Læsetid: 4 min.

'Myndighederne svigtede os'

Pakistans Ahmadi-muslimer sørger over deres døde slægtninge efter sidste uges angreb under fredagsbønnen. De pakistanske myndigheder kritiseres for at have ignoreret trusler mod Ahmadi-bevægelsen
Mange medlemmer af Ahmadi-bevægelsen måtte i weekenden begrave familiemedlemmer og venner efter terrorangrebene 
 i Lahore i fredags.

Mange medlemmer af Ahmadi-bevægelsen måtte i weekenden begrave familiemedlemmer og venner efter terrorangrebene
i Lahore i fredags.

Udland
31. maj 2010

LAHORE, Pakistan - »Da de først bar Aamirs krop ind, kunne vi ikke genkende ham. Blodet løb stadigvæk fra hans hoved, hvor han blev skudt. Hans ansigt ... hans krop var indhyllet ...«

Sådan fortæller Aamirs svigerinde, hvordan 27-årige Aamir Piracha blev dræbt, da 7-10 attentatmænd angreb ham og omkring 2.500 andre medlemmer af Ahmadi- bevægelsen - en islamisk minoritetsgruppe - under fredagsbønnen i to af Ahmadi-bevægelsens største moskeer i Lahore, Pakistans kulturelle hovedstad.

Aamirs svigerinde var blandt de cirka 100 mennesker, der var mødt op til Aamirs begravelse dagen efter angrebet, og én blandt de flere tusinder i Lahore, der over weekenden tog afsked med venner og familie ved begravelser.

»Der er ikke en eneste familie, jeg kender, der ikke er ramt,« fortæller Beena, en ven af Aamirs familie.

Myndighederne rapporterer, at mindst 80 mennesker mistede livet, men øjenvidner indikerer, at det reelle tal er større, og at der kan være tale om op til 200 døde.

Myrder man folk i bøn?

Uden for huset sidder mændene. Der er ikke plads til alle gæsterne inde i huset, hvor Aamirs kiste ligger. Nogle af dem var selv til fredagsbøn, da attentatmændene gik til angreb.

»Hvordan kan mænd, som kalder sig muslimer, angribe nogen under en fredagsbøn?« spørger en ældre herre, der som de andre i selskabet har hørt medierne rapportere om, at Taleban i Pakistan (TIP) har taget ansvaret for angrebet.

Ligesom mændene i haven har en række pakistanske politikere og meningsdannere taget afstand fra angrebet. Premierminister Yousaf Raza Gilani har udtrykt »dyb sorg« over de mange døde. Guvernør Salman Tasseer og politikeren Shahbaz Shareef, begge ledere i Punjabs regering - provinsen, som Lahore ligger sig i - har lovet at optrappe kampen mod ekstremister, skriver den pakistanske avis Dawn News.

Den eneste attentatmand som blev arresteret, en 17-årig dreng, bekræfter, at han blev trænet i Nordwaziristan, hvor Pakistans militær i de seneste par år har gennemført operationer.

Politifolk gjorde intet

Flere Ahmadi-muslimer tvivler imidlertid på, at en militær optrapning alene vil løse deres problemer:

»Myndighederne svigtede os,« mener Najeeb, en af flere hundrede unge medlemmer af Ahmadi-bevægelsen, der blev indkaldt til briefing i moskeen efter angrebet. Bevægelsen forsøger selv at samle informationer.

Den officielle pressemeddelelse fra bevægelsen beretter om politifolk, der ikke beskyttede dem, selv om de var stationeret foran moskeerne. Om supplerende politistyrker, der først kom over en time til halvanden efter angrebene var startet. Og om ambulancer, der først kom op til en time efter angrebene, hvorfor flere døde, fordi de ikke fik hjælp i tide. Man hører også om medlemmer af menigheden, der tog sagen i egen hånd. En teenager, som hedder Abdullah, forhindrede en selvmordsbomber i at udløse sin sprængladning.

Ahmadierne beretter om, at de efter at have fået trusler har bedt om øget beskyttelse.

»Det er én ting, at myndighederne laver en fejl,« siger Naeem, Aamirs fætter. »Men det er noget helt andet, når de bevidst ignorerer trusler.«

I.A. Rehman, direktøren for Pakistans Menneskerettighedskommission, fortæller i et debatprogram på pakistansk tv ligeledes om advarsler, som han har indsendt til myndighederne:

»Vi har i over et år informeret myndighederne om de grupper, der stod bag truslerne. Ja, vi har endda indsendt deres telefonnumre.«

Regeringens ansvar

»I dagene op til angrebene har vi set anti-Ahmadi-bannere i Model Town og Mall Road [områder tæt på de angrebne moskeer, red.]. Hvorfor reagerede myndighederne ikke? Er det ikke regeringens ansvar at beskytte sine borgere?« spurgte tv-journalisten Naseem Zehra i et interview med Syed Zaeem Qadri, politisk rådgiver for provinsregeringen i Punjab.

Qadri svarede, at myndighederne er bange for reaktionerne fra de konservative grupper, som satte bannerne op. Han blev også bedt om at forklare, hvorfor bannerne, der opfordrer til vold mod en minoritet, ikke blev fjernet af myndighederne. Og hvorfor Punjab-regeringen ikke har taget truslerne seriøst, specielt efter deres eget politi for kun to uger siden bekræftede, at talebanere har etableret sig i provinsen, ifølge den pakistanske avis The News.

»Vi må acceptere, at vi som de ansvarlige må tage ansvar for det, der er sket,« siger Sherry Rehman, som er medlem af det regerende Pakistan People's Party (PPP).

Statens rolle

»På et tidspunkt, hvor debatten omkring krigen mod terror raser, begynder man hurtigt at fokusere på terrorisme og manglende sikkerhedsforanstaltninger som forklaring på det, der er sket,« siger en juraprofessor i Lahore.

»Men man glemmer, at den pakistanske stat som så mange andre stater har haft behov for at definere en modsætning. Det er blandt andet blevet Ahmadi-muslimerne, og det har resulteret i, at staten har marginaliseret og forfulgt dem i flere årtier.«

Ifølge bevægelsens religiøse overhoved, Masroor Ahmed, vedtog Pakistan i 70'erne og 80'erne en række love, der stemplede gruppen som 'ikke-muslimer' og gjorde det ulovligt for dem at 'optræde som muslimer'. Loven betød, at Ahmadi-muslimer ikke kunne praktisere deres tro.

»Ahmadi-muslimer har haft problemer, siden disse love blev gennemført,« siger I.A. Rehman til tv-programmet Duniya News.

»Man har hørt om arrestationer, manglende adgang til lige rettergang, angreb mod Ahmadi-muslimer og så videre. Det har skabt et miljø, hvor sådanne angreb sker,« slutter I.A. Rehman.

Der er i dag to millioner Ahmadi-muslimer i Pakistan.

»Man må håbe,« siger en ældre herre, mens han venter på, at Aamirs kiste bliver båret til begravelsespladsen, »at folk åbner deres øjne og ser, hvorfor dette overhovedet er sket.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her