Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ny recept på udvikling vinder frem

Selv Afrikas mest antivestlige politiske ledere er villig til at slippe idealerne for at finde ud af fattigdommen. Det viste sidste uges overraskende store opbakning til World Economic Forum
Udland
10. maj 2010

Dar es Salaam- På døren til World Economic Forum (WEF) står med store bogstaver, at her er man »dedikeret til at forbedre verdens tilstand«. Intet mindre. Og mottoet gentages på de sorte computertasker, alle deltagere får udleveret ved ankomsten. Indenfor vrimler det med mænd og kvinder i grå jakkesæt og blanke sko. Ikke en eneste lille batiktrøje har sneget sig med indenfor den strikse sikkerhedskontrol.

Deltagerne på mødet er ikke de græsrødder eller faggrupper, som sædvanligvis har udvikling og fattige på dagsordnen. I stedet er de knapt 1.000 deltagere fra 80 forskellige lande hentet fra topposter i verdens største multinationale firmaer, internationale finansinstitutioner og mest innovative brancher. Målet er at gentænke strategierne for, hvordan man skaber vækst på det afrikanske kontinent. Midlerne hedder økonomisk samarbejde, investering og innovation. I alt tre dage er der afsat til workshops, paneldebatter, interaktive møder, cocktailpartier og lækre middage. De fleste arrangementer er lukkede for verdenspressen af frygt for at det vil forhindre deltageren i at tale frit fra leveren. Det er før sket, at journalister har fejlciteret deltagere på WEF, hævdes det.

Penge åbner mange døre

Blandt deltagerne er også 12 afrikanske præsidenter - primært fra det sydlige Afrika. Eller det vil sige faktisk er der 13. Pludselig sidder Robert Mugabe dér på rad og række med sin tidligere politiske ærkefjende Morgan Tsvangirai og vicepremierminister Arthur Mutambara. Det er ikke til at vide, hvor planlagt det egentlig er, men penge kan jo som bekendt åbne mange døre - især hvis man virkelig mangler dem. Det gælder åbenbart også for Mugabe, der ellers er kendt for sin bombastiske, antivestlige retorik og sit voldsomme opgør med hvide landbesiddere.

Iagttagere af zimbabwiske forhold betegner den fælles charmeoffensiv som et historisk øjeblik - og som godt nyt for Zimbabwe, der det seneste årti har været plaget af politisk og økonomisk ustabilitet: »Vi er kommet til World Economic Forum med beskeden om, at den politiske krise er ovre. Det er på tide, at investorer betragter Zimbabwe på en ny måde. Hvis Afrikas tid til at gøre forretninger omsider er kommet, må vi ikke misse den chance. Zimbabwe er parat. De risici, der har været før, eksisterer ikke længere,« sagde Morgan Tsvangirai, der i samme åndedrag kaldte regeringssamarbejdet med sin tidligere ærkefjende, Mugabe, for et »velfungerende ægteskab«.

De overraskende signaler fra Zimbabwe er kendetegnende for det dilemma, mange af de afrikanske lande står i. For det er ikke kun vestlige bistandsdonorer, som kigger langt efter resultaterne af årtiers indsats for at bekæmpe fattigdom - med bare fem år til, at 2015-målene skal være indfriet. Også de afrikanske lande og deres ledere søger efter alternative løsninger på problemer, som har forhindret kontinentets milliard store befolkning i at vriste sig fri af fattigdommen.

Afrikas nye rolle

At dømme efter udmeldingerne på WEF virker det, som om de afrikanske ledere er enige i, at den traditionelle ulandsbistand har overlevet sig selv. Nu er det via samarbejde med det private erhvervsliv, at man håber at hive den afrikanske befolkning - eller i hvert fald sig selv ud af elendigheden.

Fra sin plads på podiet påpeger Tanzanias Præsident, Jakaya Kikwete, flere gange at Afrika skal rykkes fra periferien og ind i centrum af den globale økonomi. Væk fra rollen som leverandør af primære råstoffer: »Vi producerer varer, vi ikke kan bruge og forbruger ting, vi ikke selv kan producere. Det kan ikke fortsætte. Afrika har brug for handel og markedsadgang. Vi har brug for partnerskaber og investeringer for at kunne udvikle varer og serviceydelser, som kan sælges på disse markeder,« siger han.

»Afrika bidrager stadig med mindre end to procent til den globale handel. Det, vi har brug for, er åben adgang og retfærdige handelsvilkår. Lad konkurrencen styre markedet. Det, vi taler om, er subsidier, som betales til landbrug i Europa og Asien. Det er ikke retfærdige konkurrencevilkår,« siger Kenyas premierminister, Raila Odinga.

Vesten undervurderer

Undervejs i møder, workshops og interaktive sessioner kommer der adskillige mere og mindre opfindsomme bud på, hvordan partnerskaber med erhvervsliv og innovatører udefra skal bruges som løftestang for udvikling. En gruppe af lovende unge erhvervsledere, som World Global Forum har udpeget til at redde verden, får en lokal journalist til at spørge forvirret, om det er
corporatefilantropi eller
fundraising,de har gang i. Price Waterhouse Coopers præsenterer flotte tal for internationale og regionale virksomheders positive forventninger til det afrikanske marked. Danmarks udviklingsminister Søren Pind (V) talte varmt om sammenhængen mellem privat ejendomsret, økonomisk vækst og i sidste ende demokrati. Og når endda Zimbabwes ledere inviterer udenlandske investorer indenfor med løfter om politisk stabilitet og beskyttelse af privat ejendom, er der ingen ende på jubelen blandt de gråklædte erhvervsfolk i konferencecentret.

Først bagefter - på et pressemøde med overvejende afrikanske journalister - tager Arthur Mutambara, Zimbabwes vicepremierminister og i egen øjne kommende præsident, bladet fra munden: »Problemet er, at Vestens ledere ingen respekt har for Afrika, og du vil aldrig lykkes med dine aktiviteter i Afrika, hvis du går imod Afrikas visdom, Afrikas lederskab, Afrikas traditioner,« siger han og fortsætter: »Hvorfor skal nogle vestlige ledere komme her og tro, de ved, hvad der er bedst for os? Jeg er bedre uddannet end Obama, jeg har gået på bedre skoler end Clinton. Folk kan komme her for profit, men hvis de tvivler på Afrika, er det deres eget tab.«

Sydafrikas præsident Jacob Zuma holder i stedet fokus på de politiske processer:

»Den største hindring for udvikling er Afrikas underrepræsentation i multilaterale institutioner, inklusive de finans og udviklingsorganisationer, som tager vidtrækkende beslutninger uden tilstrækkelig deltagelse af afrikanske lande,« sagde han. Men først da WEF-mødet var veloverstået og forbi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her