Læsetid: 4 min.

Det handler om at kunne sælge til Kina

Europas nærmeste fremtid har mange tabere og kun få vindere. De arbejdsløse og sydeuropæerne ender med sorteper, mens især tyske virksomheder kan få succes ved at sælge til udviklingslandene
Der er udsigt til bedre tider for de lande, der kan sælge varer til de store udviklingslande, som vil trække verdens vækst i årene fremover, mener chefanalytiker fra Nordea. Og det er blandt andet Tyskland, der kan se lys forude.

Der er udsigt til bedre tider for de lande, der kan sælge varer til de store udviklingslande, som vil trække verdens vækst i årene fremover, mener chefanalytiker fra Nordea. Og det er blandt andet Tyskland, der kan se lys forude.

Jason Lee

27. maj 2010

Skal man skære det mest sandsynlige fremtidsscenario for Europa i de kommende år ud i pap, lyder det sådan her: Gode tider for dem, der kan sælge varer til udviklingslandene, og dårlige tider for stort set alle andre.

Europas økonomi balancerer stadig på kanten af en ny nedtur, men uanset om vi klarer os fri af den eller ej, begynder der at tegne sig et mønster for, hvem der vil være Europas vindere og tabere i de kommende år.

Blandt taberne finder vi sydeuropæerne og de arbejdsløse. Sydeuropæerne, fordi de både skal gennemleve en recession og genopfinde sig selv for at komme ud af den, og de arbejdsløse, fordi selv et opsving ikke nødvendigvis vil komme dem til gode. Blandt vinderne finder vi dem, der kan sælge varer til de store udviklingslande, som vil trække verdens vækst i årene fremover: Kina, Indien, Brasilien og til dels Rusland. Og det vil i praksis især sige tyske virksomheder.

Jobløs vækst

»Der er ingen tvivl om, at Sydeuropa kommer til at gennemgå en lang periode med høj arbejdsløshed og sløj vækst, mens det vil se langt bedre ud i bl.a. Tyskland. Tyskerne har gennemgået den store hestekur oven på genforeningen og er i dag en meget konkurrencedygtig økonomi,« siger Nordeas Europa-ekspert, chefanalytiker Anders Matzen. Tyskerne kan f.eks. håbe på at sælge Audier, Mercedeser og andre luksusvarer til kinesiske forbrugere, påpeger han - og det bliver kun lettere af, at euroen for tiden falder og gør tyske varer billigere uden for Europa. Det samme kan Finland drage fordel af, spår han - men også Østeuropa kan klare de kommende år ganske fint, omend af andre årsager:

»De drager stadig fordel af at være blevet medlemmer af EU og af at have fået adgang til europæiske markeder - og det er stadig attraktivt at placere produktion i de lande,« siger han.

Men helt overordnet gælder det om at producere varer til nogle andre end europæerne, for uanset hvordan man vender og drejer det, vil efterspørgslen især i Vesteuropa falde i årene fremover. En faldende euro betyder lavere købekraft hos europæiske forbrugere, bl.a. fordi benzinpriserne stiger. Offentlige nedskæringer og fastfrosne lønninger over hele linjen trækker i samme retning. Og det gør også arbejdsløsheden, der meget vel kan have bidt sig fast på det nuværende høje niveau: 10 pct. i eurozonen og 9,6 pct. i EU som helhed. Det mener i hvert fald Howard Archer, leder af analysevirksomheden Global Insights Europa-afdeling.

»Man kan være bekymret for et jobløst opsving i Europa, fordi mange af virksomhederne ikke har fyret folk, men snarere ladt dem gå ned i timeantal. Så selv hvis økonomien får det bedre, vil mange virksomheder altså kunne klare sig med de folk, de allerede har ansat,« siger han.

Allerværst ser det ud i Sydeuropa, hvor ufleksible arbejdsmarkeder i f.eks. Spanien og Italien er med til at fastholde den høje arbejdsløshed.

»Indtil en række lande har foretaget arbejdsmarkedsreformer, er det meget svært at se nogle forbedringer dér overhovedet - mange virksomheder er ekstremt nervøse for at hyre nye folk, fordi det vil være så svært at komme af med dem igen,« siger Howard Archer.

Skal genopfinde sig selv

I det hele taget skal mange lande gennemreformere og genopfinde sig selv for at kunne komme ud af krisen, mener Howard Archer. Allerværst ser det måske ud for Spanien, som efter flere år med høj vækst drevet af en gigantisk boligboble står tilbage med en arbejdsløshed tæt på 20 pct. og ifølge OECD har udsigt til en skrumpende økonomi i år og svag vækst til næste år.

»Presset er især på Spanien. De har høj privat gæld og en byggesektor, som ikke kommer tilbage på det tidligere niveau. De skal udvikle en helt ny økonomisk model, for ejendomsmarkedet vil ikke kunne drive væksten igen,« siger Howard Archer - et synspunkt, som i øvrigt deles af Anders Matzen fra Nordea.

»Spanien gennemgår en boligkrise, hvor priserne falder, og der står masser af tomme boliger - og selv om markederne skulle rette sig, er der vel ingen, som forestiller sig, at boligbyggeriet vil boome en gang til. Tværtimod skal Spanien gennemgå en økonomisk tilpasning, hvor man skal genoprette konkurrenceevnen, og det er et langt, sejt træk,« siger han. Og det sidste gælder også for lande som Italien og Portugal, påpeger Howard Archer:

»De Sydeuropæiske lande har nogle hårde år foran sig. De er under pres for at stramme finanspolitikken, men de skal også forbedre deres konkurrencedygtighed, så de bliver nødt til at forbedre produktiviteten og få deres arbejdsomkostninger ned. Det vil alt sammen hjælpe dem på længere sigt, men de kommer til at betale en høj pris på kort og mellemlangt sigt,« siger han.

»Men lykkes det ikke, kan man med rette spørge, om de kan overleve inden for euroen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Når kineserne har fået andelslejlighed og Audi skal de sikker også have en hund (og en til, hvis de kommer til at spise den første) og så kan vi måske sælge dem nogle tørret svineører?

Heinrich R. Jørgensen

Meget læseværdig artikel, der udstikker de store linjer for EU økonomiske fremtid, et årti eller to.

Thomas Holm

Allerede nu ligger 15% af verdensmarkedet for luksusvarer i Kina, tendensen er stigende. Indien er også godt på vej.

Så der er masser af rige folk der vil vise deres rigdom østpå.

Samtidigt er der dog også et gevaldigt underlag af fattige i begge lande.

Men både indere og kinesere har et tilfælles som hjælper mange op fra fattigdomen: deres børn og unge er villige til at lære hårdt og knokle hårdt for deres uddannelser i en grad der får den gennemsnitlige danske gymnasieelev til at være et totalt nul ved siden af.