Baggrund
Læsetid: 4 min.

Konflikten skærpes på den koreanske halvø

Sydkoreas regering varsler 'hård reaktion', efter den i går anklagede Nordkorea for at have sænket et sydkoreansk krigsskib og dræbt 46 mænd. Men Seouls gengældelsesmuligheder er begrænsede, og Nordkoreas støtte, Kina, ændrer ikke status quo
Nordkoreas 'store' leder Kim Jong-Il på besøg på en maskin-fabrik i provinsen i Nordkorea. Fotoet blev frigivet af Nordkorea i går, men besøget er udateret.

Nordkoreas 'store' leder Kim Jong-Il på besøg på en maskin-fabrik i provinsen i Nordkorea. Fotoet blev frigivet af Nordkorea i går, men besøget er udateret.

Nordkoreas nyhedsbureau

Udland
21. maj 2010

BEIJING - Seoul advarer om »en hård reaktion« over for Nordkorea, der truer med »totalkrig«.

Retorikken er blevet skarpere på den koreanske halvø, efter Sydkorea i går officielt anklagede naboen mod nord for at have sænket et sydkoreansk krigsskib med en torpedo den 26. marts i år. 46 sydkoreanske marinesoldater blev dræbt i angrebet, der er det værste sammenstød siden Korea-krigens afslutning i 1953.

»Der er overvældende bevismateriale for, at torpedoen blev affyret af en nordkoreansk ubåd,« sagde Yoon Duk-young, lederen af den internationale undersøgelseskommission, der i går i Seoul offentliggjorde den ventede rapport om hændelsen.

Umiddelbart efter lovede Sydkoreas præsident, Lee Myung-bak, at Seoul vil skride til handling for at gengælde angrebet. Hans regering har dog gjort det klart, at der ikke vil blive tale om et militært gengældelsesangreb. Man vil i stedet opfordre til et samlet internationalt pres på Nordkorea for at få landet til at »indrømme sin forseelse og vende tilbage som et ansvarligt medlem af det internationale samfund«.

Styret i Nordkorea nægter at være indblandet i angrebet, og kaldte prompte undersøgelsens resultat »en klodset konspiratorisk farce« og advarede med sædvanlig nordkoreansk sabelraslen om, at enhver form for gengældelsesaktion fra sydkoreansk side vil blive mødt med »et uindskrænket gengældelsesslag, en stærk slagstyrke uden nåde«.

Det vurderes, at det nordkoreanske angreb var hævn for en ildkamp nær de to landes omstridte grænse sidste år, hvor den nordkoreanske flåde blev ydmyget.

Washington beskrev i går den nordkoreanske handling som »et aggressivt angreb«, og FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, kaldte undersøgelsens resultat »dybt problematisk«.

Kina, der ofte beskrives som Nordkoreas allierede, nøjedes med at skildre sammenstødet som »uheldigt«.

Regeringen i Seoul siger nu, at den i samarbejde med USA bl.a. overvejer at opfordre FN's Sikkerhedsråd til at straffe Nordkorea økonomisk. Det er dog stærkt tvivlsomt, at det skulle få en effekt.

Det isolerede regime i Nordkorea har en meget lille udenrigshandel og er allerede underlagt strenge internationale sanktioner, der har som mål at tvinge Pyongyang til at opgive sine atomare ambitioner.

Nordkorea gennemførte sin første atomprøvesprængning i oktober 2006 og sin anden i maj sidste år.

Hævn og frygt

Allerede i ugerne inden offentliggørelsen af rapporten har medier, eksperter og befolkningen i Sydkorea generelt været overbevist om, at Nordkorea stod bag angrebet i marts. Koreanske medier har krævet handling for at gengælde angrebet, men samtidig er der udtrykt frygt for, hvilke konsekvenser det vil få, hvis den allerede spændte situation optrappes.

Den sydkoreanske indstilling over for Nordkorea, der svinger mellem ønsket om hævn og frygten for konsekvenserne, har blotlagt, hvor impotent Sydkorea er over for nordkoreansk aggression.

Det hidtil eneste tiltag, Sydkorea er kommet med for at straffe Nordkorea for torpedoangrebet, er at forhindre nordkoreanerne i at sende gratis tv-billeder fra Sydafrikas VM i fodbold, hvor Nordkorea deltager for første gang i 44 år. I sidste uge sagde regeringen i Seoul, at den »på grund af Nordkoreas provokerende handling over for Sydkorea« ikke som vanligt vil tilbyde tv-signalet fra verdensmesterskaberne gratis.

»Det er mildest talt ikke en straf, som står mål med forbrydelsen,« siger Andrei Lankov, professor i koreanske studier ved Kookmin Universitet i Seoul.

»Problemet er, at regeringen i Seoul ikke har midler, som er slagkraftige nok til at sætte sig i respekt over for Nordkorea. Militær gengældelse er ikke en mulighed, da det vil gøre situationen yderst farlig.«

Kinas rolle

Kina er det eneste land, der normalt vurderes til at have tilstrækkelig indflydelse til at kunne sætte Pyongyang på plads, da det med sin økonomiske og diplomatiske støtte holder regimet i det forarmede naboland ved magten.

Spørgsmålet er nu, om Beijing vil gå med til endnu en fordømmelse af Nordkorea i FN's Sikkerhedsråd, hvor Kina som permanent medlem har vetoret. Sidste år gik Beijing modvilligt med til sanktioner mod Nordkorea, men siden det nordkoreanske torpedoangreb har Kina trådt varsomt og har advaret mod at pege fingre ad Nordkorea. Den nordkoreanske leder, Kim Jong-il, var for få uger siden i Kina, hvor han bl.a. modtog en større økonomisk hjælpepakke fra den kinesiske regering.

»Besøget i Kina gør det blot endnu mere tydeligt, at Beijing er klar til at støtte Nordkorea for næsten enhver pris,« siger Lankov.

»Ikke fordi de kinesiske ledere er gale diktatorer, men fordi de er rationelle.«

»Kina kan tvinge sin vilje igennem ved at slå Nordkorea med en hammer - stoppe for handlen, stoppe al økonomisk hjælp og stoppe for gas- og olieleverancer. Det vil tvinge Nordkorea i knæ, og Kim Jong-il vil kun bøje sig for pres fra Kina, hvis Nordkorea står foran et totalt kollaps,« siger Andrei Lankov.

»Men for Kina er det risikabelt. Kina er villig til at betale til det forarmede Nordkorea for at holde regimet i Pyongyang kørende fremfor at skabe et sammenbrud, der vil gøre det atomvåbenbevæbnede Nordkorea endnu mere farligt og uforudsigeligt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Erik Jensen

Kina opfører sig ganske klogt.

Nordkorea, som er ledet af nogle i virkeligheden sindsyge og selvvalgt hjernevaskede personer sidder allerede fast i sit eget rædselsfulde fængsel og det giver ikke mening at afstraffe landet yderligere, uden at det vil skade mere end det vil gavne.

Desværre kan man frygte at landet vil begå kollektivt selvmord og tage så mange af sine fjender med ved samme lejlighed, og det vil ingen kunne forhindre.

Jeg er glad for at jeg ikke bor i Soul, for de er om nogen udset til at at være deltager i den store leders sidste mission.