Læsetid: 3 min.

Frafaldne talebanere skal afradikaliseres og beskæftiges

Under sit kommende besøg i USA skal Hamid Karzai diskutere afradikalisering og jobtilbud til tidligere oprørere med Barack Obama
7. maj 2010

KABUL - Ifølge en længe ventet plan, som bliver fremlagt senere i maj, skal Talebans ledere kunne tilbydes eksil uden for Afghanistan, hvis de går med til at stoppe kampene mod Hamid Karzais regering. Planen indeholder også forslag om undervisning i »afradikalisering« for oprørene og tusindvis af job til de soldater, der giver afkald på vold. Når planen er blevet vedtaget, vil regeringen kunne begynde at bruge omkring 920 millioner kr. fra det internationale samfund for at få oprørerne til at lægge våbnene fra sig. I dokumentet omtales krigerne som »vrede brødre«, hvilket afspejler en overbevisning om, at mange af oprørerne ikke er ideologisk motiveret.

Rapporten siger ikke meget om de Talebanledere, der fører an i krigen mod Karzais regering. Der står blot, at oprørslederne kan imødese »eksil i udlandet«.

Saudi-Arabien er tidligere blevet anvendt til sådanne formål, og der går rygter om, at Gulbuddin Hekmatyar, leder af den væbnede gruppe Hizb-e Islami, der i marts sendte en fredsdelegation til Kabul til drøftelser med Karzai, vil blive tilbudt muligheden for at gå i eksil.

Afradikalisering

De vestlige lande vil sandsynligvis blive begejstrede for de detaljerede anvisninger til det nye afghanske fredsråd, der skal afløse en notorisk ineffektiv institution, som er blevet beskyldt for at samarbejde med oprørssoldater, der senere igen greb til våben. Men vestlige diplomater er bekymrede over regeringens manglende evne til at gennemføre planen, der vil medføre aktiviteter i omkring 4.000 af de landsbyer, som er hårdest ramt af oprøret. En diplomat udtaler: »Pengene er ikke noget problem for det internationale samfund, som vil betale, hvad det koster. Men man kan godt få den fornemmelse, at det er folk i militæret, der kommer til at gøre det meste af arbejdet og derefter give det et afghansk ansigt.«

Fredsrådet vil få ansvaret for de krigere, der ønsker at leve et fredeligt liv. De vil i første omgang blive sendt til »afkøling« i 90 dage i »afmobiliseringscentre«, hvor deres personlige behov og sikkerhedssituation vil blive vurderet. Hvis de går med til at lægge våbnene fra sig og kappe båndene til al-Qaeda, vil de være berettiget til amnesti for alle de forbrydelser, de måtte have begået. De vil også få udstedt et biometrisk »reintegrationskort« og blive tilbudt »en menu« af andre muligheder for fredelig beskæftigelse, herunder erhvervsuddannelser som tæppevævere og skræddere. Der vil også være mulighed for at gennemgå et afradikaliseringsprogram, som man allerede kender fra Saudi-Arabien. Rapporten anerkender dog vanskelighederne i forbindelse med implementeringen, manglen på »tilstrækkelig erfaring« i Afghanistan, og at der sandsynligvis vil opstå behov for at sende »stærkt radikaliserede personer« til andre lande.

Jobskabelse

Der vil også blive oprettet nye institutioner, som skal forvalte de storstilede jobskabelsesordninger. En enhed for ingeniør- og byggeopgaver vil tage sig af Afghanistans nye motorvejsnetværk og andre større projekter i infrastrukturen, som kræver meget arbejdskraft. Det er også planer om, at tidligere Talebankrigere skal kunne bruges i nødsituationer ved oversvømmelser og jordskred. Det mest kontroversielle forslag går dog ud på, at de tidligere oprørere skal optages i den afghanske hær eller i politikorpset.

De vestlige ambassader og NATO har i flere måneder ventet utålmodigt på, at regeringen skulle udarbejde en gen-integreringsstrategi, som udgør en vigtig del af USA og NATO's plan for bekæmpelse af oprørerne. På den anden side skulle Karzai angiveligt være frustreret over, at USA modsætter sig fredsforhandlinger med oprørsledere. Såvel amerikanske som afghanske embedsmænd hævder dog, at der kun er uenighed om tidsplanen, og at ingen af parterne er indstillet på at indgå kompromisser med Taleban.

I sidste uge sagde Ahmed Wali Karzai, den afghanske præsidents indflydelsesrige halvbror, at oprørssoldaterne godt kunne overgive sig og vende tilbage til et fredeligt liv, men at den afghanske regering under ingen omstændigheder vil dele magten med Taleban eller give efter for krav om, at landets forfatning skal ændres til gengæld for fred: »Skulle vi give dem Uruzgan, Kandahar og Helmand og ændre forfatningen? Ikke på vilkår. De er blevet besejret, de er på flugt, og de gemmer sig,« sagde Ahmed Wali Karzai. Hans udtalelser var på linje med ordene fra en præsidentens vigtigste rådgiver, der sagde, at Karzai ikke har nogen interesse i at forhandle med Taleban som helhed, men er interesseret i at tale med enkeltpersoner for at »slå skår i og svække oprørsbevægelsen«.

Guardian News & Media 2010
Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu