Bogen Band of Brothers, som fortæller om bedrifterne hos et kompagni af amerikanske lufttropper under Anden Verdenskrig i Europa, er blev lavet om til en meget rost tv-serie.
Men nu er den amerikanske historiker, professor Stephen Ambrose, som skrev præsident Dwight D. Eisenhowers officielle biografi og redigerede mere end en halv snes bøger om ham, blevet viklet ind i en posthum kontrovers. Han anklages for at have opfundet flere møder, som han påstod at have haft med Eisenhower, og for at fabrikere hele interview med ham.
Disse afsløringer har sendt chokbølger gennem det akademiske miljø i USA. Ambrose, som døde i 2002, opnåede bred anerkendelse for sine bøger, og instruktør Steven Spielberg benyttede ham som militærrådgiver på sin Oscar-vindende film Saving Private Ryan fra 1998.
Band of Brothers blev en kulturel milepæl, da den blev lavet om til en tv-serie, som Ambrose var med til at producere. Den blev hyldet for at lære en hel generation om deres forfædres opofrelse. Men det virker, som om Ambrose forfaldt til en slags fantasi om omfanget af sit forhold til Eisenhower.
I tv-interview påstår han, at han har tilbragt »hundrede og atter hundrede timer« med den tidligere præsident. Han udtalte sågar engang, at han typisk tilbragte to dage om ugen på at arbejde med Eisenhower på hans kontor. Men nylige studier af optegnelserne af Eisenhowers møder modsiger forestillingen om, at de to havde nogen længerevarende møder ansigt til ansigt.
»Jeg tror, fem timer er et generøst bud på den faktiske tid, som de tilbragte sammen. Jeg ville personligt skyde det til mindre end to eller tre,« siger Tim Rives, vicedirektør for the Eisenhower Presidential Library i Abilene, Kansas.
Opdagelsen så dagens lys nærmest ved et uheld. Museet havde planlagt en udstilling, der undersøgte forholdet mellem Ambrose og Eisenhower. Tim Rives fandt frem til, at optegnelserne viste, at Ambrose og Eisenhower kun havde mødt hinanden tre gange - og aldrig alene. Han fandt frem til, at ved syv lejligheder, hvor Ambrose i fodnoterne til sin bog Supreme Commander påstod at have mødt Eisenhower, var præsidenten enten andre steder i landet eller i færd med at holde møder med andre mennesker. I et af tilfældene påstod Ambrose, at han lavede et interview med Eisenhower i Pennsylvania, hvor Eisenhower var i Kansas.
»Hele historien er blevet optrævlet derfra. Det var lidt af en overraskelse. Vi ledte ikke efter det, så det skete nærmest ved et uheld,« siger Rives.
I betragtning af, at tidligere præsidenters liv indgående dokumenteres af deres stab, er der nærmest ingen chance for, at Ambrose kunne have gennemført interview med Eisenhower, som der ikke findes optegnelser for. I senere bøger mangler de påståede interview med Eisenhower specifikke datoer og stedsangivelser og henvises blot til som 'Interview med DDE' i en fodnote. Imidlertid har de emner, som Ambrose påstår, at han har diskuteret med Eisenhower, bredt sig til at holde op med at ryge og Vietnam-krigen.
Ikke den første skandale
Rives tror ikke, det er muligt, at Ambrose kan have diskuteret så bred en vifte af emner i den lille mængde tid, han rent faktisk tilbragte sammen med sit subjekt.
»Jeg betragter det som meget tvivlsomt. Det er noget, som burde være en bekymring for akademikere. Det kan så tvivl.«
Ambrose påstod, at Eisenhower i 1964 ringede til ham ud af det blå, og spurgte ham, om han ville skrive hans biografi. Men Rives fandt breve fra Ambrose til Eisenhower, hvor han præsenterede sig selv og derefter bad ham om at indvillige i, at Ambrose skrev hans biografi. Dette er ikke den første skandale, der knytter sig til Ambroses arbejder. I 2002 blev han anklaget for plagiat i sin bog The Wild Blue.
Hans forlægger udsendte en undskyldning, men Ambrose sagde, at han blot havde glemt at sætte citationstegn rundt om nogle kortepassager taget andetsteds fra.
Oversat af Lise Nielsen
