Nyhed
Læsetid: 6 min.

Racisme eller rettidig omhu i Arizona?

Delstaten Arizona har vedtaget en udlændingelov, der giver politiet ret til at kræve ID fra folk, de mistænker for at være immigranter. Det har fremkaldt skarp kritik fra mange fløje i amerikansk politik. Tiltaget lægger pres på præsident Obama for at få vedtaget en samlet føderal amerikansk udlændingepolitik, før flere stater går solo med stramninger
De amerikanske grænsestater er fyldt med både illegale immigranter og folk med latinamerikansk baggrund, og mange af disse mødte i weekenden op for at demonstrere mod nye love i delstaten Arizona, som i realiteten gør det muligt for politiet at kræve ID fra folk udelukkende på basis af deres udseende. Et træk, der ifølge mange observatører strider imod USA's mest grundlæggende liberale regler.

De amerikanske grænsestater er fyldt med både illegale immigranter og folk med latinamerikansk baggrund, og mange af disse mødte i weekenden op for at demonstrere mod nye love i delstaten Arizona, som i realiteten gør det muligt for politiet at kræve ID fra folk udelukkende på basis af deres udseende. Et træk, der ifølge mange observatører strider imod USA's mest grundlæggende liberale regler.

Paul J. RICHARDS

Udland
3. maj 2010

WASHINGTON DC - Oprørte amerikanere protesterede i titusindvis i USA's største byer hen over weekenden i protest over Arizonas nye skrappe udlændingelov, der for første gang i USA's historie giver politiet ret til at forlange ID af mennesker, der kan mistænkes for at være i landet illegalt.

Ifølge amerikanske medier var over 50.000 mødt frem i Los Angeles, 25.000 i Dallas, over 10.000 i Chicago og mange tusinder i byer som San Francisco og Washington D.C. Søndag aften sagde uafhængige organisationer, at der havde været afholdt demonstrationer i lige over 70 byer. Samtidig har en voksende liste af bystyrer og firmaer iværksat handels- og indrejseboykotter af grænsestaten.

De vrede røster er langt fra et isoleret folkeligt fænomen. Fra de højeste tinder i amerikansk politik har lydt samme sang hele sidste uge. Præsident Obama fordømte allerede mandag loven som værende »uansvarlig« og »en trussel mod de basale principper om retfærdighed, vi hylder som amerikanske«, og Los Angeles' katolske ærkebiskop Roger Mahoney sammenlignede dele af lovteksten med »nazistiske og kommunistiske principper«.

Onsdag og torsdag gik tre af Washington Posts mest respekterede politiske klummeskribenter til angreb med ord som 'uværdig', 'inhuman' og 'pinagtig', mens avisens lederskribent talte om »en åben invitation til raceprofilering«, der tilmed er »forfatningsstridig«; ja, selv den stærkt konservative tidligere rådgiver for præsident Bush, Karl Rove, tog afstand torsdag: »jeg ville ønske, de ikke havde vedtaget den.«

Men lige lidt har det hjulpet, loven er vedtaget sidste fredag i staten Arizona og meningsmålinger hen over weekenden bekræftede, hvad guvernør Jan Brewer (R) hele tiden har anført: Arizonas befolkning støtter tiltaget, der ifølge Brewer retter sig direkte mod at få reduceret det enorme misbrug af offentlige ressourcer, som de anslået 460.000 illegale immigranter - fortrinsvis fra Mexico - medfører.

På vej mod politistaten?

I lovens centrum står øgede rettigheder til ordensmagten, når det gælder kontrol af illegale immigranter; politiet i Arizona kan, når loven træder i kraft til juli, stoppe mennesker på gaden alene, hvis en betjent mener, at en borger ser ud, som om vedkommende kunne være en ulovlig indvandrer. Godt nok kan mistanken ikke basere sig 'alene' på, at en person ser 'illegal ud' - noget som Brewer også havde store vanskeligheder med at definere på pressemødet forrige fredag, da loven blev lanceret.

Men bliver man stoppet for bare den mindste afvigelse fra lovene, f.eks. hvis man kører for hurtigt, ikke har sikkerhedssele på eller taler så højt, at man forstyrrer den offentligt orden, så falder hammeren. Og man vil i så tilfælde have pligt til at have ID på sig, hvilket i sig selv er særdeles kontroversielt i USA, hvor den slags offentlig indblanding i den personlige frihed ses som en europæisk politistatsagtig praksis.

Skeptisk ordensmagt

Statens egen politisammenslutning har ikke just været begejstret over udsigten til at skulle spille grænsevagt til daglig.

Sammenslutningen af politichefer i Arizona kaldte fredag tiltaget »problematisk« og frygter, at loven vil »have en negativ indvirkning på politimyndighedernes evne til at opfylde andre forpligtelser til tiden.«

En lokal sherif, Clarence Dupnik fra Pima, gik i ugens løb langt videre: »denne lov er racistisk, modbydelig og unødvendig ... jeg nægter at rette mig efter den,« sagde Dupnik, da han onsdag optrådte på den lokale Tv-station KGUN9.

Guvernør Brewer er imidlertid kold over for protesterne, lod hun fredag forstå; også dem der er fremkommet fra det naboland, hvis illegale indvandrere loven mestendels er rettet imod; Mexico.

Præsident Felipe Calderon mener, at loven vil »åbne døren for intolerance, had, diskrimination og misbrug«, og præsidenten har udstedt et dekret, som fraråder hans borgere at besøge Arizona.

Men ud over den lokale støtte (meningsmålinger viser, at over 60 pct. af Arizonas indbyggere er positive) har loven imidlertid også visse støtter uden for Arizona.

Tidligere republikansk vicepræsident og nuværende politisk superstar på FOX News Sarah Palin beklagede torsdag i sidste uge, at »folk ser racisme over alt. Denne lov forbyder jo netop racistisk profilering«.

Palin henviser til, at det i loven som sagt er gjort klart, at mistanken om at en person er en ulovlig indvandrer ikke må bygges alene på udseende.

Vigtig vælgergruppe

Men Arizona-balladen har alligevel bragt det republikanske parti i en politisk kattepine, eftersom GOP ikke i et valgår har råd til at fornærme den betydelige og kraftigt voksende latinamerikanske vælgergruppe. Der har derfor været noget nær tavshed i partiets ledelse om sagen.

En prominent republikaner der har sagt noget, er den tidligere potentielle præsidentkandidat for partiet, Mike Huckabee, med ordene: »der er ikke noget, der hedder at se amerikansk ud.«

Omvendt har det demokratiske parti været relativt forenet i en forarget modstand mod loven, der imidlertid også udfordrer deres egen præsident.

For i sidste ende er det Obamas ansvar at få en ny, samlet immigrationslov på bordet, som gælder over alt i USA, noget præsidenten lovede under sin valgkampagne, men som er gledet i baggrunden til fordel for først og fremmest sundhedsreform og nu slaget om en ny lov om finansregulering.

Risikoen for Obama, hvis ikke der sker noget, er, at andre grænsestater følger i hælene på Arizona, og at USA ender med et kludetæppe af indbyrdes modstridende love på enkeltstatsniveau, der vil kappes om at stramme kravene mest.

En ny analyse fra den Washington-baserede tænketank Center for American Progress fra sidste uge viser, at det netop er tilfældet. Syv andre stater overvejer pt. at vedtage egne love på området, der ellers er et føderalt anliggende, herunder Utah, hvor republikaneren Stephen Sandstrom i øjeblikket arbejder på en lov, der ligner Arizonas.

»De har taget det første skridt, nu må vi sørge for, at Utah gør noget lignende, ellers vil vi få en massiv strøm af ulovlige indvandrere hos os,« sagde Sandstrom torsdag til avisen Salt Lake Tribune.

Bag den nye skrappe lov ligger tal, der ville få mange politikere til at ryste i bukserne. Staten Arizona huser ifølge officielle estimater omkring 460.000 ulovlige indvandrere, der udgør et enormt pres på den fattige stat, som forgæves i årevis har bedt Washington DC om føderal hjælp til at tackle folkepresset fra Mexico. De ulovlige indvandrere skaber nok økonomisk aktivitet - det anslås, at de besætter omkring 140.000 jobs - men udløser ingen føderale tilskud, betaler ingen skat og er en enorm, voksende byrde på statens offentlige service fra transport over skoler og sundhedssystemet, som godt nok ikke er forpligtet til at hjælpe syge ulovlige borgere, men som på skadestuerne alligevel gør det i stor stil. Samtidig florerer kriminaliteten, især narko-relateret, i det illegale miljø.

Brewer mener ikke, hun havde noget valg:

»Vi har været mere tålmodige end nogen andre, mens vi ventede på, at Washington skulle handle. Men årtiers passivitet på føderalt niveau og en elendig national politik har skabt en uacceptabel og farlig situation her,« siger hun.

Pres fra Kongressen

Det standpunkt er flere af Kongressens politikere enige i.

For selv om præsident Obama fredag sagde, at han personligt havde svært ved at forestille sig lovgiverne på Capitol Hill have »appetit på at vedtage en føderal immigrationsreform« inden november måneds midtvejsvalg, så meldte flere demokrater i weekenden, at det ville de ikke desto mindre forsøge at få igennem. En gruppe demokratiske senatorer anført af Charles E. Schumer fra New York og med støtte fra Senatets leder, Harry Reid, der er i fare for at miste sit mandat i det latino-rige Nevada til november, presser nu på for at få en stor udlændingereform vedtaget allerede i år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Annegrethe Rasmussen

Sarah Palin er retteligen ikke tidligere vicepræsident for Republikanerne, men vicepræsidentkandidat ...
Beklager !
Annegrethe Rasmussen

Sonja Bautz

"Hvordan ser en ægte Amerikaner ud ?"

http://www.old-picture.com/indians/pictures/Crow-Indian.jpg