Interview
Læsetid: 3 min.

Grækenland mellem berettiget vrede og meningsløs klassekamp

Europa vendte det blinde øje til, mens Grækenland gled ned i et morads, de fleste europæere ikke forstår, og som kun grækerne selv nu kan hive sig op af, mener den anerkendte græske forfatter Soti Triantafillou
Udland
20. maj 2010

Resten af Europa bør ikke være overrasket over Grækenlands sørgelige forfatning, men det er op til grækerne selv at trække sig op af sølet. Sådan udlægger den anerkendte græske forfatter Soti Triantafillou den aktuelle situation i sit hjemland.

»Europæerne har hele tiden vidst, at vi levede over evne, at grækerne ikke stoler på deres institutioner, at de underminerer dem og manipulerer med dem for at klare sig igennem og score kassen. Men nu opfører disse forfærdede europæere sig, som om vi er en eller anden grim overraskelse. Det er vi ikke: Vi er en del af et indviklet europæisk system, som har tolereret os i 30 år,« skriver Triantafillou i et e-mail-interview med Information. Hun er både en af Grækenlands mest fremtrædende forfattere og en markant stemme i den offentlige debat, hvor hun bl.a. skriver for ugemagasinet Athens Voice.

»De fleste vesterlændinge anser sig for berettigede til at analysere landet, fordi de har ferieret på en eller anden ø en eller anden solskinsrig sommer,« protesterer hun - men Grækenland er langt mere kompliceret:

Det er et land præget af ekstremer i alle ender af det politiske spektrum, og det kommer blandt andet til udtryk i den brogede sammensætning af de mange tusinder, som har demonstreret mod regeringens nedskæringer.

»Der er kommunister, som ikke vil stoppe, før den sovjetiske revolution er en realitet. Vrede borgere, som - forståeligt - frygter, at regeringen giver køb på såvel menneskerettigheder som nationale rettigheder for at opnå lån; venstreorienterede, som mener, at vi kan komme igennem krisen med andre midler (hvilket mere eller mindre er sandt); blodtørstige anarkister og fascister, som blot nyder det sociale kaos,« forklarer Soti Triantafillou.

Bagstræberisk

De fleste er dog folk, som er vrede over at se deres lønninger skrumpe og deres job forsvinde for altid: De mener nu, at de bliver straffet for landets økonomiske forfatning, mens »opportunister, korrupte politikere og de svinsk rige« går fri: »Og så bliver folk vrede,« pointerer Soti Triantafillou.

Hun mener, at en løsning på landets situation vil kræve grundlæggende reformer og et nyt forhold mellem grækerne og deres egen stat.

»Vi behøver gennemgribende institutionelle forandringer: Bedre uddannelse for alle, respekt for loven, ærlighed, selvkontrol, forsigtighed, forudseenhed,« mener hun. Men kan al vreden mod det bestående system og mod de kommende nedskæringer vendes til en sådan ny begyndelse? Ikke umiddelbart, mener Soti Triantafillou:

»Sandheden er, at sociale bevægelser - strejker, optøjer - også er dybt konservative; de fleste demonstranter er kun interesseret i deres egne lønninger,« mener Soti Triantafillou.

»Det er meget svært at afgøre, hvad der er retfærdig vrede, og hvad der er resultatet af en rasende og meningsløs klassekamp anført og manipuleret af filistrøse fagforeninger.«

Problemet er, mener hun, at store dele af den venstreorienterede opposition, som i høj grad påvirker demonstranterne, er ude af stand til at frembringe reelle alternativer til det, de protesterer mod:

»Den græske arbejderklasse er under stærk indflydelse af de politiske kræfter, som er indbygget i vores sociale system: Der er adskillige typer kommunister og anarkister, men alle er de dogmatiske og aggressive, potentielt voldelige, euroskeptiske og under alle omstændigheder negativistiske. Vi har ikke en venstreorienteret, og dog konstruktiv opposition til den socialdemokratiske regering,« mener hun.

Hvis grækerne skal ud af hullet, bør de derfor ifølge Soti Triantafillou begynde med selvransagelse:

»Grækerne skulle overveje, hvad de har gjort mod sig selv, hvad de skulle have gjort og ikke gjorde, hvordan de udnyttede deres forhold til EU, hvordan og hvorfor de fortsatte med at leve, som de gjorde. Vi er et gigantisk bureaukrati, vores moral er ringe: Grækerne ser sæbeoperaer hele dagen, og indtil for meget nylig proppede mange af dem sig på latterligt dyre restauranter; det småborgerlige tankesæt, den nyrige livsstil, det var lige os.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her