr. - svarende til 125 pct. af landets BNP. Og et budgetunderskud på 13,6 pct. af BNP - milevidt over eurozonekravet om max tre pct.

Den planlagte kur mod statsbankerotten er lånene fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF) på sammenlagt 110 mia. euro, som bl.a. skal gøre det muligt for Grækenland at betale gæld, der forfalder i denne måned. Dette kombineret med og betinget af den hestekur af et nedskæringsprogram, som i aftes blev godkendt i Athen: Fastfrysning af de offentlige lønninger indtil 2014, afskaffelse af lønbonusser i det offentlige, hævet pensionsalder, fastfrosne eller beskårne pensioner, højere moms og afgifter, nye skatter m.m.

Voldelige protester

Reformprogrammets nedskæring af de offentlige udgifter og befolkningens reducerede købekraft vil gå ud over levestandarden og BNP og lede Grækenland i markant recession i op til et par år, før gælden er høvlet ned, og kuren efter planen begynder at virke. Det betyder mere arbejdsløshed og vil gøre ondt på millioner af grækere, og i lyset af de seneste dages blodige protester er det på ingen måde givet, at det vil blive folkeligt accepteret. Manges oplevelse af at være blevet ført bag lyset af en korrumperet politisk og økonomisk overklasse kan få den sociale uro til at brede sig ukontrollabelt, lamme Grækenland politisk og spænde ben for reformprogrammet.

»I fraværet af håb synes landet at ryge ind i en kollektiv depression,« siger Janis Emmanouilidis, der sagtens kan forestille sig optrappede sociale protester i Athen og andre byer.

»Et større udbrud af social uro i Grækenland eller andre steder kan påvirke den bredere europæiske offentlighed på mange og uforudsigelige måder. Nogle 'venner af Grækenland' vil beslutte at vise aktiv, om end fredelig, solidaritet med deres europæiske kammerater. Andre vil måske følge det græske eksempel og gå på gaderne, ikke i solidaritet, men drevet af frustration over forholdene i deres egne lande,« spekulerer Emmanouilidis.

I værste fald vil Europa se voldelige protester, der spreder sig - med slagord der vender sig mod Bruxelles og IMF, som dem der har taget magten over de nationale kriseøkonomier og påtvunget de udsatte befolkninger lidelser. Som det kunne høres i de vrede kommentarer i Athen onsdag fra folk som Costas Isychos, næstformand for Athens kommunalarbejdere:

»EU og IMF drejer uret et århundrede tilbage hvad angår de sociale fremskridt, vi har sikret. Grækenland er et neoliberalt eksperiment. Det må stoppe i Grækenland. Sker det ikke, vil det rulle over hele Europa, og folket kommer til at betale prisen for bankernes og de store selskabers profitter.«

Breder denne stemning sig i Europa »vil krisen have udløst en social, snarere end en økonomisk domino- effekt, hvilket ikke er mindre foruroligende,« skriver Janis Emmanouilidis.

Han ser således også spøgelset af destabiliserende, indbyrdes konflikter mellem landene i EU, når nationale frustrationer over at blive trukket med ned af andres handlinger skal have afløb.

Det hænger sammen

Europa har allerede set kriseramte islændinge protestere på deres egen måde - lige nu knytter bekymringen sig mere til sydeuropæiske lande som Spanien og Portugal, hvor gælden i 2009 var oppe på hhv. 53,2 og 76,8 pct. af BNP, og hvor specielt Spanien har en meget høj arbejdsløshed - 20 pct. - og en privat gældsætning svarende til 173 pct. af BNP, meget højere end Grækenlands. Både Spaniens og Portugals regering er under pres for besværlige indgreb og er samtidig skæbnemæssigt forbundet med Grækenland, fordi landene skylder hinanden milliarder.

Det er dette skæbnefællesskab - som via endnu større gældsposter knytter den græske, spanske og portugisiske for ikke at nævne den italienske og irske økonomi til den franske og den tyske - der nu formentlig får EU til at rykke med gigantlånet til Grækenland. For svigter for alvor finansmarkedets tro på, at landene magter at gøre noget ved gælden og underskuddene, så flygter investorerne ikke bare fra Grækenland, men fra euroen som sådan.

»I sidste uge gik der panik i det europæiske lederskab, da det indså, at selve eurozonen stod i fare for nedsmeltning,« påpeger Peter Boone, økonom ved London School of Economics, og Simon Johnson, tidligere cheføkonom i IMF, i en fælles analyse i gårsdagens New York Times.

»Hvis eurozonen viser sig uvillig til at beskytte et medlemsland som Grækenland mod fallit, vil obligationsinvestorerne også flygte fra Portugal og Spanien.«

»Hvis sådan et 'amokløb' begynder, er det ikke klart, hvor det stopper. I den uklare horisont kunne selv Belgien, Frankrig, Østrig og mange andre være i potentiel fare. Selv ikke tyskerne vil have råd til at redde disse lande,« anfører Boone og Johnson.

De vurderer at redningspakken til Grækenland kun har »en lille chance« for at redde landet fra bankerot, og at der kun er »en smal redningssti« tilgængelig for Europa.

Slutspillet

Nobelpristageren i økonomi Paul Krugman siger i New York Times, at selv en sanering af Grækenlands gæld via det forventede EU-IMF-lån ikke er nok. Skal Grækenland undgå et langvarigt spare- og nedskæringsprogram - og medfølgende recession og social uro - så skal landets eksport øges som vej til vækst. Det kan kun muliggøres via devaluering - »og det indebærer at forlade euro'en,« siger Krugman.

Men enhver annoncering af - eller blot diskussion om - udtræden af euro'en »vil udløse en katastrofal bankflugt.«

Krugman krydser fingre for mirakler, men tror dybest set, at Grækenlands udtræden af euro'en er uundgåelig, lånepakke eller ej: »Det græske slutspil,« kalder han det. Alle er klar over, at såvel en udtræden som et økonomisk kollaps i Grækenland vil være livsfarligt for den europæiske og internationale økonomi og dermed den sociale og politiske stabilitet.

»Det er absolut afgørende at begrænse ildebranden til Grækenland, så den ikke vokser til en skovbrand og en trussel mod EU's finansielle stabilitet og dets økonomi som helhed,« sagde EU's økonomikommissær Olli Rehn onsdag.

Forud for afstemningen i går aftes i det græske parlament sagde premierminister George Papandreou:

»I dag er tingene enkle: Enten vedtager og iværksætter vi planen, eller også dømmer vi Grækenland til fallit. Vi har ikke en dag eller en time at miste.«

Det græske parlaments flertal sagde torsdag aften ja til hestekuren. Det fik titusinder grækere til at gå på gaden i hovedstaden Athen for anden dag i træk for at protestere mod de netop vedtagne besparelser.

Nu hænger alt så på tyskerne, der skal levere det største og afgørende enkeltbidrag til EU's del af lånepakken. EU skal låne Grækenland 80 af pakkens 110 mia. euro og Tyskland 22,33 mia. heraf.

Ved redaktionens slutning havde det socialdemokratiske oppositionsparti SPD sagt nej til at stemme for det tyske lån ved den planlagte afstemning i dag i Forbundsdagen. Kansler Merkel og regeringen kan bære lånetilsagnet igennem alene, men prisen er formentlig vrede reaktioner og politisk modvind i den tyske offentlighed, ligesom i den græske.

Om det hele skaber tryghed på det finansielle marked er mere end tvivlsomt.

På Børsen i New York faldt euroen i går til den laveste værdi i forhold til dollaren i 14 måneder.

»Presset på euro'en er ubønhørligt. Euro'en er i en 'no-win situation',« sagde Carl Forcheski, vicechef i den store franske bank Société Générale, i går aftes.

Og x-faktoren spøger fortsat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Dickhudt Christensen

Jahh, det undrer lidt at der herhjemme i medierne bruges mere tid på det engelske valg, end hvad der foregår i grækenland og baggrunden herfor.

"x-faktoren" som jeg ser den her, vil måske nok sætte sit præg på europæiske lande, men mon ikke vi her nordpå er så indsyltet i bl.a. reklamer og x-faktor på tv, at den ikke vil blive af samme effekt ?

Udover det er jeg slet ikke med på at man bør/skal lave hærværk/udøve vold fordi man er uenig med de/den som bestemmer.

Fra artiklen: Det betyder mere arbejdsløshed og vil gøre ondt på millioner af grækere, og i lyset af de seneste dages blodige protester er det på ingen måde givet, at det vil blive folkeligt accepteret.

-----------

Det bliver forhåbentlig aldrig accepteret !

Løsningen er selvfølgeligt at indrette europa's økonomiske system til at tjene befolkningerne - i stedet for nogle få, store privatkapitalister.

Kim, helt enig.

Nu slap neo-kapitalismen så de rå markedskræfter fuldstændig fri, og vi kan nu vidne deres amokløb mod systemet.

Peter Lauritzen

Glimrende artikel. Spørgsmålet er, om det kaos kan bremses, før vi når til opgøret på gaden, og vi igen ser halvmiltære fascister og kommunister randalere og statsmagten uden kontrol.

Markus Lund

Jeg havde godt nok aldrig troet at jeg skulle være enig med en som Kim, men det er så sandt som det er sagt! For slet ikke at tale om EUs udhuling af arbejdernes rettigheder vha. social dumping. Der er så mange ting der går EU imod for tiden at jeg ikke kan andet end at stå og smile og tænke at nu må vi da snart træde ind i kapitalismens sidste tider... :)

"Penge alene skaber ingen værdier. Penge skaber penge - papir, papir!"

Niels-Holger Nielsen

Fin artikel. Jeg har allerede glemt Mads Freses vrøvleri fra forleden. Hold fast jsn, vi er mange der støtter dig.

Fra nu af er der kun kaos i horisonten. Klimakatastrofer, peak fossil og et gennemråddent samfundssystem. Systemet har passeret sit tipping point. Advarslerne til systemets forvaltere har igennem de sidste fyrre år været legio, men de har i den grad valgt at fremture. Det er for sent at redde/reparere på systemet. Nu handler det om at redde Moder Jord og menneskene.

Held og lykke fremover, og var jer for den spirende fascisme.

venlig hilsen

Anne Marie Jensen

Glimrende artikel af Jørgen Steen Nielsen - langt bedre end Mads Freses mikrofonholderinterview med en borgerlig økonom. Tak!

Hej Markus Lund
Der er nogle spørgsmål og kommentarer til dit bud på, hvad de græske demonstranter mon vil med deres oprør her: http://www.information.dk/232257

Håber du har lyst til at kommentere lidt på det, det er ret interessant. God weekend :-)

Niels-Holger Nielsen

Hej Anne Marie Jensen, alias Arundhati Roy. Fandens flot ikon at vælge sig, men det forpligter. God vind!

Niels-Holger Nielsen

Anne Marie Jensen
Du skulle ikke tilfældigvis være en søster eller lignende til den forførende Naomi Klein alias Alex Jensen, som af og til ytrer sig positivt her i spalterne?

~;-|O><====