Nyhed
Læsetid: 4 min.

Israel skal presses på handelsaftalerne

EU bør nu alvorligt overveje at droppe de fordelagtige handelsaftaler med Israel, mener en række danske politikere. 'Det er ikke længere tid til snak,' siger en Israel-ekspert
Udland
1. juni 2010
Udenrigsminister Lene Espersen (K) indkaldte i går Israels 
 ambassadør til møde.

Udenrigsminister Lene Espersen (K) indkaldte i går Israels
ambassadør til møde.

Jeppe Bøje Nielsen

Israel skal straks ophæve blokaden af Gaza og iværksætte tilbundsgående undersøgelser af, hvad der foregik på havet ud for Gazas kyst i går morges, hvor israelske soldater angreb det tyrkiske passagerskib Marmara og, ifølge forlydender, dræbte mindst 10 fredsaktivister og sårede omkring 50. Sker det ikke, må der hårdere metoder i brug, siger SF's udenrigspolitiske ordfører, Holger K. Nielsen.

»Det virker, som om det økonomiske samarbejde er det eneste instrument, der virker over for Israel. EU er båret af et grundlæggende værdisæt, der hviler på folkeretten. Israel skal have at vide, at hvis de ikke opfører sig ordentligt, så vil EU overveje handelsaftalerne.«

Jeppe Kofoed (S) er enig:

»Ifølge FN er det kun en fjerdedel af den nødhjæp, der kræves, som når frem. Den blokade må ophøre,« siger Jeppe Kofoed, der også mener, at angrebet i går bør få konsekvenser.

»Hvis det er sandt, at soldaterne opførte sig, som det nu tyder på, må EU sætte sig ned og diskutere det fremtidige forhold til Israel,« siger han og understreger, at man i den anspændte situation bør overveje grundigt hvilke skridt, der gavner sagen: »Det kan jo ende i en tredje intifada.«

Danmark skal stille krav

Enhedslistens Frank Aaen vil gå endnu længere. Han mener, at handelsaftalerne skal annulleres øjeblikkelig.

»Ellers kan Israel ikke mærke det. De er jo simpelhen blevet døve, alle ordene fiser bare forbi. Vi er nødt til at vise dem, at vi mener det.«

Siden Israel for tre år siden iværksatte en blokade af Gaza-striben og derved afskar dets godt 1,5 millioner indbyggere fra livsnødvendige fødevarer og medicin, er det ikke lykkedes EU at finde fælles ståsted i forhold til at melde hårdt ud over for Israel. Frank Aaen mener dog, at det efter gårsdagens voldsomme begivenheder er rea-listik at finde fælles europæisk fodslag:

»Og man har jo allerede for et par måneder siden udskudt planen om yderligere at udvide handelsaftalerne med henvisning til situationen i Gaza. Men det kræver, at et land som Danmark tør stille krav.«

Og det ville gøre ondt. EU er Israels absolut største handelspartner - bl.a. går omkring 75 procent af hele Israels eksport af frugt og grøntsager til EU. Israel eksportede i 2008 for omkring 80 milliarder kroner til EU, og de to parter har bl.a. en særlig landbrugsaftale, der fritager Israel for skat og moms på visse varer, der eksporteres til EU.

Det har flere gange været diskuteret at presse Israel på handelsaftalerne, dog uden at det er blevet til noget. At det heller ikke sker denne gang, er Israel-ekspert Michael Irving bange for, men det er en ny situation, understreger han:

»Det er simpelhen blevet for besværligt at være deres venner. Tålmodigheden har en grænse, og den ser ud til at være ved at være nået. Der er nu i Europa bred enighed om, at blokaden må høre op, så borgerne i Gaza kan få en chance for at leve blot en tålelig tilværelse,« siger Michael Irving, der ikke mener, at der er nogen anden vej end at presse Israel på handlen.

»Hvis vores ord og verbale pres ikke giver afkast - og det er der intet, der tyder på - er der ingen vej udenom at kigge på de favorable handelsvilkår. Det betyder ikke, at man vil suspendere dem til evig tid, men man kunne sætte dem på stand by, indtil Israel viser, at de lytter,« siger Michal Irving. »Angrebet i går kan blive det endelige bevis for, at ord ikke rykker noget.«

Ikke nu

Og heller ikke i lille Danmark synes der at være enighed. De Radikales tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen tror ikke, at det er den rette situation at trække handelskortet.

»Jeg foretrækker, at vi bliver ved det diplomatiske pres. Det kommer vi længst med i den følsomme situation,« vurderer Niels Helvig og henviser til, at Folketinget for nylig vedtog en skarp henstilling til Israel om at sikre adgang af varer og mennesker til Gaza.

Udenrigsminister Lene Espersen (K) kaldte i går Israels ambassadør, Arthur Avnon, til møde for at få en redegørelse for de israelske kommandosoldaters aktion. Hendes partifælle Naser Khader ønsker at se situationen an:

»Jeg synes, at det er positivt, at EU's repræsentant for udenrigspolitik, Catherine Ashton, er ude og sige, at man skal fjerne blokaden. Den rammer de forkerte. Men jeg tror ikke, at det endnu er tid til at true med handelsaftalerne.«

- Men kan vi give fordelagtige handelsvilkår til et land, der dræber fredsaktivister og stadig stå ved EU's værdigrundlag?

»Jeg har forstået, at Libanons udenrigsminister vil have Sikkerhedsrådet ind i sagen. På den måde kan vi få et klart overblik over, hvad der præcis er foregået. Men hvis de har skudt på forsvarsløse civile, bør det have konsekvenser. I handelsaftalerne står der, at det er en betingelse, at man respekterer menneskerettighederne.«

- Kan du forstå, hvis der blandt palæstinenserne og rundt omkring i de arabiske lande er en fornemmlese af, at der fra EU's side gælder andre regler, når det kommer til Israels overtrædelse af menneskerettighederne?

»Det er jo en stor udfordring at skulle tale med én stemme i EU. Men Israel skal som alle andre lande overholde de internationale konventioner,« siger Naser Khader.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Frej Klem Thomsen

»Jeg foretrækker, at vi bliver ved det diplomatiske pres. Det kommer vi længst med i den følsomme situation,« vurderer Niels Helvig.

Hvilke konkrete resultater er det, at det følsomme diplomatiske pres på Israel har opnået, f.eks. inden for de sidste 10 år? Man har svært ved at tillægge en så garvet politiker som Niels Helveg Pedersen så voldsom en naivitet, så det kan dårligt opfattes som andet end en undskyldning for at (for)blive siddende på hænderne.

Suspension af de særlige handelsaftaler ville være et indlysende første skridt. Men det er højst besynderligt, når man ser på den nyere historie med f.eks. de dokumenterede krigsforbrydelser i Gaza, ICJ's cementering af murens ulovlighed, bruddet på køreplanen med fortsat kolonisering af palæstinensisk territorium, at der ikke for længst er indført en egentlig handelsblokade. Og et meningsfuldt tiltag af denne type må nødvendigvis følge den strategi som Aaen fremhæver: indfør blokaden og lad Israel bevise markante ændringer i sin politik som betingelse for dens ophævelse. Alternativet er at lade stå til når Israel endnu engang dræber uskyldige og krænker folkeretten. Det er helt igennem uansvarligt.

evert friberg

Annullering af samtlige handelsaftaler med Israel straks er den eneste rigtige skridt, som man (muligvis) vil forstå i Israel.

Hele forhandlingskulturen om fred i Mellemøsten eller en såkaldt to-statsløsning viser jo, at Israel ligesom Iran og Nord Korea er enorm dygtige til at spille deres diplomatiske kort og trækker tiden ud.

Hvis ikke regeringerne i EU viser deres handlekraft nu, må vi forbrugere undlade at købe og handle med "made in Israel",

Lotte Jørgensen

Boycot nu - og når politikerne ikke kan finde ud af det må vi gøre det som forbrugere - ligesom det var borgere der forsøgte at bryde Israels blokade af Gaza.
Dertil må komme en kulturel of akademisk boycot. Og argumentet med "forhandling og overtalelese" duer ikke - det er prøvet mindst de sidste 20 år uden positive resultater.

Morten Kjeldgaard

Problemet er, at Israel ikke har en økonomi som alle andre lande; den massive amerikanske økonomiske støtte vil formentlig friholde landet for enhver konsekvens af en handelsblokade. Derudover har Israel adgang til nærmest uudtømmelige reserver af billig arbejdskraft fra de besatte områder, og vil derfor i nogen udstrækning kunne erstatte import med hjemmeproducerede varer.

Arash Shariar

Morten Kjeldgaard

Snakken går på at den første skridt skal være handels blokade. Viser det sig at Israel stadigvæk ikke respekterer internationale love, skal de stå ret i FNs sikkerhedsråd. Men som sagt handels blokade er en vej frem.

- Arash