Læsetid: 3 min.

De reelle omkostninger ved billig olie

Det særegne ved oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf er alene, at den er sket så tæt på USA - andre steder rydder de store olieselskaber kun sjældent op efter sig
Giganterne Occidental, BP, Chevron, Shell og de fleste andre olieselskaber er tilsammen involveret i hundredvis af udestående retssager. Her i Ecuador har man alene sagsøgt Texaco for ikke mindre end 30 milliarder dollar.

Giganterne Occidental, BP, Chevron, Shell og de fleste andre olieselskaber er tilsammen involveret i hundredvis af udestående retssager. Her i Ecuador har man alene sagsøgt Texaco for ikke mindre end 30 milliarder dollar.

Mike Kollöffel

29. maj 2010

De store olieselskaber holder vejret. BP's aktier er i stærk tilbagegang efter fiaskoen i Den Mexicanske Golf. Barack Obama, det amerikanske folk og de globale miljøbevægelser er voldsomt indignerede, og energigiganten står nu til at miste rettighederne til at bore efter olie i Arktis og på andre økologisk følsomme steder.

Nuvel, katastrofen i Golfen vil muligvis koste et par milliarder dollar, men hvad så? Eftersom de årlige profitter i kæmpekoncerner som BP løber op tocifrede milliardbeløb, kan udgifterne til at udlægge for 8.000 kilometer flydespærringer, udsprøjte millionvis af liter dispergeringsmidler og afvikle 100.000 retssager vel næppe koste mere end, hvad der svarer til overskuddet på et par måneders produktion? Det er selvfølgelig noget værre bøvl, men branchen og BP skal nok komme hurtigt ovenpå igen.

Vel er olieindustriens image alvorligt beskadiget, men den har råd til at betale rigeligt og rundhåndet for at greenwashe sig, på samme måde som den med held præsterede det efter pr-katastrofer som Exxon Valdez, Brent Spar og Ken Saro-Wiwa. Om et par år er denne episode sandsynligvis allerede glemt som bare endnu en krusning i konjunkturerne i en branche, der skaber sig formuer på at levere brændstoffer til verden.

Alligevel er der betydelig nervøsitet i olieselskaberne nu, fordi fokus er blevet rettet imod dens nonchalante holdning til forurening og på den påfaldende inkompetence i en branche, der er vant til selv at bestemme farten.

Udskyder retsafgørelser

Olieselskabernes virkelige rædsel er ikke de udslip, som ellers er hyppige nok, men, at dette udslip er sket så tæt på USA. Millioner af tønder olie lækkes, spildes eller kastes hvert år over bord uden at tiltrække sig megen opmærksomhed.

Hvis ulykken var sket i et udviklingsland, f.eks. på Afrikas vestkyst eller i Indonesien, kunne BP sandsynligvis have undgået al offentlighed og undladt at igangsætte oprensning i mange måneder. Selskabet ville ikke have ulejliget sig med flydespærringer og dispergeringsmidler og kunne uden videre have ignoreret de sundhedsskadelige virkninger på mennesker og fiskeri. Med tiden ville det måske nok være kommet til en retssag, hvilket så ville have resulteret i bøder på nogle få millioner dollar, men selskabet ville formentlig have appelleret og derved udskudt den endelige retsafgørelse i et årti eller mere. Oliebranchens tunge drenge er normalt et fattigt lands mest magtfulde industri og kan i reglen tillade at gebærde sig som en parallelregering. I mange lande kan olieselskaberne simpelthen betale dommere, lokale ledere, lovgivere og ministre for at blive fri for bøvl, mens miljøforkæmpere og lokalbefolkningen står magtesløse tilbage.

Svineri i u-lande

Hvad industrien frygter mere end noget andet, er at blive draget fuldt til ansvar for det svineri, de har forårsaget i udviklingslandene, hvor olie har medført omfattende forurening af skove, flodsystemer, søer, have og ørkener.I Niger-deltaet findes mindst 2.000 tilfælde af olieforurening, som aldrig er blevet renset op, og store områder af Amazonlandet i Colombia, Ecuador og Peru er blevet ødelagt af udslip, dumpning af giftigt materiale og gasudblæsninger. Floder og brønde i Venezuela, Angola, Tchad, Gabon, Ækvatorialguinea, Uganda og Sudan er blevet slemt forurenet. Occidental, BP, Chevron, Shell og de fleste andre olieselskaber er tilsammen involveret i hundredvis af udestående retssager. Ecuador alene har sagsøgt Texaco for 30 milliarder dollar.

Prisen holdes nede

Den afgørende grund til, at olie i dag koster mellem 70 og 100 dollar pr. tønde - og ikke 200 dollar - er, at industrien har formået at tørre de reelle omkostninger ved udvinding af olie af på udviklingslandene. Hvis udviklingslandene kunne lægge det samme pres på disse kæmpekoncerner, som Obama og de amerikanske senatorer nu gør, og hvis industrien blev tvunget til virkelig at rydde op i de utallige forureningsudslip, den har forårsaget, ville prisen hoppe drastisk i vejret og omlægning til ren energi blive hastigt fremskyndet.

Ja, hvis milliarderne af dollar i årlige tilskud og de mange skattelettelser, som branchen nyder godt af, blev trukket tilbage, og omkostningerne ved at holde hånden over olieselskabernes adfærd i udviklingslandene, blev føjet til, ville det meste af Jordens olie sikkert stadig ligge tilbage i undergrunden.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

Forurening og svineri er kun en lille del af de uhyrligheder, der følger i slipstrømmen af verdens olieudvinding.

Krig, bestikkelse, korruption, mord, bedrageri ligger også gemt i den sorte væske, som totalt dominerer vores samfund.

Mennesket kæmper med fråden ud af munden for at suge olien ud af undergrunden og få den afbrændt, så den ender som livstruende CO2 i atmosfæren. Et paradoks så stort og med så mange kræfter, at vi ikke magter at gøre noget ved det.

Læs Peter Maass' bog "Crude World, the Violent Twilight of Oil". Forfatteren er journalist, der i 8 år har rejst rundt til verdens olie-brændpunkter.

Et interview med forfatteren i forbindelse med BP-katastrofen kan ses her:
http://www.democracynow.org/2010/5/10/peter_maass_