Læsetid: 3 min.

En omvendt København?

Obamas forsøg på at puste nyt liv i atomnedrustning og ikke-spredning kommer til at stå sin prøve ved forhandlings-bordet i FN hele maj måned. Vejen frem er modsat processen i København at gå forrest istedet for at presse de andre
De delegerede fra USA, Storbritannien og Frankrig havde ikke tålmodighed til at høre på den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, da han gik på talerstolen ved en NPT-konference i New York. De tre landes delegationer udvandrede fra konferencen, der samler de lande, som har tilsluttet sig traktaten om ikke-spredning af kernevåben, NPT. Senere i går aftes var USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, programsat til at tale, og det er primært Iran og USA, fokus samler sig om på den lange konference.

De delegerede fra USA, Storbritannien og Frankrig havde ikke tålmodighed til at høre på den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, da han gik på talerstolen ved en NPT-konference i New York. De tre landes delegationer udvandrede fra konferencen, der samler de lande, som har tilsluttet sig traktaten om ikke-spredning af kernevåben, NPT. Senere i går aftes var USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, programsat til at tale, og det er primært Iran og USA, fokus samler sig om på den lange konference.

William B. Plowman

4. maj 2010

NEW YORK: Det var med det sædvanlige drama og de samme velkendte pointer, at Irans præsident Ahmadinejad i går gik på talerstolen i FN - som den eneste fremmødte statsleder ved den såkaldte NPT-konference; et møde der finder sted hvert femte år for at evaluere FN's atomare ikke-sprednings-traktat (NPT), som 189 lande har tilsluttet sig. Senere var også USA's udenrigsminister Clinton programsat, og de kommende dage taler ministre og diplomater fra ca. 150 af de 189 deltagerlande, inklusiv Lene Espersen fra Danmark.

Konferencen er en lang affære, der løber frem til 28. maj, og selvom USA under Obama har gjort nedrustning og ikke-spredning til en hovedprioritet, så bliver det helt givet ikke på dette møde, at der bliver nået skelsættende mål. Ved en pressebriefing fredag gjorde USA's diplomater anført af FN-ambassadør Susan Rice tværtimod alt for at nedtone forventningerne.

For med stater som Iran, Cuba og Venezuela ved bordet har USA for længst opgivet at nå til enighed om en ny traktat-tekst eller så meget som at ændre kommaerne i den gamle. Ved tre ud af syv tidligere konferencer er det ikke engang lykkedes at enes om et fælles slutdokument. Så det bliver i de små skridt og signaler, i korridorerne og mellem linjerne, at mødet får betydning.

USA's forsøg på at få vedtaget nye sanktioner mod Iran kører i et separat spor i den såkaldte 5 plus 1-gruppe af sikkerhedsrådets medlemmer plus Tyskland. Og når støvet har lagt sig efter gårsdagens Ahmadinejad-Clinton-duel, så har de fremmødte i New York masser af andre svære spørgsmål at tage fat på.

Der er Israels a-våben og Egyptens pres for forhandlinger om et atomfrit Mellemøsten - og dertil USA's forsøg på at forhindre et decideret våbenkapløb i regionen, hvor en række olierige golfstater ifølge New York Times arbejder med atomprogrammer, pt. til forskning og fredelige formål, men grænsen mellem det fredelige og militære er som i Irans tilfælde ikke let at definere.

Der er Indien og Pakistan, begge atommagter, der ligesom Israel ikke har skrevet under på NPT, og der er Nordkorea, som har trukket sig. Der er også spørgsmålet om, hvorvidt de vestlige atommagter selv gør nok. Om hvorvidt USA's kongres vil tilslutte sig et forbud mod prøvesprængninger - og om hvorvidt Pakistan vil gå med til forhandlinger om et stop for produktion af nukleart materiale. Og der er Tyrkiet, Brasilien og flere andre, som er kritiske overfor atommagternes dominans.

En lang, kompleks og sammensat, nogle ville sige helt umulig dagsorden. Men mødet er også værd at følge af en anden grund, for det tester ikke bare Obamas atomstrategi, men også en ny tilgang til internationalt samarbejde: Før klimatopmødet i København var strategien at øge presset, skrue forventningerne op og forpligte statslederne, så de til sidst ikke kunne undgå at handle. Det mislykkedes som bekendt fatalt. I atomspørgsmålet forsøger Obama i stedet at gå forrest, og det har han gjort med en række skridt i løbet af april: Nedrustningsaftalen med Rusland, det nukleare topmøde i Washington og en ny offentliggjort atomstrategi.

»Jeg tror, Obama vil forsøge at vise, at han har taget de første skridt, og at det nu giver afkast,« siger atom-eksperten Henry Sokolski til Radio Free Europe. Både FN-ambassadør Susan Rice og undersekretær Ellen Tauscher signalerede da også fredag, at en tekst med bred opbakning - med undtagelse af et par enkelte blokade-stater stadig vil være en succes:

»Vi vil fokusere på områder, hvor vi kan nå konkret og meningsfyldt fremskridt,« sagde Rice, mens Tauscher talte om, at nogle få »outliers« ikke bør have lov at spolere en ellers bred konsensus. Man kan kalde det laveste fællesnævner, det muliges kunst, udemokratisk eller simpel kynisme... Under Den Kolde Krig var store dele af det formelle internationale samarbejde også blokeret. I dag har vi ikke en enkelt blok, der siger nej, men en multipolær verden, hvor alle mulige siger alt muligt. Måske kan de frivillige fællesskaber og de uformelle aftaler igen blive en vej til at løse problemer, ikke bare i atomspørgsmål, men også i forhold til klima, finanspolitik og andre af de spørgsmål, der savner akutte løsninger på vores klode.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Schmidt

"...Tyrkiet, Brasilien og flere andre ... er kritiske overfor atommagternes dominans."
Og:
"I atomspørgsmålet forsøger Obama ... at gå forrest...", men med hvad? Obama vil jo ikke røre, det i hele verden voldsomt voksende krav, om at afskaffe alle landes atomarsenaler!

I atomspørgsmålet er dette det eneste relevante, men Obama vil ikke røre dette med en ildtang!

Ekstrem ironisk er det at det "ekstremistiske" Iran netop er bannerføreren i dette mest aktuelt relevante atomspørgsmål - se og hør mere herom ved at klikke på:
http://www.presstv.ir/