Nyhed
Læsetid: 4 min.

IMF indtager det europæiske kontinent

Efter krisen i Grækenland står Den Internationale Valutafond med historisk stor indflydelse i Europa. Men det er et noget amputeret IMF, der nu udstikker ordrer om chokterapi, nedskæringer og krav om reformer
Udland
18. maj 2010
Den Internationale Valutafonds franske direktør, Dominique Strauss-Kahn, har klare politiske ambitioner om at blive den næste franske premierminister, og han vil bruge IMF's nye rolle i Europa som basis for sin valgkamp, mener i hvert fald Eleni Tsingou, der forsker i finansiel regulering på Warwick University.

Den Internationale Valutafonds franske direktør, Dominique Strauss-Kahn, har klare politiske ambitioner om at blive den næste franske premierminister, og han vil bruge IMF's nye rolle i Europa som basis for sin valgkamp, mener i hvert fald Eleni Tsingou, der forsker i finansiel regulering på Warwick University.

HANNIBAL HANSCHKE

I udviklingslandene har man kendt dem særdeles godt i mange år. Regnedrengene fra Den Internationale Valuta-fond (IMF) i Washington, der flyver ud på mission i akutte økonomiske katastrofesituationer. Her udstikker de ordrer om nedskæringer og radikale strukturreformer, og flyver tilbage til basen, når den umiddelbare katastrofe er afværget.

IMF's programmer er blevet anklaget af udviklingslandene for at være for hårde, og for ikke i tilstrækkelig grad at tage hensyn til de sociale slagsider, som kravene til nedskæringer og privatiseringer ofte har. Samtidig er valutafondens rolle igennem de seneste år blevet mindre, i takt med at mange af de lidt større udviklingslande forsøger at klare sig uden fondens lån og de betingelser, der følger med. At IMF nærmest ud af ingenting nu spiller en nøglerolle i forsøget på at løse krisen i eurozonen, kommer derfor bag på en række eksperter:

»IMF har ikke spillet så stor en rolle i Europa siden efterkrigstiden. Institutionens betydning i verdensøkonomien har aldrig været så stor som nu, og det er sket i løbet af få uger. Det er højst overraskende,« siger Jens Ladefoged Mortensen, der er lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Valutafonden har fået tildelt en nøglerolle i både den akutte krisehjælp til Grækenland, der blev vedtaget i begyndelsen af maj, og siden i den gigantiske kriselånepakke på 5.500 milliarder kroner, som EU-lederne i sidste uge blev enige om.

»For bare få år siden var IMF i dyb krise og stod nærmest uden arbejde, da der ingen efterspørgsel var efter fondens ydelser. Det ændrede krisen på,« siger Leonard Seabrooke, professor i international økonomi ved engelske Warwick University.

Ifølge Jens Ladefoged har den finansielle krise samtidig skubbet fonden tilbage til sit oprindelige formål: »IMF er i gang med at skubbe de seneste år som en meget politisk strukturtilpasser i baggrunden og går tilbage til den traditionelle rolle: At stabilisere det finansielle system,« siger han.

Fortæl jeres børnebørn

Hovedfiguren i IMF's transformation er fondens franske direktør, Dominique Strauss-Kahn. Han har længe villet have valutafonden ind i en mere central rolle specielt i de vestlige lande, og ved et møde i Istanbul i oktober 2009 erklærede han: »I vil kunne fortælle jeres børnebørn, at I var med i Istanbul, dengang det nye IMF kom til verden.«

Kun et halvt år senere resulterede den græske katastrofe i, at hans drøm kom et stort skridt nærmere med beslutningen om økonomisk genopretning med IMF i en nøglerolle. Men ud over missionen om at redde det europæiske kontinent ud af gældsafgrunden, så spiller også mere personlige faktorer ind, siger Eleni Tsingou, der forsker i finansiel regulering på Warwick University:

»Dominique Strauss-Kahn har klare politiske ambitioner om at blive den næste franske premierminister, og han vil bruge IMF's nye rolle i Europa som basis for sin valgkamp. Det sker på et tidspunkt, hvor der ingen klarhed er, om hvad for en rolle IMF egentlig skal spille i fremtiden,« siger hun.

Karakteristisk for IMF stilles der kontante krav til grækerne: Reducer pensioner og lønninger, lav omfattende reformer af den offentlige sektor og hæv skatten og momsen, lyder ordren. En medicin som i årevis er givet til udviklingslande i krise. »Det er meget, meget bitter medicin, der næsten slår patienten ihjel. Men IMF ser det ikke som sin rolle at skulle bekymre sig om de sociale og politiske problemer, som Grækenland vil få. De skal udelukkende afværge et statsbankerot og vigtigst af alt sørge for, at katastrofen ikke spreder sig til det internationale samfund,« siger Jens

Ladefoged.

Meget traditionelt

IMF har ifølge eksperterne været igennem en vis selvransagelse efter den til tider fejlslagne indsats i u-landene, samt den kritik som institutionen fik efter håndteringen af krisen i Asien i slutningen af 90'erne. Ifølge lektor i udviklingsøkonomi på Roskilde Universitet Thorkil Casse, der har gennemgået aftalen for Information, er der dog stadig tale om en »meget traditionel« aftale mellem Grækenland og IMF:

»Det er en hestekur, der forholder sig til nogle helt overordnede tal og ikke viser den store forståelse for tingene. Det er tydeligt, at det bare er folk, der skal ned og klare tingene hurtigt uden at sætte sig ind i de fundamentale mekanismer,« siger Thorkil Casse. Han kalder det »paradoksalt«, at IMF nu skal ind i en europæisk nøglerolle, uden at der har været særligt store ændringer af de krav, der tidligere har givet dårlige resultater.

»Man forstår ikke den græske økonomi, og på den måde minder det meget om indsatsen i udviklingslandene. Det viser samtidig, at man ikke er kommet særligt meget videre med det her system siden Anden Verdenskrig. Det er deprimerende,« siger han.

Amputeret

På en række afgørende punkter kommer IMF's fremtidige indsats i Europa til at adskille sig både fra indsatsen i udviklingslandene og i Asien. Det tyder aftalen med Grækenland på. For normalt følges de kontante krav om nedskæringer med både devaluering af valutaen for at øge konkurrenceevnen og deregulering for at sætte gang i den private vækst. Men grundet eurosamarbejdet er det ikke muligt at devaluere valutaen, og aftalen med Grækenland indeholder heller ikke særligt mange forslag til deregulering af den simple grund, at det allerede er blevet gjort.

»Der er ikke rigtigt noget tilbage, som staten kan deregulere. Staten ejer heller ikke særligt meget mere, så der er heller ikke så meget, man kan privatisere og dermed skabe umiddelbart overskud,« siger Eleni Tsingou.

Mens dele af det traditionelle program altså ikke kan gennemføres i eurozonen, så er der heller ikke mulighed for at dæmpe spekulationen med redskaber som kapitalkontrol. Et redskab som IMF efter finanskrisen ellers har medgivet kan have positive effekter i krisetider, hvilket er en markant ændring i forhold til tidligere, hvor IMF har modsat sig kontrol med de frie markedskræfter.

»Men det kan heller ikke lade sig gøre at indføre i Grækenland på grund af eurosamarbejdet. Det har ellers virket med stor succes i både Argentina og Malaysia,« siger Thorkil Casse og tilføjer: »På den måde er grækerne dårligere stillet end sådan et mellemindkomst udviklingsland.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alex Jensen

For at gøre en lang historie kort: IMF er tæt på at være den mest ondskabsfulde organisation på denne planet og bliver af mange kaldt den USA's (Læs Wall street's) "økonomiske våben". De er notorisk kendt for deres ekstreme privatiseringsideologi og deres totale mangel på respekt for social retfærdighed, miljø og lokal uafhængighed. Samtlige lande i Sydamerika vil kunne genkende den beskrivelse. Havde IMF ikke taget deres indtog i Haiti ville der ikke have være katastrofe (tjek fakta, jeg har ret!).

Det var et meget skræmmende øjeblik da IMF tog deres indtog i Island, men det er nu endnu mere rædselsindgydende at de for alvor går i stilling over for de store europæiske lande. Det kan kun ende galt.

Jeg vil anbefale alle der ikke kender IMF og deres metoder at tjeke wikipedia/youtube etc. Dette er vigtigt!

Sven Karlsen

"»I vil kunne fortælle jeres børnebørn, at I var med i Istanbul, dengang det nye IMF kom til verden.«

vær sød at åbne et vindue, - her stinker af Napoleonsnykker!

Bernhard Dragsbjerg

Som Merkel og Sarkozy allerede har pointeret, så er det på tide at Europa smider IMF ud og etablerer en europæisk fond. Det kan kun gå for langsomt.

Karen Helveg

Det her er ikke bare IMF, men IMF med ECB. De to ledere, Dominique Strauss-Kahn og Jean-Claude Trichet, ligner hinanden af udseende nogenlunde lige så meget som David Cameron og Nick Clegg. Og de er vist også officielt set af forskellig partipolitisk orientering. Men det er i det her tilfælde vist mest kosmetisk.
Begge er enarque'r (alså fra Ecole Nationale d'Administration, den magtfulde franske finansskole), dvs. DSK dumpede ved optaget, men underviste der senere. Trænede er de i den hårde franske finanstradition, hvor kontrol er det vigtigste. Dertil kommer prægningen af de to solidt monetaristiske institutioner de nu er ledere for. At IMF farer frem, som den altid har gjort, ligger i dens DNA: IMF har aldrig haft sans for andet end procenter som underskud på statsfinanserne og gælden i forhold til statsbudgettet, evt. den totale pengemængde (hvad man så skal med den) og jo, inflation. Økonomiernes substans har aldrig været IMF's sag, så selvom man efterhånden siger på de kanter, at det ikke bare drejer sig om, at "one size fits all", så er det præcis, hvad der sker. Grækenland = Island = Burkina Faso. Det nedtrampede græs efter IMF hedder: stagnation.

Jeg kan ikke se, at globaliseringen kommer nogen som helst, ud over det finansielle system og de multinationale til gode.

IMF's eneste formål er at agere murbrækker for kapitalismen; få smadret det offentlige, få nedbrudt alle forsvarsmekanismer ind til det lokale marked og så ellers lade alle kapitalisterne komme til fadet, på bekostning af befolkningen, ud over en lille, kontrollerende elite.

Peter Jensen

Dominique Strauss-Kahn, er han ikke Israeler ?
Under alle omstændighedder gør han nøjagtigt som Israels ejere, Rothschild-klanen, vil have .

Banks is a greater menace to the liberties of the people than a standing army - Citat: Andrew Jackson "vist nok"

Christian Larsen

Hahaha. Sjovt at se kommentarerne til de grimme sorte IMF folk.

Sådan er det når man lever over evne og ikke hver især betaler sit. Når folks begrebsverden ikke kommer over at det er de fattige der betaler - så er man ikke kommet langt.

Nej, de fattige betaler ikke, da de i forvejen ikke har betalt noget.

Herhjemme mener nogen også at efterlønnen er gratis og at alternativbet er dagpenge osv., osv.